Atuagagdliutit - 16.01.1948, Qupperneq 11

nr. 2
AT U AG AG I)L II TIT
2:?
Atuagagdliutits Danskside
for grønlandske Børn.
Redigeret at' Seminarielærerne P. Heilmann og Rosager.
(oKalugtuånguit Kavdlunåtut mana Atuagagdliutine ilånguneKartalersugssat mérKat atuartut
Kavdlunåtut ilikarnigssånut ikiorsiutauniartuput. nperKutit ilångutdlugit ntågut nanitaussut mér-
Kut ikiorteKarnatik akiniagagssarait, akissutitdlo Kavdlunåtut agdlangneKåsåput oKalugtunngunrdlo
tamåkerdlunc naKerérpat agdlagkap puanut ikivdlugit Atuagagdliutinut, Nungmut, nagsiuneKasav-
dlutik. — oKalugtuångup nanerata kingornagut Kåuinatit pingasut Kångiiitinagit akissutilut agdlag-
kat nagsiiineKarérsimåsåput.
Kavdlunålornere kussanarnerussumik akissutehartut ilait mardluk Kavdlunåtut mcrKanut aiuag-
kianik akigssarsiaKartugssåusåput, kikussusilo Aluagagdliutiligut nalunaerutiginei<ardlutik.)
Oles Skitur.
(Eventyr af Elsa Beskow).
Paa Oles seks aars fødselsdag fik lian et
par ny ski af sin far. Man havde ikke haft rig-
tige ski før, og du kan tro, at han længtes efter
at komme til at prøve dem.
Men det aar varede det saa længe, inden
vinteren kom. Der kom ganske vist lidt sne
engang imellem, men den tøede væk saa hur-
tigt, at marken ikke engang kunde hlive helt
hvid. Og Ole gik der og længtes og længtes og
sagde til sig selv: »Bliver det da aldrig vinter
i aar.«
Men saa endelig kom vinteren. Et par uger
før jul begyndte sneen at falde, og det sneede
to hele dage og nætter, saa at alting blev dæk-
ket af et tykt tæppe af sne. Og da Ole vaagne-
de den tredie dag, var himlen helt blaa, og
sneen glimtede (1) som af mange millioner stjer-
ner. Ole blev nok glad! Han maatte slem Ire
kolbøtter (2) i sengen, saa glad blev han! Og
han kom i tøjet i en fart; jeg tror næsten, at
han fik noget af det forkert paa. Og saa ind til
mor: »Mor, maa jeg løbe paa ski i skoven, nu
med det samme?«
»Kære lille ven, du maa da spise først«,
sagde Mor, »og saa maa du kkedes varmt paa,
for det er koldt i dag.«
Saa kan det nok være, at Ole spiste sin
havregrød og mælk i en fart, og mor gav ham
hans tykke frakke paa og de lange vanter, og
saa fik han en pakke mad i hver lomme, og
han tik lov til at hlive ude lige til middag.
Saa tog han sine nve ski paa og vinkede
farvel til mor og lillebror og saa af sted ind i
skoven.
Ilvor var der dog kønt ude i skoven! Og
pantere blev det, jo længere han kom ind i den.
Ole syntes det var ligesom han kom ind i kong
vinters (3) forheksede (4) slot, og derfor raabte
han saa højt han kunde: »Tak fordi du endelig
kom, kære kong vinter!«
I det samme var han lige ved at falde bag-
over af forbavselse, for lige foran ham stod en
gammel mand, skinnende hvid fra top til taa.
Ole bukkede for den gamle og spurgte: »Kr du
kong vinter?« »Nej da«, sagde den gamle, »jeg
er hare onkel rimfrost (5). Synes du ikke jeg
har pyntet skoven fint i dag?«
»Er det dig, der har lavet alt det pæne,
der blinker?« sagde Ole. »Vis mig, hvordan du
har lavet det!«
(fortsættes — nangisaoK.)
(1) uisorilavoK. (2) uleKålårpoK. (3) kong vinter vin-
ter. (4) ilisigaK. (å) onkel rimfrost rimfrost, onkel
angak. rimfrost k.-meK.
Hvor gammel var Ole? — Hvad fik han i
fødselsdagsgave? — Hvad gjorde Ole, da han
saa, at der var faldet sne? — Hvad fik Ole med
paa skituren? — Hvem mødte Ole i skoven?