Atuagagdliutit - 16.04.1948, Blaðsíða 11

nr. 8
ATtJAGAGDLIUTlT
95
Atuagagdliutits Danskside
for grønlandske Børn.
Redigeret af Seminarielærerne P. Heilmann og Rosager.
Oles Skitur.
(Slutning.)
Til sidst bandt de deres slæder sammen i
en lang række og kørte ned ad bakken med
hoppene. Men netop som de havde det mor-
somst, blev der fløjtet, og lige paa en gang vat-
alle børnene forsvundet ind i slottet igen, og
Ole stod rød og varm alene tilbage paa bakken.
»Har du moret dig?« spurgte onkel rim-
frost, som kom i det samme.
»Aldrig i mit liv har jeg haft det saa mor-
somt!« sagde Ole.
»Det kan jeg nok tænke mig,« sagde onkel
rimfrost fornøjet.
Saa spændte han et rensdyr for Oles ski og
stillede sig selv op foran og Ole bagved, og saa
gik det af sted hjem over den store mose, hvor
Ole plejede at plukke bær om sommeren.
Ved skovkanten sagde han farvel til Ole,
der var saa optaget af sine eventyr, at han
næsten ikke kunde spise sin middagsmad. Han
vilde hele tiden fortælle om alt, hvad han havde
oplevet. Og kan du saa tænke dig. Om mor-
genen paa juleaftensdag hørte Ole, at det ban-
kede paa ruden, og da han vilde kigge ud, var
hele ruden saa tæt dækket med de kønneste
isblomster, at han ikke kunde se det mindste
igennem dem. Ole forstod straks, at onkel rim-
frost havde været der og hilse paa ham, og han
sprang ud paa trappen. Og der laa der to pak-
ker. En til Ole med et par flotte skøjter, og en
til lillebror med en slæde.
Og den vinter havde Ole megen glæde af
baade ski og skøjter, for madam tø var blevet
saa forskrækket, at hun blev væk meget længe.
.Teg ved ikke om det hjalp noget, at Ole og
hans lillebror engang imellem, naar det saa ud
til at blive tøvejr, gik ud paa bakken og raabte:
»Madam tø! madam tø!
kommer du, saa faar du klø!« (1)
Men hun blev dog borte hele vinteren.
Hun kom ikke før det begyndte at blive
foraar, og kong vinter med hele sit følge var
rejst op til Nordpolen.
Men saa kom hun ogsaa for at blive. Uha,
hvor der blev snavset og vaadt. Nu hjalp det
ikke, alt hvad Ole raabte, og det hjalp heller
ikke, at lillebror raabte med sin mest venlige
stemme:
»Madam to, du søde kære!
du skal lade sneen være!«
Hun gav ikke op, saa længe der bare var den
mindste smule sne igen. Regnen strømmede
ned. De visne blade fra i fjor liøj omkring
hendes fejekost, og alle mennesker blev forkølet.
Ole var saa vred, saa vred paa madam tø.
Men saa en skønne dag kom prinsesse for-
aur (2) kørende i sin lette vogn, trukket af hvide
sommerfugle, og da saa Ole, at madam tø stod
glad og nejede ved grøftekanten med sit helt nye
forkkede paa.
Og for første gang kunde Ole helt godt lide
madam tø, og han tænkte, at hun alligevel var
god nok, bare hun kunde lau-e at passe tiden.
' (Slut.)
(1) unatarlineK. (2) prinsesse foraar = foraar.
1. Hvad spændte onkel rimfrost for Oles ski?
2. Ilvad fik Ole og hans lillebror af onkel rim-
frost?
3. Hvad raabte Ole og hans lillebror for at jage
madam tø bort?
4. Hvor rejste kong vinter hen, da det blev foraar?
5. Hvad trak prinsesse foraars vogn?
sordlo autdlarnautåne taineKarérsoK aperKutinut
akissutit kingusingnerpåmik Jdlip KerKane Atuagagdliu-
tinut nagsiuneKarérsimåsdput.
oKautsit danskisut atausiåkåt KanoK isumaKarnere
puigorsimassase tamaisa atuagånguame ima taigutilingme
Kularnångitsumigdlo palaseKarfingne tamane pisiarine-
Karsinaussume nanisinauvase:
»Dansk-Grønlandsk ordliste til skolebrug«.