Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 16.07.1952, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 16.07.1952, Qupperneq 8
260 ATUAGAGDLIUTIT - GRØNLANDSPOSTEN nr. 15 VINDENE OMKRING GODTHAAB Vindene omkring Godthaab har fra gammel tid haft et godt ord på sig, og i alle beskrivelser af Grønland kan man læse om det blæsende kli- ma og om de stærke sydvest-storme. At blæsten er nbehagelig, behøver man ikke være længe i Godthaab for at opdage, men det er dog fiskerne, der lider mest under den, først og fremmest på grund af de dårlige havne- forhold. Der er for øjeblikket undersøgelser i gang for at se, om man kan bygge en brugbar fiskeri- havn, og at vindforholdene bar interesse, når det drejer sig om et havneanlæg, behøver man ikke forklare en befolkning, der er knyttet så nær til havet, som den grønlandske. Det gadder om at vide, hvor ofte og hvor stærkt vinden blæser fra hver retning på de for- skellige årstider, for at kunne bestemme, hvor- dan man bedst skaffer læ, hvordan indsejlingen skal ligge, og hvor høje man må lave molerne, for at bølgerne ikke skal vaske over dem. For at få et foreløbigt lullede af forholdene, er der lavet en detailleret undersøgelse af vind- forholdene i det sidste år, og nogle af resulta- terne kan måske interessere Grønlandspostens læsere. Undersøgelsen er haseret på de observatio- ner, der foretages af vejrtjenesten ved Godthaab radio. Her måler man hver tredie time tempera- tur, barometerstand, regn, vind og en mængde andre ting, og resultaterne telegraferes til Mete- orologisk Institut i København, hvor de sammen- lignes med observationer fra andre steder og be- nyttes til forudsigelse af, hvordan vejret vil blive rundt omkring i verden. For vindens vedkommende bestemmer man dens retning og dens styrke. Retningen opgives efter verdenshjørnerne, hvorfra den blæser, s- ssw-sw-wsw osv., og vel at mærke de virkelige retninger og ikke de, man læser på kompasset, hvor misvisningen gør, at hvad man tror er s, i virkeligheden er sø, og således hele vejen rundt. For at bestemme vindens styrke måler man dens hastighed i knob eller i meter pr. sekund. Ved vindstille er hastigheden 0, og under en kraftig sydvest-storm kan vinden nå op på en hastighed af fra 50—60 knob eller 25—30 meter pr. sekund. Af praktiske grunde opgiver man imidlertid som oftest vindens styrke som et af tallene fra 1—12, der dækker alle vindstyrker fra stille til orkan. Disse vindstyrker bliver altid brugt ved vejr- angivelser i radioen, og det er derfor måske af interesse at forklare, hvordan man selv kan dan- ne sig en forestilling om, hvad vindstyrken er. 0 1 — 2 — 3 - 4 — 5 — 6 — 7 — 8 — 9 — 10 — 11 — 12 — vindstille høgen stiger lige op af skorstene, luftning Røgen angiver lige vindens retning. svag vind En vimpel løftes og vinden føles i ansigtet. Let vind Lette flag og vimpler strækkes, jævn vind Støv og papir løftes, større flag strækkes. frisk vind Der kommer toppede bølger på damme og søer. let kuling Det synger i telefontråde og man mærker tydeligt vindens modstand, stiv kuling Det er trættende at gå mod vinden, hård kuling Det er besværligt at gå mod vinden, storm Man må standse af og til, når man går mod vinden, og det er svært at stå stille. stærk storm Tage kan blæse ned, man må flytte benene af og til for at stå. Orkanagtig Talrige ødelæggelser. For at stå, storm må man holde sig fast eller be- væge benene uafbrudt. orkan Voldsomme ødelæggelser (det er vist meget tvivlsomt, om vindstyr- ke 12 nogensinde forekommer i Godthaab, da de huse, der ligger på toppen af klipperne, antagelig ville blive blæst bort). Efter denne noget lange indledning skal der så fortælles, hvad man får ud af at undersøge de mange observationer. Hvad vindstyrken angår viser det sig, at det er vindstille ca. Vio af året, noget oftere i forårs- månederne og lidt sjældnere om efteråret. % af året ligger vindstyrken mellem 1 og 3, d. v. s. fra let luftning til let brise, og der er her meget lidt forskel på årstiderne. Ca. y5 af året blæser det 4—6 — fra jævn brise til let kuling, og her gælder det, at der er noget mere blæst i vintermånederne januar— marts end i den øvrige del af året. Tilbage bliver ca. i/30 af året, eller omtrent 1 dag af hver 14, hvor det blæser stærkt med

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.