Atuagagdliutit - 30.07.1952, Page 4

272_____________ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN_____________nr. 16
Grønland - de glade smils boplads
siger Hans Majestæt Kong Frederik
Grønland har været vor hidtil største oplevelse. Jeg skal villigt indrømme, at vi kom med store forventninger
— de var meget store og alligevel er de alle blevet overtrufne. Den modtagelse, vi har fået overalt i Grønland, har
været enestående, vi har følt os blandt landsmænd.
Sådan indleder Hans Majestæt Kongen en
samtale, der fandt sted ombord på kongeskibet
„Dannebrog41 i Godhavn. For første gang har
Deres Majestæter Kongen og Dronningen givet
tilladelse til, at direkte udtalelser må anvendes
i interview-form og det er således første gang et
blad ser sig i stand til at gengive en samtale med
Deres Majestæter.
Kongen og dronningen sidder i den luftige
rygesalon med dørene åbne ud til det hvidsku-
rede dæk. I baggrunden ses det store Skarvef jæld
og foran dette røde, gule og grønne huse i sol
det nye Grønland. Kongen er i daglig uniform og
dronningen i en enkel grå spadseredragt.
Kan Deres Majestæt se forskel på Grøn-
land af 1921 og Grønland af 1952?
— Det var nu ikke så meget jeg så, da jeg
var heroppe i 1921, men alligevel er det let at
konstatere, at der er bygget meget, og at der er
foretaget betydelige udvidelser. Jeg tænker her
på Godthaab, som jeg mindes som en koloni be-
stående af små røde huse. I dag er der mange
buse i forskellige farver, vej, elektricitetsværk,
stort bogtrykkeri og meget andet, og så synes jeg,
at alt ser mere velholdt ud. Godhavn og Jakobs-
havn har. såvidt jeg kan se, ikke forandret sig
i samme grad; der er kommet ny butik og ba-
geri i Jakobshavn osv., men helhedsindtrykket er
det samme, blot er alt renere og det har glædet
mig at konstatere, skønt jeg udmærket ved, at
man har fejet op til besøget.
Hvad har været Deres Majestæts største
oplevelse under Grønlands-turen?
— Da „Dannebrog11 sejlede gennem Vajgat-
tet og vi så de vidunderligt skønne farver, de
imponerende fjælde og de ejendommelige is-
bjerge, da blev jeg grebet af en følelse af stolt-
hed over, at alt dette er dansk.
Er der slet intet, der har skuffet Deres
Majestæt?
— Sygehusforholdene er, når man ser bort
fra enkelte undtagelser, forfærdende og ufor-
svarlige, på dette område bør der gøres noget,
men det er de rette vedkommende sikkert klar
over.
For mig, siger Hendes Majestæt Dronnin-
gen, har Grønland hidtil været noget fjernt og
ukendt, det har ofte været vanskeligt for mig at
tale med grønlændere i Danmark, fordi jeg kend-
te for lidt til deres baggrund og aldrig havde set
deres vidunderlige land. Nu kan jeg bedre tale
med uden at føle mig fremmed overfor grønland-
ske emner busk på, jeg er ikke vokset op med
Grønland som skolelærdom. Hvad der har glædet
mig mest, er de mange venlige smil, vi har mødt,
de er gået lige til hjertet.
Ja, dronningen har ret, føjer Kong Frede-
rik til, Grønland er de varme smils boplads.
— Morsomt har det også været, fortsætter
Dronning Ingrid, at høre grønlænderne fortælle.
De gør det så livfuldt og med en sjælden lun hu-
mor, som slet ikke lager skade af at blive over-
sat til dansk. Det er som om, grønlænderne til at
begynde med er stille og forventningsfulde, som
om de ser os an, men det varer ikke så længe,
før de smiler til os, som havde vi kendt hinanden
længe. Grønlænderne er ikke generte, de er gan-
ske ukunstlede — og børnene ... de er simpelt-
hen uimodståelige.
- Og intet har skuffet Deres Majestæt?
— Ikke skuffet, men jeg vil sige, at man må
passe på ikke at glemme de gamle grønlandske
skikke og de gamle måder at forarbejde de for-
skellige håndarbejder på. Jeg har ladet mig for-
tælle, at unge grønlænderinder i dag ikke kan
gøre deres mødre kunsten efter, og det er kede-
ligt. På Tørvenen ved Egedesminde var det me-
get interessant at se, hvordan håndarbejderne
bliver til, og især interesserede jeg mig for del
sjældne skindarbejde, hvor var det smukt.
*— Lad mig lige fortælle, siger Kong Frede-