Atuagagdliutit - 30.07.1952, Blaðsíða 5

nr. 1(5
27:5
ATUAGAGDLIUTlT — GRØNLANDSPOSTEN
Det danske kongepar med prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.
klinge nulialo panilo Margrethe, Benedikte Anne-Marielo.
rik, at der et andet punkt, på hvilket, der er sket
en betydelig ændring siden 1921. Vi havde under
kongebesøget dengang også receptioner ombord,
og det var dengang ejendommeligt at se, hvordan
grønlænderne ventede, til de havde observeret,
hvordan de tilstedeværende danske bar sig ad.
Nu sker dette ikke mere, grønlænderne er blevet
langt mere frigjorte, mere frimodige og ligetil.
Det synes jeg er udmærket. Det har virkelig væ-
ret morsomt for os at have alle de mange grøn-
landske gæster ombord — vi har nydt det. Jeg
vil også sige, at kongevarden ved Egedesminde
gjorde et dybt indtryk på mig.
— Også på mig, siger Dronning Ingrid,
og tænker man på, at stenene i varden stam-
mer fra alle distriktets bopladser og ud-
steder, ofte langt bort fra,
så gribes man ved tanken
om den venlighed, der lig-
ger i denne varde.
Hist og her, siger
Kong Frederik, er der fal-
det udtalelser om, hvad den
9. april 1940 og den 4. maj
1945 betød for Grønland og
om de følelser, der i denne
mørke periode næredes for
Danmark blandt grønlæn-
derne. Det har varmet vore
hjerter og sagt os, at sam-
hørigheden mellem Dan-
mark og Grønland ikke
kun er ord. I denne forbin-
delse vil jeg også sige, at
de mange kærlige hilsener
til mor, Dronning Alexan-
drine, har glædet mig lige-
så meget, som de vil glæde
hende.
Vi har fået en krans af
dejlige minder om vor
grønlandsrejse, om strå-
lende farver, klar og ren
sang mellem høje fjelde,
glade naturlige smil og om
dette nordlige Danmarks
vidunderlige natur. Også
håndgribelige minder har
vi fået i alle de mange
smukke gaver.
— Og blomsterne, som jeg fik på Arktisk
Station, siger Dronning Ingrid, dem vil jeg få
vor gartner til at plante i Fredensborg slotspark,
hvor jeg håber, de vil gro og være små levende
minder.
Dronningen rejser sig og ser efter en fugl,
der flyver over mod de brunviolette fjælde, ven-
der sig og siger:
- Og glem så ikke gennem „Grønlandspo-
sten" at bringe alle børn i Grønland en hilsen fra
vore hørn, som har fulgt vor rejse med levende
interesse.
Tro mig, siger Kong Frederik, de vil om-
gående prøve deres grønlandske nationaldrag-
ter. Vi ved, de jublede, da de fik telegrammet
fra os om denne storslåede gave til dem.
Helge Christensen.