Atuagagdliutit - 11.09.1952, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
nr. 19
ATUAGAGDLIUTIT —
321
Sømands-
uddannelse
Danmarks geografiske beliggenhed, ved det
alme hav og ved en af de søværts udfaldsveje
fra Europa, er den væsenligste årsag til, at en
ikke ringe del af den danske befolkning bar de-
res erhverv på havet som fiskere og som sømænd.
Det erindres altid, at Danmark engang havde en
af Europas største og mest slagkraftige krigsflå-
der, og i sammenhæng hermed konstaterer man,
at den danske søofficersskole er 250 år gammel.
Det er mindre kendt, at den danske handelsflåde
i hvert fald forud for den første verdenskrig reg-
nedes blandt de største i verden i forhold til lan-
dets indbyggerantal. I dag er Danmarks handels-
flåde med over 1,5 mili. bruttoregistertons den
tolvtestørste i verden. Det er vanskeligt at skaffe
et overblik over, hvor mange danske eller dansk-
fødte, der er det, man med en omfattende benæv-
nelse kalder for „søfarende". Herunder-må med-
regnes ikke alene alle besætninger på danske
handelsskibe, men også de mange, som gør tje-
neste i andre landes skibe. De skandinaviske, og
her imellem de danske, søfolk er værdsat og vel-
set overalt i verden.
På baggrund af foranstående er det natur-
ligt, at man i Danmark langt tilbage i tiden har
haft opmærksomheden henledt på at skabe gode
uddannelsesmuligheder for søfolk. Dog går en
organiseret uddannelse for folk til handelsflåden
Rederiet J. Lauritzens skoleskib
ikke så langt tilbage i tiden, som den tilsvarende
skole for søofficerer. Det er imellem 75 og 100
år siden, man virkelig tog de problemer op til
overvejelse, der knytter sig til sømænds prakti-
ske og teoretiske oplæring i søhåndværket.
Det gælder for enhver tjenestegørende om-
bord i et skib, hvadenten arbejdet foregår over
eller under dækket, at arbejdsydelsens kvalitet
afhænger af en uddannelse og erfaring. Del var
i de tidligere søfartsgenerationer den alminde-
lige anskuelse, at søfarende naturligt skulle lære
deres håndtering ombord i et skib under sejlads,
og der er næppe nogen, der tør påstå, at der ikke
altid har eksisteret endog mange udmærkede sø-
folk, som bar lært sømandslivets grundregler på
tten måde.
Men ligesom der på landjorden i et værksted
eller på en fabrik findes det problem at oplære
elever og lærlinge og samtidig nyttiggøre disse
ungarbejderes arbejdsindsats i den for værkste-
dets eller fabrikens rentabilitet nødvendige pro-
duktion, således kan der også ombord i skibe
være vanskeligheder med på samme tid at op-
hore de unge og have gavn af dem som arbejds-
ydende besætning. Et andet forhold er dette, og
formentlig vel kendte, at overordentlig mange
drenge og unge mennesker gerne vil til søs for
at „se sig om i verden", men for en ikke uvæsent-