Atuagagdliutit - 19.11.1952, Qupperneq 12

112 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 24
gamle, er de ikke større end torsk på fire år var
for fiskeriet på bankerne i de sidste 3—4 år. År-
gang 1947 var ganske overordentlig talrig til-
stede, hvilket man kunne vente efter dens masse-
optræden igennem de sidste 4 år langs kysten.
I alle de år, der har været foretaget fiskeriunder-
søgelser i grønlandske farvande, har der ikke
været iagttaget så store mængder og så vid en
udbredelse af småtorsk tilhørende en rig årgang,
som det har været tilfældet med torsk af årgang
1947. I 1948 og 1949 var den således udbredt så
langt nordpå som til Umanakfjorden, hvor den
stod overalt larigs land i tætte stimer. Endda helt
op til Prøven i Upernavik distrikt var den almin-
delig. Den må sikkert betegnes som den rigeste
årgang, der nogensinde er opstået ved Grønland
i den indeværende periode, og den må, hvis intet
uforudset indtræffer, blive af meget stor betyd-
ning for fiskeriet i grønlandske farvande i frem-
tiden. I år har den nærmest ligesom ifjor virket
nedsættende på fiskeriets udbytte, idet torsk af
denne årgang har haft en meget ringe vækst og
derfor er meget små. Selv om de i år er fem år
C 0 D A N GU M M IT K A M IGPAIT
PIUMANI ARSIGIK
for en halv snes år siden, og vægten er kun halv
så stor som femårige torsks vægt var i trediverne.
Det er i det hele karakteristisk for tlen grønland-
ske torskebestand, at væksten i de senere år er
gået meget stærkt tilbage. Den stærkeste tilbage-
gang i va’kst er fundet for torsken i Godthåbs-
fjorden, hvor der ikke er nogen tvivl om, at år-
sagen er overbefolkning af torsk. I Ameralikf jor-
den findes en torskebestand, der i flere hen-
seender ligner Godthåbsfjordens, dog er vækst-
forholdene omtrent som hanktorskens.
Mærkningsforsøg med torsk er blevet fortsat
i større skala end i tidligere år. Over bankerne
mærkedes således 1671, medens der i fjordene
ma'rkedes 1729.
Det har ved mærkningsforsøg efter krigen
vist sig, at der ikke har været overvandring af
torsk fra Grønland til Island i større stil. Af alle
de genfangster der er gjort af torsk, mærkede
ved Grønland i årene efter krigen, er kun 3,2 %
taget i islandske farvande, medens der f. eks. af
genfangsterne fra mærkningsforsøgene i 1937 og
1938 var henholdsvis 52,3 % og 48,3 %, der var
taget ved Island. Den grønlandske torskebestand
har altså ikke så intim forbindelse med den is-
landske som i tidligere tid.
Vi kan nu betragte bestanden som hjemme-
hørende i grønlandske farvande. Hvorvidt der
er mulighed for ændring i dette forhold kan kun
fortsatte mærkningsforsøg i fremtiden give be-
sked om.
Udbyttet af grønlændernes fiskeri indtil mid-
ten af september ligger meget lavt, omtrent som
på samme tid i 1951, der var et dårligt år. I 1951
var dog det ringe udbytte tildels forårsaget af
urolige vejrforhold og mæslingeepidemien i Ju-
lianehåb distrikt. Sådanne forhold spiller ikke
væsentligt ind i 1952, og det ringe udbytte i år
må sikkert tilskrives det her omtalte forhold i
torskebestanden, nemlig den store forekomst af
unge, meget små, langsomtvoksende torsk. Den
grønlandske befolknings fiskeduelighed er for-
øget stærkt i de seneste år, idet der anvendes
bedre redskaber, bl. a. bundgarn og større far-
tøjer, særligt flere motorbåde, ligesom fiskeri-
stationernes kapacitet er blevet væsentligt for-
øget ved udvidelser og forbedringer. Alligevel
er udbyttet ikke forøget som det var at vente. Der
må nærmest tales om en tilbagegang. Tilbage-