Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 24.09.1953, Side 2

Atuagagdliutit - 24.09.1953, Side 2
358 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 20 Udviklingen i Grønland siden krigsårene Departementschef Eske Bruns redegørelse for landsrådet Først vil jeg gerne fremkomme med en hilsen, som statsministeren har pålagt mig at bringe lands- rådet. Før statsministeren rejste fra København, had kongen og dronningen ham om at hilse overalt i Grønland og bringe deres tak for den storslående tur, kongeparret havde i 1952. Dernæst had statsministeren mig sige til lands- rådet, at han havde været meget ked af, at det op- rindeligt planlagte møde mellem ham og landsrådet ikke blev til noget på grund af polioepidemien. Statministeren havde glædet sig til dette møde, men had mig sige til landsrådet, at hans rejse heroppe havde været meget udbytterig både ved de indtryk, han havde fået af landets natur, og ved det indiik han havde fået i befolkningens levevilkår og pro- blemer. Jeg har ment, at det var rigtigt, om jeg benyt- tede denne lejlighed til nu at give en lille redegø- relse for udviklingen i Grønland, som den har for- met sig siden krigsårene. Indtil krigen foregik udviklingen i Grønland jo i faste og rolige baner, men siden da har Grønland været inde i en periode præget af voldsom ekspan- sion og mange omvæltninger, og disse forhold er foreløbig resulteret i den fuldstændig nye politiske stilling inden for det danske rige, som Grønland nu har opnået. Ved en sådan milepæl tror jeg, det er gavnligt, at man prøver at gøre status og gøre sig klart, hvad man foreløbigt har opnået. Som mit udgangspunkt vil jeg i overensstem- melse hermed tage forholdene, som de var i Grøn- land ved krigens udbrud i 1939. Det første, jeg da vil omtale, er udviklingen af befolkningsforholdene heroppe. Fra 1939 til 1951 er befolkningen i Grønland steget fra ca. 18.250 til ca. 23.000 eller med over 25%. Samtidig har der fundet en betydningsfuld udvikling sted inden for befolkningsfordelingen, idet byernes andel i befolk- ningstallet er steget fra 29% til 42%, medens ud- stedernes er faldet fra 40% til 37% og bopladser- nes fra 31% til 21%. Det, der er sket, er altså, at der har fundet en betydelig indflytning sted til de steder, hvor erhvervsforholdene i vore dage er de bedste. Det næste problem, som jeg vil berøre, er den grønlandske befolknings økonomiske forhold, og jeg vil da begynde med produktionen. De grønlandske erhververes salg til Den kgl. grønlandske Handel beløb sig i 1951/52 til 3,2 miil. kroner mod 0,75 miil. kroner i 1939/40, altså i penge et mere end fire gange så stort beløb. Imidlertid skyldes denne forøgelse af produktionen i penge selvfølgelig først og fremmest den stigning, der har fundet sted i indhandlingspriserne. Hvis vi bruger de samme priser på indhandlingen i de to år, vil vi se, at indhandlingen er steget med 55%, og hvis vi regner med, at befolkningen samtidig er steget med 25%, får vi en reel forøgelse af produk- tionen på ca. 25%. Samtidig har der fundet en anden betydnings- fuld udvikling sted, idet fiskeriet før krigen kun tegnede sig for halvdelen af den samlede indhand- ling, medens fiskeriets andel nu er ca. tre fjerde- dele. Som et specielt tal kan jeg nævne, at torske- indhandlingcn i tons fra 1939/40 til 1951/52 er steget med 135%. Skal vi nu finde et nøjere udtryk for, hvad pro- duktionen betyder i reel indtægt for producenterne, må vi først se på indhandlingspriserne. Vi ved alle, at disse er steget. Hvis vi som vort udgangspunkt tager gennemsnittet af indhandlingsmængderne i 1939/40 og 1951/52 og regner denne mængde ind- handlingsvarer ud efter taksterne fra 1939/40 og 1953, kommer vi til det resultat, at indhandlingspri- serne i de to år forholder sig til hinanden som 100 til 337. Samtidig er det grønlandske pristal steget fra 100 til 330, således at producenterne har fået lidt mere end fuld dækning for prisstigningen på de varer, de skal købe. Og i kraft af den stigende produktion har de skabt sig en stigning i deres realindtægt. Jeg kan her indskyde, at den stigning i lønningerne, som jeg nedenfor skal omtale, selv-

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.