Atuagagdliutit - 24.09.1953, Page 3

nr. 20
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
359
følgelig har betydet en indtægtsstigning også for
producenterne, som jo ved behandlingen af produk-
tionen nyder godt af denne stigning. Jeg kan yder-
ligere nævne et par specielle tal, som har særlig in-
teresse i denne forbindelse. Prisindexen for ind-
handling af torsk er steget fra 100 til 400, prisin-
dexen for fiskernes erhvervsredskaber, nemlig fi-
skekroge, bindegarn, liner, solarolie og petroleum
er steget fra 100 til 216.
Vender vi os nu fra producenterne til lønmod-
tagerne har vi følgende tal: En ugelejets lønindtæg-
ter, forudsat at han arbejder regelmæssigt hele året,
er steget fra 480 kr. til 3.960 kr., altså til godt og
vel det ottedobbelte. Hvis man tager prisstigningen
i betragtning, er stigningen ca. 150% i realindtægt.
For bestillingsmænd ser udviklingen således
ud: Hvis man betragter slutlønnen hos en bestil-
lingsmand i 3. lønningsklasse, var hans slutløn
ved begyndelsen af den periode, vi taler om, 985 kr.
og ved slutningen 5.860 kr., hvilket er en stigning
til det seksdobbelte, eller, hvis man betragter real-
indtægten, til næsten det dobbelte.
Alle disse stigninger i de frie erhververes og i
lønmodtagernes indtægter og den almindelige ind-
tægtsstigning, som iøvrigt har fundet sted på grund
af de større arbejdsmuligheder, har givet udslag i
en meget betydelig forøgelse af den grønlandske
befolknings forbrug. Vi får et billede heraf, hvis
vi ser på, hvad den grønlandske befolkning har
købt i den periode, vi taler om. I 1938/39 var salget
i butikerne knapt 3 mili. kr., i 1951/52 var dette tal
steget til godt 25 mili. kr. og vil antagelig i år
komme betydeligt over 30 mili. kr. Hvis man tager
hensyn til befolkningsstigningen, og hvis vi regner
med, at en forholdsvis større del af udhandlingen
nu finder sted til folk, der opholder sig midlertidigt
i Grønland, eller skyldes statens anlægsvirksomhed,
og hvis man endelig tager hensyn til den prisstig-
ning der har fundet sted, kommer man dog til det
resultat, at den grønlandske befolknings forbrug
af varer købt af Handelen i dag er steget til ca. 2Va
gange så meget som ved krigens udbrud.
Alle disse oplysninger om den grønlandske be-
folknings realindtægt kan formentlig sammenfattes
i følgende betragtninger:
Den grønlandske producent har fået fuld dæk-
ning i de priser, der betales ham for den stedfundne
forøgelse af de priser, han skal betale. Samtidig har
han forøget sine indtægter ved at forøge sin pro-
duktion, og vejen frem for ham for den yderligere
forøgelse af sin levefod må gå gennem en yderligere
forøgelse af produktionen, som der nu er givet ham
muligheder for, og således som et stort antal fore-
gangsmænd inden for erhvervene har vist sine lands-
mænd, at det er muligt under de nu givne vilkår.
For lønmodtageren har der fundet en meget
stærk stigning sted i reallønnen, gennemsnitligt ca.
(en) to til tre gange. Vi er derved praktisk talt
nået frem til det resultat, som tilsigtedes ved den
udvikling af lønsatserne, som indledes i 1950, nem-
lig at tilvejebringe en lønordning, som ligestillede
lønmodtageren i Grønland med de lønmodtagere,
som i det øvrige Danmark udfører et tilsvarende
arbejde. Det må herved iagttages for det første, at
priserne i Grønland stadig trods stigningerne er
lavere end i det øvrige Danmark, og for det andet
at andre leveomkostninger i Grønland, først og
fremmest skatterne, stiller den grønlandske løn-
modtager gunstigere end hans modstykke i det øv-
rige Danmark.
Med andre ord, den økonomiske udvikling i
Grønland til dato har ført Grønland frem til, at den
energiske erhverver eller lønmodtager nu er i stand
til at skabe sig en levefod, som ikke er væsentlig
forskellig fra den, han kunne skabe sig i det øvrige
Danmark, men jeg vil gerne her understrege, hvad
jeg sagde, den energiske, Grønlands naturlige øko-
nomiske muligheder er sådan, at kun med den al-
lerstørste flid er det muligt at opnå dette af alle
ønskede resultat. For den, som ikke fuldt udnyt-
ter enhver chance til at arbejde og producere, giver
Grønland kun ringe kår.
Hvad jeg hidtil har sagt, er de vigtigste for-
hold, som har præget udviklingen i de forløbne år,
men der er mange andre forhold, der også har in-
teresse i denne forbindelse.
Et mørkt kapitel i det grønlandske billede har
sundhedsforholdene altid været. Det grønlandske
sundhedsvæsen har i de forløbne år gennemgået
en betydeligt udvikling. Drifudgifterne for det
grønlandske sundhedvæsen var i 1939/40 530.000 kr.,
men i 1952/53 ca. 6,3 mili. kr. eller, når vi tager hen-
syn til pristallet, godt og vel det tredobbelte. Anlægs-
udgifter var i de samme år henholdsvis 270.000 kr.
og 2 miil. kr., et tal, som i det indeværende år atter
vil hlive mangedobelt.
Lægernes antal var i 1939 11 og i 1952 21, sy-
geplejerskernes henholdsvis 19 og 30 foruden 10
økonomaer og tandlægernes henholdsvis 1 og 4.
Dertil kommer, al vi til sengepladserne på hospita-
lerne nu kan lægge godt 200 sengepladser på sa-
natorier i Danmark og til næste år forhåbentlig
endnu 200 på sanatoriet i Godthåb. Blandt indsat-
serne for sundhedsvæsenet i Grønland kan navnlig
fremhæves to: For det første kampen mod tuber-
kulosen, hvor specielt en 100% gennemført calmet-
tevakcination og det sanatorium, som vi nu bygger