Atuagagdliutit - 24.09.1953, Page 5

nr. 20
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
361
kalåtdlit nunåt
sorssungnerssup kingorna
departementschef Eske Brunip landsrådimut saraumiussai
oKautigernårdlara statsministerip perKugå-
nga landsråde inuvdluarKuterKuvdlugo. statsmi-
nistere Københavnimit autdlartinago kungip dron-
ningivdlo Kinuvigåt kikutdlunit kalåtdlit nunåne
inuvdluarKutitarKuvdlugit KujatitarKuvdlutigdlo
1952-me kungip nuliatalo alianaeKissumik anga-
laornerånut.
tugdliutdlugo statsministerip landsrådimut
oKarKuvånga ajussårutigeKigine landsrådimik
atautsiméKatigingningnigssané pilerssårutaorérsoiv
erKutingitsormat nukigdlårnermik nåpauteKarneK
pissutigalugo. statsministere atautsimlnigssamut tå-
ssunga KilanårsimagaluarpoK, landsrådimutdle
OKarKuvånga måne angalaornine pigssarsivfigisima-
det nye tempo, vil forhåbentlig de, som nu drøm-
mer med vemod om „de gode gamle dage“, finde
sig til rette.
Til slut kan jeg sammenfatte alle disse oplys-
ninger i følgende betragtninger:
De gamle dage, hvor Grønland af navn og af
gavn var en koloni i den forstand, at befolkningens
retlige og økonomiske tilstand var en anden end
moderlandets, er nu forbi. Den 5. juni i år under-
skrev kongen den grundlov, hvorved Grønlands op-
tagelse i riget som en fuldt ligeberettiget del deraf
fuldbyrdedes.
Men forud for denne vedtagelse er der gået
en udvikling, der har ført til, at den grønlandske
befolkning i dag bar fået faktisk mulighed for ved
flittig og energisk udnyttelse af de naturlige og
økonomiske forudsætninger, der er givet den, at
skabe sig en levefod og en tilværelse, som også reelt
gør den ligestillet med befolkningen i det øvrige
Danmark. Systemet er selvfølgelig ikke færdigt, og
selvfølgelig er det heller ikke fejlfrit. Udviklingen
går sin gang videre frem, ,og mangt og meget er der
at rette og forbedre. Det grønlandske landsråd har
spillet en stor rolle i den hidtidige udvikling og vil
også komme til at gøre Jet fremover ved disse for-
bedringer. Eske Brun.
Kalugo nunap pissusianik takussaminik inuisalo
inuniarnermikut pissustnik ajornartorsiutåinigdlo
påsissaminik.
isumaKarpunga erKortussoK pivfigssaK måna
atusaguvko kalåtdlit nunåne ineriartorsimanerup
sorssungnerup kingornagut pissuserisimassånik
måna navsuiauteKalårfigisavdlugo.
sorssungneKångikatdlarmat kalåtdlit nunåne
ineriartorneK aulajaitsumik erKigsisimassumigdlo
ingerdlasimavoK, tamatumale kingorna kalåtdlit
nunåta uvdlut nagdlersimavai pigalugtuinarnermik
avdlångornerpagssuarnigdlo sunerneKartut, pissut-
sitdlo tamåkua kingunerigatdlarsimavåt danskit
nålagauvfiata iluane nutauvdluinartumik politikip
tungåtigut pissuseKalerneK kalåtdlit nunåta måsså-
kut angusså. tåuna kigdligfigalugo isumaKarpunga
iluaKutåusassoK navsuiauteKarniåsavdlune påsissa-
itarniåsavdlunilo sut anguneKaratdlarsimanerinik.
tamåna nåpertordlugo sorssungnerup 1939-me
autdlartinerane kalåtdlit nunåne taimane pissusiu-
ssut autdlarnerfigisavåka.
sujugdleii erKartorumassara tåssa inuit måne
amerdliartorsimanerat. kalåtdlit nunåta inue 1939-
mit 1951-imut 18.250-init migss. 23.000-nut migss.
amerdlisimåput imalunit 25% Kångerdlugo. tamåna
peKatigalugo inuit avguatårnerat malungnartumik
avdlångorsimavoK, tåssa igdloKarfit inue 29%-iinit
42 % -imut amerdlisimangmata, niuvertoruseKarfit-
dle inue 40%-imit 37%-imut ikilisimavdlutik asi-
mioKarfitdlo inue 31%-imit 21%-imut. pisimassoK
tåssa nunaicarfit uvdluvtine inutigssarsiorfigssa-
ringnerpåt malungnartumik nugterfigineKarsima-
ssut.
aperKut tugdleic agtorniagara tåssa kalåtdlit
aningaussarsiornikut pissusé, tunissagssiornerdlo
tauva autdlarnerfigisavara.
kalåtdlit inutigssarsiortut handelimut 1951/52-
ime tunissait 3,2 mili. kruninik nalenarput, 1939/40-
mile 0,75 mili. kruninik, tåssa aningaussångordlugit
sisamariarnere Kångerdlugit amerdlåssuseKardlutik.
kisiåne tunissat aningaussångordlutik amerdlisima-
nerat tamåna soruname sujugdlermik tunissat akit-
sorsimanerånik pissuteuarpoK. tunissat aké tåukui-