Atuagagdliutit - 24.09.1953, Page 11

nr. 20
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
367
oKautsivut KanoK
isumakarpat ?
inuiaicatigit oKauseKatigigsugut OKautsivut atå-
ssutigivdluarpavut påsenatigigfigissaravtigik —
taima oKåinardlanga —. kalåtdlit Kavdlunatdlo påt-
soKatigingnerussaratdlarmata ingmingnut isumapi-
lugfigissarsimåput kåtusinåungitsutut, påseicatigig-
sinaugaluarunik pingitsugagssaugaluanik -— amcr-
dlasutigut. taimåitumik påsisinåusavarput oKautsi-
nik påsisimangningneK KanoK pingåruteifartigissoK.
uvagutdlunit OKautsivut nangmineK oitauseri-
galuardlugit sungiusimanermit isumåt entarsautigi-
ngångivigdlugo atortarpavut påseKatigingnigssavti-
nut atornerugavtigik. kisiåne påsiniailålerdlune,
oKauseK una unalunit isumasiulerdlugo nuånivig-
sumik ilånilume Kuianavigsumik ersseriartortarpoK.
måna uvdluvtine „ulimaut (Samuel Klein-
schmidtip agdlausiliåta isumatorssup) tungavianut
tugterérmat“ nagguvigsiornikut agdlauserput „kipi-
neKåsagpat“ oKautsivta isumaisa ilarpagssue „ag-
dlauseK oKinerussoK*1 atuleriarpat ånaiumårpavut
-— agdlausitårnialeKingmata!
taimaingmat isumerpunga Kanordlunit soicuti-
gineKångitsigisagaluarpat OKautsivta ardlaKångitsu-
nguit isumait navsuialårumavdlugit „nakutitseria-
ruma“ nakutitama ilånguatalumt soKutigisinaung-
magit.
oitåtåriartigo! sunauna
umiaK? ila nalunångikaluaKaok, tåssa sujuliv-
ta angatdlasiåt imaK aporagkamiko. kulturerssup
nutåp tikingikatdlarmatik nunap najugkamik pig-
ssarititainik angatdlasiorsimåtdlarput. Kissuit amit-
sukujorpagssuit åssigmgitsunik ilusigdlit katitit-
dlautigalugit pusitdlautigalugo puissit aininik kati-
tigkanik „umigpåt", tåssalo nagguvigigunagå taine-
Kalerdlune: „umitan", ukiut ingerdlaneråne
„umiaK“ ngortoK.
tåuna nagguvigalugo pingorarput: umiaussaii:
umigaussaK; umiatsiaK: umigatsiaic; umiarssuaK:
umigarssuaK; umiarssuåraK: umigarssuåraK. tåssa
taigutit kalatdlisiit! — sunaliuna
„uvkusigssaK?“ uvkusigssamik oKarångavta
isumaginartarparput ujarKat ilåt aaitsoK, sanaju-
minartoK, Kanga KutdliliaussartoK Kulivsiusiaussar-
tordlo. eskimulo „oKångitsortumassumik“ isuma-
Kartitåt inugtutdle avdlatut ussortorusulersimassoK
saviminiuteKarane sagfiugagssamigdlo avdlainik
peKånginame ujantat ilåt aicitsoK issiglnariarnago
Kangaliåsit — uvaguvtitår dingo — igaliarerérpåt.
uvaguvtitutdle „igavoK“ nagguvigitinago „upa“mik
nagguvilersimavåt. igartigdlo taisimavåt „uvgut“,
imåipoK utsissut, tåssa uvkut. uvkut imåipoK: utsi-
ssut taisissarnerdlo tamåna sule Kap Farvelip er-
Kane atorneKarpoK sordlo imåitoK: paggeri^oit, tå-
ssa påkerpoK, il. il. — tauva „uvkusigssaK“ tåssau-
vok uvgusigssaii, igagssiw. - - sutdlimiuko.
K’årnoK, K’ornunguan li’ornuatsiaK il. il.? Kor-
nunik taineKartut misigssoråine nalunångitdlat ka-
ngerdluit ikerasaitdlunit Koriarnerigait, imalunit
Kunerigait. tauva ima isumaKåsåput: K’ornoK: ku-
neK; K’ornunguaK: Kuninguait; K’ornuatsiaK: ku-
nigåtsiaK il. il.
sunalimiuna
irilåK? nagguvia tåssa Kilak. tauva KilåK tåssåu-
saoK KilavaraK. åssersutit: nerdleK: nerdlåK; tug-
dlik: tugdlåK; — natåK: natéraK.
sagdliligaK, tåssa såliligaiv.
tåukuinauniaratdlardlit.
oKautsivta isumatussusiånik soKutigissaKartut
taimatut sarKumiussisagaluarpata OKautsivta naku-
ssuserssuat sarKumeriartulinginaviångilaK. sordlu-
lo nalivtine oKausileritortarput organiste iliniar-
figssuarme iliniartitsissusimassoK KuleKutsisima-
ssok: „OKautsivta isumaivåssusertik pingårutigåt“.
Simon Nielsen.
Overkateket Simon Nielsen K’ornoK i Godt-
haabfjorden belyser i ovenstående artikel, hvordan
det grønlandske sprog er bygget op. Han fremkom-
mer med en række eksempler, som sikkert vil blive
læst med interesse af bladets læsere. Artiklen er ikke
forståelig for andre end grønlandsktalende, men et
enkelt eksempel kan nævnes: UmiaK bliver af man-
ge brugt som betegnelsen for en konebåd, ja alle
danske, der har i Grønland, mener, at en konebåd
hedder umiaK, men ordet stammer fra udsagnsor-
det umigpå, som betyder (han) betrækker (den),
oprindelig skulle der været brugt ordet umilaK, der
betyder: den der er betrukket. Med tiden er dette
ord blevet til umiaK, idet bogstavet t er faldet bort.
Overkatekel Simon Nielsen nævner mange
andre eksempler, som næppe har været skænket en
tanke af andre end dem, der interesserer sig for det
grønlandske sprog.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssulit igavfit
Nykøbing Mors. København.