Atuagagdliutit - 13.03.1958, Blaðsíða 8

Den danske myndighedslov
Bør myndighedsloven udvides
til også at omfatte Grønland -?
Af landsdommer J. Kisbye Møller
Kan et barn eje formue? Bliver det
ansvarligt, hvis det volder skade på
andre mennesker eller ødelægger de-
res ting? Hvor gammel skal man væ-
re for at indgå bindende aftaler? Kan
f. eks. unge på 14, 16 eller 19 år på-
tage sig at udføre arbejde for andre,
således at de, hvis de ikke opfylder
deres løfte, ifalder samme ansvar som
voksne? Eller kan f. eks. en 18 årig
købe en radio på afbetaling eller opnå
erhvervs- eller boligstøttelån uden sin
værges samtykke? Hvem er iøvrigt
børns værger? Og hvad gælder, hvis
vi tænker ikke på børns, men på
sindssyges eller umyndiggjortes hand-
linger? Hvor længe kan forældre be-
stemme, hvor deres børn skal opholde
sig og hvad de skal bestille? Og hvis
mening gælder, hvis forældre er ueni-
ge m. h. t. deres børns opholdssted el-
ler opdragelse?
DEN DANSKE MYNDIGHEDSLOV
Alle disse spørgsmål — som jo ikke
er uden praktisk betydning — og flere
til kan besvares ud fra den danske
myndighedslovs regler. Den danske
„lov om umyndighed og værgemål“,
som lovens titel er, er af 30. juni 1922.
Hovedtanken bag myndighedsloven
er at beskytte den umodne (barnet,
den helt unge eller unormale) mod at
blive forpligtet af sine handlinger i
samme vide omfang, som den voksne,
normale person bliver det, og samtidig
at bestemme, hvilke personer og myn-
digheder, der i stedet skal handle på
den umodnes vegne, drage omsorg for
hans person og efter bedste evne be-
vare hans eventuelle værdier for ham.
HVAD GÆLDER IDAG I
GRØNLAND?
Den danske myndighedslov gælder
for personer under dansk ret. For
mennesker under grønlandsk ret fin-
des ingen skrevne regler om myndig-
hed og værgemål udover en bestem-
melse i den gamle retsplejeanordning
af 26-7-1926, hvi,s § 8 (opretholdt ved
og suppleret med nogle bestemmelser
i den grønlandske retsplejelovs kap.
IV B) siger, at kredsretten kan sætte
faderløse personer og andre, der skøn-
nes ikke selv at kunne bestyre deres
formue, under værgemål af en særlig
værge, at afgørelse om en sådan u-
myndiggørelse træffes ved dom, at
man til værge kun kan beskikke vel-
ansete og erfarne mænd og at umyn-
diges midler bestyres af værgen under
rettens tilsyn (kontante beløb skal
normalt indsættes i den grønlandske
sparekasse). — Hvem der bestyrer el-
ler fører tilsyn med børns formue, når
forældrene eller een af dem lever,
hvad der nærmere ligger i forældre-
myndighed, hvor længe man er umyn-
dig — disse og de øvrige i indlednin-
gen nævnte spørgsmål findes der intet
svar på i skrevne grønlandske bestem-
melser. Der er heller ingen klare svar
at hente hverken i sædvane eller rets-
praksis heronpe, selv om der i alt fald
i de senere år kan sige,s at være ten-
dens til — i overensstemmelse med
dansk myndighedslov — at antage, at
forældremyndighed ophører ved det
18. år og at formueretlig myndighed
indtræder ved 21 års alderen. Heller
ikke reglerne om den kommunale bør-
neforsorg — som ikke berøres af myn-
dighedsloven — siger noget klart om
aldersgrænsen, bortset fra, at kun
børn under 16 år kan fjernes fra
hjemmet. Det bør iøvrigt i den for-
bindelse nævnes, at spørgsmålet om,
hvor længe forældre har pligt til at
forsørge deres børn, ikke løses af
myndighedsloven. I Danmark består
denne pligt indtil det 18. år (men kan
evt. udstrækkes til det 21.), men efter
det grønlandske børnelovsforslag —
som sidste år tiltrådtes af landsrådet
— ophører den normalt ved barnets
16. år.
HVORFOR INDFØRE DEN DANSKE
MYNDIGHEDSLOV — OG HVOR-
DAN?
Som nævnt er der sikkert trang til
heroppe at få klarere regler om disse
spørgsmål, navnlig set i sammenhæng
med den øvrige udvikling af samfun-
det, derunder større långivning, større
velstand, begyndende privat forret-
ningsvirksomhed (afbetalingssalg). Og
når det det da kan være naturligt at
tænke på — praktisk talt uændret —
at indføre den almindelige danske
myndighedslovgivning, er det, fordi
denne ikke synes at stride mod sær-
lige grønlandske sædvaner eller for-
hold og fordi vi herved på endnu et
vigtigt felt opnår at få retsenhed, at
komme væk fra det fortidslevn, som
forskellig ret for danske og grønlæn-
dere i Grønland er. — Til den fælles
retsplejelov, kriminallov og ægte-
skabslov er nu ved at slutte sig en ar-
velov og en børnelov fælles for alle
heroppe (lovforslagene om arv og børn
er som bekendt vedtaget af landsrådet
og på vej til at blive gennemført i
folketinget). Gennemføres den danske
myndighedslov, mangler der faktisk
kun nogle regler om ægteskabets rets-
virkninger for at man kan fastslå, at
den retslige forskel på grønlænderne
og andre danske i Grønland er udslet-
tet. Ja, myndighedslovens udvidelse
til Grønland er endda et skridt videre
ad retsenhedens vej, idet det foreslås
at indføre den danske lov uden æn-
dringer (bortset fra nogle tekniske de-
tailler): Ligesom den nye danske adop-
tionslov uden afvigelser gælder ^ for
hele riget, vil dette -— hvis landsrådet
tiltræder — praktisk talt også blive
tilfældet for myndighedslovgivnin-
gens vedkommende.
Fremgangsmåden bliver meget en-
kel. Man benyttede nemlig, da den
danske myndighedslov sidste vinter af
anden grund skulle ændres, lejlighe-
den til at få indsat hjemmel til ved
kgl. anordning at kunne sætte den i
kraft i Grønland med hensigtsmæssige
ændringer og tilføjelser. Hvis lands-
rådet giver sin tilslutning, kan den
f. eks. fra næste nytår administrativt
sættes i kraft heropne uden påny at
skulle i folketinget. Det er tanken, at
myndighederne i Grønland skal admi-
nistrere loven direkte under justits-
ministeriet. under hvis sagområde lo-
ven hører i den øvrige del af riget.
HVAD GÅR MYNDIGHEDSLOVENS
BESTEMMELSER NÆRMERE UD
PÅ?
Som bilag til dette nummer af A/G
følger lovens fulde tekst. De mange
paragraffer er dog ikke lige vigtige el-
ler let forståelige, hvorfor nogle af de
vigtigste i det følgende skal omtales.
HAR BØRN RETTIGHEDER OG
PLIGTER UANSET HVOR SMÅ
DE ER?
Ja, ikke alene i moralsk, men også
i juridisk forstand. Allerede fostret
beskyttes ved lovgivningen om svan-
gerskabsafbrydelse, og angreb på et
barns liv eller legeme omfattes jo af
kriminallovens regler om manddrab,
vold o.s.v. uanset, hvor lille det er. Ar-
ver det penge eller løsøre, bliver det
straks ejer deraf, selv om andre na-
turligvis må opbevare ejendelene for
barnet. Dette står ikke udtrykkelig i
loven, men er forudsat.

usilersorfia
(laslia).
OAMSILVER
DAMHVIDT
aulisagkanik Qmatitsivia
ISOLERINGPATENT
KOBBERBUNDFARVE
masklni
ttloruuif,
tingerdlautit,
agdlunaussat
GARNOL
anuata udne
ilissivigssaK
ANTISLINT
itserna
ISOLERINGPATENT
KOBBERBUNDFARVE
uonatsiåp Kåva.
ragluniussai, xulerui,
lastiata matua il. il
ANOLIN
<i«i.)
HEMPALIN
Lakfarve
axugtarfia,
oåparutai il. il.
HEMPALIN
Lakfarve
BADLAK No. 10
MASKINGLASUR
i
i
1 lerne. Her stives kun manchetterne, kravebrystet og flippen.
I Skjorterne ser renere og mindre krøllede ud, når de er stivet
1 og Deres mand og drenge kan have skjorten på 5—6 dage.
I
Hvis De har bestemt Dem til al stryge i morgen formiddag,
I skulle De stænke løjet i aften, inden De går i seng. Tøjet har
t så den rigtige fugtighedsgrad, og strygningen går — strygen-
l de —.
I
( Når De har inviteret gæster til middag, er det klogt at væl-
ge en forret og en dessert, som kan laves dagen før. Hvis De
f. eks. vil servere lagkage (De har sikkert selv en vældig god
I opskrift) kan de pynte den med overtrækschokolade. Det er
1 meget nemt at lave. Tag til en lagkage 1 plade tommelise-
I chokolade, lidt palmin, så meget som en kvart tændstikæske.
! Læg først palminen ned i en gryde. Når palminen er smeltet
kommes den itubrækkede chokolade i. Pisk hele tiden i gry-
^ den med en gaffel. Pas på at De ikke svider chokoladen. Når
t chokoladen er næsten helt smeltet, d.v.s. når der kun er
[ ganske små klumper i, tages gryden af ilden. Forsøg endelig
I ikke at få chokoladen tyndere med vand, mælk, fløde eller
smør, hvad De end vælger, vil det kun ødelægge overtræks-
chokoladen. Pisk nu i chokoladen til den er helt blank og
1 glat. Hæld al chokoladen ud på lagkagen. Fordel chokoladen
' med en alm. bordkniv. Pynt med halve smuttede mandler
I eller kandiserede violer, krynmel, eller hvad De nu kan fin-
I de på. Sæt lagkagen til side til næste dag. Denne overtræks-
chokolade kan De også bruge til andre kager eller til kon-
fekt, hvis De en dag skulle få lyst til at lave lidt lækkert til
1 familien.
I
1 Her skal De få nogle enkelte virkelige sparereller: — Har
I De en lille rest vandgrød, kan De få en dejlig kærnemælks-
vælling ud af den rest. Hæld lidt mælk op i den kolde grød.
8