Atuagagdliutit - 01.01.1959, Blaðsíða 6

Forholdene i Narssax ikke enestående
i Grønland
(Fortsat fra forrige side)
lede befolkning som de fleste andre
distrikter. Da lægestationen for 3 år
siden blev oprettet, ønskede man først
og fremmest at have en læge på ste-
det af hensyn til befolkningens stør-
relse og fabrikkens tilstedeværelse,
men det har ikke været tanken
at etablere noget egentligt sygehus i
NarssaK — Det er måske forståeligt,
at distriktslægen i NarssaK nødig vil
give sine patienter fra sig, men det
må i øjeblikket betragtes som arbejds-
vilkårene på stedet. Når man dog
trods alt har indrettet nogle få senge-
pladser i NarssaK, er det netop fordi,
man var klar over, at storis og andre
trafikale vanskeligheder i perioder
kan umuliggøre en transport til Ju-
lianehåb. — Julianehåb sygehus er
altså ikke nogen „redningsplanke". —
Det er ganske reglementeret, at pa-
tienter fra NarssaK indlægges der. - —
Man kan ikke lade være med at sam-
menligne forholdene i NarssaK med
Christianshåb, hvor man dog ikke har
en læge, men en sygeplejerske, ingen
sengepladser, og hvor transportforhol-
dene til sygehuset i Jakobshavn perio-
devis er fuldt så vanskelige som i
NarssaK.
At det til sengeafdeling anvendte
hus er et boligstøttehus, synes jeg, at
distriktslægen må kunne tage sig let,
da sundhedsvæsenets anvendelse af
bygningen jo i hvert fald ikke sker på
hans ansvar. Bygningen er imidlertid
uegnet til formålet, og det er da også
meningen at indrette en tidssvarende
sengeafdeling, formentlig med en halv
snes pladser, såsnart de økonomiske
og praktiske forudsætninger er til
stede.
Man må sikkert advare imod interi-
mistiske foranstaltninger så som op-
førelse af en barak. Jeg har personlig
erfaring for, hvor uheldigt den slags
kan være, og hidtil har man vist ikke
REDNINGSBÅDE SAVNES STÆRKT I
Politiet i Frederikshåb må låne
eftersøgning.
Frederikshåb i november.
Søndag den 2. november var det
fint vejr i Frederikshåb, og flere mo-
torbåde tog afsted på alkejagt. Hen på
eftermiddagen blæste det op fra nor-
den, først var vinden moderat, men
med vindstyrke på 8-9. Det blev koldt,
og snefygningen begyndte.
Kl. 18,15 blev der til politiet anmeldt
to savnede nummerbåde. Motorbåden
„Angut" blev sendt afsted; men de
eftersøgte både kom hjem ved egen
hjælp. Kl. 20 blev der en 3. nummer-
båd anmeldt, og man sendte lægebå-
den „Johan Lærch" på eftersøgning.
Eftersøgningen varede til næste mor-
gen kl. 3, uden at man fandt den efter-
søgte båd med to ganske unge mænd
ombord. Om mandagen var vejret det
samme, og flere både blev sendt af-
sted igen. I denne omgang resulterede
eftersøgningen i, at man fandt de to
unge mænd på en øde ø, forfrosne og
forsultne, men dog i live. Deres båd
havde fået motorstop, og da de var ved
at drive i land, var de sprunget op på
øen og derved reddet deres liv: men
båden sank.
Eftersøgning,
men ingen redningsbåd
I denne forbindeles siger overbe-
tjent Due Petersen til „Grønlandspo-
sten", at Frederikshåb er et af de ste-
der, hvor der fiskes mest; men der
findes ingen redningsbåd. Vi har en
eftersøgningsforening med mange
medlemmer. Flere af dem er fiskere
med egen båd, som stiller deres både
til rådighed og får kun brændstoffor-
bruget godtgjort under eftersøgnings-
arbejdet. Når der er nogle både ude
på eftersøgning, er der eftersøgnings-
folk ude også til lands. Foreningens
medlemmer er meget flinke til at mø-
de, når der kaldes på dem, uanset om
det er nat eller dag. Nogle af dem ta-
ger afsted med det tøj, de går og står
i. Sjældent har jeg set en så fin og
set noget interimistisk arrangement i
Grønland, som ikke er blevet mere
eller mindre permanent.
Narssax ikke glemt
At forgængeren skulle have haft fri
dispositionsret over en helikopter, har
jeg aldrig før hørt og er tilbøjelig til
at tro, der foreligger en misforståelse.
Hvad endelig lægeboligen angår, er
jeg fuldkommen enig med dr. Orth i,
at den er for lille. Der er da også
taget visse skridt for at søge en anden
og bedre bolig fremskaffet. At det
ikke er let, ved alle, og særlig i Nar-
ssaK er bolignøden betydelig. Endvide-
re kan der måske være grund til at
minde om, at lægeboligen i Scoresby-
sund består af IV2 værelse, at den as-
sisterende læge i Sukkertoppen bor i
et værelse og et kammer på hospitals-
gangen o. s. v. Hvem landsrådsmedlem
Carl Egede i denne forbindelse anser
for at være „rette vedkommende" er
mig ikke nærmere bekendt. Jeg har
under landsrådsmødet drøftet sagen
med Carl Egede og har siden været i
den tro, at Carl Egede havde forstået,
af hvilke grunde der endnu ikke er
sket mere i denne sag. Lægeforenin-
gen, hvis opgave det bl. a. er at vare-
tage medlemmernes interesser, kan
med utvivlsom ret støtte distriktslæ-
gen i hans berettigede ønske om en
bedre bolig, men hvad arbejdsforhol-
dene angår, er foreningen næppe den
rette at klage til. Sundhedsvæsenets
forhold i NarssaK er ikke gode; det er
sandt, men jeg finder ikke, at de kan
betegnes som uforsvarlige.
Til slut vil jeg gerne fremhæve, at
NarssaK ikke er glemt, men at arran-
gementet kun er nogle få år gammelt
,medens nogle af Grønlands sygehuse
er nærved 50 år gamle. Efter en nøje
undersøgelse af forholdene langs hele
kysten er der taget stilling til, i hvil-
ken rækkefølge forbedringer og ud-
videlser bør foregå.
P. Smith.
GRØNLAND
sig frem til en båd, når man skal ud på
hjælpsom forening, når det gælder
kammeraters liv.
— Til trods herfor mangler vi en
kombineret rednings- og politibåd. —
Når jeg får anmeldelse om savnede
både, må jeg hvergang henvende mig
enten til lægen eller andre institutio-
ner for at tigge mig til at låne deres
både til eftersøgning. Når man taler
så meget om at ophjælpe fiskeriet, må
man også tænke på at hjælpe fiskerne,
når de er i vanskeligheder ude på ha-
vet. En redningsbåd med stærk lys-
kaster er nødvendig at have heroppe.
— Flere gange har jeg været ude
med en åben „færingebåd" i storm-
vejr og er kommet hjem mere død end
levende. Vi har ganske vist motorbåden
„Angut"; men vi er 5 „organisationer"
om båden, og til tider er båden sta-
tioneret i Sukkertoppen, og båden hav
ingen radio. I 1956 druknede 3 menne-
sker derude. Vi kunne måske have
reddet dem, hvis vi havde haft en or-
dentlig redningsbåd.
Når man ser, hvor meget der ofres
på forskellige ting heroppe, så mener
jeg, at det er på tide, at der gøres no-
get for redningsvæsenet for hoveder-
hvervet — fiskeriet. Det er min over-
bevisning, at de grønlandske fiskere
kræver, at der kommer rednmgsfar-
tøjer herop, slutter overbetjent Due
Petersen.
Motorbådene mangler
de nødvendigste ting
Man kan ikke lade være med at
pege på, hvilke mangler de forholdsvis
små både har. Under nordenstormen i
Frederikshåb var der f. eks. en 4. båd,
der havde fået motorstop ud for ky-
sten. De havde ingen årer eller sejl, og
hvis de ikke rent tilfældigt var blevet
opdaget af en anden båd; var det nok
også gået galt for dem. De blev taget
på slæb og kom godt i havn. Altfor
mange både mangler de nødvendigste
ting såsom årer og sejl, ting, der kan
være afgørende i nødsituationer, men
dette bør ikke forhale anskaffelsen af
egnede rednings- og eftersøgningsfar-
tøjer, tilpasset til vort klima. Havet
har taget mange gode fangere gennem
tiderne heroppe, og da vi fremover
også er nødt til at leve af havet, må vi
udbygge redningsmaterialet, så vi kan
være rustet til at klare opgaverne. Før
i tiden måtte familier og bopladsfæller
være vidne til, at en far og kammerat
kæntrede og druknede lige udenfor
rækkevidde, fordi man ingen red-
ningsmateriale havde. Vi må nu se at
gøre, hvad vi kan, for at disse ulykke-
lige hændelser ikke gentager sig.
Janus.
Læserbreve og Klip
Sangbog for ungdommen
I disse år er oplysningen i Grøn-
land for alvor begyndt, oplysningsar-
bejdet blandt ungdommen er i frem-
gang gennem bøger og foreninger, der
vokser i tal. Dette arbejde må fort-
sættes i fremtiden, og man må derfor
finde udveje, der kan gavne arbejdet.
I den forbindelse vil jeg nævne, at
vi savner digte i den åndelige udvik-
ling heroppe. Man må ikke glemme,
hvilken betydning Grundtvig og de af-
døde grønlandske digtere har haft på
deres samtid i Danmark og i Grøn-
land. Og vi står i taknemmeligheds-
gæld til disse digtere.
Det er ikke udelukket, at der flere
steder langs den udstrakte kyst sidder
folk, som skriver digte. Det vil være
en god ide, hvis man samler disse dig-
te og udgiver dem i en sangbog for
ungdommen. — Fællesfølelsen blandt
ungdommen vil dervel blive styrket.
P. Olsvig,
Jakobshavn.
Tomme løfter
I A/G nr. 21 spurgte en læser, hvor-
for man lønmæssigt ikke honorerer 6
års uddannelse og bestået eksamen
på Grønlands største læreanstalt. Og
han har fuldstændig ret. Vi, der har
gået på Grønlands universitet, er ef-
terhånden trætte at tomme løfter på
dette område. Det ansvar, som en ka-
teket har, vurderes for lidt lønmæs-
sigt. Det er en kendsgerning, at under-
visningen på skoler ikke kan gå rig-
tigt til uden kateketer. En kateket har
et stort ansvar, og gerningen som ka-
teket er meget krævende. Sådan vil
det også være mange år i fremtiden.
Indsenderen af indlægget har ret,
når han siger, at bestillingsmændenes
udsendinge bruger mange penge til
rejser til ingen nytte. (Jeg ved godt,
at resultater vil blive opnået før eller
senere, men jeg er sikker på, at det
vil være for sent, og at det slet ikke
vil indfri forventningerne). — Det er
sandt, at skat er den bedste undskyld-
ning, når talen er om de grønlandske
lønninger. Det er en god trøst! Men
sådan burde det ikke være i al frem-
tid. Man må se at få gennemført en
løn, der står i rimeligt forhold til ar-
bejdet og ansvaret. Vi er blevet trætte
af kun at suge af den ene patte. Vi
må også have den anden med!
Eli Olsen,
Upernavik.
Hr. redaktør!
Jeg sender hermed min tak for det
forløbne år, fordi De har fodret min
hjerne. Jeg håber på det samme i det
nye år.
Venlig hilsen
T. Simonsen, Igaliko.
A-G eller NavaranåK
De sidste numre af A/G minder mig
meget om sagnet om NavaranåK. På
grønlandsk har man et sagn om Na-
varanåK, en grønlandsk kvinde, der
ødelagde de gode forhold blandt grøn-
lændere og nordboere ved at udsprede
usande rygter blandt grønlændere og
nordboere i Grønland.
De sidste numre af A/G handler om
spiritussen og spiritusmisbruget. Men
ikke desto mindre er bladet spækket
med spiritusannoncer! Tænke sig, at
bladet er talerør for fornuftig om-
gang med spiritussen!
Derfor kan man bedst sammenligne
A/G med NavaranåK, dengang hun be-
gyndte på sin samfundsskadelige
virksomhed! Var det ikke bedre, om
redaktørerne slet ikke bragte de man-
ge spiritusannoncer og erstattede dem
med noget andet, der kan gavne grøn-
lænderne? I det danske stof findes en
rubrik med bevingede ord. — Hvorfor
ikke gøre det samme på grønlandsk
— i stedet for spiritus-annoncer?
Nathanael Magnussen,
Jakobshavn.
Hr. Magnussen. De har ganske ret,
og redaktørerne kunne passende have
tænkt sig om i tide! A/G vil undlade
at tage imod nye spiritus- og ølannon-
cer, når vore løbende forpligtelser er
opfyldt. Samtidig opfordrer vi bryg-
gerierne til at tegne hvidtøls- og mi-
neralvandsannoncer og iøvrigt KGH
og de private handlende til at ind-
rykke store, smukke, læseværdige og
interessante annoncer om møbler, gar-
dinstoffer, husgeråd, køkkenudstyr,
bøger o. s. v. — altså ting, som hjem-
mene med udbytte kan bruge deres
penge til. Tak for Deres gode råd, hr.
Magnussen.
red.
Leder
VED ET ÅRSSKIFTE
Året 1958, som nu snart er til ende,
har på mange måder været et vanske-
ligt år heroppe, og mange steder har
man indtryk af, at folk står med en
vis træthed over for problemerne. —
Næsten alle grupper i Grønland, i den
grønlandske befolkning og blandt de
udsendte, har problemer, som ikke er
afklaret, eller som ikke forekommer
løst tilfredsstillende. Når arbejdspres-
set og arbejdskravet samtidig er øget
støt for de fleste heroppe, er det for-
ståeligt, hvis der fra tid til anden gi-
ves udtryk for en vis forstemmelse.
Vi har således den opfattelse, at frem-
gangsmåden ved behandlingen af en
del af lønproblemerne for både den
ene og den anden gruppe i Grønland
ikke netop har været egnet til at frem-
me arbejdslyst og tilfredshed.
I disse grønlandske opbygningsår er
der imidlertid ikke stunder til at give
efter for træthed og utilfredshed. —
Arbejdet kræver det yderste af alle
implicerede, for at nye generationer
kan få de bedst mulige levevilkår og
arbejdsvilkår i dette land. Det er først
og sidst arbejdet, det gælder, og man
kan meget vel tænke sig situationer,
hvor den ene eller anden gruppe eller
hvor enkeltpersoner må resignere med
hensyn til egne krav for en tid og bare
pukle løs uden at skele alt for meget
til udbyttet i kroner og ører. Et godt
arbejde har en værdi i sig selv — og
da navnlig i Grønland, hvor hver dags
arbejde er byggesten i fremtidens
bedre og lykkeligere samfund. Hermed
være langtfra sagt, at man skal ind-
stille fremsættelsen af berettigede krav
— men blot dette, at kampen for opfyl-
delsen af egne krav ikke må hemme
eller sinke arbejdet for nytidens store
og afgørende endemål. En indstilling
som den her nævnte er til stede i høj
grad i Grønland. For arbejdets skyld
beder vi så til gengæld om, at rege-
ring, finansministerium og finansud-
valg vil gøre, hvad gøres kan, for at
lette arbejdet heroppe og give arbej-
derne i Grønlands i nytid de rette mid-
ler i hænde til indsatsens fortsættelse.
Året har ikke været uden opmun-
tringer. Langtfra! Der er givet midler
til bygning af flere boliger i Grøn-
land. Der er oplæg til store investerin-
ger i det grønlandske produktionsap-
parat, der er grundlaget for hele sam-
fundets fremgang og eksistens. Der er
ydet midler til bygning af forsam-
lings- og mødehuse. Grønlands nye
radio er kommet i gang og virker på
en sund og god måde. Der er frem-
gang at spore i fiskeriet. Der er frem-
gang på mange områder overalt i
landets større og mindre byer. Østky-
6