Atuagagdliutit - 04.06.1959, Blaðsíða 8

siutitdp nimeruårtup piard Københavnime umassunut katerssugausivigssuarme ind-
simassoK. Umassunut katerssugausivigssuan københavnimiut ornigartartorujugssuvåt
takomariatdlo silarssuarmit tamarmit pissut uvdlut tamardluinangajaisa tåssane åran
nåpitagssaussardlutik. katerssugausivik silarssuarmit tamarmit tusåmanenarpoK, tå-
ssane umassut pårivdluarneKardlutigdlo åssigingitsorpagssuit takussagssaungmata.
Et zebraføl i Københavns zoologiske Have. Haven er et af københavnernes yndede
udflugtssteder, og turister fra hele verden besøger hvert år haven, der har verdensry
for god pasning af dyrene og smuk repræsentation af en lang række dyreformer.
angatdlatitårtortitsim'kut taimailiv-
dlutik sulivfigssualiagssat pilerssåru-
taussut nåmagtumik suliagssaKarti-
nigssånut piarérsimarKUvdlugit. åma
sule amerdlanerussut sordlo Sava-
lingmiunut aulisarnikut iliniariartit-
dlugit autdlartitariaKaraluarput. ta-
måko tamarmik Kavdlunånik suleica-
teKarnikut påseKatigingnikutdlo aitsåt
anguneKarsinéuput, tamatumanilo ka-
låtdlit nangmingneK isumåt maligta-
riniarnerussariaKarpoK.
tåssungåtaoK atåssuteKardluinarpoK
åssigingitsutigut inutigssarsiorneK, tå-
ssame kalåtdlit amerdlanerssait auli-
sarnermik inutigssarsiuteKarmata. su-
jornagut taissama kinguneriniagag-
ssaisåtaoK ilagåt kalåtdlit nangming-
neK pigigsårnerulernigssåt. kalåtdlit
Kavdlunåtdlo sianigissagssaisa ilagå-
taoK Kavdlunåt nunavtine nangminer-
ssortunik ingerdlåssanik kisermåussi-
lersunginigssåt, tassame uvdlumikut
malungnarérmat Kavdlunåt tamåku-
natigut kisermåussinga j agdluinartut.
tamåna taimatut ingerdlåinåsagune
navianauteKarpoK, tåssame imåiniåsa-
galuarpoK kalåtdlit nangminerssortui-
sa tamåko tamåkissumik tiguminiåsa-
gait.
inutigssarsiutitigut avdlarpagssuar-
tigutaoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo sule-
Katigigdlutik ingerdlåssiput, taimåitoK
tamånåtaoK målårutigssaKarfigineKar-
tuarpoK, tåssa aningaussarsiat tungai-
sigut. tamåna soruname Kanordlunit
iliuseKarnikut anigorniartariaKarpoK,
kisiånile erKaimavdlugo nunavtine a-
kilerårutinik peKånginera åmalo nu-
nap aningaussat isertitagai Kångerna-
vérsårdlugit, taimailigaluarpåme nu-
narput aningaussatigut sujunigssame
ajutordluinarsinaungmat. åmåtaoK su-
le amerdlanerussut Danmarkimut ili—
niariartortitariaKarput Kavdlunånut i-
liniagkatigut aningaussarsiatigutdlo
angumagsinaorKUvdlugit, sulime nu-
navtine taima iliniarfiusinaussunik pe-
Kångitdluinangajagkavta. tåuko tai-
(Kup. 26-me nangisaou)
Samarbejdets mål må være,
at grønlænderne når længst
—, mener 3. pristageren i A/G’s stilekonkurrence, realskole-
elev Peter Fr. Rosing, der kræver bedre uddannelse af
grønlænderne samt bevarelse af modersmålet
Lige fra den tid, da der første gang
kom missionærer og handelsfolk her-
op, har der været tale om samarbejde
mellem grønlændere og danskere,
skønt der i starten naturligvis ikke
var tale om noget større samarbejde.
Der var ikke tale om samarbejde på
et felt, men der var mange forskellige
ting at tage vare på. På daværende
tidspunkt var man blot lige begyndt
med civilisationen, så der er ingen
tvivl om, at danskerne følte sig højt
hævet over grønlænderne, og den fø-
lelse er sikkert også velkendt i andre
kolonier. I dag er der meget bedre
samarbejde; det mærker man, hvor
som helst man kommer hen. Alligevel
kan man ikke sige, at det er helt til-
fredsstillende. En af de største hin-
dringer er følelsen af mindreværd.
Som jeg har nævnt det tidligere, er
grønlandsk-dansk samarbejde for at
tage nogle eksempler, indenfor det po-
litiske liv, det kulturelle, det økono-
miske, det erhvervsmæssige og meget
andet. Lad os uddybe det politiske lidt
nærmere. I dag har grønlænderne fået
større muligheder for at deltage i det
politiske liv, og her er også tale om
gensidig forståelse. Og man kan fra
Grønland såvel som i Danmark sende
repræsentanter til folketinget. Der er
herved givet grønlænderne en stor op-
gave, som de må løse på bedste måde.
Hvad landsrådet angår, er det min
mening, at landsrådet bør have større
bestemmelsesret, idet jeg tror, at
landsrådet har for lidt at sige, når
man tager i betragtning, at man alle-
rede kan sende repræsentanter til fol-
ketinget, skønt man i de seneste år
kan sige, at der er sket mærkbare
fremskridt. Det vil sige: I vore dage
er det dansk-grønlandske samarbejde
i det politiske liv ikke tilfredsstillen-
de og bør forbedres. Forståelsen af
dette er for ringe og bør udvides, og
man bør give landsrådet større be-
stemmelsesret.
Netop i disse år søger man at for-
bedre grønlændernes indtjeningsmu-
(Fortsættes side 27)
ukiune aggersune Kavdlunåt kalåtdlitdlo
suleKatigingnerat KanoK ingerdlassariaKarsoraiuk?
agdl. Peter Fr. Rosing
tassumik oKarsinauvunga isumaKar-
dlunga landsrådip aulajangisinauti-
taunera sule angnertusartariaKartoK,
isumaKaramame folketingimut aut-
dlartitaKarsinaulerneK enrarsautigalu-
go landsråde sule nangminérdlune au-
laj angisinaorKarpatdlåtsiartoK, nauk
ukiune kingugdlerpåne tamåna ma-
lungnartumik suj uariarsimagaluartoK.
tåssa imåipoK: uvdlumikut kalåtdlit
Kavdlunåtdlo nålagkersuinerup tungå-
tigut suleKatigingnerat ilåtigut nama-
ginangilaK pitsångorsarniartariaKar-
dlunilo. tamatumane påseKatigingneK
angnikipatdlåKaoK, angnerussariaKar-
poK åmalo landsråde aulajangisinau-
nermik angnerussumik tunilertaria-
KarpoK.
ukiune måkunanerpiaK kalåtdlit nu-
namik aningaussarsiornerane suleKa-
taunigssåt angnertusarniardlugo ang-
nertumik suliniarneKarpoK tåssanilo
autdluneKarnerpauvdlune aulisarneK.
aulisarnermut sujuarsautaussugssanik
angnertunik pilerssårusiaKarpoK, tå-
ssame kialunit nalungilå nunap inue
nunap nangmineK aningaussarsiorne-
rane suleKatåusagpata nunap pisussu-
tai angnertumik iluaKUtiginiartaria-
Kartut, tåssalo tamånarpiaK tungavi-
galugo aulisarneK aningaussarpagssuit
atordlugit angnertusarniarneKarpoK.
uvdlumikut aulisarnermut sanaortu-
gausimassut angnikipatdlårput åmalo
aulisariutit mikivatdlårdlutigdlo ikig-
patdlårdlutik nåmagtumik aningau-
ssarsiutåusavdlutik. kalåtdlit aulisar-
tue angnertunerussumik akissugssauv-
filerneKarsinaussariaKarput angisunik
nunarput Kavdlunånit ajoKersuiar-
tortitaKarfiulerKårmatdle niuverniar-
fiulerKårmatdlo Kavdlunåt kalåtdlitdlo
suleKatigingnerat autdlarnersalersima-
vok, nauk soruname autdlarKautåne
angnikikaluartumik. taima suleKati-
gingnerat suliagssame atausinarme pi-
simångilaK, kisiånile autdlarKauminit-
dle åssigingitsutigut ingerdlasimav-
dlune. taimanikut kalåtdlit Kåumar-
sarneKalernerat aitsåt autdlarnersa-
lersimangmat suleKatigingnerme ta-
matumane Kavdlunåt kalåtdlinik ku-
langisimanerat måssåkornit angnertu-
nerusimaKaoK, sordlutaoK nunasiau-
lersune avdlanisaoK taimåitartoK. uv-
dlumikut suleKatigingneK tamåna ang-
nerulersimaKaoK. sumilunit sujumu-
gagssåuput tåuko mardluk suleKati-
gigsut. taimåikaluartoK tamåna sule
pissusigssamisut nåmaginartumik i-
ngerdlassutut OKautigineK ajornarat-
dlarpoK. tåssane målårutaujuartoK
mingnerutitauneK akornutaussut ang-
nerit ilagåt.
sordlo OKarérsunga, Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo åssigingitsorpagssuartigut,
sordlo nålagkersuinikut, Kåumarsainf-
kut, atuartitsinikut, aningaussatigut,
inutigssarsiornikut avdlarpagssuarti-
gutdlo suleKatigigput, åmalo tamåna
ardlaligpagssuartigut pitsångorsarfig-
ssaKarpoK. sordlo uvdlumikut nålag-
kersuineK tåssanilo suleKatigingneK
sangmilåriartigo. — kalåtdlit Kangar-
nit nålagkersuinikut suleKataunerat
angneruleriarsimaKaoK åmalo ardla-
ligtigut påseKatigingnermik angneru-
ssumik ilaKalersimavdlune. kalåtdlit
nunamingne nålagkersuinikut autdlar-
titaKarsinaunerat Kavdlunåtut angner-
tutigilersimavoK, tåssa folketing er-
Karsautigalugo. tåssane pisinautitau-
nermik angisorujugssuarmik tunine-
Karsimåput påsingnigdlutik atordluar-
niartariaKagånik.
nunap nangmineK landsrådianut a-
8