Atuagagdliutit - 01.03.1973, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ................................... kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland ...................................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly .............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..............................kr. 86,80
Løssalgspris ................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NGngme ........................ kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ......... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiCinera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
sok akigssarsine-
Kåsapat?
J. F. politikfkut isumaKatigtnglne-
KarpoK 3,8 mili. krOnit nunaleriner-
me niorKusiat akitsocnerånut matu-
ssfssutigssatut ministerip Kinutigi-
ssai pivdlugit. danskit politikerit
isumaKarput aningaussat matussi-
ssutitut pfnagit ikiutitutdle tuniune-
KartariaKartut.
sok kalåtdlit akigssarsisineKåså-
pat EF-imut någgårnertik pivdlugo?
Kanorme pineKåsåpat køben-
havnimiut åma någgårsimassut?
danskit avtsé aperiput.
sorme kalåtdlit akigssarsisfneKå-
såpat?
måne akigssautit mingnerssait
inussutigssåungingmata. nikanar-
sautaungmata. agdlåme kångug-
taitsuliorne rung mata.
uvagut kalåtdlit aki lugtorfigi-
ssaujuarsimavugut ukiune 250-ine
nunavta Danmarkimut atasimane-
rane. Kanga Kasigissap amiata ku-
mangiutit akeKatigtnarsimavai nat-
sttdlo amé tatdlimat tunigåine ait-
såt ånorågssarsiutigssaK nåmagti-
tarsimavoK.
akilugtorfigissaugaluaKissugutdle
danskit ikiuiumatussusiat kigdle-
KarsimångilaK uvaguvtinut kalåliku-
lunguanut. erKarsartarneK tamåna
sule uvdlumikut danskit politikerit
åtåpåt. ilumut alianarpoK.
sok kalåtdlit akigssauteKåsångit-
dlat inOssutigisinaussamingnik, å-
malo ikiuteKarnigssamut taorsiut-
dlugo? sok aningaussat matussi-
ssutigssat atorneKåsångitdlat akig-
ssautitigut piumassårssutit angner-
påt iluarsiniardlugit?
Kanigtukut agdlautigissat pingår-
nerssåne taivarput akigssautikiner-
påt ajornartorsiutaisa iluarsineKar-
nigssåt ilimanångitsoK, tamatumuna
politikip tungåtigut KanoK iliuse-
KartoKångigpat.
måna politikerit periarfigssarsl-
put danskit nunavtine iluångitsu-
liaisa sualungnerssåt migdlisilår-
niåsavdlugo.
Hvorfor præmieres?
J.F. Der er politisk uenighed om
de 3,8 mili. kr., som grønlandsmi-
nisteren søger til kompensation for
prisstigninger i landbrugsprodukter.
Danske politikere mener, at penge-
ne burde gives som hjælp i stedet.
Hvorfor skal grønlænderne præ-
mieres for at sige nej til EF? Hvad
med Storkøbenhavn, som også sag-
de nej? spurgte danske aviser.
Ja, hvorfor skal grønlænderne
præmieres?
Fordi lavtlønnen i dag heroppe
ikke er til at leve af. Fordi den er
ydmygende. Fordi den simpelthen
er uforskammet.
Vi grønlændere har været under-
betalt i de 250 år, Grønland har
hørt ind under Danmark. Der var
en tid, da et spraglet sælskind ko-
stede det samme som en tætte-
kam, og man skulle sælge fem al-
mindelige sælskind for at få stof
til en tøjanorak.
Har vi fået for lidt i løn har det
til gengæld ikke skortet på dansk
hjælpsomhed over for os stakkels
grønlændere. Den tanke gør sig
den dag i dag gældende hos dan-
ske politikere. Det er sørgeligt.
Hvorfor ikke give grønlænderne
en løn, de kan leve af i stedet for
mere hjælp? Hvorfor ikke bruge
kompensationspengene til at rette
på de værste lønurimeligheder?
Fornylig skrev vi i en leder, at
man ikke kunne forvente en løs-
ning på lavtlønsproblemet, med
mindre der skete en politisk indgri-
ben.
Nu har politikerne fået lejlighed
til at råde lidt bod på den groveste
danske fejltagelse i Grønland.
Kommenskringler
Skibskiks
Tvebakker
Småkager
GODTHÅB BAGERI OG BRØDFABRIK
A. Echwald og Søn
GODTHÅB
Telegramadresse: echbag
Box 30 Godthåb
Søtransport
Danmark og
Efter indsætning af private
skibe ved stykgodstransport
mellem Grønland og Danmark,
søger grønlandsministeren i en
lov at give KGH monopol. —
Ellers betyder det en affolk-
ning af yderdistrikterne, sagde
Knud Hertling.
Der var en hel del utilfredshed
med lovforslaget om søtransport
af gods til Grønland under 1. be-
handlingen i folketinget. Grøn-
landsminister Knud Hertling af-
rundede debatten med en be-
mærkning om, at hvis lovforsla-
get ikke blev gennemført, vil det
betyde en affolkning af yderdi-
strikterne — en udvikling som alle
Grønlands politikere er imod.
Socialdemokratiets Normann
Andersen gik ind for lovforslaget,
fordi den hidtidige sociale ligestil-
ling med hensyn til fragtrater
uden loven ville være slut.
Den konservative ordfører, Bo
Christensen, erklærede sig og sit
parti utilfreds med, at loven støt-
ter et monopol, som i virkelighe-
den betyder en generel støtte til
al transport til Grønland.
Holger Hansen, Venstre, ville
gerne vide, om loven vil opfylde
sit formål, eller om den kan om-
gås.
— Der står i betænkningerne,
sagde Holger Hansen, — at grøn-
landsrådet skulle have vedtaget
at bevare enhedsbesejlingen.
Magnus Jensen
er død
Den grønlandske Handels tidlige-
re vicedirektør, Magnus Jensen,
er død. Grønland mistede en ven
og grønlandstjenesten en af-
holdt og flittig medarbejder. I de
46 år, han arbejdede for Grønland,
har Magnus Jensen kunnet opvise
imponerende resultater. Han har
haft med mange forskellige opga-
ver at gøre, som han prøvede på
at løse med liv og sjæl. I mange
år stod han for de unge grønlæn-
deres uddannelse i Danmark og
har betydet meget for udviklin-
gen af trafikken mellem Grønland
og Danmark. Det var en af hans
fortjenester, at Grønland gik over
til helikoptertrafikken for snart
10 år siden.
Hans karriere inden for Hande-
len er i sig selv et eventyr. Han
startede i 1926 som voluntør, men
steg hurtigt i graderne, blev assi-
stent og så kolonibestyrer, først i
Upernavik og siden i Angmagssa-
lik. Han blev kontorchef i 1952
og vicedirektør i 1956.
Han arbejdede myreflittigt, til
han på grund af svigtende hel-
bred trak sig tilbage for et år si-
den. Som ganske få i grønlands-
tjenesten blev han i 1972 udnævnt
til kommandør af Dannebrog.
Julut.
imellem
Grønland
Det er ikke rigtigt. Jeg har selv
som medlem af grønlandsrådet ta-
get forbehold på to møder.
Holger Hansen gav til sidst til-
sagn om en skeptisk og kritisk be-
handling af lovforslaget og for-
sikrede om, at Venstre ville for-
søge at grave ned i problemerne.
Partiets endelige stillingtagen vil-
le være afhængig af udvalgsar-
bejdet.
Svend Haugaard, De radikae,
var ikke tilhænger af monopoler,
heller ikke statsmonopoler. Han
mente dog, der var en hel del for-
skel på besejlingen af Grønland
og andre danske pladser.
— KGH er i dag forpligtet til
besejling, sagde Svend Haugaard,
— forpligtet til at opretholde be-
redskabslagre, som private ikke
ville kunne påtage sig. Svend
Haugaard ønskede ikke forskelli-
ge fragtrater og gik derfor ind for
forslaget.
Poul Dam, Socialistisk Folke-
parti, mente, forslaget var en sim-
pel nødvendighed for at oprethol-
de ensartede priser. Han var imod
Venstre og De konservatives ideer
om at støtte og opretholde privat
initiativ på dette område. — Det
vil kun skaffe forøgede indtægter
for nogle ganke få mennesker,
mente han.
Moses Olsen sagde, at han fo-
retrak enhedsbesejling i stedet
for en række sociale foranstalt-
ninger for de udsatte befolknings-
områder i Grønland.
Ministeren forhindrer
nye prisstigninger
EF-medlemsskabet fordyrer visse landbrugsvarer fra 1. februar.
Fra 1. februar skete der i Dan-
mark væsentlige prisstigninger på
et stort antal landbrugsprodukter.
Grønlandsminister Knud Hertling
vil holde Grønland uden for pris-
stigningerne. Han har søgt finans-
udvalget om 3,6 millioner kroner
som tilskud for de pågældende va-
regrupper i Grønland.
Prisstigningerne skyldes tilslut-
ningen til fællesmarkedets land-
brugsordninger. I Danmark har
prisstigningerne rejst voldsomme
protester. Der har været under-
skriftindsamlinger og demonstra-
tioner.
Ifølge Kristeligt Dagblad ønskes
tilskuddene i første række ydet
med henblik på bibeholdelse af
priserne på de varer, hvor stig-
ningerne ville blive særligt mærk-
bare, og hvor de kunne få særlige
sociale eller sundhedsmæssige føl-
ger.
DERFOR TILSKUD
Grønlandsminister Knud Hert-
ling giver tre forklaringer på sin
ansøgning til finansudvalget: 1)
Priserne vil for disse varer være
så store, at de indbyder til direk-
te import til lave verdensmar-
kedspriser fra ikke EF-lande som
f.eks.USA og Canada. 2) Færøerne,
Ny admiral
Fra 1. juni 1973 er kommandør
Henning Leonard Prause udnævnt
til chef for Grønlands kommando.
Fra samme dato tillægges han
midlertidig grad som kontreadmi-
ral i søværnet.
Henning Leonard Prause er rid-
der af Dannebrog, 1. grad.
admirale nutåK
1. juni 1973 autdlarnerfigalugo
kommandør Henning Leonard
Prause nunavtine såkutoicarfing-
mut Grønlands Kommandc-mut
nålagauningusaoK. uvdlorme tå-
ssane åma autdlarnerdlune utar-
Kisaugatdlartumik såkutut imar-
siortut nålagaunertåta tugdliatut
kontreadmiralitut sulilisaoK.
Henning Leonard Prause rid-
der af Dannebrogimik 1. gradiu-
ssumik sarnarmioKarpoK.
der i en tre-års periode forholder
sig afventende med hensyn til evt.
medlemsskab af EF, kan fortsat
bibeholde sine priser, og 3) Folke-
afstemningsresultatet i Grønland
gør det ønskeligt, at Færøerne
som ikke medlem af EF ikke bli-
ver bedre stillet end Grønland
som medlem.
Tilskuddet vil grønlandsminis-
teren bruge til en gradvis tilpas-
ning til det europæiske prisni-
veau. For 1973 vil beløbet, som er
baseret på KGH’s skøn over im-
porten til Grønland, blive 1,8 mili-
kroner, i 1974 1,2 miil. kr. og for
1975, ca. 600.000 kr. -den.
Magnus Jensen
tOKUVOK
Handelip vicedirektørerisimasså,
Magnus Jensen, tOKUVOK. nunav-
ta ånaivå ikingut suleKataussor-
dlo nuånarissaussoK eKiasuitsor-
dlo. ukiune 46-ne nunavtinik su-
lissussisimanermine Magnus Jen-
sen angnertunik angussaKarsima-
vok. suliagssat åssiglngitsorpag-
ssuit sangmissarsimavai ilunger-
sordlune nåmagsiniartagkane. u-
kiorpagssuarne kalåtdlit inusug-
tut Danmarkime iliniarnerånut
tungassut nåkutigissarsimavai pi-
ngåruteKarsimaKalunilo nunavta
Danmarkivdlo akornåne angat-
dlånerup ineriartorneranut. n§-
magsissaisa ilagåt ukiut Kulingu-
lersut nunavtine helikoptereKa-
lernera.
Handelime sulinermine Kagfa-
riartuårnera nangmineK tuping-
nartuvoK. niuvertugssårKatut aut-
dlartipoK 1926-me Kagfalertordlu-
nile, niuvertugssångordlune tau-
valo niuveitungordlune sujug-
dlermik Upernavingme kingor-
nalo Angmagssalingme. KGH-ime
kontcrchefingorpoK 1947-me, sou-
chefingordlune 1952-ime vicedi-
rektøringordlunilo 1956-ime.
eKiasuitdlune suliuarpoic per-
Kitdlinine pissutigalugo ukioir itå-
ngiutoK tunuarnine tikitdlugo. nu-
navtine sulisimassut ikigtuinå-
nguit ilåtut 1972-ime sarKarmiu-
lerneKarpoK kommandør af Dan-
nebrogimik.
Julut.
Forside: Geofysikeren, fotografen, skribenten, m.m. Ivars Silis, har
oparbejdet en stor fotografisk samling, som skildrer Thule-folkets
hverdag. Her er et typisk eksempel.
saKåne: nunanik ilisimatoK, åssilissok, atuagkiortordlo Ivars Silis
åssilissarnermigut angnertoKissumik katerssugaKarsimavoK, thule-
miut uvdlulnarne nuunerånik oKalugtuartunik. auna åssilissaisa ilåt.
2