Atuagagdliutit - 01.03.1973, Side 15

D(,» nærliggende boplads Igdlorpait. der blev anlagt som herrnhutisk missions-
station i året 1864. Kirken', der ses'til højre i billedet, er opført dette ar. —
fydlorpait er i øvrigt ved at blive affolket i denne tid. De fleste familier er
dyttet til Sydprøven og Nanortalik. Der vil dog sikkert vedblive at bo en fåre-
holder på stedet.
nunaxarféraK Igdlorpait, Katångut.igingniat ajoKersuissoKarfiåtut tungavilerne-
KartoK 1864-ime. oxalugfik åssilissame erssitsoK ukioK tåuna sanauvoK. —
^Qdlorpait måna inuerutingajalerput, inuisa amer dianer ssait Agdluitsup-Pånut
Nanortalingmutdlunit nugsimavdlutik. taimåitordlc nunaicarfik savautigdlit
ilånit najuinarneKåsagunarpoK.
neiser fra sin samtale omkring
1750 med en åndemaner, „som var
føed om de Syd ved det varme
Bad“ — altså UnartOK-fjorden.
Denne fortalte, at nogen tid efter,
at de første eskimoer var kom-
met til denne egn og var begyndt
at bosætte sig nær nordboernes
huse, kom der røvere ude fra
havet. Disse overfaldt nordboerne,
men blev i første omgang besej-
ret. De følgende år kom imidler-
tid nye overfald, hvorunder nord-
bofolket blev udryddet på nær
nogle kvinder og børn, der var
flygtet sammen med eskimoerne
md i bunden af fjordene. Ånde-
maneren (eller Egede?) mener, at
bisse sørøvere er de samme slags
l°lk, som senere kommer og dri-
Ver handel med eskimoerne.
Ligene i klippehulerne på tTnar-
toK-øen er borte nu — fjernet
af en mystisk amerikaner ved
navn Martin Luther!
Denne person havde omkring
Af OVE BAK
1930 berejst Julianehåb distrikt
°S bl. a. besøgt „blandings“-fa-
milierne. Han opmålte folks ho-
veder og fik lavet stamtavler.
Desuden indsamlede han, hvad
han kunne få fat i af gamle fa-
milieportrætter, som han ønskede
at kopiere hjemme i USA. Luther
mødte stor tillid hos folk og glæ-
dede vist også mange ved at ud-
tale særdeles smigrende ting un-
der kraniemåleriet! Før Luther
rejste hjem, fjernede han de fle-
ste af mumierne fra hulerne på
DnartoK. Måske skadede det hans
ry en del, men det blev genop-
Ktrtnciemumle jra gravhullerne ved
errortut på UnartOK-øen, bragt til
USA i 1929 af Martin Luther.
?In“P timd paninarsimassoK
unit Onartup Kenertånit
LUtheri p USA-mut
1929-me.
rettet året efter, da folk fik re-
turneret de mange billeder, de
havde lånt denne amerikaner, og
der med disse fulgte smukke ko-
pier. Disse hænger i dag indram-
met i adskillige hjem på egnen,
og de giver anledning til nu og
da at mindes den sære mand fra
Amerika, der var så interesseret
i, hvordan folks forfædre så ud.
Nogle år efter Luthers ekspe-
dition i Julianehåb distrikt fore-
tog Therkel Mathiassen og Erik
Holtved en undersøgelse af eski-
mobopladserne på egnen. Herun-
der kom de også til UnartoK, hvor
bopladsen ved de varme kilder
blev delvis udgravet. De besøgte
området ved K’errortut for at se
nærmere på gravhulerne og finde
ud af, hvad denne amerikaner,
som havde fået tilladelse til at
fjerne et par eskimoskeletter et
eller andet sted, egentlig havde
foretaget sig her.
Man fandt nogle delvis tømte
gravhuler. Forskellige genstande
og dele af lig lå hulter til bulter
i de forskellige stenrum. Man
fandt dog 3 urørte barnelig ind-
pakket i sælskind. Der blev op-
samlet mange genstande af vidt
forskellig slags lavet af træ og ben,
såsom harpuner, kamme, smyk-
ker, en nåleæske, en bugserblære,
en ulo o.s.v. Af mere særprægede
ting blev der fundet en del nord-
botenvægte samt en lille kurv
flettet sammen af græsringe. I
den forbindelse kan bemærkes, at
op til de sidste år har beboerne
på UnartoK, i Igpik, været spe-
cialister i at lave græsflettear-
bejder og har benyttet nøjagtig
samme teknik som anvendt i kur-
ven fra graven. Genstandene dér
mener Therkel Mathiassen for
størstedelens vedkommende stam-
mer fra det 16. århundrede.
Alle de ting, som blev fundet
på ekspeditionen i 1934, blev bragt
til København og befinder sig nu
på Nationalmuseet. Siden er der
specielt af legende børn fundet
en række genstande i klippehu-
lerne, og som nu findes i forskel-
lige private samlinger. Mange
genstande er vanskelige at be-
stemme. Således købte jeg af en
skoledreng et lille benskaft, hvis
ende var udformet som et hare-
hoved. Hvis det har været be-
nyttet som skaft til en jernkniv,
må det vel stamme fra hvalfan-
gertiden. På Nationalmuseet har
man ingen tilsvarende fundgen-
stand, og derfor kan et sådant
løsfund desværre vanskeligt da-
teres.
Men tilbage til Martin Luther’s
ekspedition: Man har vidst, at
han var udsendt at Peabody Mu-
seum ved Harvard University i
USA. Hertil måtte man formode,
at han havde bragt mumierne og
evt. andre fund fra hulerne på
UnartoK-øen. En henvendelse til
museet har bragt mig i forbin-
delse med Mr. William Fitzhugh,
som har været mig meget be-
hjælpelig med at skaffe oplys-
ninger om Martin Luther.
I Peabody Museum findes en
del af Luthers indsamlede mate-
riale fra Grønland. Der findes 5
hele mumier, øverste halvdel af
en del barnemumier samt nogle
indtørrede hoveder og en række
kranier. Dertil kommer en større
samling fundgenstande af samme
art, som senere er fundet i klip-
pehulerne. Endelig findes en del
negativer og billeder fra Grøn-
lands-rejsen.
Ved Peabody Museum er Mar-
tin Luther i dag en så godt som
ukendt mand. Han har ikke skre-
vet artikler eller bøger om sine
rejser og ekspeditioner og har
efter alt at dømme heller ikke
efterladt sig én eneste skriftlig
optegnelse. Mr. Fitzhugh har
imidlertid fundet en artikel fra
1930 i Harvard Alumni Bulletin
skrevet af Earnest A. Hooton
(Associate Professor of Anthro-
pology) og desuden truffet en nu
pensioneret professor, Dr. C. Coon,
der havde kendt Luther. Dr. Coon
huskede Luther som en meget
excentrisk person. Hans store in-
teresse havde været at studere,
hvorledes indvandrede finner og
lapper bevarede deres hjemlands
skikke, når de slog sig ned i eg-
nen ved Cape Ann nord for Bo-
ston. Luther foretog en rejse til
Finland og senere en til Grønland,
men han døde et par år efter
hjemkomsten fra denne efter at
have drukket træsprit som led i
en afmagringskur.
Mere om Luther var at finde i
E. A. Hootons artikel, der er for-
met som en beskrivelse af Luthers
arbejde.
Hooton beundrede Luthers ar-
bejdsindsats. Som et kuriosum
kan nævnes, at han regnede med,
at Luther nedstammede fra re-
formatoren gennem de ene gren
af sin skotsk/tyske familie. Luther
var ifølge Hooton en meget travl
mand. Han havde en bomulds-
plantage i North Carolina og des-
uden et bogforlag i Boston. Ved
siden af at drive disse virksom-
heder fik han tid til at undervise
folk, som ønskede at lære at holde
tale, og desuden fulgte han med
godt udbytte Hootons forelæsnin-
ger i antropologi.
Sommeren 1926 studerede
Luther, hvorledes finske indvan-
drere indrettede sig i USA. Han
interviewede folk og foretog an-
tropologiske undersøgelser. Ar-
bejdet var efter Hootons mening
udmærket, og han hjalp Luther
til et legat, der satte ham i stand
til at besøge Finland året efter.
Her forelagde han -et stort antal
personer et indviklet spørgeske-
ma, indsamlede blodprøver, hår-
prøver og tog billeder af sine ofre.
Han ønskede især at finde ud af
hvilken race, lapperne tilhørte,
da der på dette tidspunkt var
strid om dette spørgsmål. Han in-
teresserede sig desuden meget for
raceblandinger mellem lapper og
skandinaver.
I 1929 tog Luther ud på en ny
ekspedition. Denne gang til Grøn-
land for at studere blandingsracen
af eskimoer og skandinaver med
erfaringerne fra Lappland som
grundlag. Hooton havde nogle
undersøgelser gående om virk-
ningen af køddiæt på skeletud-
viklingen hos islændinge og eski-
moer. Ti studiet havde han fået
økonomisk støtte fra „The Asso-
ciation of American Meat-Pac-
kers“ og havde et restbeløb ståen-
de, der bev overført til Luther.
Martin Luther var gode venner
med en norsk kaptajn på et kryo-
litskib, som skulle til Grønland,
men nu viste det sig, at det var
nødvendigt med tilladelse fra
danske myndigheder for at få lov
til at gå i land på øen. Luther
opdagede, at det var lige så van-
skeligt at få denne tilladelse, „som
det var for Adam at få lov til
at komme i Paradiset igen efter
syndefaldet!" Men han var dog
til sidst heldigere i sine overta-
lelser og fik den ønskede indrej-
setilladelse. — Da skibet kom til
Ivigtut, blev Luther ikke desto
mindre nægtet tilladelse til at gå
i land. Kaptajnen var blevet „en
god lutheraner" og truede med
ikke at ville tage et par strandede
flyvere med sig på tilbageturen
fra Grønland, hvis han ikke sam-
tidig kom af med den amerikan-
ske antropolog.
Luther fik hjælp til at komme
til Julianehåb, hvor distriktslæ-
gen tog meget venligt imod ham.
Han gav sig til at undersøge to
racegrupper blandt grønlænderne.
Rene fuldblodseskimoer og så
blandingsfamilier, hvis afstam-
(Fortsættes side 20)
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
RENTESATSER
GÆLDENDE FRA 1. FEBRUAR 1973
Checkkonto ................................... 2 lU °/o p. a.
Indskud på alm. vilkår ....................... 4 °/o p. a.
torKortitat sukutdlunit tiguneitarsmaussut
Indskud på 3 mdr. opsigelse................... 6 °/o p. a.
torKortitat Kåumatit pingasut sujorKutdlugit OKarKårdlune tigussagssat
Indskud på 12 mdr. opsigelse ................. 9 °/o p. a.
aningaussat tornortat aitsåt tiguneKarsinåuput Kåumatit arKaneK-mardlunk sujor-
Kutdlugit nalunåerérsimanikut.
Grønlandsbanken - Bikuben
15