Atuagagdliutit - 01.03.1973, Side 16

i I i vi torKat Onartumitut
KeKertaK XJnartOK kangerdlungme
ama taimatut ateKartumipoK, Ka-
låtdlit-nunåne igdlonarfit kujat-
dlerpåt mardluk K’aKortup Na-
nortagdlivdlo akomånitdlune.
KeKertamlput KåKasungnat
mardluk, åipå mikineruvdlune pu-
kingåtsiardlunilo avangnardliu-
vok åipålo angnertuneruvdlune
portuneruvdlunilo kujatdliuvdlu-
ne. portunerssat tåuko mardluk
akunermiliutoråt ipiutaK pukit-
sok ilåtigut ivigartarasårtoK. i-
månut atanera 5—15 meterinfk
portutigalune siorauvoK marrauv-
dlunilo ujaragtalik, sermip nag-
sataralugit unerartisimassai, må-
na magdlinit nungujartortut. iv-
nårssuit kujatdlit ivnåncingåtsi-
arput ujaragssuamigdlo nåkåni-
kunik amerdlasunik sujumugag-
ssaKarfiuvdlutik.
ukiut untritgdlit 15-igssåne 16-
igssanilunit Kavdlunåtsiait ka-
ngerdlungmit TJnartumit taimane
Østerbygdenimut ilaussumit tå-
marput, misigssuineritdlo 1934-
me Therkel Mathiassenimit i-
ngerdlåneKarsimassut nåpertor-
dlugit tamatuma migssåne inuia-
Katigit kalåtdlit tamåne najuga-
Karsimåput. Onartup KeKertåne i-
låtigut igdlut mikissut angmalu-
ngajagtut 15—1600-kune kalåtdlit
nunaKarfine atorneKarajugtut siv-
nikue nanigssåuput.
Keicertap avangnamut kitåne
narssaumanerssuarme anordler-
fiussarsimavdlune ilåtigutdlo u-
jaragtaKardlune siorauvdlunilo
marraussume puilassut kissartut
ardlanartut pingasunik tasingor-
titsisimassut nanigssåuput. tatsit
angnerssåne ermup kiåssusiata
inup perKigsup timåta kiåssusia
éssigå. „Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
agdlautigissatorKame" 1350-ip
migssåne Ivar Bdrdarsonim.it ag-
dlangneKarsimassume erKartome-
KarpoK kangerdluk KeKertartailo
amat benediktinerit måtuvfiånit
domkirkemitdlo pigineKartut. Ke-
Kertat tåuko ardlånipoK „imeK
kissartorujugssuaK ukiutitdlugo
unartangårame agdlåt agtugag-
ssåungitsoK. aussautitdlugo nå-
måinartumik kissåssuseKartarpoK
ajorungnaerutaussumigdlo nåpar-
simajungnaernartumik uvfarfiu-
sinauvdlune".
1721-p kingunerinalerå, nuna-
sissamerup nalåne, Hans Egedep
„imeK kissartorssuaK saviminig-
ssanik akoKartoK*1 tusagaKarfigå,
tamatumalo kingorna puilassut i-
lisimassagssarsiortunit åssigingit-
sunit omingneKartarsimåput. ka-
låtdlinit tusarneKartarsimavoK i-
meK ukiukut kissartorujugssu-
ssartoK aussåkutdlo nåmåinartu-
mik kissåssuseKartardlune. tusag-
kat taimåitut ukiune akugdleme
agdlautigissaussartunut åssingu-
ssut ilumortussångitdlat. ermup
kissåssusia ukioK kaujatdlagdlugo
åssigiårtuåinarpoK, kisiånile ma-
lugissariaKarpoK Kavdlunåtsiaup
kalåtdlivdlo OKalugtuait ingming-
nut åssigingnerat.
imeK kissartoK KeKertap ate-
Kautigilersimavå. OnartoK.
puilassut unartut 400 meter
migss. Kimagdlugit ungasigtigissu-
me iput nunaKarfiup sivnikue
1934-me Therkild Mathiassenimit
Erik Holtvedimitdlo misigssome-
Karsimassut. igdlukut 26-t åmalo
iterssaliat neKausivitdlo navssåri-
neKarput. igdlut 15-it pisoKauner-
påtut sananeKarsimåput — Kular-
nångitsumik 1500-mérsåvdlutik.
igdluvigkiåuput mikissut angma-
lumassut ilånikut ingmingnut ni-
pititatut atautsimik torssussaler-
dlugit sanåjussut, ardlaKarputdlo
igdlut atautsimut katitat pinga-
soKiussångordlugit sananeKarsi-
massut. igdlukoK atausinaK 1800-
kune sananeKarsimassoK. agssag-
kame tyskit aningaussåt augtitag-
ssamit sanåK 1700-p autdlartine-
ranit nagguveKartOK navssårine-
KarpoK. igdlukut ilaisa erKåine
agtane sårugdlit angisut sauniku-
inik navssårtoKarpoK, tamånalo i-
sumaKarsimavoK ukioK tåuna su-
jorKutdlugule pivfigssat issaisag-
tut sårugdleKarfiusut atutarsimå-
sassut. tamåko saniatigut Kingmit
saunikue uivssuminartumik a-
merdlasut navssårineKarput.
najugaK ateKarpoK IgpikitsoK
OKautigineKardlunilo ukiune 1859-
imit 1864-imut nunaKarfiusima-
ssok. ukiut tåuko kingomisigut
najugaKarfiusimassutut påsissu-
tigssanit pisoKaunemit nalungi-
savnit OKautigineitångilaK. igdlu-
koK tåuna nutaunerussunik sana-
ssauseKardlune sanausimassoK a-
tausituaK nunaKarfiugatdlarnera-
nit pissusimåsaoK.
puilassut kissartut avangnåtu-
ngane kilometerimik atautsimik
ungasissuseKartume uvdlumikut
ilaKutarit savautigdlit atautsit Ig-
pingme 1841-mile najugaKarfiu-
simassume najugaKarput.
Onartup KeKertåta kujåmut ka-
ngiane uvdlumikut igdlukorpå-
luit nanigssåuput. tåssa nuna-
itarférausimassut pingasut sivni-
kue taineKartut: K’armarssuit,
Kuk åma K’errortut. ingmingnut
Kanigtuararssuput.
K’armarssuit avangnardlerséu-
put, inap kigdlingane naussukit-
sume ujaragpagssualingme mar-
dlugsungnik igdlutaKartut. ku-
ngup sinånipoK igdlukoK atau-
seK, tåssalo Kuk (imalunit Kung-
miut, KunguaK). kujatdlersauv-
dlutik iput K’errortut sivnikue
nunamioerme manigsume amitsu-
ancame sigssap kigdlinganitdlu-
tik nanigssaussut. tåssane igdlu-
kut 1800-kune sananeKarsima-
ssut ersserKigsut takuneKarsi-
nåuput. sinerissap iléngartertar-
dlune Kanigdliartuinarnera pat-
sisigalugo igdlukup aipå måna i-
månut avalangajalerpoK. tåssane
KåKap tamangajangme ujarag-
ssuarnit nåkånikunit ingmingnut
Kaleriåutunit KagdlersimavoK. a-
tåtungåine akoméne putorpag-
ssuaKarpoK, putut ilait angissuse-
Kartarput agdlåt nikorfavfiusi-
nauvdlutik — tamåna pivdlugo
kingusingnerussukut.
inuit amerdlåssusé Kutsigsimå-
ngitdlat, taimanile pissusiussut
nunaKarfingne tamane taimaiput.
åipåtigutdle najugkat najugaKar-
figineKartut amerdlåput. imåne
KeKertåne nungajungnilo igdlo-
KarpoK. K’aKortup pigissåne ta-
marme 1845-p migssåne najuga-
Karfiussut 80-it sivnersimavait.
amerdlanerssait tJnartutut mikiti-
gissarput. Lichtenau 302-nik ino-
Kardlune 22-nigdlo igdloKardlune
avdlanit avdlauneruvdluinarpoK
tauvalo Kalåtdlit-nunåne sanaor-
torfiunerpauvdlune (Nuk åma Ny
Herrnhut atautsimut katitdlugit
erKarsautigisångikåine).
1818-ime ukiåkut Lichtenauime
herrnhutisut ajoKersuiartortitap
Johan Konrad Kleinschmidtip nu-
naKarfik K’armarssuit tikerårpai.
— inuit ardlaKålugtut najugka-
misorinarput. piniartoK atauseK
kuisisimavoK atserneKardlune
Peter, ajoKersuiartortitardlo iki-
ortålo „igdlorssuane angisume"
najugaKarput. nunaKarfingmiut
sivnere gutitsuput. Kleinschmidt
OKalugtuarpoK tåkunine nuånå-
rutigisimavåt. arnaK atauseK o-
KalugtuarpoK igdlumine assaiv-
dlune pissarissersorujugssuarsi-
mavdlune neriugkame angut tåu-
na akimassoK prlaorumårtOK.1 u-
nukut nunaKarfingmiut Pitap ig-
dlorssuanut katerssuput, Klein-
schmidtivdlo Jesus Gethsemanep
nautsivianitoK pivdlugo OKalug-
tuaK oKalugtuarå.
herrnhutimit ajoKersuiartortitat
aulagsagsårerujugssuarput — pi-
ngårtumik 1820-kune — nuna-
Karfingmiut Lichtenauimut nug-
terKusårpait, amerdlanertigutdlo
iluagtitsissarput. 1829-p nålerne-
Ca. 30 cm høj træfigur fundet i hul-
lerne ved K’errortut og K’armarssuit
af en fanger fra bopladsen Igdlorpait «
pd en nærliggende o. Ejes nu af ud-
deler Adam Nielsen, Nanortalik. Figu-
rens alder er ubestemmelig. Træsager
har kunnet holde sig i, århundreder
i de tørre klippehuler. Det er en
ejendommelig træskærerarbejde — en
grotesk karikeret menneskeskikkelse,
der sandsynligvis er lavet af driv-
tømmer fra Sibiriens skove.
KiperugaK 30 cm-itut portutigissoK
piniartup igdlorpangmiup navssåva
K’ er ror tune K’armarssuarnilo Kungå-
tane, måna pigineuartoK niuvertar-
fiup pissortånit Adam Nielsenimit na-
nortalingmiumit. Kanon pisoKautigi-
nersok ilisimaneKdngilaK, pisoKarsså-
sinauvdlunile Kissuit Kangåtane pa-
nertune ukiut untritiligpagssuit piu-
sinaungmata. KiperugaK erKumitsåvoK
inuk Kuiasårutitut åssigineKarsimagu-
nardlune ImaKa Kissiamut Sibiriap
orpigpagssuaningånÉrsumut.
rane Lichtenauime inuit 447-t
nagdlerpait, ukiumilo tugdlerme
ikileriarKigput danskit OKartug-
ssautitaisa avdlamut nugterKussi-
nermik piuraassaKarnerat pissu-
tigalugo. ajoKersuiartortitaKar-
fingmut inuit taima amerdlatigi-
ssut atautsimut katerssorsimati-
sagåine inussutigssarsiomeK ase-
rusaoK piniartut tamarmik pini- ^
arfingmut atautsimut piniariar-
tariaKalisangmata. pitsaunemvoK
siamasigtitdlugit nunaKarfingne
åssigmgitéune nunaKartinigssait.
inspektør Carl Holbøll isumakug-
dlersimavoK tunissartagkat mig-
dliartuinarmata åmalo „ilumortoK
takusinaussariaKarmat: ukiupiluk
nagdliukalugtuarpoK. kångnerssu-
aKarnigsså ungasigungnaerpoK1*.
1829-me Cfnartume K’armarssuit
Kugdlo najugarineKarput (inung-
nit 45-nit 21-nitdlo), taimåitordle
K’errortut Tgpigdlo inoKaratik.
1829-me Lichtenauip pigissåne na-
jugkat Kuliuput 672-inik inoKar-
dlutik, tåukunångalo inungnit
447-t ajoKersuissoKarfingme na-
jugaKarput, månale atautsimut e-
KiterutsisimaneK unigtineKarpoK
nunaKarfitorKanutdlo nugtemeK
autdlartitdlune. 1845-me najugkat
16-iuput 664-inik inoKardlutik i-
nungnitdlo tåukunånga taimåg-
dlåt 302-t Lichtenauimiput. (1842-
me nåpålanerssuaKarnerane inuit
78-it toKuput).
sujusingnerussukut taitsiarér-
para K’armarssuarne nåkåniku-
nik ujaragssuarpagssuaKartoK. ta-
måko ujaragssuput aunikut ima-
lunit cermip KeKertap Kågut a-
jagtoidlugit nagsatarisimassai. u-
jarKat atåine putorpagssuaKar-
poic. putut ilait mikivdluinartar-
put ilaitdle initungåtsiartorssussa-
ramik agdlåt nikorfavfiusinau-
ssardlutik. ilånikut ujaraminer-
ssuit takisut kipariussartut uja-
ragssuit mardluk ingmingnut Ki-
De varme kilder på øen VnartOK. Vandet er ca. 37 grader varmt, og er det eneste sted i Vestgrønland, hvor der er
kilder med en så høj vandtemperatur.
I ældre tider, hvor eskimoerne rejste meget, var de varme kilder kendt over det meste af Vestkysten. Hans Egede
hørte dem omtalt i Godthåb.
Den 13. juli 1778 besøgte Aron Arctander stedet og beskriver kilderne i sin dagbog:
Paa dens (OnartOK-øens) nordre Side og henved dens nordøstre Ende, omtrent 2 til 300 Skridt fra Søen af ere
varme Bade eller Brønde. Den største er henved 30 skridt omkring. Ved sammebaarne Stene er den gjort til en Dam.
I Midten har den en Alen dybt Vand, og kun ved Kanterne lidet grundere. På adskillige Steder saavel i Midten
som omkring ved Kanterne, kommer vandet op af Grunden ligesom i levende Perler, der øvert i Vandet vise sig
ligesom det stod i fuld Kogning, dog fandtes Vandet ikke varmere, end at man, naar Haanden ikke var meget kold,
kunne taale at holde den deri. Paa Bunden af denne Dam var en grov. graaagtig Sand, der dog neppe en fierdend.
Alen dyb, og denne lugtede stærkt af Svovel, under denne Sand vare Klipper og Stene.
1 nærheden så Arctander rester af et stenhus, som havde 3/4 alen høje vægge og var ca. 8 alen langt. Det er siden
forsvundet.
Geologen K. L. Giesecke besøgte kilderne den 10. august 1806. Han målte vandets temperatur til at ligge mellem
30 og 32 grader Reamur, hvilket er den samme som i dag. Giesecke tog et bad og bemærkede i sin dagbog bl.a.:
„Grønlænderne, der svorne fjender af vask og badning (undtagen med urin), benytter kun kilderne til at rengøre
deres skind, når de kommer hertil".
I juli 1828 målte W. A. Graah den store dams temperatur til 32-33'h grader R og ledte forgæves efter den af Arctander
nævnte ruin.
I den nyeste tid har der på grund af den begyndende turisme fleregange været planer fremme om at bygge et om-
klædningshus ved kilderne.
Onartume puilassut kissartut ervngat 37 gradinik kissåssuseKarpoK. tåssa Kitåne puilassunik taima kissartigissunit
kisiartauvdlutik.
KangaunerussoK eskimut. angalatårssågatdlarmata puilassut kissartut tåuko Kitå tamåkerdlugo ilisimaneKarslmåput,
Hans Egedevdlo Nungmitdlune erKartornekartut tusarsimavai.
julip 13-iåne 1778 Aron Arstander OnartumislmavoK ujdlorsiutiminilo agdlautigalugo:
Kenertap avangnå’tungåne avangnamutdlo kangimut isuane tatsimit avdlornernik 200—300 ungasigtigissume pi-
ngasunik uvfartarfenarpOK puilassuliaKardlunilunit. angnerssåt kaujatdlagdlugo avdlornernik 30-nik nigartussuseKar-
POK. ujarxanik sinilersordlugo tasingortaliarineKarsimavoK. tcenca atensiut atautsiut ititigaoK sinailo kisimik ikangne-
rulårdlutlk. kernane snainilo Kavsine ervnga pikialassoKarpox putdlartausserardlune ervngup xåva xalaortutut itdlu-
ne. taimåikaluartordle ImeK kissarnerångilaK agssaersingikåine agssak mangåneKarsinauvdlune. narna asernordlugtu-
nlk Kasserujugtunlk sioraKarpoK, taimågdlåtdle alenip sisamararterutåtut ivssutigissunik agsutdlo ikuatdlagsautisung-
nigtunik, slorxat atåt KaersuvoK ujaraKardlunilo, —",
puilassup erxåne Arctanderip takuslmavå ujaruanik igdluliax SU alenisut portutiglssunik Karmalik 8 alenitdlo miossi-
lioraluglt takitigissoK. kingorna tåuna tåmarsimavoK.
ujaragsidK K. L. Giesecke OnartumislmavoK augustip 10-åne 1806. ervngup kissarnera ugtnrsimavå oKauttgalugulo 30
ama 32 gradinik Réamur kissåssusexartok, tåssa uvdlumikutut. Giesecke tåssane uvfarsimavoK uvdlorsiuminilo ilåtigut
agdlagdlune: „kalåtdlit uv.farnigssamik assangnigssamigdlo akeraxaKissut (iterKumut pingikångamik), taimågdlåt puila-
ssut amiutimingnut errorslvfigissarpait, tamaunga pigångamik".
jullme 1828 W. A. Graahip ågtorpå tasingortap angnerup kissåssusia 32^-33 ‘h gradiussoK R. igdlukoK Arctanderip
OKautigissa ujarsimagaluarpå, naninagule.
ssux'erKånelat&saiartartfmornigssaKtdla9merneTa pissuti9alugo ardlalerlardlune pilerssårutigineKartarsimavoK puila-
16