Atuagagdliutit - 01.03.1973, Síða 22

Gæster fra Alaska
Hvem skulle tro, at de tre unge
mænd er fra Alaska, og ikke fra
Grønland? På hotellet i Søndre
Strømfjord spurgte en ung grøn-
lænderinde de tre herrer, hvor
de var fra. Da de på grønlandsk
svarede, at de var fra Alaska,
sagde hun fornærmet: „Lad være
med det pjat!“
Men de er fra Alaska, nærmere
betegnet Point Barrow. De har
været på besøg heroppe i en må-
ned som udsendinge fra et missi-
onsselskab.
Det er ikke alene i det ydre, at
de ligner grønlændere til for-
veksling. Også hvad sproget an-
går er det svært at antage dem
som Alaska-boere. Efter en må-
ned i Grønland taler en af dem
næsten perfekt vestgrønlandsk.
Det er jo det sjove ved det, at
dialektforskellen er meget lille
mellem grønlændere og deres
fjernt boende stammefrænder i
Alaska.
De tre besøgende fortalte om
livet i deres by, som ligger på høj-
de med UmanaK. Det er Alaskas
nordligste punkt, mørkt og koldt
om vinteren. I det daglige lever
de omtrent som Kavdlunakker og
har alle TV og telefon, som be-
nyttes meget i Alaska. En af dem
havde i øvrigt bestilt en telefon-
samtale med sin kone fra Godt-
håb, men forgæves. Han men-
te, at man på centralen antog
ham for at være en spøgefugl.
Hjemme taler de ekimoisk med
konerne, men med børnene en-
gelsk, som er skolesprog. De hav-
de intet at udsætte på Kavdlunak-
ker i Alaska, dog med undtagelse
af deres mad. Kød og spæk, det
er mad.
Deres by er lille i sammenlig-
ning med Godthåb, som de er
kina isumaKåsava angutit inusug-
tut uko pingasut Alaskamiussut,
kalåliunatik? Kangerdlugssuarme
hotelime kalåtdlip arnap inusug-
tup tåuko aperai sumiunersut. ka-
låtdlisut akingmata Alaskamiuv-
dlutik, narragsimarpalugdlune o-
KarpoK: „atale piårinase"!
kisiåne tåuko Alaskamiuput,
najugaKardlutik Pt. Barrowime.
Kåumat migssiliordlugo nunavti-
nisimåput ajoKersuissoKatigingnit
autdlartitauvdlutik.
Kagdlikut pinaratik kalåtdlinut
åssinguvdluinartuput. OKalungne-
råtaoK tusardlugo ugpernånginga-
jagpoK ilumut Alaskamiunersut.
Kåumat nåmagtitdlugo nunavtinl-
nermik kingorna ilåt kitåmiutor-
dluinangajak oKalulersimavoK. tå-
ssame erKuméKutå kalåtdlit. nag-
guveKataitdlo samanerssuaK A-
laskamitut CKautsimikut ingming-
nut Kanigtungungmata.
tikeråt OKalugtuarput igdlOKar-
meget imponeret af. De har væ-
ret glade for turen og for den ven-
lige modtagelse, som de vil sige
tak for.
Det er fra venstre Arnold Kit-
tick, bulldozerfører på en luft-
havn, Simeon Patkotak, fanger,
og Phillip Teerik, lastbilchauffør
i olietransportbranchen. Han har
en overgang boet i storbyen Chi-
cago.
fingmingne inunermik. Point Bar-
row Hmånap avangnarpaseKati-
gå, Alaskap avangnamut isua, u-
kiumigoK tåKissoK isseKissordlo.
uvdluinarne Kavdlunåtordluina-
ngajak inuput, tamarmik fjernsy-
neKardlutik telefoneKardlutigdlo,
Alaskame atugaoKissumik. ilåt
Nungmingånit nuliaminik oKalu-
ssiniarsimagaluarpoK telefonikut
iluagtitsisimananile. imaKagoruna
asule pisimasorigåt. ingmingne
nuliatigdlo eskimutut OKaluput
mérKatigdle tulugtut OKalutdlugit
atuarfingme OKausiussunik. Kav-
dlunårtatik iluarinerarpait neri-
ssagssautaitdle soKutiginginerar-
dlugit. neKe orssordlo aitsångåK
tåssa.
igdloKarfiat Nungmut nalerKi-
utdlugo mikissuinauvoroK, agsut-
dlc tupigusutiginerarpå Nup angi-
nerssua. angalaornertik ilagsiv-
dluarneKarnertigdlo nuånårutigi-
nerarpåt tamånalo Kujåssutigine-
rardlugo.
såmerdlernit tåssa Arnold Kit-
tick, tingmissartoKarfingme bull-
dozerilerissoK, Simeon Patkotak,
piniartOK, ama Phillip Teerik, u-
liamik angatdlåsseKatigingne last-
bilimik ingerdlatitsissoK. tåuna
ukiut ardlagdlit igdloKarfigssuar-
me Chicagome najugaKarsimavoK.
Julut
måne julemærke
1973-ime?
ukioK måna ukiut 68 Kångiuput
silarssuarme julemærkit sujug-
dlersåta sarKumerneranit. Dan-
markime postmestere Einar Hol-
bøll tamatuminga isumagssarser-
KårtuvoK, julemærkitdlo akinik
méi'Kanut sanatorialiortOKarpoK
kingorna mérKanut nåparsimassu-
nut angerdlarsimavfigtut atorne-
Kartunik.
julemærkimik isumagssarsiaK
kingorna nunarpagssuarne ator-
neKalerpoK OKautigineKarsinau-
vordlo Savalingmiut nangmineri-
ssamingnik julemærkeKarmata.
— sok Kalåtdlit-nunåne åma
julemærkeKångila, taima nunav-
tinut ministerip nulia Dorthe
Hertling aperaoK julemærke ki-
ngugdleK ukiarme novemberime
sai'Kumermat.
uvdlut ardlalialuit Kångiutut
Dorthe Hertlingip Jens Rosing
nåpikamiuk tamåna emaivå. Jens
Rosing erninaK pileritsagpoK ne-
riorssuivdlunilo kalåtdlit jule-
mærkigssåt titartarumagine ta-
matumungalo komitimik pilersit-
sinigssaK isumagiumagine.
frimærkimit isertineKartugssat
kalåtdlit mérartåinut inusugtor-
tåinutdlo iluaKutigssanut åssigl-
ngitsunut atorneKåsåput, neriuti-
gissariaKarpordlo tamåna erninaK
Dorthe Hertlingip sulissutiginia-
lerumårå, tåssame julemærkimik
sanassarneK sivisussarmat. isu-
magissagssåtaoK åssiglngitsut nå-
magsiniaiKågagssåuput suliag-
ssap autdlartinginerane. taimani-
kugssamutdle nunavtinut mini-
sterimit, taperserneKångitsorunu-
ngilaK, låussumame isumagssar-
siaK ilalerdluarmago.
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/S International Harvester Company
Smedeland 32-34
2600 Glostrup. København. TU. (01)96 80 99. Telex 2792
Julut.
Alaskamit tikeråt
Dorthe og Knud Hertling ser på grønlandske børnetegninger ved en ud-
stilling i København. Mås'ke var dette også en inspiration til et grønlandsk
julemærke.
;
Dorthe åma Knud Hertling kalåtdlit mérKat titartagåinik Københavnime
sarKumersitanik misigssuatårissut. imaKa åma tåuko isumagssarsiviusl-
nåuput kalåtdlit julemærkigssånut.
Grønlandsk julemærke 1973?
Det er i år 69 år siden verdens
første julemærke klæbedes på en
dansk kuvert. Det var postmester
Einar Holbøll, der fik ideen til
dette mærke, for hvis midler der
først oprettedes sanatorier og se-
nere hjem, der tager sig af syge
børn.
Julemærkeideen er senere op-
taget i mange lande, ligesom det
kan nævnes, at man på Færøerne
har sit eget julemærke.
— Hvorfor har vi så ikke no-
get grønlandsk julemærke, sagde
Dorthe Hertling — gift med grøn-
landsminister Knud Hertling —
til sig selv og hendes mand, da
det nyeste danske julemærke
først i november blev præsente-
ret for offentligheden.
Da Dorthe Hertling nogle dage
senere mødte Jens Rosing kom
spørgsmålet igen på tale, og Jens
Rosing var straks med på ideen
og gav tilsagn om at tegne et så-
dant, lige som andre har givet
tilsagn om at være med til etab-
leringen af en grønlandsk jule-
mærkekomite, der ved udgivelse
af et julemærke kan være med
til at skaffe midler til aktiviteter
for grønlandske børn og unge.
Vi håber for Dorthe Hertling,
at hun får samlet en julemærke-
komite og kommer i gang med
arbejdet snart, da det erfarings-
mæssigt tager tid at få fremstil-
let et julemærke. Formentlig er
der også en del formaliteter, der
skal bringes i orden, inden man
kan gå i gang, men til dette kan
hun formentlig få hjælp af grøn-
landsministeren, som går 100 pct.
ind for ideen.
Det første danske julefrimærke (tv.) blev udgivet i 1904. I 1921 havde
julemærket grønlandsk motiv.
danskit julemærkiat sujugdleK (såmerdleK) 1904-me sarKumersoK. 1921-
me julemærke nunavtiningånérsumik åssiliartaKarpoK.
22