Atuagagdliutit - 06.12.1973, Blaðsíða 8

Danmarks-ophold i fare
Da Centrums-Demokraternes re-
præsentant på det første seks-
kantede møde i valgkampen, der
fandt sted i KGH’s kantine i Kø-
benhavn oplyste, at den nybagte
partiejer, Erhard Jakobsen, vil
opstille en kvinde i Grønland,
gav det anledning til mange gis-
ninger.
Det blev senere overfor A/G
oplyst, at Erhard Jakobsen havde
rettet henvendelse til kommunal-
bestyrelsesformand Agnethe Niel-
sen i NarssaK, der er Gladsaxe’s
venskabsby.
NarssaK har siden 1966 hvert år
sendt sine 4-klasse elever på et
tre måneders ophold i venskabs-
kommunen Gladsaxe, hvor det
ganske vist er Lions Clubberne,
der har stået for det praktiske
arrangement, efter en henvendel-
se fra kommunen. Kommunen
har iøvrigt hvert år givet tilskud
til Narssax-børnenes ophold.
-rg.
Anderledes
ca.kr.175.- med lårs garanti
\j[/
CROH^Iv
Swiss made
Samlingssted for ungdommen. „Seniorklubben" i Godthåb — en af byens ungdomsklubber — har vældig suc-
ces med sine underholdnings- og hyggeaftener for Godthåbs ungdom. I sidste uge havde godt 60 unge en
meget vellykket aften med sangeren Rasmus Lyberth og guitarspilleren Niels Skovby som solister. — De
unge, som kommer her, er dejlige mennesker, som modbeviser snakken om, at drikkeri og terror florerer
overalt i Godthåb, siger „Seniorklubben“s formand, Noomi Dahl.
inQsugtut katerssutarfiat. „seniorklubben11 — Nungme ungdomsklubit ilåt inusugtunik allkuserusiassarnermine
unugsiaortitsissarnerminilo iluagtitsivdluarsimaKaoK. sapåtip akånerane kingugdlerme erinarssortartoK Rasmus
Lyberth åma guitarertartoK Niels Skovby inusugtunik 60-nik tusarnårtitslput nuånarineKaxalutik. — inusgtut
maunga aggersartut inugtialåuput, Nungme imernerssuarmik perKarnisårnerssuarmigdlo oKalungnermut pat-
dlimångitdluinartut, „seniorklubben“ip formandia Noomi Dahl oKarpoK.
Ikke en genetisk betegnelse
— Det at være grønlænder er
ikke en genetisk betegnelse —
dertil er vi for blandede med
europæere— det er en identitets-
følelse, som kommer med sproget,
opdragelsen og kulturen, sagde
magister Robert Petersen, leder
af Institut for Eskimologi i Kø-
benhavn, på konferencen for de
arktiske folk på Christiansborg.
Robert Petersen var iøvrigt
blandt initiativtagerne til denne
konference, som startede den 22.
november og som deltagere havde
ca. 40 repræsentanter for etniske
minoriteter i Alaska, Canada,
Lapland og Grønland.
Repræsentanter for indianere i
Canada forklarede deres identi-
tetsproblemer med de kampe, de
har med myndighederne for at
klip ud '
- vinterpriser
o
pa
HOTEL
PHØNIX
Ideel beliggenhed forkursis-
ter, forretningsfolk og tu-
rister. Kun få minutter til
Kgs. Nytorv. Alle værelser
m/telefon, koldt og varmt
vand. Fine badeforhold. In-
tim hyggebar. Farve-TV
(Sverige 2)..
Enkeltvær. fra 225,00 pr. uge
Db. vær. fra 350,00
Incl. morgenmad og afgifter
Pr. nat: Enkeltvær. 48,00
Db. vær. fra 86,00
Incl. morgenmad og afgifter
Ring venligst efter brochure
HOTEL PHØNIX
St. Kongensgade 79
1264 København K.
Tlf. (01) 11 78 78
-
opnå rettigheder for deres mino-
ritetsgruppe, og eskimoerne i Ca-
nada og Alaska lagde vægt på
de problemer, den canadiske kolo-
nisation af deres områder har
skabt for dem.
Samerne forklarede, at de hav-
de mødt deres identitetsproble-
mer i konfrontationen med det
norske, svenske og finske sam-
fund, overfor hvilke de følte sig
fremmede, og gennem denne kon-
frontation havde de erfaret deres
identitet som samere.
Efter drøftelsen af identitets-
problemer, hvorunder repræsen-
tanterne stillede hinanden spørgs-
mål om baggrunden for den iden-
titetskrise, de fleste af dem er-
kendte at være i, diskuteredes
ikke-politiske organisationers ar-
bejde i det arktiske område.
EJER IKKE LANDET
På konferencens anden dag drøf-
tedes rettighederne til det land
deltagerne i den arktiske konfe-
rence selv bebor i polarområder-
ne.
Hverken de canadiske indianere
eller eskimoer, samerne i Norge,
Sverige og Finland eller de grøn-
Vestkysten.
Direktør Claus Sørensen, Esbjerg,
finder det, iflg. dagbladet Vest-
kysten forkasteligt, at man har
lavet stop for laksefiskeriet ved
Grønland.
— De 1100 tons laks, som myn-
dighederne har afsat til den grøn-
landske andel af fiskeriet, er alt
for lidt, siger Claus Sørensen. —
Fejlen skyldes antagelig, at myn-
dighederne ikke har fået opgivet
hvor meget den enkelte fisker
har fanget tidligere år. Det må
være tidligere års fangster, der
landske deltagere ejer det land,
de bebor blev det konstateret, da
man drøftede udnyttelse af deres
lands ressourcer.
Canadiske eskimoer, indianere
og samer nævnte alle eksempler
på de vanskeligheder, udøvelsen
af deres erhverv som jægere, fan-
gere og renavlere møder i de re-
spektive regeringer.
Olie- og mineraludvinding i
Canada er i de sidste ti år blevet
et alvorligt problem for de op-
rindelige beboere, og det oplystes,
at den canadiske regering nu har
planer om at betale indianere og
eskimoer for at flytte til områder,
hvor man ikke har nogen inter-
esse i at udvinde ressourcer.
— Det er ikke noget acceptabelt
alternativ for tab af vor identitet
og kultur, som er så nøje forbun-
det med det land vi lever i, sagde
en talsmand for canadierne.
Robert Petersen redegjorde for
baggrunden for, at staten og ikke
grønlænderne ejer jorden i Grøn-
land og udtrykte bekymring for,
at en kommende olie- og mineral-
udvinding i Grønland kan skabe
problemer om retten til jorden i
Grønland.
skal danne grundlaget for at fast-
sætte en kvotaordning, mener
han.
— I øjeblikket står de grønland-
ske fiskere med deres dyre fangst-
redskaber og må se i øjnene, at
fiskeriet er slut for i år. Det er
til uhyggelig stor skade for det
grønlandske samfund, og det er
direkte uhyrligt at forbyde fiske-
riet i nationale farvande.
— Derfor må forbuddet mod
laksefisken øjeblikkeligt ophæ-
ves. og loven må ændres, siger di-
rektør Claus Sørensen.
Uhyrligt at stoppe for
Grønlands laksefisken
Man rammer hele det grønlandske samfund ved at fastsætte en kvota-
ordning for laksefiskeriet, siger Claus Sørensen, Esbjerg, til dagbladet
8