Atuagagdliutit - 14.03.1974, Síða 3

arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK
arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK
arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK — arbejdsløshed
sulivfigssaerutarnei<
angnertusiartusassoK
— „nunanut avdlanut“ kalåtdlit suliartortarnigssåt avdlatut
ajornarsisinauvoK, sulivfigssanik amigauteKarncK iluarsine-
Kångigpat, arbejds- ama socialdirektør Nis Ley onarpoK
— sulivfigssaerusimassut 3.000
migssinge sulissartutdlo 17,5 pro-
centé Kalåtdlit-nunane atunera
dungersunaKaoK. tamatuma sa-
niatigut ånilångagåra ukiune ag-
gersune ajorsiartuinarnigsså. ta-
måna pissuteKarpoK mérarpag-
ssuit atuarfingmit inerartut su-
bvf igssarsiortoruj ugssuångor-
niata. tamatuma saniatigut ersi-
ssutigåra Kalåtdlit-nunane suliv-
figssat nutåt pilersineKarsimå-
ngingmata måna tikitdlugo 1985-
‘mut nautsorssutigisimassaralua-
vut. sulivfigssailt'KineK iluarsi-
ngikuvtigo, sujumut takordlorpa-
ra kalåtdlit sulissartut „nunanut"
t avdlanut suliartortariaKartalisa-
ssut avdlatut a.iornartumik, sor-
dlo ilåtigut Danmarkimut, Kular-
nångilardlo iliniardluarsimanerit
iutdlartalisassut. taimailissoKar-
nigsså inugtut atugkatigut nålag-
kersuinikutdlo ajussårnåsaKaoK,
arbejds- ama socialdirektøre o-
KarpoK.
nangigpoK: — nikatdlunganaKi-
Ssok tamåna pissutigalugo suliv-
bliariniagkat nutåt iliniagagssat-
dlo amerdlanerit pilersiniarnere
tapersersortariaKarpavut. åma i-
lungersornerit avdlat mingneru-
ssut, sordlo Narssame åmerivik
avdlanilo merssornikut sulivfilia-
rir>iagkat ama t.aperneKartaria-
Karput.
tamatuma saniatigut kigsautigi-
narpoK kalåtdlit pissortaisa „ag-
giassut" misigssornigssait nåku-
tiginigssåtdlo isumagillsagåt.
uvanga ilungersutigiumavara,
Kavdlunånik sulissugssanik ag-
gersitsiniarneK tamatigut akue-
rineKartånglnigsså kalåtdlinik pi-
sinauvdluartunik pigssaKartitdlu-
go — måssa suliat ilait sukåine-
rulårtumik ImaKalo akisuneru-
ssumik ingerdlåsagaluarpatdlunit.
tamåna amerdlaKissutigut meste-
rinut firmanutdlo suliagssamik ti-
gusiumassunut piumassaKautigi-
neKartariaKarpoK.
kalåtdlimut suliagssanik suju-
lerssuinermut iliniartumut dan-
skimit illniartitauvdlune — peKa-
tigalugo OKautsit sapingikunigit
— akigssarsiaisa ilait tamaisalu-
nit iliniartunut tapissutinit aki-
lersinaussariaKarput.
nunap ilåta ineriartor-
tinigssanut inatsit
— pissariaKardluinarpoK misig-
ssornigsså nunap ilaisa ineriar-
tortiniagagssaussarnerånik inat-
sisip najorKutaisa avdlångorti-
nigssåt, taimailivdlune sulivfit
taperserneKarsinangordlugit Ka-
låtdlit-nunåne autdlartitsiniarpa-
ta ingmikut tapivfigineKarsinau-
lersitdlugit. agssartornerme akiu-
ssunut akikitdlisaineKarsinauvoK.
aula.iangersagaliortoKarsinauvoK
erniat ånaissat matussutigsséinik
sivisuvatdlåmik agssartortarnerup
sivisuvatdlåmigdlo Kuerssuarni-
titsissarnerit ajunårutigititagaisa
matussutigssåinik aningaussa-
linikut. tåssauko periarfigssat i-
lait taiginarniarika.
sulivfigssat 7000
amigautigavut
Nis Ley-ip uparuarpå migssilio-
riautausimassoK 1970-ikut aut-
dlartilerneråne imåitoK, Kalåt-
dlit-nunåne 1972-imit 1985-imut
pilersitausinaussut sulivfigssat
nutåt 6000. tamatuma saniatigut
nautsorssutigineKarsimavoK aut-
dlartitat 4000 kalåtdlinik taorsi-
gausimåsassut. katitdlutik suliv-
figssat inungnut 10.000-nut — ta-
matumale nalerpiåne inusugtut
17.000 atuarfingnit anissugssåu-
put, tåssalo 7.000 sulivfigssaKå-
ngitdlat. kisitsisit tåuko uvdlume
aningaussanik sipårniarnermut
sule ukiune ardlalingne ingerdla-
ssugssamut ilångukuvtigik isu-
mavdluarniarneK ajornakusoKaoK
sulivfigssanik nåmagtunik piler-
sitsiniarnerup tungåtigut, Nis
Ley OKarpoK.
Kåumatit pingasut Kångiu-
nere tamaisa sulivfigssae-
riitut kisinere
Nis Ley-ip OKautigå pilerssåru-
tigineKartoK Arbejds- åma soci-
aldirektoratip Kåumatit pingasut
Kångiunere tamaisa sulivfigssae-
rutunik kisitsissarnigsså. — ki-
sitsineK, AG-p nr. 7-iane nalu-
*
naerutigineKartOK tåssa Kalåt-
dlit-nunane nuna tamåkerdlugo
kisitsineK sujugdlerpåK inuit 14-
init 55-inut ukiugdlit tikitdlugit.
kisitsineK erKukånivigsutut issi-
gåra, Nis Ley OKarpoK.
ersserKigsartariaKarpordle ki-
sitsineK 1. februar 1974 inersima-
ssok pisimangmat ukiup sulivfig-
ssaileKinarserugtorfiane. 3000 tåu-
ko ilarpagssue ukiunera pissuti-
galugo sulivfigssaerusimåput.
åmåtaoK ilisimassariaKarpon 1.
februarime taimågdlåt agdlagtu-
gausimangmata piviussumik
nangmingneK sulivfigssarsiordlu-
tik aggersimassut 1805. sivnere —
1100 — sulivfigssaerusimassutut
ilimagineKartuput. arbejdsmar-
kedskontorine sulenataussut tai-
ma migssilioriausimåput, konsu-
lentitdlo igdlonarfingne pissutsi-
nik ilisimangnigdiuarmata mig-
ssilioriautait tatiginarput ernukå-
nisassut, Nis Ley OKarpoK.
kisalo sianigissaviaKarpoK su-
livfigssaerusimanei-: Kalåtdlit-nu-
nåne — pingårtumik avangnarpi-
åne — avdlatordluinaK pissuse-
Kartarmat Kujatåningarnit. kalå-
lerpagssuime sulivfigssaerusima-
titdlutik aulisarnermik piniarner-
migdlc autdlutaKartarput. agdlåt
sulivfigssarsiordlutik nalunaersi-
massut sulivfigssaerusimavigsu-
tut taineK ajornakusortarput, Nis
Ley OKarpoK.
sulivfigssaerusimanerujugssup
landskasse aningaussatigut su-
nersimavå. 1972-ime atorneKarsi-
måput 3.041.000 kr. „ikiutinut",
Arbejds- og Socialdirektør Nis Ley
åma tåssane sulivfigssaerusima-
ssut pinenardlutik. 1973-ime a-
merdleriarput 3.558.000 kr-nut,
1974-imutdio nautsorssutigine-
icarput 4.200.000 kr. — imaillnar-
dluta taisinåungilavut tåuko ilait
KanoK amerdlatigissut sulivfig-
ssaerusimassunut atorsimanersut,
nalunångilardle taima sulivfig-
ssaerutut amerdlatigingmata ani-
ngaussarpagssuarnik naleKartut,
Nis Ley naggasivoK.
H.
Arbejdsløshed bliver forværret
~~ Ca. 3.000 arbejdsløse og en ar-
beidsløshedsprocent på 17,5 i
t Grønland er en alvorlig sag. Des-
Vaarre frygter jeg, at tallene bli-
^er værre og værre i de nærmeste
ar- Det skyldes, at de store årgan-
fra folkeskolen nu begynder at
jjb'ørnme ud på arbejdsmarkedet.
Desuden er jeg bange for, at det
lkke lykkes at skaffe så mange
arbejdspladser i Grønland,
b°rn vi hidtil har regnet med for
Perioden op til 1985. Hvis ikke vi
finder nye løsninger på ledigheds-
br°blemet, så forudser jeg, at det
“liver nødvendigt at „eksportere"
grønlandsk arbejdskraft bl. a. til
Danmark, og det bliver forment-
es de bedst uddannede, der rejser,
fist er en udvej, som vi både men-
neskelig og politisk bør være ke-
af, siger arbejds- og socialdi-
rektør Nis Ley, Godthåb.
Han fortsætter: — På denne
jiystre baggrund må vi støtte alle
bestræbelser, der går ud på at
'kaffe nye arbejdspladser og flere
n'i'iannelsestilbud. Også initiati-
Ver af mindre omfang, f. eks. op-
lGftelsen af skindsystuen i Nar-
®SaK og systuer andre steder, skal
aVe opbakning.
kontrol med
"Udvandringen"
^et vil endvidere være meget øn-
,eligti at de grønlandske myn-
’Sheder får indseende i og kon-
r°i med „indvandringen".
Jeg vil gøre mig til talsmand
-t °r> at tilladelsen til at antage ud-
Sebdt arbejdskraft ikke altid gi-
ves, når man ikke kan få den helt
relevant uddannede grønlandske
arbejdskraft — selvom visse ar-
bejder tager længere tid og måske
bliver lidt dyrere, så bør grøn-
landsk arbejdskraft anvendes. Det
kunne i mange tilfælde være et
krav til de tilbudsgivende mestre
og firmaer.
Lønnen til en grønlandsk ar-
bejdslederaspirant, der er „i læ-
re" hos en dansk arbejdsleder —
om samtidig klarer sprogproble-
merne — kunne så helt eller del-
vis afholdes som en uddannelses-
udgift.
EGNSUDVIKLINGSLOVEN
Der er også al mulig grund til at
undersøge, om principperne i
egnsudviklingsloven kan ændres,
så der kan gives en særlig støtte
til virksomheder, der etablerer
sig i Grønland. Der kunne indfø-
res rabat på fragtomkostninger.
Der kunne også gennemføres en
ordning, så rentetab på grund af
langvarig transport over Atlan-
ten og lang oplagringstid i Grøn-
land inddækkes af staten. Blot
for at nævne et par enkelte mu-
ligheder.
DER MANGLER 7000
ARBEJDSPLADSER
Nis Ley henviser til en prognose,
udarbejdet i begyndelsen af 1970’-
erne der skønner, at 6000 ny ar-
bejdspladser kan etableres i Grøn-
land fra 1971-1985. Desuden reg-
ner man med, at 4000 udsendte
kan afløses af grønlandsk ar-
bejdskraft. Det giver en tilvækst
på 10.000 arbejdspladser. — Men
i samme periode ved vi, at 17.000
unge kommer ud af skolen. De
skal alle have en arbejdsplads, og
vi kommer altså til at mangle
omkring 7.000 arbejdpladser. Når
vi sammenholder dette tal med
den almindelige neddæmpning i
det offentliges investeringer, som
nok vil gøre sig gældende i nogle
år endnu, er det svært at finde
holdepunkter for optimisme m.h.t.
at skaffe det nødvendige antal ar-
bejdspladser, siger Nis Ley.
ARBEJDSLØSHEDSSTATISTIK
HVERT KVARTAL
Nis Ley oplyser, at det er Ar-
bejds- og Socialdirektoratets hen-
sigt at udarbejde kvartalsstatistik-
ker over arbejdsløsheden. — Sta-
tistikken, som AG bragte i nr. 7,
er den første landsopgørelse, som
er gennemført i Grønland for al-
dersgrupperne 14-55 år. Med visse
forbehold mener jeg, at statistik-
ken dækker den faktiske situati-
on, siger Nis Ley.
Men det må understreges, at
statistikken, der er afsluttet pr.
1. februar 1974, dækker en perio-
de, hvor sæsonledigheden er aller-
værst. En betydelig del af de ca.
3000 skønnede arbejdsløse er sæ-
sonledige.
Det må også fastslås, at arbejds-
markedskontorerne kun har regi-
steret 1805 arbejdsløse pr. 1. fe-
bruar. Dette antal personer har
henvendt sig til arbejdsmarkeds-
kontorerne og søgt om at få an-
vist arbejde. Resten — godt 1100
— er skønnet ledige. Medarbej-
derne på arbejdsmarkedskonto-
rerne har foretaget dette skøn.
Men med det kendskab, konsulen-
terne har til deres lokale områ-
der, kan man regne med, at tal-
lene ret præcist dækker situatio-
nen, siger Nis Ley.
Samtidig skal man være op-
mærksom på, at arbejdsløsheden
i Grønland — særlig i de nordlig-
ste områder — ofte har en helt
anden karakter end i de store by-
er i det sydlige Grønland. Mange
grønlændere er jo i arbejdsløs-
hedsperioder beskæftiget ved
fangst og fiskeri. Selvom de re-
gistreres som arbejdsløse, kan
man dårligt kalde dem egentlig
arbejdsløse, siger Nis Ley.
Den store arbejdsløshed påvir-
ker landskassens økonomi. I 1972
blev der brugt 3.041.000 kr. til „of-
fentlig hjælp", der også omfatter
arbejdsløshedsunderstøttelserne.
I 1973 steg tallet til 3.558.000 kr.,
og i 1974 har man budgetteret
med 4.200.000 kr. — Vi kan ikke
umiddelbart se, hvor meget ar-
bejdsløshedsunderstøttelserne ud-
gør af disse beløb, men det er gi-
vet, at den store ledighedspro-
cent koster store summer, slutter
Nis Ley. „
Urreparationer
Urreparationer godt og hur-
tigt, alt returneres pr. luft-
post.
URMAGER SVEND BILLE
Kobmagergade 23 . Kobenhavn K.
Postnr. 1150 . Telefon (01)1145 53
MUSIK i hjemmet
' R
OKalugtartut nQtait - oKalugtartut -
båndoptagent - kassettebånds — guita-
rit - suputauS8at - tåssa mpilerssOtit
sOtdlunit.
agdiagf igaluta katalQge akeKångitaoK
aperKutigiuk
pilertortumik agdlagtitat isumagissarpa-
gut.
Grammofonplader - Pladespillere - Båndoptagere -
Harmonikaer - kort sagt alt i musik
Skriv til os og forlang gratis katalog. Hurtig ekspediti«
Kassettebånd - Guitarer -
MUSIKHUSET
Algade 44 . 4769 Vordingborg
3