Atuagagdliutit - 14.03.1974, Side 5

arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK
arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK
arbejdsløshed — sulivfigssaeruneK — arbejdsløshed
■*
- Sådan en fabrik
kan laves i alle
grønlandske byer
■— siger udlandsdanskeren, pelsfabrikant Georg Johansen, Luxembourg
om sin nystartede virksomhed i Narssax, der er et eksempel på, hvordan
man i det små kan skabe beskæftigelse.
~r Det er rent utroligt, så meget
der snakkes om beskæftigelses-
muligheder, arbejdsløshed, er-
hvervsproblemer, o.s.v. i Grøn-
land. Den ene fine ide og store
Plan afløser den anden. Men til-
syneladende bliver det ved snak-
ken eller på myndighedernes skri-
veborde. Næsten ingen gør noget.
Jeg har prøvet at gøre noget i
Narssax, og indtil nu er jeg be-
^ stemt ikke skuffet over resulta-
tet, siger „udlandsdanskeren",
Pelsfabrikant Georg Johansen,
Luxembourg.
Jeg kan ikke redde den grøn-
landske beskæftigelse! Det er der
forhåbentlig ingen, der tror, fort-
sætter Georg Johansen. Det er jo i
meget lille målestok, det, der er
lavet i Narssax. Men jeg mener,
at det samme kan laves i de fleste
andre større grønlandske byer.
Der vil altid være grundlag for
en lille tekstilvirksomhed, en hus-
flidsproduktion og den slags. Der
kan måske kun beskæftiges 10-20
Personer. Men det er da bedre end
Ingenting.
STATUS OVER NARSSAK’-
PROJEKTET
Georg Johansen gør status over
Narssax-projektet: — Vi har stif-
tet aktieselskabet Greenland Pels
AVSmed en aktiekapital på 100.000
kr. Jeg tegner mig for 51 pct.,
fastboende i Narssax har tegnet
sig for 43 pct., og resten er klaret
^ af private uden for kommunen.
Pire af de fem bestyrelsesmed-
lemmer er fra Narssax, bl. a. for-
manden for kommunalbestyrelsen,
næstformanden og kæmneren.
Plus en privat forretningsmand.
— Systuen startede 1. novem-
ber 1973 med 15 piger. De fem før-
ste ugers uddannelse blev finan-
sieret via staten. Det var en god
starthjælp. Nu har vi ti damer
‘Sang. Vi kan ikke have flere, for-
tii det er svært at instruere så
mange ad gangen. En ung pige,
her er fuldt uddannet i branchen,
er instruktrice. En lidt ældre da-
rrie klarer de personalemæssige
forhold. Når uddannelsen er helt
afsluttet, er alle ansatte sikret en
timeløn, der svarer til GAS-over-
enskomsten. Siden starten har vi
tilført firmaet ekstra kapital i
form af 25.000 kr. fra erhvervs-
støtten og en kassekredit på sam-
tte beløb i Grønlandsbanken. Om
måneds tid eller to er der ba-
** arice i driften. Det betragter jeg
Selv som et fint resultat. De skind-
varer, som sælges, er af god kva-
"tet, men efterhånden som uddan-
helsen gøres færdig, bliver kvali-
mten endnu bedre. Mit eget firma
‘Luxembourg aftager i øjeblikket
hele produktionen. Senere skal
Narssax-virksomheden eksportere
direkte til aftagere i andre lande,
f- eks. Canada og USA. Systuen
forarbejder sælskind og lamme-
, skind til beklædningsgenstande og
\ luristsouvenirs. Jeg tror, at nogle
af Pigerne til sommer vil være så
dygtige, at de kan begynde at sy
sælskindspelse.
En vanskelighed er det, at skin-
dene ikke kan garves i Grønland.
Et moderne garveri er så kompli-
ceret, at der skal behandles mindst
en halv million skind årligt, før
det er rentabelt. Det er ikke rea-
listisk at tro, der kan skaffes så
mange skind i Grønland. Derfor
sendes de grønlandske skind til
garverier i Sverige og Island, op-
lyser Georg Johansen.
FØLTE MED DE GRØNLANDSKE
PIGER I HERNING
— Hvad får en „udlandsdansker"
fra Luxembourg til at interessere
sig for virksomheder i Grønland?
— Jeg læste for et par år siden
om de grønlandske piger i Her-
ning, Pigerne havde det svært,
fordi de var „fremmede". Jeg fø-
ler et vist fællesskab med de pi-
ger, fordi det også blev min lod
at leve i et helt fremmedartet mil-
jø — i det katolske Luxembourg.
Desuden synes jeg, det var tosset
at slæbe grønlandske piger til
Herning for at lære noget, de lige-
så godt kan lære i Grønland.
Indtil det begynder at give pen-
ge i Narssax, kan det vel betegnes
som en slags idealisme, tilføjer
Georg Johansen. Men jeg betrag-
ter det mere nøgternt som et for-
søg på at få en lille virksomhed
til at køre. Jeg er glad for, at både
lokale beboere og myndigheder
bakker mig op.
PLANER FOR JULIANEHÅB
OG NANORTALIK
— Forresten tror jeg, at lokal in-
teresse for den slags virksomhe-
der er betingelsen for, at det over-
hovedet kan gå. Jeg kan ikke i det
lange løb drive en systue i Nar-
ssax fra Luxembourg. Den loka-
le befolkning må engagere sig bå-
de økonomisk og interessemæs-
sigt i den slags virksomheder, el-
lers dør de. Af samme grund har
jeg ikke villet indskyde mere end
10 pct. af aktiekapitalen i de fo-
retagender, man prøver at lave i
Sukkertoppen, Nanortalik og Ju-
lianehåb.
I Julianehåb er der mulighed
for at starte en systue, der frem-
stiller parca-frakker, cowboybuk-
ser, regnvejrstøj og den slags. I
Nanortalik er der allerede en slags
syklub igang, som fremstiller dej-
lige anorakker. Produktionen kan
udmærket udvides til linned, sen-
getøj, o.s.v. Klubben kan blive et
godt grundlag for et aktieselskab.
HJÆLPSOMME DANSKERE
KOMMER LØBENDE
Georg Johansen slutter:
— Jeg har altid halt den ide, at
jeg skulle klare mig selv. Og det
har jeg gjort. Jeg tror, at grøn-
lænderne har samme grundhold-
ning til livet. De får bare ikke lov
til at klare sig selv. for så snart,
det er ved at gå lidt skævt, kom-
mer en dansker løbende med råd
og hjælp. Og så mister enhver jo
lysten og initiativet til kamp for
sin egen tilværelse.
— Det er sikkert udiplomatisk
at sige den slags ting. Men jeg er
heller ikke diplomat, siger Georg
Johansen. ^
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Magnetarmbånd
(Helselenken med magneter)
A5 HERRE- og DAMEARMBAND, l'orgylt kr. (10
Vennligst send meg i ODpkrav . stk. magnetarmbånd.
Type ......... dame/herre. (Stryk det som ikke passer).
Mål rundt håndleddet ... cm.
Navn .............................................
Adresse ..........................................
Postnr....... Sted ...............................
GAVEIMPORTEN . BOX 301 . 3900 GODTHÅB
Georg Johansen: Den lokale befolkning ma engageres økonomisk i nye
virksomheder.
Georg Johansen: — inuit nangmingnex aningaussaléxataussariaKarput.
Spar ca. 15,- kr.
som medlem af musikklub
Een gang om måneden modtager du een musikkassette eller
grammofonplade, for ca. 20,- kr.
Du sender 10.- kr. til din indmeldelse, og du modtager om
kort tid din første sending.
Du vil som medlem løbende blive orienteret om pladenyt
m.m.
Husk at mærke din indmeldelse musikkassette eller plade.
Kend din indmeldelse til:
GRØNLANDS MUSIKKLUB
Box 42. 3912, Sukkertoppen
perkingnigssamik isumagingnigtut
kutdlersait
stofit perxingnigssamut navianartut niorxutiginexartut mia-
nerssorxussutinik kalåtdlisut xavdlunåtutdlo oxausertaling-
nik agdlagartalersimassariaxarput. taimåitumik Kalåtdlit-
nunåta ministerexarfia sanatitsisimavox agdlagartanik mia-
nerssorxussutinik kalåtdlisut oxausertalingnik niorxutigssa-
nut xavdlunåtut oxausertalingnik agdlagartaxarérsunut iver-
titernexarslnaussunik. niuvertarfiutigdlit toxunartunik stofi-
nigdlo perxingnigssamut navianartunik inussutigssanut pår-
dlåunexaratarsinaussunik niorxutigdlit agdlagartanik mia-
nerssorxussutinik kalåtdlisut oxausertalingnik kæmnerit ag-
dlagfinut aigdlersinåuput. niuvertarfiutilingnut inåssutigine-
xåsaox agdlagartat tamåko sut toxunartunik stofinigdlo per-
xingnigssamut navianartunik imagdlit nalunaerxutsersorne-
rinut sapingisamik angnertunerpåmik atorxuvdlugit. stofit
nalinginaunerpaussut agdlagarsersornexarsinaussut måku-
put:
Salmiakspiritus, blegvand, saltsyre, stenkulsnafta, tetraklor-
kulstof, rensen benzin, terpentin, acetone, formalin, ben-
zoleddikesyre, svovlsyre, salpetersyre, natriumhydroxid
(ætsenatron), kloramintabletter amalo oksalsyre.
Oversundhedskommissionen
Ved udhandling af sundhedsfarlige stoffer bør disse være på-
ført advarselsmærker affattet på dansk og grønlandsk. Mini-
steriet for Grønland har derfor ladet fremstille advarsels-
etiketter med grønlandsk tekst, som kan påføres varer, der
i forvejen er forsynet med etiketter med dansk tekst. Forret-
ningsindehavere, som handler med gifte og sundhedsfarlige
stoffer på en sådan måde, at der kunne være mulighed for
forveksling med fødemidler, vil kunne afhente etiketter med
grønlandsksproget advarsel på kæmnerkontorerne. Det hen-
stilles til de forretningsdrivende, at de i videst muligt om-
fang gør brug af disse etiketter til etikettering af beholdere
med gifte og sundhedsfarlige stoffer. De mest almindelige
stoffer, der kan blive tale om at forsyne med etiketter er:
Salmiakspiritus, blegvand, saltsyre, stenkulsnafta, tetraklor-
kulstof, renset benzin, terpentin, acetone, formalin, benzol,
eddikesyre, svovlsyre, salpetersyre, natriumhydroxid (ætsnat-
ron), kloramintabletter og oksalsyre.
5