Atuagagdliutit - 14.03.1974, Side 12

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Et fuldstændigt raseret klasseværelse. Brevskriveren tror, at de danske
lærere bærer noget af skylden.
Kriminaliteten
skyldes lærerne
AG fra 31. januar gav os noget at
tænke på, særligt på den stigende
kriminalitet. Det er vist rigtigt, at
en af årsagerne til kriminaliteten
er de obligatoriske danmarksrej-
ser. Jeg tror dog, at den største
grund til den stigende kriminalitet
er lærerne.
Mange lærere kan ikke grøn-
landsk, og mange af dem tror slet
ikke på vor kristne tro, og det kan
man altså se gennem elevers sti-
gende kriminalitet og en adfærd,
som vi før end ikke havde tænkt
på. Det er ligesom den gamle,
fredsommelige livsvane blandt
grønlænderne er ved at forsvinde,
ligesom er ved at blive trukket
op med roden.
Selv om jeg ikke er psykiater,
kan jeg ligesom gætte, at det må
være ødelæggende for sjælen,
hvis man har en lærer, man ikke
forstår. Set fra samfundets side
var det vist bedst med en skole-
gang, der byggede på kateketud-
dannede lærere.
Jeg vil derfor ønske den igang-
værende to-årige uddannelse for
lærere alt muligt hel og lykke.
Jeg håber, den vil bringe en lyk-
keligere fremtid for vort land, og
jeg håber, den vil fortsætte, indtil
antallet af danske lærere er redu-
ceret betydeligt.
Vi har gennem lærernes fagfor-
ening kunnet forstå, at de dansk-
sprogede lærere kun er ude på at
tjene penge i stedet for at udføre
del arbejde, de er sal til.
Også de danske lærere er jo klar
ovor. at de ikke kan undervise
eleverne til bunds, fordi de ikke
kan sproget.
Det vil være meget bedre, hvis
man underviser børnene på et me-
re kristent betonent grundlag i
stedet for på en moralsk forkaste-
lig og meget dyr måde.
Danske lærere bør kun benyttes
for større børn og unge, som skal
fortsætte skoleforløbet.
Hans Hard,
Julianehåb.
Statsbiler
Når staten og de private er på-
lagt at spare olie, ser det meget
mærkeligt ud, at Jakobshavns lille
GTO-kontor råder over adskillige
motorvogne, der holder foran
bygningen med motoren i gang.
Har man virkelig brug for så
mange vogne, når kontorfolkene,
der benytter dem til at køre hjem
i, bor 50 meter fra kontoret.
Vognene benyttes kun sjældent
tjenstlig, men ses mest anvendt
til butiksindkøb. Ofte bruges de
til at køre til havnen i, hvor de
så holder med motoren i gang,
indtil fiskerne kommer ind med
hundefoder.
De samme kontorfolk kører på
proviantering og transporterer
oppakning og mennesker til lyst-
bådene, hvorefter statens biler
holder i havnen lørdag og søn-
dag.
Hans Lennert,
Jakobshavn.
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/S International Harvester Company
Smedeland 32-34
2600 Glostrup. København. Tlf. (01)96 80 99. Telex 2792
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Grønlandske mestre
gør sig stærkere
overfor danskerne
Det er godt, at vi grønlændere
i dag i højere grad end tidligere
er i stand til at konkurrere inden
for vore erhvervsområder. Vi prø-
ver at dæmme op for det hem-
melighedsfulde og stigende profit-
mageri, der sker fra dansk side.
I dag har vi 80 grønlandske
mestre bag os i bestræbelserne på
at starte vor egen forening, og
jeg vil ønske, at andre grønlæn-
dere overalt på kysten vil tilken-
degive deres mening.
Grønlandske mestre havde stif-
telsesmøde 5. februar, og her blev
udarbejdet følgende udtalelse:
1. Formålet med foreningen er
at samle de grønlandske mestres
bestræbelser på at forbedre sine
vilkår og forsvar.
2. Foreningen vil ad politisk vej
søge at overdrage grønlandske
mestre mere og mere arbejde,
indtil alt arbejde udføres af grøn-
landske mestre. Nedsættelse af
timetal synes ikke at have haft
betydning for beskæftigelsesmu-
lighederne for grønlændere.
3. Så længe Den Grønlandske
Arbejdsgiverforening kører som
nu, synes vi ikke, det nytter at
have en grønlænder i bestyrelsen.
Det tyder vore erfaringer nemlig
ikke på.
4. Investeringerne i Grønland
stagnerer, men der dukker flere
og flere danske mestre- op, og de
nyeste bliver som regel overdæn-
get med arbejde.
På grundlag af ovenstående fak-
tiske oplysninger vil vi opfordre
grønlandske mestre til i højere
grad at støtte os. Skriftlige op-
fordringer vil snart blive fordelt
på kysten, og vi håber at få hur-
tig reaktion og støtte.
Til slut vil jeg oplyse, at vi har
virkeligt gode politikere bag os.
DGAs bestyrelse er på vej ud i
mørket, og vor lyse vej bør blive
endnu lysere.
Lårséran Poulsen.
(forkortet af redaktionen).
Grønlandspostcn ønsker at
hringe et størt antal læserbre-
ve hver nse. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Ilvis læserbrevene
er mere end 20(1 ord, er redak-
tionen i regelen nødt ti! at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Diskrimina-
tion i
bygderne
Man snakker så meget om den
store prisforskel på fisk i byg-
derne og i byerne. Og det er jo
en tydelig diskrimination. Afdrag
og forrentning af kuttere og huse
er ens i byer og bygder, ligesom
varerne koster det samme, og af-
gifterne er ens. Og efter oliepris-
stigningerne bliver det endnu
vanskeligere at transportere fisk
til byerne.
På grund af klimaændringen og
vinterisdannelsen bliver det van-
skeligere for bygdebefolkningen
at få beskæftigelse. Og så skal
vi oven i købet betale skat. Det
bliver altså meget vanskeligere
for fiskere og arbejdere i byerne
at klare sig.
KNAPP, erhvervsudvalget og
politikere i landsrådet, i grøn-
landsrådet og i folketinget må
snarest løse vort problem. Diskri-
minationen bør standses.
Vi vil også gerne vide, om
KNAPP får sit eget blad, eller
om der kommer en side i A/G.
Vi bør samle os mere inden for
KNAPP. Vi har nu haft denne
forening i 20 år, men er faktisk
fremmede overfor hinanden.
Andreas Lyberth,
næstformand i fiskerifor-
eningen i Kangåmiut.
Der er ikke i øjeblikket tale om
at give KNAPP en side i A/G. Vi
har netop sløjfet et stort antal
faste sider, fordi avisen var for
stiv, for lidt debatskabende og
ikke henvendte sig til et bredt
læserpublikum.
Til gengæld har vi aftalt med
KNAPP, at vi kan medtage ar-
tikler på samme vilkår som det
øvrige læsestof.
Redaktionen.
— igdloKarfingne nunaKarfingnilo
aningaussartutit åssigigput taima-
tutdlo inuniarnerme aningaussartQ-
tit. taimaingmat åma tunissat aké
åssigigtariakarput, Andreas Ly-
berth agdlagpoK. tåssa Kangåmiu-
nit åssilissaK.
— Driftsomkostningerne ved fangst
og leveomkostningerne i bygderne
er de samme som i byerne. Det
burde indhandlingspriserne også
være, siger Andreas Lyberth. Her
er et billede af Kangåmiut.
12