Atuagagdliutit - 30.05.1974, Side 2

ffliåSårøiaTOE ®
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 2 10 83 — Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jorgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
2 10 83. Annoncekonsulent Alfred Toft, box 77, tlf. 2 10 34, 3900
Godthåb, kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
kapisigdlit
J. B. kapisilingniarnex autdlarti-
ngajagkiartuleriånguartox — ima-
xalume pissarinexarsinaussut a-
merdleriarnigssånik tusarnigssar-
taox xanigdleriånguartoK nikat-
dluatdlangnaxissunik mardlugsung-
nik tusagaxarpugut.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz Radio-avisime sulexatau-
ssunit aperssornexardlune oxarpoK
kapisigdlit pissarinexarsinaussut
amerdlinigssånik landsrådip inåssu-
tigissåta piviussungortinexarnigsså
ilimanautexarpatdlångivigsoK. tat-
dlimångormat taima oxarpox. atau-
singormat Radio-avisime sulexa-
taussunit „Berlingske Tidende“-me
agdlautiginexartut ilåt: amerika-
miut danskitdlo kapisililerngussau-
terxingnigssåt ilimanartox issuar-
nexarpox. amerikamiut nunanut av-
dlanut ministerexarfiåne sulissut
pingitsailinexartutut misigisimåput
kapisigdlit piniapilungnexartarneri-
sa angnikitdlisiniarnigsså inuiaxati-
git ardlaliussut atautsimititåine
oxatdlisigitlsavdlugo. — taima pi-
ssoxåsagunarpox nunat Atlantikup
avangnåne kitåne aulisartartunik
inugdlit Canadap igdloxarfisa ilåne
Halifaxime junime atautsiminigsså-
ne.
atautsiminigssame tåssane Dan-
markimit autdlartitat anguniagag-
ssaråt Kalåtdlit-nunåta erxåne ka-
pisiligtarinexartartut amerdlisine-
xarnigssåt.
pissarinexarsinaussut xanordlu-
nit amerdlåssusexåsagaluarpata —
neriutigTnartariaxarpordlo pislnau-
ssax tamåt sujornarnit amerdlane-
rujumårtut — tamatumunåkut ilisi-
matut påsissait najorxutaralugit pi-
ssarinexarsinaussut am erd låssus ig-
ssait aulajangernexartariaxarput,
amerikamiut canadamiutdlo ing-
mingnuinax erxarsautiginerat na-
jorxutarinexartariaxarnane.
kalåtdlit aulisartue kapisilimav-
dluarsinåuput, kapisigdlitdlo ani-
ngaussarsiornermut suniutexarta-
xingmata i I i si m atut misigssuiner-
mingne påsissait najorxutaralugit
amerdlanerpånik pissarinexarsinau-
ssutut issigissait tamåkerdlugit pi-
ssari nexarsin au tit ari ax arput.
kalåtdlit kapisiligtarisinaussaisa
xanox amerdlåssusexarnigssåt nå-
lagkersuinermik ingerdlatagdlit au-
lajangivfigissagssaringilåt, kapisig-
dlit nungusapilunglkaluardlugit Ka-
låtdlit-nunåta avatåne k api si I igtari -
nexarsinaussut tamarmik pissarine-
xarsinaussariaxarmata.
Laksekvotaen
J. B. Mens tiden meget hurtigt
nærmer sig for en ny laksesæson
og for en forhåbentlig forøgelse
af kvotaen, offentliggøres et par
meget deprimerende nyheder.
Radioavisen fortalte i et inter-
view med landsrådsformand Lars
Chemnitz, at udsigterne for en kvo-
ta af den størrelsesorden, lands-
rådet har anbefalet, er meget små.
Det var i fredags. Og mandag mor-
gen kunne Radioavisen citere Ber-
lingske Tidende for, at der er op-
takt til en ny laksekrig med ameri-
kanerne. Det amerikanske uden-
rigsministerium føler sig presset til
at tage sagen op i en international
forsamling — formentlig de nord-
atlantiske fiskerinationers møde i
Halifax i Canada i juni.
Det er her, Danmark vil søge at
få kvotaen gjort større.
Hvad kvotaen end bliver, så må
den denne gang bygge på et vi-
denskabeligt grundlag og ikke diri-
geres af amerikansk og canadisk
forkælethed.
De grønlandske fiskere råder
over effektive fangstmuligheder, og
laksen er i øvrigt et så afgørende
fangstobjekt, at laksekvotaen må
og skal være så stor, som resul-
tatet af de videnskabelige undersø-
søgeiser giver mulighed for.
Den grønlandske laksekvota skal
ikke være et politisk fænomen, men
en objektiv målestok for, hvad der
kan fiskes i de grønlandske far-
vande uden at laksebestanden
trues af fiskeriet.
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg —■ Plast fendere - og Bojer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat - kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat —- uvserut
— angatdlatmut kagdlussau.navérxutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaxutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Str.mdy.ide 38 K Telecjram-adresse Ank<.-rkettiny Telefon As. 1472
Spiritusløse dage
i Angmagssalik
begrænser volden
Fredag og lørdag samt første og sidste dag i måne-
den er „tørlagt" i Angmagssalik.
— I Angmagssalik har kommu-
nalbestyrelsen i november 1973
indført visse begrænsninger i sal-
get af spiritus, således, at man
ikke kan købe spiritus på fre-
dage og lørdage. Heller ikke den
første og sidste dag i hver må-
ned, oplyser formanden for kom-
munalbestyrelsen, den 40-årige
bådfører Karl Pivåt, til AGs kor-
respondent. — Selvom der har
været kritik af ordningen, finder
kommunalbestyrelsen, at den er
god. Politiet og sundhedsvæsenet
er lettet betydeligt i deres arbej-
de. Der er langt færre voldshand-
linger end tidligere, siger Karl
Pivåt.
Karl Pivåt oplyser, at radiolyt-
teforholdene stadigvæk er under
al kritik i Angmagssalik. — Vi
går glip af megen god og vigtig
orientering, siger han.
Der er også beskæftigelsespro-
blemer i kommunen. Derfor er
man glad for, at et rederi i Haf-
narfjordur ved Reykjavik i den-
ne vinter har tilbudt arbejde på
fisketrawlere og ved fiskeindu-
strierne på land — ca. 20 mand
fra Angmagssalik er rejst til Is-
land.
Boligmangelen plager også Ang-
magssalik. Det bliver ikke bedre
af. at mange flytter fra bygderne
til byen uden først at have sikret
sig fast arbejde. Tidligere var der
en vis fraflytning fra Angmagssa-
lik. Det er ikke længere tilfæl-
det.
Om det modsætningsforhold,
man af og til hører, at der skal
være mellem danske og grøn-
lændere på vestkysten, siger Karl
Pivåt, at noget sådant ikke ken-
des i Angmagssalik. Her er et
godt forhold mellem befolknings-
grupperne. Alle kender hinanden.
SOVJETISK SKOLESKIB.
Barken „Kruzenstern" er et
af den sovjetiske handels-
flådes nyeste skoleskibe.
Også i USSR fastholdes den
klassiske sømandsuddannel-
se, der starter på et sejl-
skib. Sovjetime umiarssuit
atuarfit. Barken (pingasulik)
„Kruzenstern" sovjetime
umiarssuit atuarfit nutau-
nerssaisa ilagåt. åma USSR-
ime umiartortut xangatut i-
llniartitaussarnerat tinger-
dlautåinalingne sule atorne-
xarpox.
- Angmagssalingme uvdlut
imigagssartorfiussangitsut
angutauserneK migdlisitarpåt
arfim'ngornerne tatdlimångornernilo Idsalo Kaumatit
uvdluisa autdlarKautåine naggatåinilo Angmagssa-
lingme imigagssarsineK ajornartaKaoK.
tåssa kommunalbestyrelsimut su-
juligtaissox 40-nik ukiulik angat-
dlåmut nålagaussox Karl Pisat
taima oxartox, nangigpordlo: åp,
taima måne nunaxartugut oxau-
tiginexartarpugut, tamånalo ilu-
morpoK. taimåitumik angneru-
ngålerpox ajussårnartox radiukut
nålaorniarfilungnerput, tåssame
påsissutigssat ilisimassagssatdlo
pingårtut tusångitsorlaravtigik.
uperxut tamåna tamåkcrdlugo
landsrådime ardlaleriardlune o-
xatdlisaussarsimavox, kisiåne må-
na tikitdlugo pitsångorsautinik
kingunexarsimanane, tåssalo su-
ngiutinarpavut taima ajortigissu-
mik tusarnårniarfeKartarnerput
I aimåi tordie neriugkungnaerata
piårtumik iluarsinexarumårtut.
tamatuma kingornagut Karl Pi-
vat-ip oxatdlisigai kommunime a-
jornartorsiutit ardlagdlil. tåssa i-
migagssamik ajornarlorsiornex
agsorssuax malungnarpox, tai-
måitumigdlo kommunalbestyrel-
se ilåtigut kigdlilersuisimavox
sordlo tatdlimångornikut arfini-
ngorni kuldlo niorxulexartoxarsi-
naujungnaerdlugo åmalo xåuma-
tip autdlarxautåne. måssa taima-
lut aulajangersagkat issornartor-
siornexartaraluartut taimåitox
kommunalbestyrelse isumaxarpoK
aulajangersagax ajungitsox tåssa
polilit nakorsaxarfigdlo ikingne-
rujugssuarnik angutausernerup
kingunerinik suliagssaxalermata.
ama sulivfigssailexineK ajor-
nartorsiutauvox, pingårtumik ma-
lungnartardlune ukiunerane. tai-
måitumik nuånårutiginexarpoK
Hafnarfjiirdur Keykjavikime u-
kiox måna kilisautine sulissug-
ssarsiorsimangmat åmalo nuname
sulivfigssuarne taimatut sulissug-
ssarsiorsimavdlune, månalo tikil-
dlugo angutit 20 tikildlugit su-
lia rlorsimåput.
åma Kalåtdlit-nunfine avdlani-
sul inigssailcKincKarpoK. Karl Pi-
vat oxarpox, nuånerpatdlångitsox
kommunalbestyrelsimut ilaussor-
tauvdlune inigssailexissunit isso-
rinexardlune. inuit iluamik ilisi-
mångilål xanox inigssaxartitsini-
arnex ajornartigissox, ajornartor-
siulitdlo pitsaunerulingitdlat i-
nuit nunaxarfingnit igdloxarfing-
nut niigtaimata suliagssaxångi-
kaluai diutik, taimåitumik igdlo-
xarfingmut nugternigssax pissu-
tigssaxångivigpox. sujornatigut
kitanul nugternigssax oxatdlisau-
simagaluaxaox månale erxarsau-
tit tamåko taimaitinexarsimåput,
inuildlo nugkångamik nangming-
nex piumåssusertik maligdlugo
nugtarput.
kalåtdlit xavdlunåtdlo akerdle-
ringncrat kitåne erxartornexar-
tartox måne ilisimanexångilax,
Karl Pivat oxarpox. akerdlianig-
dle isumaxarpox ingmingnut ilu-
amik iluarexatigigdluHk inussut,
åmalume kommune ima angitigi-
ngilax inue tamarmik ingmut i-
lisarexatigingnigssamut akornu-
tigssaxaratik.
naggatågut Karl Pivat oxarpox
aperxutit kommunip nålagauv-
fiup ingerdlatarisimassainik tigu-
sinigssånut tungassut pivdlugit.
autdlarxéumut ajornakusortipar-
put kingunigssaisa xanox inigssåt
Arbej dsløsheden
skal bekæmpes
med koncessioner
Folketingsmand Nik. Rosing har
spurgt grønlandsminister Holger
Hansen, hvad han vil foretage sig
for at bekæmpe arbejdsløsheden
i Grønland. Ministeren har svaret,
at han har bedt ministeriet udar-
bejde forslag til koncessionsord-
ninger for grønlændere på flere
servicefag, f. eks. taxakørsel.
ugtcrtarniåsavdlugo, kisiåne uv-
dlume erxarsautit erxortusoriler-
pavut, agsutdlo kommunalbesty-
relsime tapersersornexarpoK
kæmnerexarfit kommuninut
nungnigssait taimatutdlo tekniki-
kut ingerdlatsinex.
Finn Lynge
biver måske
radio-
fonichef
Styrelsen for Grønlands Ra-
dio har eenstemmigt indstil-
let pastor Finn Lynge, Fi-
skenæsset, til chef for ra-
dioen i en to-års-periode
fra 1. juli i år. Indstillingen
er sendt til grønlandsmini-
steren, som træffer den en-
delige afgørelse. Finn Lyn-
ge afløser radiofonichef
Jørgen Chemnitz.
Finn Lynge har en alsidig
og vidtgående uddannelse.
Han er 41 år, født i Godt-
håb. Som 13-årig kom han
til Danmark, hvor han efter
studentereksamen var på
Askov Højskole og stude-
rede fransk og dansk på
Københavns Universitet. I
1956 begyndte han i Fran-
krig uddannelsen til katolsk
præst. Den blev suppleret
med filosofiske studier og
yderligere teologiske stu-
dier i USA. I 1964 blev
Finn Lynge hjælpepræst i
Randers og i 1965 katolsk
præst i Godthåb. I årene
siden har Finn Lynge vir-
ket forskellige steder i
Grønland — både som
præst og socialmedhjælper.
Han opholdt sig en vinter
på Knud Rasmussens Høj-
skole for at genopfriske det
grønlandske sprog.
2