Atuagagdliutit - 30.05.1974, Blaðsíða 4

Julianehåb-distriktets
fiskere i vanskeligheder
Tilbagegangen i torskefiskeriet er skyld i vanskelig-
hederne, siger formanden for KNAPP i Julianehåb,
Nathan Ottosen.
Tekst og foto: Hans Janussen.
— I de seneste år er det faktisk
blevet umuligt at fange torsk med
pilk ved Julianehåb. Først i slut-
ningen af juni bliver det muligt at
fange torsk med pilk på dybt
vand. Nu er det bundgarnsfisker-
ne, der lander de fleste fangster.
Den bedste sæson før i tiden var
maj og juni. I dag giver disse to
måneder så godt som ingen fang-
ster. Den bedste sæson i torske-
fiskeriet er nu juni og juli, siger
formanden for KNAPP i Juliane-
håb, Nathan Ottosen.
Det er almindelig kendt, at tor-
skefiskeriet er gået stærkt tilbage
i de senere år de fleste steder i
Grønland. I Julianehåb distrikt
gav torskefiskeriet ca. 950 tons
sidste år mod ca. 1700 tons i 1972.
En overgang indhandlede beboer-
ne i bygden Sydprøven over et
tusinde tons torsk om året.
— Den store tilbagegang i tor-
skefiskeriet har skabt store van-
skeligheder for fiskerne, siger
Nathan Ottosen. I de senere år
var det skællaksen, der gav fi-
skerne gode indtægter. På grund
af storisen starter skællaksesæso-
nen som regel først i august. Føl-
gerne af torskefiskeriets nedgang
er mærkbar. Bl.a. er flere fiskere
frataget deres 30 fods både — den
største bådtype, der benyttes her
i distriktet.
— Når fiskerne ikke længere
kan klare deres forpligtelser, bli-
ver deres både solgt billigt til
danskere, der har råd til at be-
tale dem kontant. Disse både bli-
ver benyttet ved bundgarns- og
skællaksefisk eri. Jeg har altid
været imod, at fiskerbådene fik
lov til at ligge stille alt for læn-
ge, når ejerne ikke længere kun-
ne svarer deres forpligtelser. Pri-
serne bliver ved med at falde, og
det benytter de kapitalstærke
danskere sig af ved at købe dem
under en tvangssalg til en højest-
bydende. Vi ser helst, at unge,
driftige fiskere får mulighed for
at få erhvervsstøttelån til at købe
sådanne både.
Assistent til vuggestue
Til vuggestuen „Vivi" i NarssaK søges pr. 1/7 1974 eller
evt. senere en assistent med uddannelse som småbørnspæda-
gog.
Bolig på institutionen kan stilles til rådighed.
Henvendelse til bestyrelsen for vuggestuen „Vivi“, 3921
NarssaK.
LEJRLEDER
med tiltrædelse snarest mulig efter nærmere aftale.
Lejrlederen skal kunne varetage den daglige ledelse og
administration af indkvarteringslejren med kantine samt fore-
stå visse GTO-interne servicefunktioner.
Der vil kunne anvises bolig med huslejebetaling efter gæl-
dende regler.
Lejrlederen aflønnes efter alder og uddannelse efter nær-
mere aftale.
Ansøgninger, indeholdende oplysninger om uddannelse, tid-
ligere beskæftigelser, sprogkundskaber og bilagt evt. anbe-
falinger bedes snarest og senest den 1. juni 1974 være frem-
sendt til
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Distriktsingeniøren
Postbox 92 3911 Holsteinsborg
Lejrime sujulerssuissugssamik
ernlnaK sapingisamik ikugtugssamik isumaKatigingniarérm-
kut.
Lejrlederep suliarisinåusavai uvdluinarne sujulerssuineK
indkvarteringslejerivdlo aningaussatigut ingerdlatinera kan-
tineKarnikut åmalo GTO-p iluaKusersutaisa ilait isumagissa-
ralugit.
inigssaKartitauvoK pissarneK maligdlugo akilersugagssamik.
Lejrledere utorKåussutse iliniarsimaninilo maligdlugit akig-
ssarsiaKartitåusaoK ersserKingnerussumik isumaKatiglssute-
nikut.
Kinutigissat, sumik iliniarsimanermik påsissutigssanik ilag-
dlit, sujornagut sume sulisimanermik, OKautsinik ilisimassa-
nik åma nersualårutinik sulivfigisimassanit pigineKarpata sa-
pingisamik piårtumik kingusingnerpåmigdlo 1. juli 1974 nag-
siuneKåsåput unga
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Dislriktsingeniøren
Postbox 92 3911 Holsteinsborg
— Her i byen ernærer fiskerne
sig om vinteren mest af jagt på
edderfugle og alke. I en del af
vinterperioden giver langlinefi-
skeri i nærheden af byen efter
hellefisk gode fangster.
— Da fiskeriet er gået stærkt
tilbage, må vi mere og mere satse
på salg af kød og spæk af klap-
mydser, {ørret sælkød og hav-
fugle.
Men antallet af fiskere er uæn-
dret. Al indhandling af fisk —
også af uvan — bliver transpor-
teret til fabrikken i NarssaK fra
Sletten og nordefter. I vintermå-
nederne er der kun én mand ansat
i Julianehåb fiskehus. I højsæso-
nen beskæftiger KGH fire mand i
fiskerianlægget. Mandskabet er
med til at laste togtefartøjet og
til at komme fisk i transportkas-
ser. Før filetproduktionen kom i
gang, var der mange fiskerkoner,
der supplerede deres mænds ind-
tægter ved at arbejde i fiskehuset.
— Er der ingen, der har tænkt
sig at købe en rejekutter?
— Så vidt jeg ved, er der in-
gen, der har lyst til at investere
en masse penge i en rejekutter,
så længe kravene om afdrag er
så strenge. Rejefelterne her ved
byen er så langt ude, at det vil
være forbundet med store drifts-
udgifter at benytte dem.
Nathan Ottosen.
Er De interesseret i ind-
spillede Musi-Cassetter?
Vort udvalg at Musi-
Cassetter er nu det
største i Europa og
omtattermere end 6000
forskellige indspilninger
af enhver tænkelig art
til priser fra kr. 17.85 alt
efter fabrikat og spille-
tid. Samtlige vore Musi-
Cassetter kan afspilles
mono eller stereo efter
ønske og passer til alle
fabrikater cassette-
båndoptagere.
Indsend kr. 2,50 til dæk-
ning af porto og ekspe-
ditionsomkostninger
og vi sender Dem et ud-
valg af vore kataloger.
FHC-KUNDESERVICE
Industrihuset
Landgreven 7, 1301 K
I Julianehåb er det mest joller
med påhængsmotorer, der domi-
nerer indhandlingen. Nogle ejere
af disse både er endda begyndt at
fange sildepiskere i fællesskab.
Lederen for Julianehåb Konser-
vesfabrik A/S, Verner Nielsen, si-
ger til AG, at der er sket en væ-
sentlig nedgang i produktionen
sidste år. — Ifølge prognoserne
skulle vi have produceret dob-
belt så meget, som vi gør i disse
år. Julianehåb Konservesfabrik
er først og fremmest baseret på
produktion af torskelever. Vi hen-
ter stadig selv torskelever fra så
mange steder som muligt, og vi
plejer at have en god efterårssæ-
son.
— Et andet produkt er helle-
fisk. Vi indhandlede 15 tons helle-
fisk i November-december sidste
år. Vi laver halvfabrikata af fi-
sken. Vi filetterer fisken, og ho-
vedfabrikken forædler filetterne
til dåsevarer. I januar og det hal-
Hidtil bedste år for
Godthåb Fiskeindustri
På Godthåb Fiskeindustri (GFIs)
generalforsamling 29. april teg-
nede formanden, Sigurd Esper-
sen, Hirtshals, dystre perspekti-
ver for fremtiden.
— Omkostningerne har været
store, og nu stiger indhandlings-
priserne efter KGHs forhandling
med KNAPP, sagde han.
Sigurd Espersen mente, at be-
talingen til de grønlandske fi-
skere naturligvis måtte følge
KNAPP-forhandlingernes resul-
tat, men oplyste, at GFI ville
optage nye forhandlinger med
KGH om at få nedsat priserne
for trawlerfangede råvarer.
Officielt
Under 8. marts 1974 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de ændring vedrørende „Naja's
Forretning i Julianehåb A/S i lik-
vidation", af Godthåb:
Under 30. november 1973 er sel-
skabets vedtægter ændret. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på
500, 1.000, 5.000, 10.000 Og 50.000 kr.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 16. maj 1974.
J. R. Karlsson
Folketingsmand Nikolaj Rosing.
der i Folketinget har rejst proble
Til salg
Virkelig skøn lystgård på 22 tdr. land, beliggende ved Fårup
mellem Randers og Hobro, fritliggende rødstensstuehus, lige
restaureret for 100.000 kr. Nyt tag på kostald samt lade. Park-
lignende have. Denne perle sælges grundet sygdom for
465.000 kr. Udbetaling 50-100.000 kr. Gode 30-årige lån. Billet
mrk. 7494, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
Nogle jollefiskere i Julianehåb er kommet hjem og prøver på at sælge
deres fangster fra „brædtet". — K’aKortume angatdlatéragdlit aulisartut
ilait tikerkåmersut pissatigdlo kalåliminérniarfingmit tuninialerdlugit.
ve af februar henkogte vi lyn-
frosne ørreder og skællaks. Nor-
malt beskæftiger vi otte mand,
men i sæsonen kommer arbejds-
staben op på 18—20. Nu, hvor vi
ligger stille, beskæftiger vi kun
to mand i vedligeholdelsesarbej-
der.
— Vi er ellers villige til at ud-
bygge fabrikken i trit med det i,
behov, der er. Hvis vi kunne fa
stabile fiskere til at levere f.eks.
rejer, kunne vi godt tænke os at
starte en rejeproduktion i en til-
bygning til fabrikken eller i en
selvstændig bygning, som vi kan
få opført. Hidtil foretrækker reje-
fiskerne at levere deres fangster
enten i NarssaK eller i Sydprøven,
men nye rejefelter udenfor Julia-
nehåb er stadigvæk uudnyttede.
KGH i Julianehåb oplyste iøv-
rigt, at der blev indhandlet 130.225
tons rejer sidste år mod 74.241 tons
i 1972, 81 tons hellefisk (67) og 73
tons skællaks (85) i distriktet.
I den efterfølgende debat sag-
de bestyrelsesmedlemmet, vice-
direktør i KGH, Jens Fynbo, at j
han måtte gøre opmærksom pa,
at der endnu ikke var taget po- j
litisk beslutning om, at der skal j
ydes tilskud til trawlerfiskeriet.
Sigurd Espersens skepsis med
hensyn til fremtiden blev sat i
relief til den omstændighed, at
1973 havde været det hidtil bed-
ste år for fiskeindustrien. Alle
råvarer, undtaget havkat, skæl-
laks og stenbiderrogn, var i
fremgang. At skællaksene ikke
også var i fremgang skyldtes
laksestoppet 29. september, og for
stenbiderrognens vedkommende
var årsagen det temmelig kolde
forår.
Kulbrydning kan
give arbejde til
mange arbejdsløse
- fi
met om den store arbejdsløshed
i Grønland, opfordrede ved sam-
me lejlighed grønlandsminister
Holger Hansen til at overveje ;
kulbrydning på NugssuaK-halv-
øen. — Her er hundreder af mil-
lioner tons kul, som har en
brændværdi, der ligger mellem
britiske og polske kul. De grøn-
landske kul kan formentlig an-
vendes til gasudvinding. Kulbryd-
ningen vil skabe beskæftigelse
til mange af de ledige grønlænde-
re, sagde Nikolaj Rosing.
4