Atuagagdliutit - 30.05.1974, Síða 16

ugens billeder åssit nutåt ugens billeder åssit nutåt
ugens billeder åssit nutåt ugens billeder åssit nutåt ugens billeder
De grønlandske fornavne
I to ligelydende læserbrevsindlæg
i A/G og Sermitsiak har hr. An-
thon Sethsen dels fremsat den på-
stand, at præsterne modvirker, at
der tillægges børn grønlandske
navne, dels rejst tvivl om, hvor-
vidt man kan „købe" et grøn-
landsk navn, ligesom man kan
„købe" et dansk navn.
Jeg vil indledningsvis nævne,
at når der tales om danske navne,
er betegnelsen „danske" en sand-
hed med modifikationer. De fle-
ste såkaldte danske navne er af
udenlandsk oprindelse. Især er
mange af navnene bibelske, d.v.s.
hebraiske eller græske, selvom
de ofte er ændret en del i tidens
løb (eksempelvis Johannes til
Hans).
For så vidt angår spørgsmålet
om at „købe" grønlandske navne
kan jeg berolige hr. Anthon Seth-
sen. Man kan ved henvendelse til
landshøvdingeembedet lige så vel
få et nyt grønlandsk fornavn, som
man kan få et dansk. Man skal
dog normalt bevare ét af de op-
rindelige fornavne. Der skal ved-
lægges en dåbsattest. Navnebevis
er gratis.
Provstikontoret har for en år-
række siden udarbejdet en liste
over, hvilke grønlandske navne,
der er anerkendt. Hvis navnet
står på denne liste, kan man uden
videre få det. Står det ikke på li-
sten, drøftes spørgsmålet med
landsprovsten.
Nu passerer temmelig mange
attester hvert år mit skrivebord.
Af de attester, jeg ser, fremgår,
at eskimoiske navne er fremtræ-
dende i Thule og i Østgrønland. I
Vestgrønland er ArKaluk, Nuka,
Naja og forskellige former af dis-
se navne meget udbredt, mens de
fleste af de mange navne på prov-
stens liste forekommer sjældent.
Herudover forekommer grøn-
landske former af „danske" navne
meget hyppigt, f.eks. „danske"
navne med affikserne -’nguax og
-araK. De står ikke i provstens li-
ste over grønlandske navne.
Landshøvdingembedet har hidtil
kun været ude for kombinationer,
der i forvejen er udbredte, og som
vi derfor har givet. Vi har nok
engang imellem syntes, at nogle
af de blandingsnavne, vi har set
på attesterne, ikke var alt for vel-
lykkede.
Vi har også i enkelte tilfælde gi-
vet navnebevis til grønlandske
udtaleformer af „danske" navne,
f.eks. Alibak.
Ifølge navneloven kan et barn
ikke få et fornavn, der kan be-
Økonomiassistent
Til kollegiet i Julianehåb med ca. 140 kostelever søges en
økonomaassistent med tiltrædelse pr. I. august 1974.
En fuldt uddannet økonomaassistent vil blive aflønnet i
henhold til overenskomst af 20. september 1973 mellem Mini-
steriet for Grønland og Økonomaforeningen.
For tiden udgør brutto begyndelses- og slutløn for en i
Grønland hjemmehørende økonomaassistent kr. 3.181,35 og
kr. 3.575,05 pr. måned, og for en i Grønland ikke-hjemme-
hørende økonomaassistent kr. 4.051,35 og kr. 4.495,05 pr.
måned.
Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
boligbidrag — for hjemmehørende i henhold til BSU-reglen
og for ikke-hjemmehørende efter de for statens tjenestemænd
i Grønland til enhver tid gældende regler.
Der ydes til ikke-hjemmehørende inden første udrejse til
Grønland en udrustningsgodtgørelse på kr. 400,00 samt fri op-
rejse — og efter 2 års tjeneste i Grønland — en fri rejse.
Til en ikke fuldt uddannet økonomaassistent ydes løn i hen-
hold til kvalifikationer.
Skriftlig eller telefonisk henvendelse bedes rettet til Skole-
direktøren for Grønland, box 72, 3900 Godthåb, tlf. 2 10 01.
Økonomiassistent
K’aKortume kollegiamut 140-t migss. nerissaKardlutik atuar-
tulingmut økonomaassistentigssarsiorneKarpoK 1. august 1974
ikutugssamik.
økonomaassistent inerdlune iliniarsimassoK akigssarsiaxar-
tinexåsaoK Kalåtdlit-nunanut ministerexarfiup Økonomafor-
eningivdlo akornåne isumaKatiglssut 20. september 1973-imér-
sok nåpertordlugo.
månåkut økonomaassistentit Kalåtdlit-nunåne najugaxavig-
sut tmaåkissumik autdlarniutaussutut akigssarsiait åmalo
akigssarsiat kigdligssait tåssåuput kr. 3.181,35 åma kr. 3.575,05
Kåumåmut, økcnomaassistentitdlo nunalisitat kr. 4.051,35 åma
kr. 4.495,05 Kåumåmut.
inigssaKartitsineKåsaoK, tåssungalo Kalåtdlit-nunåne naju-
gaxavigsut akiliuteKartåsåput BSU-p maligtarissagssai nå-
pertordlugit nunalisitatdlo akiliuteKartåsavdlutik Kalåtdlit-
nunåne tjenestemandinut nålagauvfingme atorfeKartunut ma-
ligtarissagssat sukutdlunit atutut maligdlugit.
nunalisitanut sujugdlermérsumik Kalåtdlit-nunålialernerå-
ne kr. 400.00 atortugssarsiutigssat tuniunexåsåput åmalo anga-
lanera akiliuneKåsavdlune — ukiunilo mardlungne Kalåtdlit-
nunåne sulerérneratigut akeKångitssumik angerdlamut anga-
lasinåusavdlune.
økonomaassistente inerdlune lliniarsimångitsoK piginåussu-
sé nåpertordlugit akigssarsiaKartineKåsaoK.
agdiagkatigut telefonikutdlunit sågfigingnissutit unga inger-
dlatineKåsaput Skoledirektøren for Grønland, box 72, 3900
Godthåb, Grønland, Uf. 2 10 01.
frygtes at være til ulempe for
bæreren.
Præsten kan ikke nægte at dø-
be et barn med et navn, der står
i den officielle navneliste, men
hverken i Danmark eller i Grøn-
land kan det undgås, at navne,
der tidligere var udbredte, fore-
kommer forældede. Det vil selv-
følgelig ikke være uberettiget at
henlede forældrenes opmærksom-
hed herpå.
Jeg vil gerne referere en gam-
mel præstehistorie:
En from mand ønskede sin dat-
ter døbt Hosianna, og præsten
kunne ikke tale ham fra det. Præ-
sten sagde til manden, at han vil-
le tænke over det, og han bad
manden komme igen næste dag.
Da manden kom. havde præ-
sten fundet et godt argument:
— Du kan ikke få din datter
døbt Hosianna, for det er for-
budt at give en pige et drenge-
navn, og Hosianna er et drenge-
navn, thi der står skrevet ..Hosi-
anna, du Davids søn".
Det bøjede manden sig for.
(Der er desværre ingen fortsæt-
telse om, hvad præsten ville have
gjort, hvis manden havde fået en
søn).
Listen over grønlandske navne
kan gennemses ved landshøvdin-
geembedet, og præsterne har den.
Hvis AG vil ofre spalteplads på
den, skal den gerne blive offent-
liggjort. Der er omtrent 800 nav-
ne, heri inkluderet Thule-navne
og østgrønlandske navne.
Med venlig hilsen
E. S. Henningsen.
Gronlandsposton onskpr at
brinRe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det.
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
AG og »kulturen«
„Er A/G kun et politisk-økono-
misk debatblad med lidt eller in-
gen plads til overs for andet sam-
fundsorienterende stof?" spørger
Poul Marx i et læserbrev i A/G
nr. 12. Det er et meget berettiget
spørgsmål, og svaret må vist des-
værre siges at være: ja, næsten
kun.
Vi kan ikke undvære en reali-
tetsbetonet og oplysende politisk-
økonomisk debat. Hvis det var det,
A/G bragte, og hvis der eksiste-
rede et andet blad ved siden af,
som bragte det almene kultur-
stof, så var sagen for så vidt i or-
den. Men der er jo ingen anden
fællesgrønlandsk avis, og derfor
er det meget uheldigt, at A/G i så
høj grad efterligner den danske
middagsavis (og dens konkurrent),
der „tør hvor andre tier" — og
taler før den tænker — og forsøger
at gøre alle sager til skandale-
sager. Sensationelle „afsløringer",
flagdebat og nøgne pi’r, det er godt
stof, det sælger. Saglighed, tan-
ker, fortællinger, hvem gider læse
dem?
A/G har i den sidste tid med
forundring modtaget en strøm
af læserbreve. Grunden er nok
Last ikke danske
for alt det onde!
Under henvisning til Søren Zeeb’s
2 indlæg i AG nr. 16, 1974, vil jeg
gerne slå fast, at S.Z. er ret usag-
lig på visse punkter.
Det er rigtigt, som du skriver,
at der må gennemføres begræns-
ninger i spiritusbruget, og det er
rigtigt, at mange danskere griner,
fordi grønlænderne drikker for
meget og fordi de får mindre i
løn, men bemærk, at det langtfra
er alle danskere, som griner, og
at spiritussen var kendt og brugt,
før danskerne for alvor begyndte
at komme på Grønland, bl.a. via
de gamle hvalfangere. Så last ikke
danskerne for alle onder, vi er
dog nogle som positivt forsøger
at medvirke til en begrænsning
af spiritusmisbruget.
Blå Kors og G.O.F. kan gøre
meget for oplysning om spiritus-
sens skadelige virkninger, men
uden en medvirken fra politisk
side, med f.eks. en begrænsning i
spiritusbevillinger og den frie ud-
skænkning, nytter dette arbejde
ikke meget.
Med henhold til dit indlæg om
at brænde minderne fra koloni-
tiden, giver jeg dig stort set ret,
blot vil jeg lige spørge: Tror du
et nyt flag gør lykkelig, og vil du
indføre heksebål, hvorpå man kan
brænde f.eks. danske lærere?
Din påstand om, at når Grøn-
land har fået sit eget flag, kan
man brænde alle de ting du næv-
ner, er urealistisk, et nyt flag fø-
der ikke nye grønlandske lærere
(undertegnede er ikke lærer). Du
kan heller ikke fjerne dansk do-
minans i beskæftigelsesmulighe-
derne, før du har fjernet bl.a. spi-
ritusmisbruget.
Ole L. Hedensted,
Sukkertoppen.
Droning Ingrids børnehave
Julianehåb
søger 1. juni eller senere 1 stedfortræder og 1 assistent.
Børnehaven er normeret til 80 børn, og aflønning sker i h. t.
overenskomst af 17. sept. 1973 med h. h. v. kr. 2.997,20 og
kr. 2.743,20 pr. md. Til udsendte ydes endvidere et grøn-
landstillæg på h. h. v. kr. 500 og kr. 465 pr. md. Ansøgninger
vedlagt eksamensbevis samt evtl. anbefalinger bedes sendt til
RED BARNET
Njalsgade 19,
2300 København S.
simpelthen, at man er begyndt at
vise i gerning, at man bryder sig
om at få debatindlæg fra læserne;
man bringer dem, og man bringer
dem hurtigt. Jeg tror, at der
rundtom i læsernes skuffer (og
hoveder) ligger andre store reser-
ver af stof, som ikke kan formes
til skarpe indlæg i døgnets debat,
men som ikke derfor er mindre
værdifuldt. Rundt om i landet le-
ver mennesker, der meget bedre
end en journalist i Godthåb ved,
hvordan det føles at leve i Grøn-
land i dag — og som i virkelighe-
den også er bedre til at skrive om
det. Den slags bragte Atugagdliu-
tit i de gode gamle dage. A/G i
vore dage gør det kun sjældent
(udenfor børne- og tegneseriesi-
den) og modtager derfor måske
kun lidt stof af den art. Men no-
get kommer der, også noget godt
(ved jeg). Det bliver bare sjæl-
dent trykt.
Det er uheldigt, at den fælles-
grønlandske avis i disse år viser
en sådan mangel på alsidig kvali-
tetssans — på kultur.
Henrik Aagesen,
Holsteinsborg.
Vent 10 år med
den nye
retskrivning
Man regner vist på nuværende
tidspunkt med, at man om to år
vil tage den nye retskrivning i
brug i Grønlandsposten. Det glæ-
der jeg mig, foruden mange an-
dre, vist nok, ikke til. Man må og-
så regne med, at antallet af in-
teresserede læsere og købere af
Grønlandsposten vil dale mærk-
bart på grund af det.
Jeg tror, at selv tilhængere af
en ændring i den gamle retskriv-
ning er blevet skuffet. Vi kan blot
tage fjernelsen af dl som eksem-
pel. Jeg tror at de ivrigste læsere
af Grønlandsposten, er dem, der
er interesserede i den gamle ret-
skrivning.
Derfor skulle man mene, at selv
om man underviser efter den nye
retskrivning i skolen, kan man
udskyde indførelsen af den i
Grønlandsposten til om ti år, eller
senere endnu. Og de der læser
den nye retskrivning har nok fået
større interesse i at læse Grøn-
landsposten til den tid.
L. Petersen.
16