Atuagagdliutit - 30.05.1974, Síða 18

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
AG »kulturilo«
„AG tåssauva avise nålagkersui-
nermut aningaussarsiornermutdlo
tungassuninax oKatdlivfik, inuia-
Katigingnut tungassut avdlat piv-
dlugit oKatdlinigssamut periarfig-
ssaxartitsingitsox? imalunit ang-
nikitsuinarmik periarf igssalik? “
aperivoK Poul Marx AG nr. 12-
ime atuartartunut agdlagkamine.
pissutigssaKardluarpoK taimatut
aperisavdlune, aklssutigssålo ajo-
raluartumik imåitariaxarunardlu-
ne: åp, taima oxarsinaungajagpu-
gut.
OKatdlineK nålagkersuinermut
— aningaussarsiornermut tunga-
ssok pimorussaussordlo pingitsor-
sinåungilarput. tamåna AG-ip
I. tusartugut misiligdlugo KNAPP
avisimik naKitertitsiniartoK. ta-
månalo avdlatut ajornartumik xi-
lanårdluta tikitdluarxorértaria-
xarparput neriugdluta xinersinig-
ssap tungåinånut ingerdlånexåså-
ngitsoK Kinersinerdle nåmagseré-
raluarpat ingerdlatinaxunaralua-
KaoK. tåssame ilikarnikuvarput a-
vise Kinersinerup piarérsalernera-
ne tåkutitsiarångame kingorna
sinilersarmat. uvagume KNAPP-
imik pingårtitsissugut kisiat atå-
ssutexarfigssatut pissariaxarti-
kavtigo ukiunime måkunane
KNAPP KanoK ingerdlassoK xa-
nordlo igdloKarfingne nunaxar-
fingnilo xanox amerdlatigissunik
ilaussortaKarnersoK nalugavtigo.
pingårtuvorme peKatigigfiup ilau-
ssortauvfiup ingerdlatineKarnera
maligtarissariaKarmat. ilumorner-
porme KNAPP-ip sujuligtaissuata
ilaussortat 900 erxånitut oxauti-
gingmagit, tusagax taimåitox ilu-
mut pakatsinaxaox! sineriagssu-
avtinime aulisartut piniartutdlo
taima amerdlatigissut sunauna
pivdlugo ilaussortaunigssamut
taima nangåssutexartigissut? må-
ssåkume sutdlinexarnerput ajor-
tumik oxautigisinåungilarput.
II. åma tusartugut KNAPP-ime
formandip oxautigingmago
KNAPP-imut ilaussortåungitsut
kapisilingniarnerme ilåusångitsut.
ilumut tusagax ilumorune ait-
såt tåssa pakatsinartox. tamatu-
timimikut inardlutigdlit Kalåt-
dlit-nunåne sule inigssaxångitsut
imerajugtunut angerdlarsimavfik
sujugdliutisava? uvanga erxar-
sautigissarsimavara Kalåtdlit-nu-
nåne timimikut inardlutigdlit i-
nigssåt kinguartinexartuartox su-
lissugssat aningaussatdlo pissuti-
galugit kinguarsarnexarnerdlune?
sox landsrådip kinguarsartuarpå,
sordlo åssersutigalugo mérxat i-
nersimassutdlo Danmarkimut
autdlarångamik xanox ajornar-
torsiortigissarnerat erxarsauligi-
ssariaxarpox. måne Kalåtdlit-nu-
nåne inardlutigdlit ikiortariagdlit
utarxissut amerdlaxaut. rådiukut
tusarnårdlune erxainexarångat
mérax angajorxåminit puigugax,
kiap mérxane puigusavå perxig-
sarxumiutartugpago, Atuagagdli-
utitdlo saniatigut avdlamik avise-
xartugpat nalinginarnut xåumar-
sainermutdlo tungassumik, tauva
ajusångikaluarpox. kisiånile av-
dlamik Kalåtdlit-nunåt tamåker-
’dlugo sarxumersartumik avisexå-
ngilax, taimåitumik ajoraluaxaox
AG-ip taima angnertutigissumik
xavdlunåt avisiat uvdlup-xerxane
sarxumersartox issuåinarmago
(tåussumalo unangmigdlerså) „av-
dlat nipangerpata pisinaussutuax"
— åmalo oxalugtartox erxarsar-
xårane — sutdlo tamaisa sorssuå-
ngortiniartardlugit. issertussanik
sarxuminerit, augpalårtox pivdlu-
go oxatdlinex, arnat atissaxångit-
mungalo suna tungaviginiarne-
xarnersox pasitsåuniarnexarpox
amerdlanerussunik ilaussortag-
ssarsiornigssax anguniarnexartox.
uvangale tamåna inatsisit tu-
ngaviussut maligdlugit ånilånga-
nartutut issigåra KNAPP-ime
xutdlersaussut ilaussortaussutdlo
åmalo ilaussortåungitsut ingming-
nut ungasigpatdlårnerput pissu-
ssut angnerit ilagingmåssuk ima-
xa pingårtumik igdloxarfingne.
åmalo kérmiåsit avångugissarssu-
arput inungnik åssigingisitsinex
tåssanisaox anguniarnexalerpox.
uvangalo isumaxarpunga kalåt-
dlit inuniarneråne xanox pingå-
rutexartigissox nalunginavtigo
aitsåt tåssa Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo inatsisiliutagssax, ataut-
sikut sigssame avatånilo kapisi-
lingniarnex autdlartitardlugo u-
nigtitardlugulo. sordlume nalungi-
kivut inuniarnermut pingårutexå-
ngivigsut pingitsoratik uvdluler-
sugkanik kigdlilersugaussut. uva-
ngalo isumagåra septembere 15-
iåne autdlartitarune tugdluarne-
rusassox månime oktoberime ait-
såt xagssusersorsinaulersarpugut
aitsåme maunga ångutilersarma-
ta imaxalo sinerissap kujasigsua-
ne åma taimåitox.
ilivsime xanox isumaxarnerpi-
se?
april 1974.
Adam Sandgreen,
Akunåx.
sarniardlune autdlartox, autdlar-
simassut erxaimanarnerussarput.
taimåitumik ivsax rådiukut
autdlakåtinexartox imerajugtu-
nut angerdlartarfigssax taperser-
sungilara åma isumaxångilanga
imerajugtut kisimik taimåitunik
mérartårtartut sukutdlunit nåpaut
tikiutarpox. Kalåtdlit-nunåne ti-
mimikut inardlutigdlit inigssåt i-
neringigpat angerdlartarfigssax
perusungilara. neriugpunga timi-
kut inardlutigdlit angerdlarsi-
mavfigssånut tapersérsornexåsav-
dlunga, pissariaxaxingmåme.
Danmarkimut autdlartitsivdlune
sivisumik takunago ajormat, sor-
dlo ukiut sisamat angajorxåminit
mérax takunexarane.
B. L.
sut, tåssa soxutiginartut, tuniumi-
nartutdlo. silatumik, igdluinåsiu-
ngitsumigdlo agdlauserissat, er-
xarsautit, oxalugtuat, kiap atua-
rusugpai?
xåumatine kingugdlerne AG tu-
påtdlautigissaminik nuånårutigi-
ssaminigdle atuartartut agdlagar-
pagssuinik tigussaxartarsimavox.
pissutausimagunarpox sarxumi-
ssumik erssersinialeramiko soxu-
tigigigtik atuartartut oxatdliner-
mut tapersinigssåt; tamåko ag-
dlauserissat ilångunexartarput, i-
långunexartardlutigdlo piårtumik.
isumaxarpunga atuartartut sine-
rissamltut agdlagfisa amussartui-
ne (niaxuinilo) agdlauserissagssar-
pagssuit uningatinexartut, ilua-
migdle oxatdlinigssamut ilångu-
nexarnigssamingnut årxigssune-
xarsinåunglnartut. kisiåne tai-
måikaluartox pingårutåt mingne-
rungitsox. sinerissamime inoxar-
pox avisiliortunit Nungmltunit
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne inu-
nermik påsisimassaxarnerungår-
tunik. tamåko itsax Atuagagdliu-
tit ilångutaraluarmigamikit, uv-
dluvtinile AG-ip tamåko xaxuti-
gufnax ilångutarpai (mérxanut ti-
tartagkatdlo xupernerata saniati-
gut), imaxalo tamåna pissutiga-
lugo agdlauserissanik taimåitunik
tigussaxakulanatik. kisiåne tai-
måitunik tigussaxartaraluarput,
Gætteleg
— hvorfor?
Mon det skulle være nødvendigt,
at der i det grønlandske samfund
leges med vort sprog med gætte-
leg, som radioen gør det? Mon
Kasapik i sin kamp mod nord-
boerne har ønsket, at hans efter-
kommere skulle lege med hans
sprog? Jeg ved, at det er sprog-
foreningen, som arrangerer gætte-
legene. Hvad opnår man ved dem?
I stedet for gættelege skulle for-
eningen hellere udsende en bog
med ord, som er ved at forsvinde
ud af det grønlandske sprog.
(Forkortet af red.)
I. Vi hører at Knapp vil prøve at
lade en ny avis trykke. Vi kan
ikke gøre andet end byde den vel-
kommen og håbe på, at den vil
leve også til efter det næste valg.
Vi har jo set, at aviser blomstre
op, før et valg for derpå at lulle
i søvn.
Vi, som tager Knapp alvorligt,
mener at det er et nødvendigt or-
gan. For i disse år ved vi ikke,
hvordan det går med Knapp, og
hvor mange medlemmer, der er i
byer og på udsteder. Det er jo
nødvendigt at følge med i den
forening, man er medlem af.
Mon det kan være rigtigt, som
Knapp-formanden sagde, at der
er ca. 900 medlemmer. Hvis det
er tilfældet, er det en meget skuf-
fende nyhed. Når der på vore ky-
ster er så mange fangere og fiske-
re, hvorfor er de så så tilbage-
holdende med at blive medlem-
mer?
II. Vi hørte også Knapp-for-
manden sige, at ikke-medlemmer
af Knapp ikke kan deltage i lakse-
fiskeriet. Hvis det er rigtigt, er
det virkeligt skuffende. Man kan
åmalo nalungilara pitsaussunik,
xaxutiguinardle naxinexartarput.
ajuvigpoK Kalåtdlit-nunåta avi-
siata ukiune måkunane taima a-
migautigitigingmago tamanut tu-
ngassunik pitsaussunik sarxumi-
sinaunex — kulture.
Henrik Aagesen,
Sisimiut.
OKautsivut na-
lorssitsårutit
pissariaxarnerdlune inuiaxatigit
kalåtdlit akornåne oxautsivut pi-
nguatutdlusox ilivdlugit nalorssit-
sårutaunigssåt. tångagsimårutigi-
sanerdlutigo oxautsivut erdligi-
nermik kalålexativta akornåne
nalorssitsårutiginexarnerat.
K’asapik xavdlunåtsånut akiu-
nermine anguniarsimanerdlugo o-
xautsine kinguågssaminut nalor-
ssitsårutiginexarnigssåt. nalungi-
lara oxautsivut pivdlugit pexati-
gigfik taimailiortitsissartox, tai-
mailiorune suna angusavåt, tamå-
na erxarsautiginexarsimanerdlu-
ne? nalorssitsårinermut taorsiut-
dlugo atuagårxiorniardlik oxaut-
sinik puigugaulersunik navsuiar-
tarialingnigdlo imalingmik aitsåt
tåssuna angnerussumik suniute-
xarsinåusause. oxautsit naluligka-
vut tuniutariaxarpase asule na-
lorssitsårutiginagit, rådiukut tusa-
rångavta tåssugo puiortarpavut.
inuvdluaritse
David Poulsen, Nuk.
Led og ked af
Havørnen
Jeg er led og ked af at se den
havørn i AG, og min personlige
mening er, at de mennesker, der
ønskede at frede den, er de
samme, som aldrig har haft med
havørne at gøre.
Men vi fåreavlere blev hårdt
ramt, da havørnen blev fredet.
Vi kan da heller ikke stå og se
smilende til, når ørnen jager
vore dyr. Det værste er, at der
findes mange ørne her i Svd-
grønland — især om sommeren.
jo kun gisne om, hvad der er
grunden. Man vil have flere med-
lemmer. Jeg for min part mener
at det er foruroligende i forhold
til Grundloven. En af de vigtigste
årsager er jo afstanden mellem
Knapp-ledelsen og medlemmerne
og ikke-medlemmerne, måske
særligt i byerne. Og endnu engang
vil man opnå det, vi er så kede
af, nemlig forskelsbehandlingen.
Og jeg mener, da vi jo ved
hvor stor betydning laksen har
for grønlændernes erhvervsliv, at
man bør lave en generel lovgiv-
ning for hele landet om, at man
starter fiskeriet samtidigt og slut-
ter den samtidigt.
Og jeg vil mene, at 15. septem-
ber er en bedre dato at starte på,
for her kan vi først begynde at
fange med garn i oktober, for
først da kommer laksen her op.
Måske er det også sådan for de
sydligere egne.
Hvad mener andre?
April 1974.
Adam Sandgreen,
Akunåx.
Atuagagflliutit kigsautig&t atu-
artartut agdlagarissalt amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarxuvdlu-
git. ilångutagssiat oxautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoxarfiup
nailisartariaxartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunex ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
xarsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Vi har hørt, og vi ved, hvor-
dan man behandler sådanne ørne
i Europa og i Amerika, hvor man
avler får. Der udrydder man den
simpelthen og lover dusør for
nedskydning.
Jeg ved, det var landsrådet,
der bestemte fredningen, og det
var ærgelig nok for mig og mine
kolleger. Men jeg trøster mig
med, at sådanne fredninger jo
ikke kan vare evigt.
Til slut vil jeg opfordre mine
kolleger til på de samvirkende
fåreholderforeningers møde til
sommer at fremsætte ønske om,
at man jager ørne — ligesom
ræve — i fåreholderdistrikterne.
Job. Egede,
Igaliko.
Det er forbudt at skyde hav-
ørne i Europa, og i Danmark er
rovfugle i det hele taget total-
fredede. Vi kender ikke forhol-
dene i Amerika.
Red.
Bestemt ikke
lige løn i
Marmorilik
Det har været fremme, at grøn-
lændere og danskere tjener lige
meget i Mamorilik. Den fuld-
komne misforståelse vil jeg imid-
lertid rette.
Umiddelbart efter min minør-
eksamen 22. marts rejste jeg til
Mamorilik og begyndte omgående
mit arbejde i mineskakten. I
april modtog jeg min månedsgage
på 3.325 kr., mens en i arbejds-
tiden meget snakkesalig, ganske
almindelig ufaglært dansk arbej-
der modtog sin gage på 10.000 kr.
Hvad er dog meningen med, at
man sådan dansk arbejdskraft
og giver så forskellige lønninger.
En udsendt dansker bliver efter
to års ophold fritaget for skatte-
pligt og kan rejse hjem efter at
have skovlet penge til sig. Jeg
skal love for, at den nuværende
danske regering gør noget for at
gøre danskerne rige.
Hvorfor aflægger politikerne
forresten ikke et besøg i Grøn-
lands største og tristeste virk-
somhed? Her får de at se, at
grønlænderne i hvert fald ingen
fordele kan hente her.
Mine kammerater har henvendt
sig til GAS, men sammenslutnin-
gen vender åbenbart det døve
øre til.
Minør Frederik Markussen,
Greenex, Mamorilik.
KNAPP-imit nutår-
siagssaussunik
mardlutilingnut
angerdlarsimavfik
sujugdlermik
David Poulsen,
Godthåb
Om de sidste to
KNAPP-nyheder
18