Atuagagdliutit - 24.04.1975, Qupperneq 7

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
En grønlandsk
arbejderbevægelse
på grønlandske
forudsætninger
Overenskomstkonsulent Jens Lyberth, Godthåb, sø-
9er i denne samtale at definere de særlige grønland-
ske forudsætninger inden for fagbevægelsens om-
•"aae
Hvad er de „grønlandske for-
udsætninger" i fagforeningsarbej-
det?
. Spørgsmålet stiller vi den 22-
arige overenskomstkonsulent i
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning, Jens Lyberth. Han under-
streger, at synspunkterne, som
^ab kommer med i denne sam-
tale, er hans personlige vurderin-
t>er- Han udtaler sig ikke på GAS’
vegne.
Indtil nu har vi prøvet at
laVe fagbevægelse i Grønland ef-
næsten 100 pct. dansk model.
Uet er måske en af grundene til,
at grønlandske fagforeninger ik-
j*e kører, som de skal. Økonomisk
aar vi jo slet ikke de muligheder,
s°m danske fagorganisationer har.
Alligevel prøver vi at opbygge
sarnrne organisationsapparat og
v*rkeområde.
"GRØNLANDSK" ØKONOMI
a> økonomien i Grønland er må-
den allermest „grønlandske"
l0rudsætning for vores fagfor-
®f>ingsarbejde. Vore medlemmer
°ar små løninnger, fagforeninger-
J16 må nøjes med små kontingen-
er> ofte opbruges hele kontin-
®entindtægten til sygelønsordnin-
gen — 0g der er ingen penge til
tagforeningsarbejde. Nogle af vore
,°^alafdelinger har måttet lukke
1 Perioder. Når de er blevet gen-
oplivet, har de haft svært ved at
a en medlemsskare, fordi erfa-
r‘ngerne fra den gamle forening
Var dårlige. Sådan går den onde
c>rkel.
He historiske forudsætninger for
tagbevægelsen i Grønland er jo
°gså helt forskellig fra den dan-
ske fagbevægelses start, fortsæt-
er Jens Lyberth. I Grønland skal
?! kun 30—40 år tilbage i tiden
°r at opleve et samfund, hvor der
leelt ikke fandtes en grønlandsk
arpejderklasse. Den er først op-
alået i de seneste år sammen med
'hdustriudviklingen.
I^GEN speciel
GRØNLANDSK ideologi
Har den grønlandske arbejder-
v®gelse sin egen ideologi?
f Jeg mener, at solidaritet og
^llesskabsfølelse er fremtræden-
e ideer i grønlandsk fagbevæ-
®else. Traditionerne fra fanger-
Samfundene er ikke ryddet helt
®k. Men jeg tror ikke, man kan
jlge. at vi har en speciel grøn-
aOdsk ideologi inden for fag-
ev®egelsen.
, Er der en bevidst arbejder-
asse i det grønlandske sam-
fund?
. Vi har i hvert fald klasse-
pfskelle. Men situationen er ikke
®a klar. Vi har f.eks. ikke en
gruppe grønlandske privatkapita-
b(v
skellige danske grupper, der for-
plumrer samfundsbilledet.
Siden 1960’erne har der været
en samfundsudvikling igang, som
uundgåeligt forstærker skellene
mellem grupperne i samfundet —
en udvikling, der vil gøre den
grønlandske arbejder mere klasse-
bevidst.
JEG ER IKKE AGITATOR
— Du rejser en del til arbej-
derforeningerne langs kysten. Er
det vanskeligt at lave fagfor-
eningsarbejde i Grønland — agi-
terer du i gammeldags forstand
for fagbevægelsen?
— Nej, jeg agiterer ikke. Jeg
går heller ikke omkring og for-
tæller medlemmerne, at de bliver
elendigt behandlet. Jeg gør rede
for fordelene ved at være med-
lem af GAS, og jeg møder ingen
uvilje eller modstand. Man lytter
pænt til mig, men glemmer des-
værre ofte at melde sig ind i fag-
foreningen efter mødet. Det er
meget udramatisk. Kun i de til-
fælde, hvor grønlandske arbej-
dere er blevet dårligt behandlet,
har man sporet noget af den
kampvilje og meget stærke soli-
daritet, som kendetegnede star-
ten i dansk fagbevægelse.
STATEN DEN VÆRSTE FJENDE
— Har den grønlandske fagbevæ-
gelse ingen modstandere?
— Vores største „fjende" er vel
ret beset staten — der i øvrigt
betaler en betydelig del af admi-
nistrationsudgifterne til GAS, bl.a.
min løn! Staten er jo vores væ-
sentligste modpart i overens-
komstforhandlingerne. Og indtil
nu har staten ikke villet imøde-
komme vores krav om ligeløn for
lige arbejde. Vores indirekte mod-
standere er andre fagforeninger,
selv om det kan lyde skørt. Men
jeg vil tro, at op mod en trediedel
af alle beskæftigede i Grønland er
tilsluttet danske fagforeninger.
Det gælder også en del grønlæn-
dere. Og de danske fagforeningers
overenskomstresultater i Grøn-
land får ganske enkelt vores egne
resultater til at se latterlige ud.
Alle, der arbejder i Grønland,
burde være medlemmer af en
grønlandsk fagforening således, at
den grønlandske fagbevægelse
kunne finansieres af de folk, der
arbejder heroppe. Hvis GAS i dag
fik de kontingentbetalinger, der
nu sendes til danske fagforenin-
ger, så ville vores økonomiske
problemer være overstået.
Endelig vil jeg gerne sige, at
den forudsætning for, at vi kan
opbygge en stærk, grønlandsk
fagbevægelse er, at alle grønland-
ske fagorganisationer og grupper
arbejder tæt sammen. Vi har
hverken kræfter eller penge til
indbyrdes splittelse, som vi des-
værre har oplevet lidt af i de se-
neste år.
DER ER FORSKELLE
— Er der en særlig målsætning
for den grønlandske fagbevægelse
til forskel fra den danske?
— Vores nære mål er: Flere
medlemmer, bedre økonomi, langt
større oplysnings- og uddannel-
sesaktivitet. På længere sigt er
vores målsætning vist identisk
med den danske fagbevægelses.
Det er noget, som ikke har været
drøftet i GAS fornylig.
— Tror du, at der er mentali-
tetsforskelle mellem danske og
grønlandske fagforeningsmedlem-
mer m.h.t. krav om højere løn,
kortere arbejdstid, bedre forhold
på arbejdspladsen, o.s.v.?
— Lønsituationen i GAS-områ-
det er ulykkeligvis sådan i dag,
at vi er pisket til at betragte løn-
fremgang som målsætning nr. 1
for alle vore medlemmer. Men
når det er sagt, tror jeg, at der
list,
tep
er> der sidder på ejendomsret-
°g styrer produktion og sam-
Ur>dsudvikling. Men vi har vel-
avende grønlændere og fattige
rønlændere. Og så er der de for-
LUKSUS
DRAGÉ
Lækre mints
' poser
er forskelle. Grønlandske arbej-
dere har ikke samme lyst som
danske tilsyneladende har til at
knokle hårdt år efter år for at
få hus, båd, bil, tv, møbler og
meget andet, der helst skal være
større og flottere end naboens. I
stedet vil der nok være større in-
teresse for frie forhold på ar-
bejdspladsen. Mange grønlændere
har jo stadig en higen efter at
kunne komme ud i naturen, når
solen skinner og vejret er dejligt.
VI MÅ LAVE EN ENKEL
ORGANISATIONSFORM
Jeg er da realistisk nok til at kun-
ne indse, at den slags friheder
næppe kan tolereres i et effektivt
industrisamfund — og at vi ikke
skal bringe ideer af den slags
ind i overenskomstforhandlinger-
ne de første mange år. Men jeg
nævner det som eksempel på, at
grønlandske arbejdere i det lange
løb utvivlsomt vil sætte visse livs-
kvaliteter højere end penge. Og
at dette vil præge den grønland-
ske fagbevægelses målsætning på
langt sigt.
En helt anden ting: Vi bør væl-
ge ganske enkle systemer og me-
toder ved opbygningen af fag-
bevægelsen i Grønland. For jeg
tror, at en af de mest udprægede
„grønlandske forudsætninger" er
grønlændernes hede ønske om at
undgå endnu en stor, bureaukra-
tisk papirmølle i fremtidens sam-
fund, slutter Jens Lyberth.
H.
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
I -1
. nemme
poser
- 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
åssigingitsut 12
7