Atuagagdliutit - 24.04.1975, Side 18

KORT NYT
tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT
tamalåt
nunavta rådiuata
aussarsiornigsså
aussarsiornex aitsåt taima sivikitsigisassoK. aitsåtdle
taima angalaorfiutigisavdlune
Kalåtdlit-nunåta rådiuata aussau-
nerane autdlakåtitsissarnigssane
majip tatdiimåne autdlarnisavai
augustip naggatåne naggatårne-
Kartugssat. aussaunerane autdla-
kåtitsissarnerit aitsåt taima sivi-
kitsigissugssåuput sujusingneru-
ssukut septemberip nånerane ait-
såt naggatårneKartaraluaramik.
ukioK måna aussaunerane autdla-
kåtitsissarnerne atausingornerne,
pingasungornerne tatdlimångor-
nernilo uvdlo’KerKata sujornatigut
autdlakåtitsissarnerit taimaitine-
Kåsåput. uvdlunile tamane aut-
dlakåtitsissarnerit naggatårneKar-
tarfé avdlångusångitdlat, Kalåt-
dlit-nunåta rådiuane autdlakåti-
tagssiornerme pissortaK Hans
Hansen OKarpoK.
— Kalåtdlit-nunåta rådiuane
suleKalaussut aussaro aitsåt taima
angalaortigisåput, Hans Hansen
nangigpoK. isumagissagssavta ila-
gait Sisimiune atautsimérssuar-
titsinerit mardluk tusagagssiari-
neKarnigssåt. pernardluta nuna-
Karfit mingnerussut aitsåt taima
amerdlatigissut ornitagssaråvut.
påsiniåsavarput nunaKarfingne
mingnerussune najugagdlit pilini-
artarnertik aningaussarsiaming-
nut angnertugissagssåungitsunut
KanoK agtigissumik tapertarissar-
neråt. tamatuma autdlakåtitag-
ssiarineKarnerane nunaKarfing-
miut autdlaorsimavfé ardlaligssu-
it åma tikitagssarisavavut.
nunanut avdlanut angalaornig-
ssat mardluk pilerssårutigivavut.
Niels Henrik Lynge AlaskaliåsaoK
Peter Pr. Rosingilo Norgeliåsav-
dlune. tåuko oliasiornermut tu-
ngåssuteKarnerussunik autdlakå-
titagssiusåput; tusagagssiagssait
Kalåtdlit-nunavta oliasiorfiulersi-
naunera augtitagssarsiorfiulersi-
nauneralunit pivdlugo autdlakåti-
taussartugssanut ilautineKartug-
ssauvdlutik.
majime Carl Berthel Lynge
ThulemukåsaoK. kingugdlermik
1970-ime Avanerssuarme autdla-
kåtitagssiorpugut.
Danmarkime ingmikortortaKar-
figput atorneKarKilermat pigssar-
sivfigerKigtalisavarput. autdlakå-
titagssiarineKartugssat ilagisavait
nangeKåtårtugssat åssiglngitsut
mardluk tusagagssaKartitsineK
pivdlugo landsrådip pissortarisi-
masså Ebbe Schiøler sulexatiga-
lugo ingerdlånenartugssat. Ebbe
Schiøler nunanik sujuarsagagssa-
nik isumagingnigfingme måna su-
leKataussunut ilauvoK, autdlakå-
titagssiagssanilo erKartorneKar-
tugssat ilagisavait nunavtiiie nu-
nanilo sujuarsagagssane ajornar-
torsiutit ilait ingmingnut åsser-
suneKartartugssat sordlo iliniarti-
taunerme, aningaussalissuteicar-
tarnerme, inugtaussut ineriartor-
neråne, nunåinarmit igdloKar-
fingnut nunasiortornerme kisalo
ineriartornermut arnat suniute-
Karneråne nåmagtugagssaussut.
nangeKåtårtumik autdlakåtita-
gagssat åipåne erKartorneKåsåput
nunane avdlamiut suliartordlutik
Danmarkimitut atugait Kanordlo
pineKarnere.
— tatdlimångornerit unukuine
tamane autdlakåtitaussartoK „u-
nuarissanut" nålaortartunit nuå-
narineKaKingmat aussaunerane si-
vitsorneKåsaoK atautsip Kericanut
aitsåt unigtitalerdlugo. tåussuma
autdlakåtineKarnerane mérxåtaoK
Kalåtdlit-nunåta rådiuanut tele-
fonertalersimangmata tatdlimå-
ngornerme unukut Kulingiluat
KerKanit Kulit KerKånut mérKat
periarfigssipavut, autdlakåtitag-
ssiornerme pissortaK Hans Han-
sen naggatågut OKarpoK.
Sjældne fugle
var kinesisk
hattepynt
Der blev overhovedet ikke kon-
fiskeret fredede fugle hos de dan-
ske konservatorer for nylig. Avi-
sernes omtale — også AG’s — af
politiundersøgelsen hos danske
konservatorer bygger på et helt
usandfærdigt grundlag. Det be-
klager vi dybt.
Formanden for Dansk Zoologisk
Konservatorforening, Axel Dide-
richsen, meddeler i et brev, som
vi desværre ikke kan offentlig-
gøre i fuld ordlyd, at alle de om-
talte, totalfredede danske fugle
slet ikke var danske, men lovligt
importerede udenlandske hatte-
pyntefugle — de fleste fra Kina.
Formanden skriver, at man lige
så godt kunne have holdt politi-
razzia i de bornholmske silde-
røgerier.
— Havørne og falke må ikke
udføres fra Grønland, skriver
Axel Diderichsen, — men der har
været præcedens for, at disse fug-
le i enkelte tilfælde er blevet
sendt til udstopning i Danmark
og returneret med kvittering fra
KGH. Konservatorforeningen har
besluttet at tage afstand fra dette
forhold og har nu — i lighed med
pelshandlerbranchen — opstillet
moralkodeks for alle truede arter.
-den.
Afgifter på
diamanter
og tæpper?
Grønlands Forbrugerråd vil fore-
slå landsrådet at overveje afgifter
på ægte tæpper, biler, visse hårde
hvidevarer og diamanter i stedet
for kun at lade cigaretter og spi-
ritus holde for. Forbrugerrådet
drøftede sagen på sit seneste mø-
de med baggrund i de netop gen-
nemførte prisstigninger på øl,
spiritus og tobak.
kviksølveKaici-
SSOK
kalåtdlit uivssuminartumik aung-
mingne kviksøl vertaKånguatsiar-
put, misigssuinertigut ersserpoK
Hygiejnisk Institut-ime Århusi-
me. aup akua kviksølv augsiui-
nertigut inur.gnik 46-nik Manit-
sume Upernavingmilo misigssor-
neKarsimavoK. aup kviksølvimik
akua Danmarkime avguaxatigig-
sitdlugo 28 nannogramiussarpoK
— låssa auk millimeteriussoK a-
kcKartardlune milliardinut gram-
ip avgorncranik — tauva auk tai-
ma angitigissoK Kalåtdlit-nunåne
105 nanogramiuvoK Upernaving-
me misigssugkane. taima angner-
tutigissumik kviksølveKarneK mi-
■ngugtitcrinermit pisimanaviångit-
sok, kisiånile nunap pingutaisa a-
kuinit pisimåsassoK ilisimatut i-
sumaKarput. nakorsauneK Jens
Steensberg, MiljøstyrelsimårsoK
Jyllands Postenimut OKarpoK, må-
na piarérsarneKartOK angnertune-
russumik misigssuinigssat ilåtigut
kviksølvimik timime akoKarneK
kalåtdline.
sulitigalune
tangmårsi-
mavfTt
pingasut
aussaro
— ukioK måna aussat arfinilig-
ssaråt inuiait tamalåt sulexatigig-
fiata Kalåtdlit-nunåne sulitigalu-
ne tangmårsimavfeKartitsinera.
tangmårsimavfit agsut alutorssar-
titsisimåput tangmårsimassunut
nangminernut nunaKarfingnilo ig-
dloKarfingnilo najorsimassaisa
inuinut, taima agdlagpox Mellem-
folkeligt Samvirke Kanigtukut
tangmårsimavfigssat pilerssårusi-
ornerat nalunaerutigigamiuk,
1975-ime atugagssax.
Mellemfolkeligt Samvirkep
nautsorssutigå ukioK måna suli-
artorfigssat Kalåtdlit-nunåne
mardlusassut, angalanerdlo ilå-
ngutdlugo sivisussusexåsavdlutik
sapåtit akunere sisamat. sule pi-
lerssårusiavit tangmårsimavfig-
ssanut Danmarkime, Kalåtdlit-
nunåne Savalingmiunilo sumiv-
figssait KaKugulo pinigssait iner-
nexångitdlat. majip KiterKunera-
ne inivigsimåsåput. kisiåne suli-
artutigalutik tangmårsimavfigssat
åipåt IlulissanitugssauvoK, tåssa-
ne K’utdligssat oxalugfigisima-
ssåt katiterxingneKåsangmat, su-
jorna inuiait åssiglngitsut sule-
xatigigfiata sulissuminut piartitå.
-rg.
Berigtigelse
I Emil Abelsen’s artikel i AG nr.
9, 10. afsnit, to sidste linier skal
der stå: og H. C. Thomsen’s ind-
læg i AG nr. 42 og 49.
Red.
aulisarneK
ukiup xåumataine sujugdlerne pi-
ngasune nunavtine sårugdligit tu-
nissat katitdlutik 5914 tonsinik
amerdlåssuseKarput, sujorna tai-
mailinerane tunissanut nalerxiut-
dlugit 3034 tonsinik amerdlaneru-
ssut. KGH-ip kilisautaisa tunissait
katitdlugit 5817 tonsinik amerdlå-
ssuseKarput, angatdlatit mingne-
russut tunissait 97 tonsinauvdlu-
tik.
aulisagkat avdlat kilisautit tu-
nissait måkuput: KérKat 523
tonsit, sulugpågkat 193 tonsit, na-
tårnat 62 tonsit, Kajussaussiaralu-
gitdlo olialiagssat 8 tonsit ugkat-
dlo 4 tonsit.
kalåtdlit aulisartut piniartutdlo
tunissaisa avdlat måko ilagait:
rejet 756 tonsit, ugkat 755 tonsit,
KérKat 184 tonsit, Kaleragdlit 522
tonsit, Kajussaussiagssat olialiag-
ssatdlo 26 tonsit, puissit amé 15.101
nånutdlo amé 13-it.
Store mæng-
der kviksølv
Grønlændere har tilsyneladende et
overraskende stort indhold af
kviksølv i blodet, fremgår det af
en undersøgelse, som er foretaget
af Hygiejnisk Institut i Århus.
Kviksølvindholdet er målt i 46
blodprøver fra grønlændere i
Sukkertoppen og Upernavik.
Mens det gennemsnitlige indhold
af kviksølv i blodet hos indbyg-
gere i Danmark er 28 nannogram
— milliartedele gram pr. milli-
liter blod — så er den tilsvarende
kviksølvsmængde i blodprøverne
fra Grønland 105 nannogram i
Upernavik-prøverne. De store
kviksølvsmængder kommer næp-
pe af forurening, men har geolo-
gisk opfindelse, mpner forskerne,
Overlæge Jens Steensberg, Miljø-
styrelsen, oplyser til Jyllands-
posten, at der nu forberedes en
større undersøgelse af bl.a, kvik-
sølvsforekomsterne hos den grøn-
landske befolkning.
Færøsk fiskeri
ved Grønland
Det færøske fiskeri ved Vestgrørt-
land gav 7.742 tons sidste år. Af
disse var ca. 5.000 tons torsk. Det
færøske laksefiskeri ved Vest-
grønland gav 100 tons.
Ved Østgrønland blev der af
færøske fiskere fanget 1.076 tons
fisk sidste år, hedder det bl.a. i
en opgørelse over færøske fiske-
res samlede fangster i fjor, der
tilsammen kom op på 241.359
tons — knap 2.000 tons mere end
i 1973.
- Kajakken bør
ikke forsvinde
I AG nr. 41 har nogle lærerstu-
derende skrevet et indlæg om at
redde kajak-traditionerne. Jeg
ville gerne støtte dem.
Det er en kendsgerning, at ka-
jakken er ved at forsvinde helt.
Derfor er det meget ønskværdigt,
at mange støtter den idé, der er
udtrykt i artiklen.
Jeg har selv i artikler foreslået,
at man danner en forening og
f.eks. dyrker kajaksport for at
genopleve traditionerne.
Det er altså forkert, når Chri-
stian Poulsen, Steffen Jensen og
Magnus Jeremiassen påstår, at der
ikke er nogen, der har beskæfti-
get sig med emnet før.
Til slut vil jeg gerne støtte de-
res udmærkede forslag. Jeg ville
meget gerne i kontakt med disse
herrer og andre interesserede. Jeg
bor i Blok Q 315, Taupånguit,
Godthåb.
Venlig hilsen
Lars Sørensen
kalåtdlit
nangmingneK
pilerssårusi-
ordlik
— uvdlune kingugdlerne OKatdli-
neKarérmat Kalåtdlit-nunåta
Danmarkip ilånut avdlanut atå-
ssuteKarnera pivdlugo, oKatdlineK
pissuteKarsimavdlune Kalåtdlit-
nunåta iluane augtitagssanik nav-
ssårissanik, ilåtigut augtitagssat
akisa silarssuarme Kagfarujug-
ssuarnerisigut ingminut akilersi-
naussumik piarneKarsinaulerne-
rat pissutigalugo, Radikal Ung-
dom-ip piumassarå, kalåtdlit
nangmingneK niorKutigssiornig-
ssap iluaKutiginiarnerisalo piler-
ssårusiornigssåt suliarisagåt, tai-
ma agdlagsimavoK Radikal Ung-
dom-ip nuna tamåkerdlugo ataut-
simérssuarnera piumassaralugo
agdlagkiamit, atautsimineK pisi-
mavoK porskikune.
a o-| .IS a 3.ca
•*r X ae 32 = 2 ae 3 03
□ □ pissart. + nagsiunera, Nungme . kr. 167 83,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207 103,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart . . kr. 220 110,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. . kr. 182 91,00
□ ukioK tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
ateK .................................
atorfik ..............................
oostbox ..............................
postnummer, igdloKarfik ..............
Atuagagdliutit
pissartagaKarfik
postbox 39
3900 Nuk
18