Atuagagdliutit - 08.05.1975, Page 2

AX0MMDU1RIX ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 210 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar-
dlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri, naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane.
OKalugiaut pitsak
J. B. „sisimiormiut kångiat" —
Jørgen Olsen tamatigut ingminut
taima taissartox — landsrådip a-
tautsimitarnerisa autdlarnerneråne
naggatåmik oxalugiarpox. xini-
gauvfingme måna atutume naggatå-
mik ilaussortauvox, xinigauvfinilo
ukiorpagssuarne inuit xinigåtut su-
lisimanerminut atarxinåumik nagga-
tårutitut atorniarpå.
isumatQnik oxausexarnigssami-
nut Jørgen Olsen nangåss'utexar-
simångisåinarpox. igpagssåninax
atautsimttarnerit autdlarneramigit
kalåtdlit inQsugtut ungasigsorssu-
ngitsukut ministerexarfingmik „ti-
guaissut11 såkortOmik navérpai. o-
xarpox kalåtdlinut sivnissungitsut
akuliuvfigissartigdlo sQssox nalu-
gåt.
Jørgen Olsenip KGH niorxutig-
ssiornermik ingerdlats'iungnaerxu-
vå, KGH-ilo inåpå Kalåtdlit-nunåne
pigingnexatigTgdlutik ingerdlatsi-
ssunit mardlungnit mili. kr. agfånik
pissagssaxartut ingminut issigiung-
naerxuvdlugo. pigingnexatigigdlu-
tik ingerdlatsissut periarfigssait pit-
sångorsarumavai, Kalåtdlit-nunåmi-
utdlo nangminex oxartugssaune-
ruvdlutik nunamingnik ingerdlatsi-
nigssåne nunap nangminex pissu-
ssutigissai iluaxutiginexåsassut o-
xarpox.
Jørgen Olsen tamatigut — lands-
rådime landsrådivdlo avatåne —
nikagissagssåungitsutut takutitar-
pox. kalålexatinguakasine lands-
rådimutdlo ilaussortaoxatinguakasi-
ne ilånériardlune navérujugssuar-
tarpai, mianerssorpatdlårnermutdlo
agssortuissarpox — naliminit ukiu-
nik xulinik sujugdliussutut iliQsexar-
tardlune. indsugtunut maligagssiui-
ssOvox utorxaunerussunutdlo isu-
manik tunioraissOvdlune.
Jørgen Olsen tåssaugunarpox i-
nuit xinigåt sujunersutigissaminik
itigartinexarajungnerpaussox fma-
xa pissusiviussunut atåssutexarne-
ra amigautexalårtarsimavox, kisiå-
nile imåinerugunarpox landsrådi-
mut ilaussortaoxatai sujunersåtaisa
ilarpagssuisa xanox iluaxutautigi-
nigssånik påsingnisavdlutik sule i-
nerisimångipatdlårtarput. sujuner-
sOtigisimassai måna tåkuterxit-
dlagtålerput — atorsfnaussututdlo
issiginexartardlutik. Jørgen Olsen
landsrådimut ilaussortaujungnaera-
luarpat sivisoxissumik taima pisso-
xartuåsaox.
Jørgen Olsen landsrådimut ilau-
ssortaujungnaerpat ukiut inatsisit
tungaviussut atugaulernerånit ka-
låtdlit suniutexarneruvdlutik inger-
dlatsfinigssånut piarérsarfiussut
naggatårnexåsåput. kalåtdlit suniu-
texarnerunigssåt tamåna nangmi-
nerssorneruvdlune ingerdlatsinig-
ssamik taivdlugo ukiune kingug-
dlerpåne sulfssutiginexarpox,
landsrådimilo sulinine naggatårne-
xartinago nangminerssorneruvdlu-
ne ingerdlatsinigssax atugaulfsa-
ssox Jørgen Olsenip kigsautigå.
kigsautigissax tamåna lands’rådip
ukiune tugdlerne sisamane anguni-
agagssamisut atarxinarnerpåtut i-
ssigissariaxarpå aulajangigagssat-
dlo tamarmik aulajangiviginiarne-
xarneråne suniutexaxatautftaria-
xardlugo. xinigauvfTnarmut tunga-
ssut nunamut tamarmut suniutexar-
tugssåungitsut måna tikitdlugo pi-
ssarnertut pivfigssamik atuiner-
dlugfiussariaxångitdlat. måna pi-
ssariaxartfnexartox tåssa ukiut nu-
tåt Kalåtdlit-nunåne tamarme atQ-
tilersugssat pitsaussumik autdlar-
nernexarnigssåt.
Hvorfor skal
du bruge den
slags kneb
spørger Thue Christiansen Niels Broberg, Godthåb
Det er sjældent, at en menig læ-
sers indlæg placeres på den vig-
tigste side i AG. Det skete den
11. april, da en Niels Broberg i
en artikel på side 2 ville tvinge
Unge Grønlænderes Råd til at op-
løses. Det er tydeligt, at han er
tilhænger af Nikolaj Rosing og
Lars Chemnitz. Det er også tyde-
ligt, at han spotter Moses Olsen
og Lars Emil Johansen og siger,
at de er opportunister. (Jeg skal
her blot kommentere, at når det
drejer sig om olieudvinding, så
er det lettest at sige ja som Lars
Chemnitz og Nikolaj Rosing gjor-
de det, og vanskeligere, men nød-
vendigere at sige nej).
Men jeg vil gerne komme nær-
mere ind på en vigtig side i Bro-
bergs artikel:
Er du egentlig klar over, at en
gruppe mennesker — uanset hvem
de er — har ret til at danne en
forening? Ved du, at de unge
grønlændere, der uddanner sig i
Danmark, jævnfør Rosings og
Chemnitz’ politik, har dannet en
forening for at have et samlings-
sted? Ved du, at disse unge også
arbejder for at blive gode sønner
og døtre af deres land? Noget du
åbenbart anser dig selv for at
være. Er du klar over, at du ved
din fremturen, på Lars Chemnitz’
og Nikolaj Rosings vegne antyder,
at der skal bruges diktatoriske
metoder over for Unge Grønlæn-
deres Råd?
Den senere tids daniseringspo-
litik har medført, at flere og flere
unge må sendes til Danmark. Dis-
se unge har ikke mulighed for at
blive uddannet i deres eget land.
Men mener du, at de unge, når
de kommer til Danmark, skal give
afkald på deres grønlandske tan-
kegang? Skal de tvinges til ikke
mere at være grønlændere? Husk
på, at disse unge anses for at være
de bedste hjerner — derfor sen-
des de til de højere skoler. Husk,
at de ligesom du bestræber sig på
at blive gode grønlændere.
Gudskelov, at vores ungdom
ikke kun arbejder som nikkeduk-
ker, men vil trænge til bunds i
sagerne og ønsker problemerne
undersøgt.
Du er ked af, at UGR tog af-
stand fra at bruge våben — men
er du da tilhænger af terror?
(Jeg håber, jeg har misforstået
dig. Læs din artikel igen). Den
unge mand, der udtalte ønske om
at bruge våben, er ikke medlem
af UGR, men en tilfældig — mødt
på gaden. Hvorfor skal du bruge
den slags kneb? Er du som grøn-
lænder tilfreds med at være nik-
kedukke?
Jeg håber, at mit svar til Niels
Brobreg vil blive placeret på sam-
me fornemme plads, som hans
indlæg.
Thue Christiansen,
Kangåmiut.
Redaktionens bemærkning: Pla-
ceringen af Brobergs indlæg beror
på tekniske forhold, men da Thue
Christiansen næppe lader sig
overbevise herom, har vi ryddet
side 2 til hans svar!
Upernavingme utorxauner-
ssax, Beningne Løvtrøm,
83-inik ukioxalerdlune åssi-
lisisimassox. Beningne inu-
nermine sivisume xanox
misigisimanersox aperinexa-
rame akivox ilånlkut ator-
nerdlungnexartutut misigisi-
massardlune. sordlo jumu-
mut kingorårtitut sulinermine
mérxat inungortut sisamat
suliarisimanerat uvdlox må-
na tikitdlugo 1 ørmguamig-
dlunit akigssarsissutigisimå-
ngilå.
Den ældste beboer i Uper-
navik, Beningne Løvstrøm,
fotograferet på sin 83-års
fødselsdag. Beningne blev
spurgt, hvilke oplevelser hun
i sit lange liv hæfter sig sær-
ligt ved. Hun svarede: —
Nogle gange føler jeg mig
misbrugt. For eksempel var
jeg engang afløser for jor-
demoderen og hjalp fire
børn til verden. Jeg har hid-
til ikke engang modtaget 1
eneste øre som belønning
for dette arbejde.
sok taimåitut
såkugisavigit?
En god tale
taima aperivoK Thue Christiansen Niels Brobergimut
nungmiumut
J.B. „Holsteinsborgernes konge”
— som Jørgen Olsen altid har
kaldt sig selv — har holdt sin sid-
ste åbningstale i landsrådet. Det
er hans sidste valgperiode, og den
skal han bruge til at sætte et vær-
digt punktum for sin mangeårige
politiske karriere.
Jørgen Olsen har aldrig været
bange for at sige noget med me-
ning i. I åbningstalen forleden gav
han de unge grønlændere, der be-
satte ministeriet for nylig, en re-
gulær skideballe. Han sagde, de
ikke repræsenterede den grøn-
landske befolkning, og at de ikke
havde forstand på det, de her
blandede sig i.
Jørgen Olsen vil kvitte KGH som
produktionsled og vil forresten
have KGH til at kvitte den halve
million, som statsvirksomheden
hævder at have til gode hos to
grønlandske andelsforeninger. Han
vil forbedre andelsforeningernes
vilkår og bygge Grønlands hjem-
mestyre på landets egne ressour-
cer.
Jørgen Olsen har altid — både
i og udenfor landsrådet — frem-
trådt som en markant og farve-
strålende personlighed. Han har
tordnet og lynet mod sine stakkels
landsmænd og kolleger, og han
har kæmpet mod forsigtighedens
overmagt — 10 år foran sin tid.
Han har været forbillede for unge
og inspiration for ældre.
Jørgen Olsen er vel den poli-
tiker, der oftest er nedstemt. Må-
ske har han manglet lidt jordfor-
bindelse, men det øvrige landsråd
har nok i højere grad været for
umodent til at forstå den positive
rækkevidde af mange af hans for-
slag. Nu — lidt efter lidt — duk-
ker de op igen og er brugbare.
Sådan vil det blive ved længe ef-
ter, at Jørgen Olsen er trådt ud af
landsrådet.
Og når han gør det, slutter en
epoke, der siden grundloven har
forberedt øget grønlandsk indfly-
delse. I de seneste år er denne
KaxutigorpoK inuinait, tåssa atu-
artartut agdlautigissait, Atuagag-
dliutit Kupernerisa pingårnersså-
nut ilåpgunexartarmata. kingug-
dlermik tamåna pivox nr. 14-ime
11. aprilimérsume, tåssa kinångu-
nerpox Niels Broberg pingitsaili-
niardlune Danmarkime inusugtut
pexatigigfituånguat asorxungma-
go. agdlagå atuardlugo malung-
narpoK Nikolaj Rosingikunut Lars
Chemnitzikunutdlo ataniartussox
malungnartumingme mitagdliner-
mik imanartumik Moses Olsen
Lars Emil Johansen-ilo agdlauti-
indflydelse formuleret som et
hjemmestyre, og det vil Jørgen
Olsen gerne have indført inden
han slutter.
Landsrådet bør gøre dette øn-
ske til sit fornemste mål for de
kommende fire år og bør vurdere
enhver sag i den sammenhæng.
Små lokale hensyn og smålig for-
fængelighed må ikke optage tid
som sædvanligt. Nu gælder det
nemlig en god start på en ny tid
for hele Grønland.
gingmagit ajornånginersiortutut
taivdlugit agdlåt (oxautiglnarsi-
nauvara uliasiornex erxarsautiga-
lugo angernex Rosingip Chem-
nitzivdlo pigissåt ajornånginer-
ssaungmat, akerdliunerdle ajor-
narnerpauvdlune avdlatutdle a-
jornartumik pissariaxardlune).
inuvdle tåussuma kinånguner-
sup agdlautigissåne uparuagag-
ssax pingårnex tikilårdlara:
nalungikaluarnerpiuk inuit ka-
terisimassut kikugaluarunigdlunit
pexatigigfingmik pilersitsisi-
naungmata, nalungikaluarpiuk i-
nusugtut Danmarkimitut (Rosing-
ip Chemnitzivdlo politikimikut a-
valagtitait) ataxatigingniardlutik
pexatigigfingmik pilersitsisimang-
mata, nalungikaluarpiuk tåukua
iligtiitaoK nunavtinut erneruvdlu-
arniardlutik suliniutexarmata ki-
salo nalungikaluarpiuk taimatut
iliutexarnikut Lars Chemnitz Ni-
kolaj Rosingilo sivnerdlugit ki-
sermåussiniardluartutut nipexar-
dlutit taimatut sarxumiussigavit?
ukiune kingugdlerne xavdlu-
nårpalugtumik ingerdlatsinerme
inusugtut amerdlaneruiartuinar-
tut Danmarkimut autdlarartine'
Kartalersimåput. tåuko nunavti'
ninigssamut periarfigssinexarsi'
mångitdlat. isumaxarpitdle ava'
lagkunik kalåliussusertik taimal0
kalåtdlisut ericarsarsinåussusertik
ånåisagåt? isumaxarpit taimatut
„pingitsailissatut" avalagtitaugU'
nik kalåliujungnåisassut? ericai'
maniaruk inusugtut avalagtitaU'
ssut tåssaungmata nunavtine Ka'
rasaringnerssaussutut erxortU'
migdlo påsingneriarsinaunermu1
pigissaxartutut issiginexardluti^
atuarfingmut KutdliunerussunU*
autdlartitausimangmata. erxaima'
niaruk åmåtaox ikigtutaox kalåt'
dlisut erneruvdluarniarmata
mingnerungitsumigdlo sulexataU'
niardlutik!
ajussårutigåt såkulersornigssa*
UGR-ip akerdlilersimangmag0,
igdlersoravko? (neriugpunga pait'
sorsimåsavdlutit, agdlagkat atua'
låruk), tåssame såkulersorniai-'
dlune oxauseKarsimassoK UGR'
imut ilaussortausimångingmat aV'
Kusinermile nåpitarineKarsima^'
dlune. sok tamåko såkuginiåsavt'
git? kalåliuvdlutit ångaiginarne^
nåmagigavko?
Thue Christiansen,
Kangåmiut.