Atuagagdliutit - 08.05.1975, Qupperneq 15

Dyrere at leve
her i Grønland
— Derfor skal dyrtidssatsen ikke være lavere end i
Danmark, siger Den grønlandske Tjenestemands-
forening i en protestskrivelse til minister og Folketing
— De ringe lønvilkår gør det alle-
rede nu til et problem at rekrut-
tere tilstrækkeligt veluddannede
Personer til det grønlandske ar-
bejdsmarked, fremgår det af en
protest fra Den grønlandske tje-
nestemandsforening mod lovfor-
slaget om forlængelse af de kol-
lektive overenskomster. Protesten
er sendt til folketingets medlem-
mer og til grønlandsministeren.
— Den fortsatte nedskrivning af
pengeindtægternes værdi i Grøn-
land kan ikke undgå at virke for-
styrrende på de grønlandske sam-
fundsinstitutioners kontinuerlige
drift og standard, hedder det.
Tjenestemandsforeningen prote-
sterer stærkt mod forslaget om en
lavere dytridssats i Grønland end
i Danmark — henholdsvis 40 og
60 øre.
— Dyrtidsreguleringen skulle
være et forbrugervenligt mod-
stykke imod leveomkostningerne,
siger tjenestemandsforeningen, —
men alle erkender, at netop leve-
omkostningerne er højere her end
i Danmark. Der er dobbelt så store
el- og varmeudgifter, bestandigt
stigende fragtudgifter — et for-
hold, der påvirker enhver grøn-
lænder i det daglige — og de
momsfrie varer i grønlandske bu-
tikker udhandles til priser, der er
højere end de momsbelagte pri-
ser i Danmark.
Tjenestemandsforeningen prote-
sterer derfor så kraftigt som over-
hovedet muligt imod en fastsæt-
telse af en dyrtidssats, der er
lavere end i Danmark. Det vil
ellers vanskeliggøre de ellers
anerkendte bestræbelser på at ud-
ligne lønforskellene mellem rigets
dele.
I sin protestskrivelse foreslår
tjenestemandsforeningen 1) at
dyrtidsreguleringen ikke fastsæt-
tes til et lavere beløb end i Dan-
mark, og 2) at der som i Danmark
gives mulighed for takstregulering
pr. 1. april 1976, fordi den økono-
miske udvikling i Grønland er
mindst lige så uforudselig som i
Danmark. Prisdannelserne i Grøn-
land sker nemlig ganske frit og
uden monopoltilsynets mdevirken.
AG spurgte formanden for den
grønlandske tjenestemandsfor-
ening, Erik Villumsen, om man
tror, protesten virker.
— Vi har ikke de bedste er-
faringer i den retning, men har
heller ikke tidligere talt så di-
rekte som i denne skrivelse, siger
Villumsen. — Men vi håber, at
en eller anden politiker får øjnene
op for de følger, en evt. lovgiv-
ning vil få.
-den.
Kalåtdlit-nunåne
inuneK akisuneruvoK
— taimåitumik niorKutigssat akitsutåinut tapissutit
Danmarkimit mingnerussariaKångitdlat, taima oKar-
poK kalåtdlit tjenestemandit peKatigigfiat ministeria-
mut folketingimutdlo nåmagigtaitdliumik agdlagka-
mine
— akigssarsiatigut periarfigssat
angnikipatdlåt måna ajornakusor-
tilerérsimavåt Kalåtdlit-nunåne
nåmagtunik pikorissusilingnik su-
lissugssarsinigssaK, taima agdlag-
simavoK kalåtdlit tjenestemandit
peKatigigfiata namagigtaitdliutå-
ne inatsisigssatut sujunersumut
atautsimortumik isumaKatigissu-
taussut sivitsorneKarnigssånik.
namagigtaitdliut nagsiuneKarsi-
mavoK folketingip ilaussortainut
Kalåtdlit-nunånutdlo ministeri-
mut.
— aningaussatigut pigssarsiat
nalingisa Kalåtdlit-nunåne mig-
dliartortituarnerat avdlatut ajor-
nartumik suniutugssauvoK ka-
låtdlit inuiait akornåne sulivfiu-
ssunut inungnut tamanut tunga-
ssutigut ingerdlatsinerup akornu-
tenarane pitsåussutsimigutdlo
migdliartorane atorfeKarfingne i-
ngerdlatinartuarnigssånut, taima
agdlagsimavoK.
tjenestemandit peKatigigfiat så-
kortumik namagigtaitdliorpoK na-
joiKutagssat akitsutåinut tapisi-
aussartut migdlisineKarnigssanut
Danmarkime migdlisineKarnerå-
REJETRAWL
FISKETRAWL
BUNDGARN
NEDGARN
Iver Christiansens
Vaadbinderi A/S
Skagen
nit Kalåtdlit-nunåne migdlisitsi-
ssutigssap angnerunigsså pivdlugo
— tåssa 40 åma 60 øritut.
— niorKutigssat akitsutåinut ta-
pissut tåssauniaraluarpoK inuni-
arnikut atortugssamingnik pisi-
ssartunut OKilisautigssaK, tjene-
stemandit peKatigigfiat OKarpoK,
— kisiåne tamarmik påsivåt Ka-
låtdlit-nunåne inuniarneK Dan-
markime inuniarnermit akisune-
russoK. eiektricitetimut kiagsar-
nermutdlo akigssaiautit mardlo-
riåumik angneruput, nagsiussat
aké agdliartuinarput — tamatu-
ma kalåleK kinalunit erKorpå uv-
dluinarne atugaisigut — niorKU-
tigssatdlo akilerårutitaKångitsut
Kalåtdlit-nunåne niorKutigine-
Karput Danmarkime akilerårusig-
kanit akisunerutitdlugit.
taimåitumik tjenestemandit pe-
Katigigfiat namagigtaitdliorpoK
„sapingisamik såkortunerpåmik"
niorKutigssat akitsutånut taorsi-
ssutigssap aulajangerneranut
Danmarkimit mingnerutitdlugo.
taimåingigpat tamanit akuersså-
gaussoK nålagauvfiup iluane åssi-
glngisitsinerup migdlisarnigssånut
akigssarsiat tungaisigut suliniar-
neK ajornarnerulisaoK.
nåmagigtaitdliutigalugo agdlag-
kiamine tjenestemandit peKatigig-
fiata sujunersutigai 1) Danmarki-
mit tapissutip mingnerutitåungi-
nigsså åma 2) Danmarkimisut
1976-ime Kalåtdlit-nunåne akit-
sutinut nautsorssuissarnerit iluar-
silerneKåsassut 1. aprilimit, tåssa
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimi-
sutdle aningaussatigut ingerdla-
neie sujumut oKautigiuminaitsi-
gingmat. tåssa akit Kalåtdlit-nu-
nåne pilersitaussarmata nangmi-
nerssortut akornuserneKaratik
niorKutigssautimingnik akilersui-
nerisigut monopoltilsynip suleKa-
tigingisånik.
AG-p aperå kalåtdlit tjeneste-
mandit peKatigigfiata sujuligtai-
ssua, Erik Willumsen, nåmagig-
taitdliut suniuteKåsangatineKar-
nersoK.
— tamatuma tungåtigut pakat-
sisitaussarsimaKaugut, kisiåne å-
ma sujornagut taima torKartåri-
tigissoKarsimaneK ajorpoK, taima
OKarpoK Villumsen. — neriutigår-
putdle politikerit ardlåt issiminik
uisitaulerumårtoK inatsisiliorner-
tigut tamatuma KanoK kinguneKa-
ratarsinauneranik.
-den.

Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bojer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussåunavérnutit — pugtaKutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
Tidl. larrdsrådsmedlem David Broberg — Godhavns repræsentant i lands-
rådet gennem to perioder — afgiver her sin stemme, før dørene til valg-
lokalet lukkedes. Sammenpakket is var ved at forhindre Broberg i at nå
rettidigt hjem fra dagens fangsttur. Han mødte derfor naturligt nok i
arbejdstøjet, men fik altså ikke et tilstrækkeligt antal stemmer til gen-
valg. Han blev slå teaf kunstneren Knud Kristiansen, der fik 177 stem-
mer mod Brobergs 133.
lands’rådimut ilaussortausimassoK David Broberg — Kinersivingne mar-
dlungne K’eKertarssuarme KinigaunikoK — uvane KinersivoK, Kinersivik
matutinago. sikusiornermit Broberg piniarniardlune mulusimavoK. auna
piniutine atordlugit angumerssiniartoK, kisiåne amerdlanerångilaK. Knud
Kristiansen ajugauvoK 177-init Kinigauvdlune Broberg 133-rårtoK.
15