Atuagagdliutit - 31.07.1975, Qupperneq 2

GRØNLANDSPOSTEN
(få
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Annonceafdeling for lo-
kalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 2 10 83.
kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxiimerfigssap
sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen
før udgivelse. Tryk: Sydgronlands Bogtrykkeri. naKitarpoK: Kujatåta
naKiteriviane.
angalanex akisdK
j. F. nunavtine angalaniarneK si-
larssup ilainit avdlanit akisuner-
ssauvoK. måssa nålagauvfik anga-
lanermut angnertunik tapissutexar-
taraluartoK. helikopterimik ilaussu-
mut atautsimut tapissut 175 kr-
uvok. taimåikaluartordle Nungmit
llulissanut uterdlugulo helikopte-
rerneK akikinerungilax Kangerdlug-
ssuarmit Københavnimut uterdlu-
gulo tingmissartornermit. helikopte-
rimik angalanex nunavtine siner-
ssornerme akisunerpåungilax. si-
nigfilingmik uvfarl'ilingmigdlo umi-
artornex akisunerungåtsiarpox.
nunavtine angatdlåtut avdlanut
nunanut nalerxiutdlugo ikissusiat.
igdloxarfit siamasingnerujugssuat
kisalo umiarssuarmik helikopteri-
migdlo angalanerup akisunerssuat
pissutåuput angalanerme akit tai-
ma xagfasigtigingmata. ajornaru-
nångilardle bilitit akisa åpartine-
xarsinaunigssåt tapissutit pexatå-
nik xagfagtingikaluardlugit. heli-
kopterinut ilaussut amerdlaneruli-
såput ilaussunik umiarssuåkut si-
nerssortitsinex unigtinexarpat. umi-
arssuarmut ilaunex akisuvatdlåxaox
KGH-ivdlo nautsorssutainut piner-
sautaunane.
ilaussunik umiarssuarmik siner-
ssortitsissarnex taimaitinexartaria-
xarpox tingmissartut sulussagdlit
mitarfigssaitdlo atuleriarpata.
Grønlandsflyp ilimagingilå tingmi-
ssartornerme bilitit åpartinexarnig-
ssåt tingmissartut sulussagdlit a-
tulerneratigut. tingmissartortitsexa-
tigitdle pilerssårutigåt tir.gmissar-
tut sivnerutut uliasiortunut åtartor-
tlnexarnigssåt iluanårutitdlo atorne-
xarnigssåt bilitit akisa åpartinexar-
nigssånut.
taimaingmat nunavtine angatdlå-
nerme akit åpartinexarnigssåt ne-
riunautexarérpox. sulilo angalaniar-
nex akikinerulersinaugaluarpox si-
ne rssorti tsi nex pissaritdlisarniar-
dlugo akikitdlisarniardlugulo ilua-
mérsumik suliniartoxartugpat. uv-
dlumikume pissutsit imåiput kalåt-
dlit inuinaussut perxussumit aut-
dlarnavérxussumit igdloxarfingmut
najugkamingnut xilerssugausimav-
dlutigdlusox, tamånalo nåmaginå-
ngitdluinarpox. ingassagtajångitsu-
mik akilingmik nunagissame anga-
lasinaunex kikutdlunit pisinaussari-
axarpåt.
Dyre billetpriser
J. F. Grønland har verdens dyreste
billetpriser, til trods for store stats-
tilskud til trafikken. Tilskuddet er
175 kr. pr. en helikoptersæde. Alli-
gevel koster en returrejse fra Godt-
håb til Jakobshavn det samme som
en flyrejse fra København til Søn-
dre Strømfjord og tilbage. En heli-
kopterrejse er ikke den dyreste
form for transport i Grønland. En
skibsrejse med køje og bad er be-
tydelig dyrere.
Den ringe trafiktæthed, de store
afstande og den dyre skibs- og
helikoptertrafik er skyld i de høje
billetpriser. Men dermed er ikke
sagt, at det er umuligt at reducere
billetpriserne uden at øge tilskud-
det tilsvarende. Belægningsprocen-
ten i helikoptertrafikken kan øges
ved at sløjfe skibstrafikken. Den
er urimelig dyr og pynter ikke i
KGH’s regnskab.
Passagertrafikken med kystskib
må tages ud af drift, så snart
STOL-fly med landingsbaner er en
realitet. Grønlandsfly forventer ikke
at nedsætte billetpriserne efter ind-
sættelsen af STOL-fly. Men selska-
bet har planer om at anvende over-
skudskapaciteten i olieeftersøgnin-
gen og bruge indtægterne til at
nedsætte billetpriserne med.
Der er allerede udsigter til billi-
gere billetpriser i Grønland. Yder-
ligere nedsættelse kan uden tvivl
opnås ved rationalisering af den
interne trafik. Det er nødvendigt.
Sådan som forholdene er i dag, er
den jævne grønlænder stavpsbun-
det til sin by. Det er ganske urime-
ligt. At kunne rejse i sit land til
overkommelig pris må være enhver
borgers ret.
AG alikutagssia«
kalåtdlisut atuagagssiartåx pisanganartunik tusarnersunigdlo
imalik, alutornartunik åssiliartalik. AG-p tuniniarnexartarfine pi-
siagssauvoK. akia: 5 kr. erxigsivdlune unugsiuårumassune: alT-
kutagssiax.
julip autdlartinerane mérxanik paorxingnigfingne inusugtunigdlo inigssiane ikiortigssatut kursusexarti-
nexartut inerput. åssilisexataussut ukOput: — I begyndelsen af juli blev kursusdeltagerne i børnemed-
hjælper- og klubmedhjælperkursus færdige. På billedet ses:
sårdlit såmerdlernit/første række fra venstre: Marie Utuak, Cecilie Davidsen, Gudrun Therkildsen, Ag-
nethe Storch, Mina Sandgreen, Eva Thomsen, Tuperna Schultz åma/og sujuligtaissoK/forstander
Helge T. Hald.
tugdlé såmerdlernit/anden række fra venstre: niaxua torKorxassoK/med hovedet gemt Marianne Ly-
berth, Kristine Hammond, Magdaline Martinsen, Andrea Mathiassen, Beate Hendriksen, Karen Kristof-
fersen, Karen Block åma/og Julie Filemonsen.
pingajue såmerdlernit/tredie række fra venstre: Augusta Nielsen, Augusta Hansen, Julius Olsen, Ka-
thrine Motzfeldt, Sara Olsen åma/og Monika Ikila.
angutit sisamat tunordlit/de bageste fire herrer: Seth Lyberth, Vittus Holm, Ole Carlsen åma/og Peter
Hammeken.
Lars Svendsen
Forstanderen for ungdomspensio-
nen i Godthåb, Lars Svendsen er
død. kun 49 år gammel, efter læn-
gere tids sygdom. Lars Svendsen
var født i Godthåb som medlem
af den kendte Berthelsen-slægt.
Som lille blev han adopteret af
kredslæge Svendsen, og han til-
bragte sine unge år i Danmark.
I begyndelsen af 50-erne vendte
han tilbage til sin fødeø og be-
gyndte at virke for sit land, og det
satte sit præg på mange områder.
Lars Svendsen nåede i sit korte
liv mere end de fleste gennem et
langt liv. Han var primus motor
ved stiftelsen af Grønlands Ar-
bejder Sammenslutning, hvis før-
ste formand han var, ligesom han
spillede en rolle ved oprettelsen
af Grønlands første politiske blad
for 20 år siden. Som medlem af
G60 kæmpede han for ligeløn og
lige pligter.
Men også på andre områder
gjorde Lars Svendsens virkelyst
sig gældende. Han var en mand
med meget vidtspændende inter-
esser. Han var foregangsmand in-
den for skisporten. Han startede
den første skiskole i Grønland og
var således den første skiinstruk-
tør. Gennem årene spillede han
en vigtig rolle som medarbejder
og dommer ved skimesterskaber-
ne. Han var nummer to i rækken
af Grønlands Idrætsforbunds for-
mænd.
I mere end 20 år var Lars
Svendsen bisidder ved kredsret-
ten i Godthåb. Hans interesser for
ungdommens problemer gjorde
ham og hans kone og gode støtte,
Maria, selvskrevne til jobbet som
forstanderpar, da ungdomspensio-
nen i Godthåb blev etableret for
et år siden.
Musik og sang var Lars Svend-
sens store interesse. Da den nye
radiofonibygning blev indviet i
1958, blev han ansat i diskoteket,
som han i løbet af kort tid over-
tog ledelsen af. Hans mange ud-
sendelser af europæisk musik med
grønlandske forklaringer, uddybe-
de forståelsen af god musik hos
hans landsmænd. Som den mest
populære sanger i Grønland i 50-
erne og 60-erne, vil han blive hu-
sket længe. Han var den første
grønlænder, som indspillede en
grammofonplade med salg i Dan-
mark for øje. Grammofonpladen
med hans egen tekst og melodi
kom med på hitlisterne i Dan-
mark.
Jeg lærte Lars Svendsen at
kende, da vi som unge rejste rundt
i Danmark og deltog i forskellige
arrangementer i forbindelse med
landsindsamlingen til Dronning
Ingrids Sanatorium, det nuværen-
de landshospital. Fælles interesser
knyttede os sammen i et oprigtigt
venskab. Jeg lærte ham at kende
som en god familiefar, et meget
følsomt og hjertensgodt menneske,
der aldrig svigtede sine venner.
Vi, hans venner skylder ham me-
get. Livet havde været fattiger
uden ham.
Æret være hans minde.
Jørgen Fleischer
ikmgutauvdluartoK
Nungme inusugtunut angerdlarsi-
mavfingme sujuligtaissoK, Lars
Svendsen, toKuvoK 49-inarnik u-
kioKardlune, sivisumik perulugsi-
mavdlune. Lars Svendsen Lars
Svendsen Nungme inungorpoK ki-
nguånt ilisimaneKardluartut Ber-
thelsenikut ilagalugit. nukag-
piarautitdlune . mérarsiartårine-
KarpoK nakorsaunikut Svend-
senikunit Danmarkimitdlunilo
inusugtungornine tikitdlugo. 1950-
ikut autdlartinerane nunamut
inungorfingminut uterpoK tåssa-
nilo sulilerdlune, åssiglngitsutigut
malungnauteKarfigissaminik.
Lars Svendsen inunermine sivi-
kitsume angussaKarsimavoK a-
merdlanerit sivisumik inugaluar-
dlutik namagsissagåinit angner-
mik. Kalåtdlit-nunåne Sulissartut
Kåtuvfiat autdlarnernekåsang-
mat norKåissutigingnigdluartusi-
mavoK. kåtuvfingme tåssane su-
juligtaissorKårdlune, pingårute-
Karsimavdlunilo nunavtine politi-
kikut atuagagssiaK sujugdleK aut-
dlarnerneKarmat ukiut 20 matuma
sujornagut. G-60-ime ilaussortau-
nermine ilungersutigingnigsima-
vok kalåtdlit Kavdlunåtut akig-
ssauteKalernigssånik tåukunatut-
dlo pissugssauvfeKalernigssånik.
avdlatigutaordle Lars Svend-
senip suliumatussusia suniusima-
vok, angutausimavorme åssigl-
ngitsorpagssuarnik soKutigissalik.
sisorarnermut tungatitdlugo mali-
gugssiuissutut sulisimavoK. nu-
navtine sisorautinik iliniartitsiv-
fik sujugdleK autdlarnersimavå
taimatutdlo sisorarnermik ilitser-
suissartunit sujugdlersauvdlune
nunavtine. ukiue ingerdlaneråne
pingåruteKardluarsimavoK siso-
rautinik unangmissarnerne pi-
ssartångorniunernilo, tamåkunane
årKigssusseKataussutut dommeri-
tutdlo. Kalåtdlit-nunåne Timer-
ssortartut Kåtuvfiane sujuligtai-
ssorKårtup tugdlerå.
ukiut 20 sivnexartut ingerdla-
neråne Lars Svendsen igdlersui-
ssusimavoK Nungme kredsretime.
inusugtut ajornartorsiutåinik so-
Kutigingnigdluarnermigut piuku-
nardluinarsimavoK nulé ikiorti-
givdluagkane tapersersuissinilo
Maria, peKatigalugo sujuligtaissu-
ngornigssamut, sujorna Nungme
pilersineKarmat inusugtunut ajor-
nakusortunut inigssiaK.
nipilerssorneK erinarssornerdlo
tåssa Lars Svendsenip angisumik
soKutigissai. radiup igdlutåva
1958-ime atorKårtineKarmat OKa-
lugtartup nutausivingme atorfi-
nigpoK, erininarsingitsoK tåuna
sujulerssugarilerdlugo. nutinik
ikalåtdlisut navsuiauserdlugit aut-
dlakåtitsissarnerpagssuarmigut
kalåleKatine europamiut nipiler-
ssugagssiåinik nipilerssortausiå-
nigdlo påsitisimavai. 1950-ikut 60-
ikutdlo ingerdlaneråne nunavtine
erinarssortartunit nuånarineKar-
Lars Svendsen
nerpåjusimavoK, tamutumunåkut-
dlo puigulertorneKåsanane. kalåt-
dlinit sujugdlersauvdlune OKalug-
tartup nutånik erinarssuganarpoK
Danmarkime tuniniagagssamik.
tåuna nangmineK taigdliå eriniålo
Danmarkime nutit pisiarineKar-
nerpåt ilagisimavåt.
Lars Svendsen ilisarilerpara
inusugtuvdluta Danmarkime a-
ngalaortarnivtine taimane nuna
tamåkerdlugo kat erssuinetr arne-
rane pekatauvdluta, Dronning
Ingridip Sanatoriå, måna lands-
hospital i ussok. sananeKåsangmat.
soKUtigissat atausiussut Kilerssor-
simavåtigut ikingutigigdluartutut.
ilisarisimalerpara ilaKutaminut a-
tåtauvdluartussoK, inussOK misi-
gigtartorujugssuaic ilåkuminartor-
dlo i'kingutiminik tuniissingisåi-
nartoK. uvagut ikingutaussugut
akitsuganarfigeKårput. inunek
pitsunerusimåsagaluarpoK tåuna
akornavtinisimångikaluarpat.
erKaineicarnera atandnartule.
Jørgen Fleischer.
2