Atuagagdliutit - 31.07.1975, Qupperneq 14

Lærerstuderende Else K/eist:
— De to uddannelser
må nærme sig hinanden
Grønlandskundervisningen i det 5-årige Grønlands
Seminarium er alt for utilstrækkelig. Hvis man ikke
har grønlandsk som liniefag, får man ikke undervis-
ning i grønlandsk i de sidste tre år.
Først under praktiktiden bliver vi
helt klar over, hvor meget vor ud-
dannelse uden brug af vort mo-
dersmål har forringet vor evne til
at kommunikere med børnene, si-
ger lærerstuderende Else Kleist:
— Når man har lært fagtermino-
logien udelukkende på dansk og
skal til at undervise børnene på
grønlandsk — når man skal til at
forklare begreberne, begreber, der
ikke indgår i det daglige grøn-
landske sprog — så bliver det ba-
re vanskeligere for børnene at
forstå. I mange tilfælde bliver det
til de besynderligste historier for
børnene.
— Hvordan kan det være an-
derledes?
— Først og fremmest må de fle-
ste seminarielærere være grøn-
lændere og grønlandsktalende..
Men det skal ikke være sådan, at
mange af dem kun er uddannede
til at undervise i folkeskolen, så-
dan som det er i dag — de skal
være trænede til at undervise på
et seminarium. Undervisningsbø-
gerne og -materialet bør være på
grønlandsk.
Man må ikke misforstå kravet
om mere grønlandiseret undervis-
ning. Det er ikke bare, fordi man
gerne vil være så grønlandsk som
muligt. Det er, fordi det ikke kan
være rigtigt, at grønlandske læ-
rere, der skal undervise små grøn-
landsksprogede grønlændere un-
dervises på dansk i deres studie-
tid. Sådanne forhold skal rettes.
OM BØNDER OG KØER
Hvordan behandler I fag, der ved-
rører børnenes daglige tilværelse?
Else Kleist: — Ja, også her dan-
ner danske forhold grundlaget f.
eks. bondemanden og hans drift
— noget som børnene intet kender
til. — Det er meget svært for os
at få børnene til at forstå noget
om bondens liv og levned, når de
intet ved om livet på en gård.
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
l nemme
poser
-12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
åssigingitsut 12
smager
en
TUBORG
nnrlr>+
Det ville være bedre og mere pas-
sende, hvis vi lærte noget mere
om f.eks. fiskersamfund. Det er
bedre at beskæftige sig med sin
egen tilværelse.
Jeg er da klar over, at man ikke
kan rette disse forhold op uden
videre. Men hvis man udnytter de
allerede eksisterende forhold i se-
minariet på bedst mulig måde,
kan man bruge en del af tiden
f. eks. i undervisningslære — til
at undervise de studerende i,
hvordan de bedst kan bruge det
grønlandske sprog. Det forhindrer
jo ikke, at man undervises på
dansk i andre fag.
IKKE DE SIDSTE 3 ÅR
— Hvor meget grønlandsk un-
dervisning får I på seminariet?
— Vi får undervisning i grøn-
landsk i basis I og II, og går i ba-
sis II op til faglærereksamen i
grønlandsk. Derefter er der ikke
andre muligheder for undervis-
ning i grønlandsk, hvis man ikke
har valgt grønlandsk som linie-
fag. Enhver vælger selv sit linie-
fag ud fra sine ønsker og interes-
ser — og selvfølgelig er det ikke
alle, der vælger grønlandsk som
liniefag. Når man så ikke har valgt
grønlandsk som liniefag, bliver
man undervist udelukkende på
dansk i de sidste tre studieår.
1 TIME OM UGEN
— Har de studerende selv forsøgt
at ændre disse forhold, så I får
mere grønlandsk undervisning?
— Ja. Sidste år krævede vi ek-
stra undervisning i grønlandsk,
siger Else Kleist. Vi fik at vide,
at det ikke kan lade sig gøre i
skoleåret 1974/75 — men man lo-
vede os, at vi kunne få det fra
dette efterår.
Man tillod os dog i løbet af
vinteren at træne os i at under-
vise de mindste klasser på grøn-
landsk. Det varede ca. halvanden
måned — 1 undervisningstime om
ugen. Før vi fik dette trænings-
kursus, havde vi kun teoretisk
undervisning i, hvordan vi kan
undervise de mindste klasser.
På kurset havde vi børnene med
i timerne. Vi brugte plancher, der
viste børnenes kendte hverdag.
Derfor er udbyttet også bedre,
end da vi udelukkende blev un-
dervist teoretisk. Det skyldes også,
at vi efter hver time diskuterede
og kritiserede undervisningen.
Men desværre varede dette kursus
for kort, da det ikke var medreg-
net i vinterplanen. Den undervis-
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerxu-
tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussarfutau-
ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatåsagaluar-
pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk!
(Nungme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K
FORSIKRINGS-REG. NR. A 4
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
Godsmag bredersi$
mamardluåssuseK siaruarpoK.
MINI GOLF
mamåssusia
akimarpalårtoK.
MINI GOLF
smager af
succes.
(/>
*
>
Z
g
z
>
<
CO
*
O
CD
>
X
æ
x
o
s
"O
>
O
Z
iliniartitsissungorniaK Else Kleist
erneralo MinmguaK.
Lærerstuderende Else Kleist og
hendes søn MininguaK.
ning, vi skal til at have til efter-
året, ønsker vi skal deles i to se-
parate dele: undervisning i grøn-
landsk sprogfærdighed og under-
visningslære på grønlandsk. Men
vi ved ikke, hvordan undervisnin-
gen vil blive tilrettelagt. Vi håber [
også, at denne undervisningsform '
i fremtiden indgår fast i semina-
riets pensum og ikke kun for vo-
res klasse.
BEDRE GRØNLANDSK END VI
Hvor stor er forskellen i jeres
grønlandske kundskaber i den
femårige uddannelse og den to-
årige?
— De to-års studerende kan
sagtens, de taler meget bedre
grønlandsk end vi, siger Else
Kleist. Men jeg har det indtryk,
at de desværre ikke er tilstræk-
keligt inde i forskellige fag. Det
er også mit indtryk, at deres
kundskaber i pædagogik og psy-
kologi er for små i forhold til,
hvad vi har fået. Det skal lige til-
føjes, at disse ord ikke er ment
som nedvurdering af de to-års
studerende — og det håber jeg
ikke bliver misforstået som så-
danne — for det er kun min vur-
dering af, hvad de må lære mere
om.
MÅ NÆRME SIG HINANDEN
— Har du et forslag om en anden
ordning?
Else Kleist: — Man kan måske
tilnærme de to studieformer til i
hinanden f. eks. på følgende må-
de: Fag, der angår det menneske-
lige, pædagogik/psykologi, under-
visningslære og andre, studeres
på grønlandsk. I f. eks. matema-
tik, fysik og lignende fag bruges
det danske sprog. På denne måde
kan man jo også tilnærme de to
allerede eksisterende læreruddan-
nelser — ved at samle de stude-
rende i nogle fællestimer, hvor de
bliver undervist sammen i de
grønlandske fag.
Til sidst vil jeg ikke undlade
at nævne praktikperiodens til-
rettelægning. Perioden varer i ca.
3-4 uger. Det ville være bedre,
hvis man forlænger perioden til
det dobbelte. Først her føler vi,
at vi må gøre en rigtig indsats.
Ved samtaler med andre lærere
og under samvær med børnene i
denne periode, får vi først øjnene
op for, hvilke krav der stilles til
os, uden alt for megen teoretisk j
snak, slutter Else Kleist.
Påpe.
Perkins marine
Motorer
iluarsåussineK nutånik IkussineK
kingorårtigssat
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb
Tlf. 2 24 60
14