Atuagagdliutit - 21.08.1975, Blaðsíða 12

Har ret til at blande os
i planer for vor fremtid
klart betragter nationalismen som
et redskab og ikke som et mål.
Imidlertid er det nødvendigt at
have et mål. Men vores mål er
ikke en overførelse af en europæ-
isk politisk ideologi, men derimod
så vidt muligt at bibeholde det,
der er i folket i Grønland, med
det overordnede mål, at man skal
være mere og mere lige med hin-
anden.
Martha Labansen fra Unge Grønlænderes Råds le-
delse om rådets arbejde og aktioner
Olieundersøgelserne er nu i fuld
gang ud for Holsteinsborg,, og i
byen er der meget delte meninger
om den sag. Martha Labansen, 25
år, der bl.a. var leder af Unge
Grønlænderes Råds demonstration
mod oliekoncessionerne i grøn-
landsministeriet, blev både kriti-
seret og rost, da hun for nylig var
på ferie i sin hjemby, Holsteins-
borg. På et offentligt møde i for-
samlingshuset fik hun lejlighed
til at give svar på tiltale. AG
talte med Martha Labansen efter
mødet:
— Hvad er det, Unge Grønlæn-
deres Råd —'Kalåtdlit Inusugtut
AtaKatigit (KIA) — vil med jeres
arbejde og jeres aktioner?
Vores vigtigste opgave er at
tage stilling og hele tiden gøre de
unge grønlændere i Danmark
klart, at de ikke blot er i Dan-
mark for at få en uddannelse,
men at de også skal opretholde
relationerne til Grønland — og
her tænker jeg selvfølgelig ikke
kun på familien.
Det er nemlig meget vigtigt, at
man er i stand til at sætte sig
selv i samfundsmæssig og politisk
sammenhæng, når man som ung
grønlænder kommer tilbage til
Grønland efter endt uddannelse.
Det er ikke nok at få uddannet
så og så mange gode samfunds-
borgere hvad arbejde angår. Man
skal også have en politisk stilling-
tagen, ikke mindst fordi staten er
en stor arbejdsgiver i Grønland.
Det er vigtigt med en kritisk
holdning, og man skal ikke ud-
danne sig for sin egen skyld, men
uddanne sig, så man kan bruges
i det grønlandske samfund og bru-
ges af og arbejde for de menne-
sker, som bor og arbejder i Grøn-
land.
Argumenterne blev glemt
— Får KIA ikke for meget omtale
i dansk presse i forhold til hvad
Grønland som helhed får af pres-
seomtale?
— Vi har ikke selv kontrol over,
hvor meget den danske presse
skriver om os. F.eks. tog pressen
vores olieaktioner som en sensa-
tion og glemte vores argumenter.
Vi ville selv langt have foretruk-
ket, at det var i den grønlandske
presse, vores synspunkter kom
frem, men enhver ved, hvor van-
skeligt det er at skabe kontakt,
når man har Atlanterhavet imel-
lem sig.
Det med at udtrykke sig om
grønlandske forhold og lave ak-
tioner, selvom vi er udenfor det
grønlandske samfund, skal også
ses i lyset af, at vi — netop fordi
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
5 sek. - og knappen sidder fast!
Aldrig mere nål og tråd - BUTTONEER
syr knapper i alt .excl. moms kr.
48,00
Stikkes i knaphul og stof - et tryk og knappen sidder fast
Plastic-knapsøm erstatter nål og tråd. Lynhurtig til alle
knapper og alle symåder - parallelt, over kors etc.
OK, send mig straks ..stk. BUTTONEER
□ Send pr. efterkrav
Navn________________________________________
Adresse_____________________________________
Postnr______Ry ______________________
EASY LIVING OF COPENHAGEN
Havnegade 33 - 5. sal - 1058 København K
vi er i Danmark — har mulighed
for at komme i besiddelse af op-
lysninger, som ikke er kommet ud
i Grønland, f.eks. i oliesagen. Men
vi arbejder med tiden som faktor
og er derfor nødt til selv at lave
aktioner —• måske hen over ho-
vedet på den grønlandske befolk-
ning. Det er et problem, vi selv
er helt klar over, men trods alt
mener jeg, at der på grund af
vores aktioner nu er flere, der
taler om olieproblematikken, end
der ellers ville have været. Jeg
tror, man skal passe på ikke at
glemme problematikken til fordel
for en diskussion om, hvorvidt det
er rimeligt, at unge grønlændere
i Danmark går i aktion eller ej.
Vi skal være konstruktive
— Havde I ventet, at reaktionen
fra Grønland på jeres aktioner
var så negativ, som den var?
I første omgang var det vores
politikeres mening om sagen, vi
håbede at påvirke. Vi var ikke
overraskede over den officielle
reaktion. Alligevel følte vi stor
støtte i store dele af befolkningen,
og det har hjulpet os meget.
Det, der påvirkede os mest, var
nok det, at aktionerne ikke bar
frugt. Det gjorde os meget depri-
merede. Men vi har efter oliesa-
gen gjort os klart, at vi skal være
meget mere konstruktive i vores
arbejde for at stå imod statsmag-
ten, som jo er vores overmagt.
— Konstruktive på hvilken
måde?
Vi har erfaret, at vi er ret sent
på den med at beskæftige os med
emner af betydning for Grøn-
land, f.eks. oliesagen. Derfor har
vi nu planer om at lave arbejds-
grupper, som skal beskæftige sig
med forskellige emner, så vi er
mere med i, hvad der sker — ved
mere om, hvad der sker på plan-
læggernes borde.
Forbedret kontakt
— Hvordan med kontakten til den
grønlandske befolkning?
Vi har flere gange prøvet at
etableret løbende kontakt med
ungdomsforeninger, men det er
svært. Imidlertid er flere af vore
medlemmer og nogle fra den gam-
le bestyrelse taget tilbage til
Grønland, og derved får vi mu-
lighed for at opdyrke en nærmere
kontakt med folk i Grønland, samt
at gøre os forståelig overfor flere
end hidtil,
— Er det forståelse, der mang-
ler?
Ikke så meget forståelse — sna-
rere mener mange, at vi ikke har
berettigelse til at gøre og udtale
os, som vi gør.
— Har I berettigelse til det?
Vi har ikke på noget tidspunkt
udmeldt os af det grønlandske
samfund. Vi er kun i Danmark
for at få en uddannelse, så vi kan
bruges i det grønlandske samfund.
Derfor har vi ret til at blande os
i de planer, der lægges for vores
fremtid.
— På hvis vegne taler I?
— På vores egne og vores med-
lemmers vegne.
— Understreger I altid det?
— Nej, for de problemer, vi
tager op, gælder ikke altid kun
os. Enhver borger har ret til at
udtale sig om problemer i sam-
fundet, og det er det, vi gør. Vi
synes, det er ønskeligt, om flere
i Grønland ville gøre det samme.
Gennem debat kan vi nemlig sam-
men udvikle nogle tanker og ideer,
som kan være til gavn for vores
samfund.
— Er KIA i den danske befolk-
nings opfattelse udtryk for, hvad
der menes i Grønland?
— Der er delte meninger. Jeg
mener ikke, det er så væsentligt.
Vores arbejde går ud på at skabe
debat i Grønland og i den unge
gruppe grønlændere i Danmark.
Vi er glade, hvis nogen i Danmark
bliver påvirket heraf og mener,
at Danmark har blandet sig for
meget på et felt. Den danske be-
folknings holdning til Grønland
er ændret i de sidste år, og det
skyldes til en vis grad KIA’s ak-
tiviteter. Befolkningen i Danmark
oplever nu, at grønlændere også
kan tage stilling til forskellige
problemer, og at det kulturelt er
et selvstændigt folk, der er tale
om.
Arbejder for et mere socialistisk
Grønland
— Hvor placerer KIA sig politisk?
Der står i vores formålspara-
graf, at vi skal arbejde os frem til
et mere socialistisk Grønland. Og
grunden til, at vi på nuværende
tidspunkt har taget det med i
formålsparagraffen er, at vi helt
God smag breder sig:
mamardluåssuseK siaruarpoK.
MINI GOLF
smager af
succes.
MINI GOLF
mamåssusia
akimarpalårtoK.
— Hvor står I partipolitisk?
— I formålsparagraffen står
helt klart, at KIA ikke må have
tilknytning til noget politisk parti.
— Hvor stor dækning tror du,
I har i Grønland for jeres formåls-
paragraf?
— Vi har ikke nogen socialfor-
skere til at undersøge stemningen,
men ud fra de faktiske forhold —
at flere og flere lider under, at
der er skabt så store forskelle i
befolkningen i Grønland — synes
vi, at denne målsætning vil være
ønskelig i ret store kredse i Grøn-
land.
Dårlig løsning at afbryde
uddannelsen
— Flere af KIA’s medlemmer har
afbrudt deres uddannelse i Dan-
mark og er vendt tilbage til Grøn-
land i en slags protest mod, at
uddannelserne foregår i Danmark.
Hvad er din mening om det?
Jeg synes, det er ønskeligt, at
uddannelserne foregår i Grønland.
Og jeg synes, det er nedslående
at se, at man stadig udvider ud-
dannelsessteder for grønlændere
i Danmark. Nogle unge grønlæn-
dere protesterer mod disse udvi-
delser ved at afbryde deres ud-
dannelse i Danmark og rejse til-
bage til Grønland. Jeg tror ikke,
det er en løsning, at flere og flere
unge tager til Grønland uden at
færdiggøre deres uddannelser. Vi
bliver mere styrket af at have en
uddannelse. Vi vil stå meget stær-
kere, når vi skal argumentere po-
litisk — f.eks. mod staten og
Grønlandsministeriet. Men vi skal
hele tiden være vagtsomme over-
for de uddannelser, vi tager i
Danmark, for det er europæiske
uddannelser. På det område gør
indianerne i Amerika det godt.
F.eks. tager de, der vil være ju-
rister, den sædvanlige uddannelse,
men i deres ferier arrangerer de
kurser, hvor de studerer indianer-
nes gamle værdinormer og be-
skæftiger sig med, hvordan de ud
fra disse værdinormer kan udfor-
me en lovgivning, som er i harmo-
ni med indianernes kultur. Jeg
synes, det er ønskeligt, om vi på
et eller andet tidspunkt bliver i
stand til at lave noget lignende,
sådan at vi kan udvide vore euro-
pæiske uddannelser — derved vil
vi også styrke vores synspunkt
om, at det grønlandske skal have
overvægt.
b.
Officielt
„Under 1. august 1975 er følgende
optaget i Aktieselskabsregisteret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„Grønlands VVS og El Installa-
tion ApS“, hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland. Selska-
bets postadresse er box 237, Godt-
håb, Grønland. Selskabets vedtæg-
ter er af 7. marts og 30. juni 1975.
Formålet er handel, håndværk og
industri, herunder især vvs-instal-
lation og el-installation. Indskuds-
kapitalen er 30.000 kr. fuldt indbe-
talt, fordelt i anparter på 500 kr.
Hvert anpartsbeløb på 500 kr. giver
1 stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 7. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev, telegram
eller telex. Selskabets stifter er:
„Theodor Petersens Eftf. A/S“, Ahl-
gade 3, Holbæk. Direktion: Jens
Rødskov Jensen, box 237, Godthåb.
Emil Dalhoff Jensen, Ahlgade 3,
Holbæk. Selskabet tegnes af en
direktør alene. Selskabets revisor:
De Forenede Revisionsfirmaer,
box 12, Godthåb. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 6. august 1975.
12