Atuagagdliutit - 28.07.1977, Blaðsíða 15

grønlandsrådime Kavdlunåt ilaussortat:
Umaname misigssuineK
sule tatigivmgfkåt
Marmorilingme augtitagssarsiornerup kingunerissai-
sa suniutaisalo misigssorneKarnerånut Peter Brix-
toftip akerdliunera sule grønlandsrådime Kavdlunåt
ilaussortat akornåne kångavmgilaK.
nunånut ministereKarfingme de-
pardementschefiussoK Erik Hes-
selbjerg påsissutigssat ilånik nå-
magigtaitdliuteKarsimavoK.
sujusingnerussukume åma de-
pardementschefe nangmineK i-
ssornartorsiorneKarsimavoK tJmå-
name kommunalbestyrelsimut, a-
Kerdlugssamik zinkimigdlo Mar-
morilingmit aigdlernigssamut ata-
titdlugo sikunik aserorterinigssa-
mut tungassume, neriorssutine
erKortisimångingmago.
grønlandsrådime ilaussortat ar-
dlaKartut sule isumaKarput, Kø-
benhavnip Universitetiane eski-
mulerinermut ingmikortoxarfiup
Marmorilingme axerdlugssarsior-
dlune zinkigssarsiornerup kingu-
nerinik misigssuisimanera igdlui-
nåsiorsimassoK iluamigdlo tunga-
vigssaussunik nåpertuivdluarsi-
méngitsoK.
misigssuinernik issornartorsiui-
neK sujorna autdlartipoK, inatsi-
ssartune ilaussortap Peter Brix-
toftip ilåtigut landsrådip sujulig-
taissuanit Lars Chemnitzimit ta-
perserneKardlune piumassaring-
mago misigssuinerit unigtinexar-
nigssåt.
tamåna pivoK ilisimatut misig-
ssuissut mardluk, etnografit Jens
Dahl Ole Hertzilo oxausexarérma-
ta Greeneximut issornartorsiutau-
ssunik Greenex Marmorilingme
augtitagssarsiorsinautitauvoK. å-
malo Kalåtdlit-nunånut ministe-
rexarfik issornartorsiorsimavåt,
sule misigssuinerit iningitsut.
aningaussanik akuerssissartut
(finansudvalget) Kalåtdlit-nunå-
nut ministere Jørgen Peder Han-
sen isumaKatiginiarérdlugo misig-
ssuinerit unigtinexarnigssånik au-
lajangernerisa kingorna suliat o-
xausexarfigissagssångortinexarsi-
måput inuiaxatigit ilisimatutut
misigssuivfigineKartarneråne rå-
dimut åmalo Kalåtdlit-nunåne ili-
simatutut misigssuissarnerme rå-
dimut. tåukua ardlarigdlutik ilisi-
matut misigssuisimanerata ilisi-
matutut misigssuinertut tatigi-
ssagssaussutut oxautigingningne-
rata åmalo ilisimatut misigssue-
xatausimassut pikorissusiat xula-
rutigssautinago oxausexarnerisa
kingornagut misigssuinerit aut-
dlarterxingnexarput, kisiåne ani-
ngaussat atugagssait ikilisimaxa-
lutik. tamåna ilåtigut kingune-
xarsimavox, ilisimatut ersserxig-
sarsimangmåssuk atuagårxat sisa-
mat månamut sarxumersinexarsi-
massut misigssuisimanerit inerne-
rinik nalunaerutitut imarissami-
kut atortumikutdlo aningaussag-
dliornermit sunernexarsimanerat,
åmalo xåumatine tatdlimane mi-
sigssuinerit uningagaluarsimane-
rånit sunernexarsimanerat.
grønlandsrådip Nungme ataut-
siminerane nalunaerutit sarxumi-
unexarneråne rådip pingårtipå
ersserxigsåsavdlugo, nalunaerusi-
at suliarinexarsimanerat agdlau-
seringnigtut akissugssauvfigisså-
nik taimalo grønlandsrådimit ag-
dlautitut issigissariaxaratik.
depardementschefe nåmagigtaitsoK
taimatut tamåna ersserxigsaru-
manexarmat perxutauvox rådip
sujuligtaissuata, professor P. Nør-
regaard Rasmussenip, oxarnera-
tut, misigssuinerit åssiglngitsunit
issornartorsiornexarsimangmata,
rådime ilaussortat ilaisa isumåt
maligdlugo igdluinåsiordlutigdlo
iluamik tungavilersugaunatik, ki-
siånile isumanik åssiglngitsunik
tungavexardlutik xularnaussartu-
tut ilånit issiginexartunik.
AG-mut aperxutiginexarmat i-
sumat sut pivdlugit tatiginardlu-
artungitsusorinexarnersut, oxau-
tiginexarpox, åssersutigssanik
sarxumiussissoxartarsimassox ku-
kuvdluinarsimassut ugpernarsar-
sinauvdlugit. AG-p påsissai ma-
ligdlugit pingårtumik Kalåtdlit-
atautsikornerat
grønlandsrådip nalunaerutit oxat-
dlisigerérmagit sujuligtaissuata
tikuarpå, erxordluångitsortainik
mardluk-pingasunik uparuaisso-
xarsimassox ilåtigut oxautigine-
xarpox nexinik amigautexarto-
xarsimassox, kisiånile KGH-p di-
rektøriata Jens Fynbop nåmagig-
taitdliut tåuna erxunginerarsima-
vå oxautigalugo forbrugerudval-
git taima nåmagigtaitdliutit er-
xortunginerarsimagait.
itiatsissartune ilaussortavdle
Lars Emil Johansenip oxautigisi-
nausimavå, grønlandsrådime ilau-
ssortaxarnerardlugo oxausexarsi-
massunik iluarisimårnerardlugo
augtitagssarsiornermut tungatit-
dlugo isumat åssigingitsut taima-
tut sarxumiunexarsimanerat.
— nexigssaxarniarnermik aper-
xut pinexångilax, aperxutaunani-
lo talitarfiup angissusia avdlat-
dlo, kisiånile aperxutauvdlune pi-
ngortitap pigssarititaisa åssigi-
ngitsut mardluviussut iluaxutigi-
niarnerine atautsikornex, tåssa
augtitagssarsiornex piniarnerdlo
taima oxarpox nangigdlunilo: —
ukunane uparuarnexarsimavox, å-
malo sule akerdlilernexarane, ig-
dluatungåningmata aulisartut pi-
niartutdlo, nalunaerssorsimassu-
mik pisinautitauvfexångitsut å-
malo pisinautitauvfingmingnik
tåukuninga igdlersuiniarnerming-
ne tapersersornexaratik. igdlua-
tungeraitdlo augtitagssarsioxati-
gigfik, kigdlexångiussartumigdlu-
sox tamanit tapersersornexarsi-
naussox, Lars Emil Johansen o-
xarpox.
ilångutdlugo oxautigå, nalunae-
rutit pingårutexartut pigisavdlu-
git, tåssame Marmorilingme aug-
titagssarsiornex ilimanarmat Ka-
låtdlit-nunåne augtitagssarsior-
tarnigssanut avdlanut periautsi-
migut issuakånernexarumårsori-
narraat.
Lars Emil Johansenip åma er-
xaivai sulissut atugaisa piniartut-
dlo pisinautitaunerata issornar-
torsiornexarsimanerat nangminex
Jonathan Motzfeldtivdlo nuånari-
simagamiko sarxumermat.
ilikarnartoK
rådime suiuligtaissup ilångupå
tamarmik isumaxatiglssutigisima-
gåt, Marmorilingme kukunexar-
tarsimassox. — tåssame Kalåtdlit-
nunåne aitsåt taimåitumik oxå-
tårissoxarpox, ilimaginexarsima-
gunångilardlo kukunexångitdlui-
nartumik sut tamarmik ingerdlå-
sassut. inernerå kukunerit tamå-
kua iliniutiginigssåt, P. Nørgaard
Rasmussen naggasivox oxardlu-
nilo atuagårxane issornartorsior-
nexarsimassut ilait årxingnexa-
rérsimassut, tåssalume iliniarfiu-
simassutut oxautiginexarsinauv-
dlune.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz Lars Emil Johansenip
cxausinut atatitdlugo oxarpox,
rådime ilaussortat ardlåinåtdlunit
oxarsimångitsox tamaisa kuku-
ssunerardlugit. — misigssuinerit
nalilerujugssuarnik imalerujug-
ssuput, tåukualumiuna sujunig-
ssame atuagagssarigivut, lands-
rådip sujuligtaissua oxarpox
ilisimatut misigssuisimaner-
mingnik nalunaerutaisa tatiginar-
dluinartunerat aperxutautinexar-
simassox erxåisångikåine, grøn-
landsråde isumaxatigigpox Ka-
låtdlit-nunånut ministerexarfing-
mit Grenneximitdlo xanox iliu-
sexartoxarnigsså utarximårumav-
dlugo, tamatuma kingorna suliax
nangerxingnexarumårmat nalu-
naerutine aperxutit sarxumiune-
xartut oxatdlisigalugit.
lod-
Kalåtdlit-nunåne
sulivfrt
pexatigigfik Mellemfolkeligt
Samvirke åmalordlune ukiox må-
na Kalåtdlit-nunåne ardlaringnik
suliartortitsiniarpox. pexatau-
ssugssanut 35-nut inigssaxarpox
måninigssåtdlo xåumat sivner-
dlugo sivisussusexåsaox, tåssa 19.
julimit 18. augustimut.
ardlåt Ausiait pigissåne Maner-
miunlsaox. téssane inusugtut Eu-
ropame nunanit åssiglngitsunit
pissut, igdlut nutåungitsut iluar-
sautisavait, taimalo ausiangmiu-
nit sulingivfingme iniginexarsi-
nångordlugit.
pexataussugssat avdlat Sisimi-
untsåput tåssaninermingne Sisi-
miune isigkamik arssåutartut ar-
ssåutarfiliortut ikiusavdlugit. su-
linermik saniatigut sisimiormiut
inusuit unangmexatigissåsavåt
avdlanigdlo allkusersoxatigissar-
dlugit.
Mellemfolkeligt Samvirkip u-
kiox måna årxigssusimavai inu-
sugtut 1.000 migssarpiånltut nu-
nanit 30-nit pissut suliartornig-
ssåt. silarssuarmit tamarmit pi-
ssut inusugtut 300-t Mellemfolke-
ligt Samvirkip årxigssugånik
Danmarkime sulisipai åssigingit-
sune xuline, mardlungordlutik a-
vigdlutik Savalingmiunitoxarpox
tåssalo ardlarit Kalåtdlit-nunå-
nukåsåput.
aussax måna silarssuarme imåne Oliasiordlune Kivdlerivigssat ang-
nerpårtagssåt tunissagssiorfiussugssax kalingneKartugssauvox
Statfjordip avatåne 350 km-isut avasigtigissumut Norgip sineriåta
avatånltumut. umiariaussiarssuax 254 meterisut Imap narxanit xår-
piaminut portussuseKarpox. titartagkame umiariaussarssuax sanig-
dliuneKarsimavoK New Yorkime FN-ip agdlagfexarfianut (såmig-
dlex) åmalo Londonime Big Benip (nalunaerKutarssOp) sanianut.
I denne sommer bugseres verdens største offshore olieprodukti-
onsplatform til sit bestemmelsessted Statfjordfeltet 350 km ud for
Norges vestkyst. Platformen er 254 meter høj fra havbunden til
toppen. På tegningen er platformen sammenlignet med FN-byg-
ningen i New York (til venstre) og Big Ben-tårnet i London.
Pædagoger til Børnegården
På grund af årsvikariat samt overtagelse af anden stilling
kommer vi i nærmeste fremtid til at mangle:
1 assistent til årsvikariat, samt
1 assistent
begge til børnehaven.
Børnegården rummer en vuggestue i den ene ende og en bør-
nehave i den anden med henholdsvis 35 og 60 børn, fordelt på
henholdsvis 3 og 4 stuer med stort fællesareal, fælleskøkken
og to lejepladser, der endnu rummer mulighed for nye initia-
tiver.
Institutionen er normeret til 1 leder, 2 stedfortrædere, 5
asistenter, 7 barnemedhjælpere samt 10 medhjælpere og har
et rart arbejdsmiljø på tværs af aldersgrupper og uddan-
nelser.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst af
17. september 1973 mellem BULP og Minitseriet for Grønland.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børne-
gården „Tingmiårxat", Boks 353, 3900 Godthåb, tlf. 2 22 40.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere beskæf-
tigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger bedes
fremsendt senest 15. august 1977 til:
BESTYRELSEN FOR BØRNEGAARDEN
Boks 605 . 3900 Godthåb
i >
u C ra
- *ds £ -rø
J. . vi > .
GJ £ u a u
Q. X *03
i *03 Q,
□ □ abonn. + porto, Godthåb .................... kr. 175 87,50
□ □ abonri. + porto, Grønland .................. kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly .............■ kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ..............kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........................................................
Stilling .......................................................
Postbox ........................................................
Postnummer, by .................................................
fri-
mærke
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
15