Atuagagdliutit - 03.11.1977, Qupperneq 7

Boligmanglen i Nuuk
er stadig katastrofal
— Der kommer ikke flere nye lejligheder i Nuuk før
i 1979, og ifølge prognoserne vil der i mange år
fremover mangle omkring 500 lejligheder, fortæller
formanden for boligudvalget, Peter Petersen.
Blok 17 Radiup KåKåne igdlorssualiat portusut Nungme kingugdlersaråt.
boligkontorip tåssane inigssianik 110-nik avguainerinåne nutåmik inig-
ssarsiortut 100 migss. utarKissut agdlagtlput.
Blok 17 på Radiofjeldet var det sidste bøje etagehus-byggeri i Nuuk.
I løbet af den tid, det tog for boligkontoret at fordele de 110 lejligheder,
kom der ca. 100 nye boligsøgende til på ventelisten. (Foto: LIL).
Boligsituationen i Nuuk seer ikke
for god ud — faktisk virker den
ret håbløs. Sagen er den, at der
ikke kommer flere nye lejlighe-
der i Nuuk før i 1979, hvor de
første 62 lejligheder i NugssuaK
skulle stå klar til indflytning.
Ventelisten for boligsøgende i
Nuuk er i øjeblikket på omkring
500. Prognoserne siger, at der i
1982, når der er færdigudbygget
i NugssuaK, stadig vil være 522
På ventelisterne — altså et lej-
lighedsunderskud på 522 lejlig-
heder.
AG fik en henvendelse fra fa-
briksmester Richard Madsen,
Godthåb Fiske-Industri. Proble-
met var, at to maskinarbejdere,
som netop var blevet udlært og
som havde tilbragt deres sidste
halve læreår på skole i Danmark,
Ønskede at komme tilbage til
Nuuk for at arbejde og bo her.
ikke nok med et hjørne
— Men der var ingen lejlighed
for de unge mennesker at få her,
siger Richard Madsen. De er beg-
ge forlovede og vil gerne have
deres eget hjem. Det er ikke læn-
gere nok at få et hjørne af for-
ældrenes soveværelse. Men de har
fået at vide, at der ikke er nogen
lejlighed at få, og så overvejer
de selvfølgelig at blive i Dan-
mark.
Det kan da ikke være menin-
gen, at vi ofrer millioner af kro-
ner på dyre uddannelser til vore
unge mennesker, når vi så ikke
kan tilbyde dem et sted at bo,
når de er færdige med deres ud-
dannelse og vil tilbage til Grøn-
land. Det ender med, at man i
stedet ansætter udsendt arbejds-
kraft, som i forvejen er sikret en
bolig.
AG spurgte formanden for bo-
ligudvalget i Nuuk kommune, Pe-
ter Petersen, om det er rigtigt,
at der ikke kan skaffes bolig til
de unge mennesker, der gerne vil
tilbage og bruge deres uddannel-
se i deres eget land.
fire år på ventelister
— Problemet er selvfølgelig først
og fremmest, at vi har en kata-
strofal boligmangel her i Nuuk,
siger Peter Petersen. Det er rig-
tigt, at man må regne med at stå
på ventelisterne i op til fire år
for at få en lejlighed. Derfor har
vi også gang på gang påpeget,
at man endelig skal skrive sig på
ventelisterne, når man f. eks. går
igang med en uddannelse — eller
måske lidt før — og man regner
med at komme tilbage til Nuuk.
I det konkrete tilfælde havde
vi ikke fået nogen ansøgning fra
de unge mennesker, før de stod
lige før at skulle herop. Reglen
plejer at være den, at de unge
mennesker sender os en ansøg-
ning om lejlighed eller værelse
fra Danmark, og det prioriterer
vi meget højt. Vi er da interesse-
rede i, at de unge mennesker,
der er født og opvokset i byen,
kommer tilbage hertil. Det drejer
sig om at sende en ansøgning i
tide. I det konkrete tilfælde skul-
le problemet være løst nu.
Men at vi har en katastrofal
mangel på lejligheder og vil have
det mange år fremover er et fak-
tum, som vi faktisk står hjælpe-
løse overfor.
Nuuk kommunalbestyrelse har
netop haft et møde med landsrå-
dets forretningsudvalg, hvor man
har snakket investeringsplaner
for de næste år. Og kommunen
har klart tilkendegivet, at man
giver boligbyggeriet første priori-
tet i investeringer overhovedet.
Og man har anmodet grønlands-
rådet om bistand til at lave en
ordentlig boligprognose, så man
kan få klarlagt det virkelige be-
hov.
Men hvordan kan der opstå en
sådan mangel på boliger. Man må
vel have lavet nogle beregninger?
MANGE SKILSMISSER
OG TILFLYTTERE
Henrik de Renoir, boligkontoret
i Nuuk:
— For det første er de store
årgange fra 50’erne ved at blive
voksne nu. Det vidste vi godt.
Men det er alle de mange tilflyt-
tere fra andre kommuner, der har
slået beregningerne i stykker. Der
er mange unge, som har gennem-
gået en uddannelse her i Nuuk,
som gerne vil blive boende. Og
mange familier og enlige kommer
hertil byen uden først at have
sikret sig et sted at bo. Hvis der
opstår problemer i hjembyen,
som f. eks. skilsmisse og lignende,
er det meget almindeligt, at folk
rejser til Nuuk — og står uden
tag over hovedet. Og vi kan ikke
hjælpe, fordi vi følger reglerne
med ventelisterne.
— Det større og større antal
skilsmisser og opløsning af par-
forhold gør også et stort indhug
i vores boliger. For når folk her
fra kommunen står med skils-
missepapirerne i hånden og den
ene part ikke har et sted at bo,
har denne krav på en lejlighed.
150 NYE TJENESTEBOLIGER
— Og endnu et problem, der kom-
mer ind i billedet. I løbet af de
næste år vil der blive brug for
150 nye tjenesteboliger. Det er på
grund af alle de nye ting, der
skal ske i kommunen. Den nye
lufthavn, det nye skibsværft, det
nye landshospital, udvidelse af
administrationen og det kommen-
de landsstyre, som også skal have
til huse i Nuuk. Alle de menne-
sker, der skal arbejde der, skal
have et sted at bo.
Seminariet ønsker også flere
boliger til de studerende, bl. a.
fordi mange af de studerende er
gift, og da de ikke kan få bolig,
må den ene part blive i hjem-
byen. Og det er ikke gunstigt.
— Vi har endog fået en officiel
udtalelse fra NarssaK kommune
om, at vi var skyld i usædvanlig
mange skilsmisser, fordi vi ikke
kunne skaffe ordentlige boligfor-
hold, fortæller Peter Petersen.
— Men det kan vel heller ikke
være meningen, at Nuuks borgere
skal betale for lejligheder til sta-
tens uddannelser. Det må være
en statsopgave. For jo flere ting,
der placeres her, jo mere går det
ud over borgerne, siger Peter Pe-
tersen.
BRUDTE LØFTER
Under et møde med grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen i
1976 udsatte denne boligbyggeriet
i NugssuaK med et år. Dengang
var det planen at bygge 60 boli-
ger på een gang på NugssuaK i
1978. Ministeren mente, at det
ville være bedre for de kommen-
de beboere, at man byggede 90
boliger på een gang, så de nye
beboere i området ikke skulle
komme til at føle sig alene i om-
rådet. Det tog kommunalbestyrel-
sen til efterretning. Men løftet
blev ikke holdt, så der bliver alt-
så kun bygget 62 boliger i 1979.
— Hvad vi får fremover bliver
fire dobbelthuse på entreprenør-
pladsen og byggemodning af 25
grunde. Vi har selv betalt bygge-
modning til et stort antal grunde,
fordi vi gerne vil vise vores gode
vilje. Men vi kan ikke få penge
til at bygge for.
— Men er Nuuk kommune ikke
ret velhavende?
— Nej, der er vi ikke. Vi
må jo hvert år betale flere
millioner kroner i skatteudligning
til andre kommuner, og det synes
vi ikke er helt rimeligt, når vi
også står med alle de store ud-
gifter.
HAR OGSÅ BRUG FOR RÅDHUS
— Man har råd til et nyt rådhus
til 25 miil. kroner?
— Rådhusbyggeriet er ikke
vedtaget endnu, men vi har stor
brug for mere plads til at kunne
betjene byens borgere ordentligt.
Kommunen har nu kontorer for-
skellige steder i byen, og perso-
nalet sidder faktisk på ryggen af
hinanden. Det kan man ikke byde
medarbejderne. Og landsstyret vil
få brug for de lokaler, vi har her
nu. Så det er ikke fråds at bygge
et rådhus, siger Peter Petersen.
— Når folk somme tider me-
ner, at der står mange tomme
lejligheder, skyldes det, at lejlig-
hederne skal gøres i stand før de
nye lejere flytter ind, tilføjer
Henrik de Renoir. Ofte er lej-
lighederne så mishandlede, at næ-
sten alt skal udskiftes. Det tager
tid. Vi har også problemer med
folk, der bare fraflytter en lej-
lighed uden at meddele det til os.
Vi kan jo ikke kontrollere, om
folk nu også bor i lejlighederne.
Så alt i alt er boligsituationen
i Nuuk ret håbløs, slutter Peter
Petersen.
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 21511
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
Grønlandske frimærker
købes
Marginalblokke G.001 - G.020 søges. Betaling, værdi plus kr.
5,- pr blok. Ark og arkrester, købsliste tilsendes.
Betalingsgaranti, arkitekt for grønlandske sømandshjem.
E. O. NIELSEN
Aktæons Alle 6 . 2650 Hvidovre
mli.
36 fod kuttere
Kissuk tuniniagaK
GR. 12-37 „KALÅLEK“ tuniniarneKarpoK.
angatdlatip pisoKåussusia:
1963-ime Esbjergime sanåjuvoK
BRT 15,94 — NRT 4,79
umiatsiartå mångertumineK
80 HK Hundested type F/L 1973-imérsoK
sikusiutå aluminium.
kuttere 1974-imile atorneKarsimångilaK motoria iluarsarta-
riaKardlune. kuttere Ilulissat umiarsstialiviåne kisarsimavoK,
påserusuissoKarunilo takungnigtoKarusugdlunilo Ilulissane
Erhvervsstøttip agdlagfianut sågfigingnigtoKarsinauvoK.
pisiniartut Ilulissat kcmmuniata agdlagfianut sågfigingnl-
narsinåuput kingusingnerpåmik 30. november 1977.
imalunit Erhvervsstøttimut pisiniarnermut iluarsarneKar-
nigssånutdlo KinuteKaut kommunip agdlagfianut pisiniarner-
tik nalunaerutigitigalugo tuniusinauvåt.
36 fods trækutter
til salg
GR. 12-37 „KALÅLEK" udbydes herved til salg.
Data for fartøjet:
bygget 1963 i Esbjerg
BRT 15,94 — NRT 4,79
skroget af eg på eg
80 HK Hundested, type F/L, årg. 1973
isforhudning af aluminium.
Kutteren har ikke været i brug siden 1974. Motoren skal
istandsættes. Kutteren ligger opankret i Jakobshavn Havn,
nærmere oplysninger cg evt. besigtigelse ved henvendelse til
Erhvervsstøttekonteret i Jakobshavn.
Købstilbud skal indgives til kommunekontoret i Jakobs-
havn senest 30. november 1977.
Eventuel ansøgning cm erhvervsstøttelån til finansiering af
køb og istandsættelse skal indgives til det lokale kommune-
kontoret i forbindelse med afgivelse af tilbud.
JAKOBSHAVN KOMMUNE
Postboks 120 . 3952 Jakobshavn
7