Atuagagdliutit - 23.02.1978, Blaðsíða 14

nuliartitsinerme mardlulisi'naussut savat arnavfssat angutikulQtdlo piniar-
neKarpul taimailivdlune savamut atautsimut savårKat amerdlanerit pi-
niardlugit.
Ved bedækningen satser man på de får og væddere, der har anlæg for
tvillinger. På den måde kan man hæve antallet af lam pr. moderfår.
driftsform. Endnu er faciliteterne
ikke klar, men alle fåreholdere er
med på tanken.
Den intensive fåreavl går ud på
at producere lige så mange lam
som hidtil, men med et betydeligt
mindre antal moderfår, siger Kaj
Egede til AG.
— Avlsarbejdet går derfor i
retning af at producere flere og
mere kødfulde lam end hidtil.
Arbejdet har stået på siden 1975,
og vi har allerede ganske gode
resultater. Visse steder i Island
er man med den race, vi anvender
i forsøgene, nået frem til en lam-
meprcduktion på 1,9 lam pr. får.
— Selv om man her i Grønland
har større nytte af fjeldvegetatio-
nen end f. eks. Island, og vi der-
for også har kortere vinterfodring
(5-6 måneder mod 6-7 på Island),
så har vi alligevel større vanske-
ligheder med de ringe dyrknings-
betingelser, der er her til lands.
Heldigvis er man nu om dage
ikke helt afhængig af egen foder-
høst, fordi der findes et meget
stort program af foderstoffer fra
Danmark og andre lande, slutter
Kaj Egede.
-den.
nunavtlnut ministereKarfik nunanut avdlanut ttingassumik ministereKarfik suleKatigalugo februarip aut-
dlartilårnerane avisiliortunik katerssOtitsivoK Brigitte Bardotip nunavtine puissiniartarnermik påsiner-
dluisitsinera iluarsiniåsavdlugo. handelsinspektør Åge Chemnitz landsrådimutdlo ilaussorta« Anders
Andreassen taperstssigalugit nunavtfnut ministere navsuiaivoK nunavtine puissiniartarnermut tiingassu-
nik. atautsimititsinerme peKatåuput tusagagssiortarfingne åssigingitsune avisiliortut, Norgep radioanit
tusagagssiortoK, kisalo pexatigigfit åssiglngitsut avisinit autdlartitat åma Amerikamit. tåssa avisiliortu-
nik katerssQtitsinerme Københavnime, nunat tamalåt avisiliortuinik katerssQtitsissarfingme angmarKå-
mersume åssilissaK. (éss.: Steen Månsson).
Grønlandsministeriet indkaldte i samarbejde med udenrigsministeriet den internationale presse til møde
i København i starten af februar for at søge at mane de misforståelser i jorden, der er opstået omkring
Brigitte Bardots propaganda i Europarådet mod sælfangst. Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen re-
degjorde, støttet af handelsinspektør Åge Chemnitz og landsrådsmedlem Anders Andreassen, for de
faktiske forhold omkring sælfangsten i Grønland. I mødet deltog bl.a. journalister fra Reuters Bureau,
DPA, Associated Press, Handelsblatt, Norges Radio samt repræsentanter for flere fagblade, bl.a. ame-
rikanske. Billedet er fra pressemødet, som blev holdt i „Internationalt Pressecenter", som netop er åb-
net i København. (Foto: Steen Månsson).
HOLLYBAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerineKartOK
ilivitsunik KåKortarialik
Grønlandsk fåreavl
gøres mere effektiv
Det traditionelle fårehold har
hidtil bygget på, at der ved siden
af naturlig græsning gives så lidt
feder som overhovedet muligt —
om sommeren ca. 10 pct. cg om
efteråret lidt mere. Også cm vin-
teren har fårene gået ude, og man
regnede med foder til et par må-
neder. Alligevel var der stor vin-
terdødelighed, og det var nød-
vendigt at kunne tåle at miste 20
pct. af bestanden.
Denne driftsform gik udmærket
i 1930erne, 40erne og 50erne, da
man ingen væsentlige økonomiske
forpligtelser havde. Men det har
ændret sig. Klimaforværringen
med de strenge vintre og deraf
følgende federudgifter, øget leve-
standard osv. har gjort fårehol-
derne afhængige af en mere jævnt
fordelt cg sikker indtægt.
INTENSIVT
Tanken om at lægge driftsformen
om kom efter katastrofevinteren
1966-67, men der skete ikke noget
videre. Da man så i vintrene
1971-72 og 1975-76 igen måtte se
en stor del af bestanden omkom-
me af fodermangel, satte man for
alvor ind på at ændre fåreavlen
fra den store, usmidige frilands-
drift til en mere sikker og smidig
Intensiv fåreavl skal sikre imod katastrofevintre.
Der skal være staldplads til alle får
Fåreholdeme i Sydgrønland er
ved at omstille sig fra ekstensiv
til intensiv fåreavl. Det betyder,
at man skal til at gå bort fra de
store fårebestande på friland til
meget færre får og staldplads til
alle. Men fer at det skal lykkes,
må der gennemføres et grundigt,
løbende avlsarbejde, der helst
skulle betyde flere lam pr. moder-
får.
Fåreavlskonsulent Kaj Egede,
leder af landbrugsstationen i
Upernaviarssuk ved K’aKortoK,
fortæller til AG, at man på for-
søgsstationen allerede har nået en
forbedring på omkring 30 pct.
Ved forsøgenes begyndelse præ-
sterede vi 1,2 lam pr. moderfår,
men nu er vi oppe på 1,5-1,6.
Landbrugsstationen stambegsfø-
rer får cg væddere og vælger
dem, der har anlæg for tvillinger.
Samtidigt gennemføres et specielt
foderprogram, som frigør flere æg
pr. moderfår i bedækningstiden
cg altså øger chancen for tvillin-
ger.
savauteKarnerme sujunersorte Kaj
Egede.
Fåreavlskonsulent Kaj Egede.
TRADITIONELT FÅREHOLD
Der har altid været grundlag for
et godt ekstensivt fårehold i
Grønland. Fjeldgræsningen er
klart bedre end både Island og
Nordnorge, men risikoen for vin-
terhungersnød blandt fårene og
stor dødelighed har efterhånden
gjort frilandsdrift til en farlig og
tvivlsom driftsform.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
14