Atuagagdliutit - 28.09.1978, Blaðsíða 8

landsrådimit. fra landsrådet
Midt i problemerne
skal der være tid
til at dyrke venskab
På denne landsrådssamling
kommer vi til at føre vanskelige
drøftelser. Her tænker vi på øko-
nomiske problemer, spirituspro-
blemer, arbejdsløshedsproblemer,
afsluttende bemærkninger om-
kring et så vigtigt spørgsmål som
hjemmestyret, som kommer til at
stille krav til os. Altså, vi er i ar-
bejdstøjet, sagde Siumut-partiets
gruppeformand Jonathan Motz-
feldt i partiets bidrag til åbnings-
debatten på Landsrådets efterårs-
samling.
- Vi står i en ventende position,
sagde han videre, og vi vil gerne
opfordre alle i vort land til at
tænke mere på, på hvilken måde
og ved egen indsats vi kan indret-
te tilværelsen heroppe til noget
mere aktivt og mere meningsfyldt
end tidligere. Tænke på, på hvil-
ken måde hver af os kan medvir-
ke til at mindske spiritusforbru-
get, mindske arbejdsløsheden,
kort sagt, ændre mentaliteten fra
at være „krævementalitet" til en
ydende mentalitet til glæde for en
selv og dermed for os alle.
Han kom ind på økonomien og
sagde, at i et samfund som det
grønlandske, som er så økonomisk
afhængigt af Danmark, er det
glædeligt, at der er gjort et reelt
forsøg på at rette den danske øko-
nomi til forhåbentligt neget bed-
re og mere stabilt.
- Men jeg vil også gerne under-
strege, at vi selv ikke ønsker at
blande os i de Interne danske par-
tipolitiske overvejelser, men blot
udtrykker vor positive 'holdning
til, at forsøget tilsyneladende er
igangsat, sagde Jonathan Motz-
feldt.
NEDSKÆRINGER UACCEPTABLE
Han sagde også, at eventuelle
nedskæringer ii Grønlandskontoen
er uacceptable af to grunde. For
det første fordi denne konto er
den mindste i finansloven, og for
det andet er det nødvendigt at be-
villingerne bibeholdes under hen-
syn til bolig-, isocial- og beskæf-
tigelsessituationen i vort sam-
fund. Han henviste til prognoser-
ne som siger, at der frem til 1995
skal skaffes 10.000 arbejdspladser
for ungdommen.
Om fiskeriet sagde Jonathan
Motzfeldt bl. a.:
- Der er et latent behov for øko-
nomisk, juridisk og organisatorisk
rådgivning, specielt inden for fi-
skerierhvervet, nu da vi istår midt
i en markant udvidelse af den
grønlandske fiskerflåde. Det gæl-
Jonathan Motzfeldt.
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct. på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelses-
materiale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
Det berømte norske
THERMO
DRESS
i terylenepels fås NU
i Danmark direkte fra
importlager til
SENSATIONSPRIS
Jægere, fiskere, landmænd - og folk iøvrigt, som færdes meget
i det fri - har nu en sikker måde at holde på varmen
- og samtidig skåne helbredet, og til en yderst rimelig pris!
Thermodresset i terylenepels er et
norsk kvalitetsprodukt med god pas-
form og utrolig slidstyrke.
Det fungerer som det skal: Holder på
kropsvarmen - selv ved de værste kulde-
grader og sikrer samtidig, at huden kan
ånde frit.
Et thermodr^ss under arbejdstøjet eller
vindtøjet er fuldt tilstrækkeligt. Med det
kan du umuligt fryse, - selv i den stren-
geste kulde.
Thermodressets enkelte dele leveres i
marineblå i 4 størrelser, - forlang Small
(46-48). Medium (50-52), Large (54-56)
el. EX-Large (58-60). For sokker: angiv
skonummer fra 40-46.
1 sæt (1 kg) luftfragt å kr. 31-
1 sæt (1kg) skib å kr. 13 -
Grønland er momsfrit.
m Q) o
-S £ *
10 OW
For alle artikler gælder:
10 dages fuld returret og
garanti for alle fabrika-
tionsfejl.
Send mig snarest mod opkrævning og 10 dages
Skriv venligst med blok-
bogstaver eller på ma-
skine.
ANTAL PRODUKT STØRRELSE PRIS PR STK
Trøje/rund hals 103-
Trøje/lynlås 120-
Bukser 94 -
Sokker/korte 26-
Sokker/lange 33-
Priserne er exel. forsendelse
Navn.
(/) x xj
0.0 6 Adresse.
Postnr. _
-By.
der også under hensyntagen til
andelsselskaber, som vi fra Siu-
muts side ønsker specielt at satse
på fremover i udbygningen af det
grønlandske eksporterhverv. Det
kan ikke være meningen, at mere
eller mindre tilfældige advokat-
kontorer skal tage sig af problem-
stillinger inden for fiskeriets vide-
re udbygning, men det må absolut
være samfundets egen opgave at
stå i spidsen for en fornuftig og
solidarisk udbygning samt plan-
lægning af fiskerisektoren herop-
pe.
Jonathan Motzfeldt sagde også,
at der bør satses på vandkraften,
og at bestræbelserne for at stabi-
lisere og forøge fåreholdererhver-
vet -fortsat bør prioriteres meget
højt.
FORSTÅELSE BEDRE END
EF-PENGE
Forståelsen for fangerbefolknin-
gens begrundede eksistensberetti-
gelse bør intensiveres gennem alle
tænkelige kanaler på internatio-
nalt plan. En klar og utvetydig
forståelse for fangerbefolkningens
berettigede eksistens rundt i den
øvrige verden imå vi absolut fore-
trække, før vi begynder at tale
om gennemførelse af mindstepri-
ser med EF’-s penge.
En retfærdig forståelse for fan-
gererhvervet i de internationale
kredse er langt mere tilfredsstil-
lende end kunstige EF-subsidier
til erhvervet.
- Vi må understrege, at Lands-
rådet må behandle EF-spørgsmål
med yderste forsigtighed, da det
må erindres, at hjemmestyrets
handlefrihed m. h. t. medlemsska-
bet ikke må begrænses her i den
11. time i rådets virke, sagde Jo-
nathan Motzfeldt.
VEKSLVIRKNING
Om identiteten og nationalbevidst-
heden sagde Jonathan Motzfeldt
bl. a., at samfundet heroppe på
mange måder lever side om side
med vore danske venner, og der
rfk-al være plads for os allesam-
men. Der er en vekselvirkning på
bred basis mellem danske og
grønlændere. Ingen må fratage os
vort grønlandske udgangspunkt i
vort daglige liv, og samtidig her-
med må vi erkende, at vi ikke må
og heller ikke kan fratage, at no-
gen iblandt os har en dansk bag-
grund.
- Midt i vort samfundsengage-
ment, optagethed af samfundets
problemer, midt i en kritisk ind-
stilling til tingene, midt i en even-
tuel konfrontation mellem dan-
skere og grønlændere bør vi i'kke
glemme tiden til at dyrke venska-
bet, sluttede Jonathan Motzfeldt.
mh
Landsrådsgruppen:
Vi stod ikke bag
»Siumuts«s leder
Dand-srådsformand Lars Ohemnitz
startede debatten om åbningsta-
len -med -at stille et spørgsmål,
-som ikke stod på dagsordenen.
— Der har været stor harme i
befolkningen over den leder, der
-stod i sidste nummer af bladet
,,'Siumuit". Har Siumut-gruppen i
landsrådet godkendt den? spurgte
la-ndsrådsformanden.
Og hertil svarede Jonathan
Motzfeldt på Siumutgruppens veg-
ne, at han .mente, at den -debat
burde holdes udenfor landsrådet.
— Men gruppen har -ikke stået
bag, sagde han.
— Det er jeg -glad for, sagde
Lars Ohemnitz, og -så -gik man
over til debatten om åbningstalen.
I den omtalte leder stod der bl.
a., at det efter alt at dømme bli-
ver den sidste landsrådssamling i
Grønl-andshistorien. Politisk har
samlingen ingen nævneværdig be-
tydning — men historisk har den
en vis betydning.
„Men der findes også menne-
sker, der stort set ikke interesse-
rer sig for resultater, men først
-og fremmest er interesseret i -at
slå deres navne fast i historien og
dermed blive berømte. På den
GRØNLANDSPOSTEN
baggrund er der således -al -mulig
grund til at -antage, at vore ærede
la-ndsrådsmedlemmer vil bruge
rådets sidste samling før valget til
verbal luftakrobatik, -der i-kke vil
stå tilbage for cirkusartisters op-
træden under forventning om
publikums bifald. Der findes jo
også folk, der mener, at -alminde-
lig underholdning er et led i det
politiske arbejde.
Man må således regne med, at
l-andsrådsmedlemmerne vil bruge
efterårssamlingen til almindelig
valgkamp i en ikke ringe ud-
strækning" står -der bl. a.
I lederen står der videre, at der
på landsrådets dagsorden står em-
ner, som det ikke vedkommer rå-
det at træffe beslutninger om, f.
eks. spørgsmålet om landstingets
-administrative opbygning. Dette
spørgsmål står til landstingets og
landsstyrets helt suveræne afgø-
relse.
„Landsrådet -kan selvfølgelig
-underholde sig med at drøfte
hjemmestyrets anliggender. Men
nogen bindende virkning kan rå-
dets drøftelse aldrig få. Landsrå-
det har hverken ret eller pligt til
-at udstikke retningslinierne for
hjemmestyrets politiske -ledelse",
slutter „Siumuts" leder.
mh
A. E. SØRENSEN
\\ REDERI
Svendborg
8