Atuagagdliutit - 17.05.1979, Qupperneq 6
EF-Parlamentsmedlemmet og
Det grønlandske Landsting
Eftersom der kun bliver eet grønlandsk medlem af Europaparla-
mentet er det af stor vigtighed, at han samarbejder loyalt med hele
Landstinget og så vidt muligt repræsenterer hele det grønlandske
folks interesser i EF, sålænge medlemskabet står på.
Samtidig er det vigtigt, at medlemmet er uomtvistelig loyal især
over for landsstyret, så der kan ske et koordineret og meningsfyldt
samarbejde mellem Landstinget i Grønland og parlamentsmed-
lemmet i Europa.
Derfor skal Siumuts kandidat ind på denne post.
Arbejdet i EF-Parlamentet
Arbejdet i Europaparlamentet bliver i væsentlig grad at oplyse om
og argumentere for grønlandske interesser i de mange forskellige
udvalg samt i kulissen, hvor beslutninger i virkeligheden træffes.
Det betyder, at det grønlandske parlamentsmedlem skal være i
kontakt med politikere og embedsmænd fra ialt ni stater, der taler
ni forskellige sprog. Et solidt kendskab til de europæiske hoved-
sprog engelsk, tysk og fransk er derfor et meget vigtigt redskab,
hvis Grønlands interesser skal varetages så godt og effektivt som
muligt.
Siumuts kandidat behersker disse hovedsprog, og han har des-
uden mange års erfaring i internationalt arbejde.