Atuagagdliutit - 21.06.1979, Blaðsíða 23

atuartartut agdlagait. læserne skriver
AG
åmit K’aKortumilo åmerivik
Glostrupime amernik 33.000-inik
tuniniaineK 9. maj 1979 najuvfi-
gårput. amiutise OKautigine-
Karérsutut akisunerussumik tuni-
niarneKarput — tåssa 45 procent
anguvdlugo Kagfariaramik. tåu-
kulo åmit 5.060.000 kruninik na-
leKarput.
tapisinigssarse Kularnåséngi-
kaluarpoK sujusingnerussukul
amigartorutit åmalo aningaussar-
tutit angnertuvatdlårsimångika-
luarpata.
kisiånilime neriugdluautigssa-
Karpuse, tåssa landstingime Ki-
nerKusårnerme ajungitsumik
neriorssorneKaréravse. månalo
tusåmavavut dliamik Kivdleri-
nerme nunavta sineriåne nunanit
avdlanit akiliutit 72 miil. krunit
ukiut
25-it
måjip tatdlimåne 1954 utorKait
igdluat Nungme atomårtineKar-
poK. tåssa naKiterivikoK iluar-
sautdlugo utorKarnut inigsså-
ngortineKarmat. utomait 19-it i-
nigssaKarput, kivfat mardluk ni-
ngiulo åma inigssaKardlutik.
taimane ningiorisså martsip
Kernane utomait igdlugssanut
nugpoK. uvangalo aprilip autdlar-
Kautåne åma nugdlunga. soruna-
me piarérsagagssaKanigavta. uv-
dlåkut arfineK-pingasunit mer-
ssordluta autdlartitarpugut. o-
Korutit pugssait, tungit, tauva i-
galåt sågugssait, kisalo arnat ka-
låtdlisut Kungaserutigssait.
utomauteKalernigssarput eri-
nigalugo kisame nugtoK sujug-
dleK måjip pingajuåne tékutera-
tånguarpoK. ila inenunangårame.
sunauvfale sivitsungitson
mæslingimit nåparsimarratilisa-
ssut. junip amaneK-åipåne utor-
Kaunertåt tonuvoK, Kaumutdlo
sule nångitsoK angutitait pinga-
sussut tamarmik toi\uvdlutik.
såruname nikatdluatdlangnar-
poK taima autdlartinera Kanigti-
gissoK toKUSsut ardlaKalerérma-
ta. kisiåne uvdlut ingerdlåput.
taimane ukioi< tåuna nugtunit
sule atausei< ajungilan. månale
nåparsimavingme uningavdlune.
utoricait igdlonalernerånit u-
torKarpagssuit ilisarisimalerpé-
ka. nutåmik angisumik igdlutår-
mata 1969-ime nutångitsunguaK
erKaimanartarpoK. ilame nuåner-
tåssusia unukut atautsimut piv-
dluta oisaluasåKåtautilerångavta.
taima naitsumik emaitsiarpa-
ra.
naggatågut sinerissame utor-
Kait igdluine najugai<artut suli-
ssuilo tamaisa inuvdluamuvéka.
tåssauvunga.
Magdaline Nielsen.Nuk
Papik
sujulerssuissortårtOK
GOF-ip Danmarkime ingmikorto-
Karfia, PAPIK, sujulerssuissor-
tårsimavoK. sujuligtaissoK Børge
Chemnitz, Odense, sujuligtaissup
tugdlia Gerth Boassen sujuler-
ssuissunilo ilaussortat ArnaK
Nielsen, Ove Karl Evaldsen åma
Arne Lynge.
landstingimut tuniuneKåsassut.
tåssalo Kularnaitsumik neriutig-
ssaKalerpugut ilivse piniartut
1978-ime sule amernik matussag-
ssaKåsagaluaruvse ilivsinut neri-
orssuissut tåukunånga matussi-
ssukumåråse, tauvalo ukioK-må-
na kåutåussinerme Kularnångit-
sumik tapisitineKarumårtuse.
K’aKOrtume åmit errorKitat å-
mip Kalipautåta Kassertitarnera
najorKUtaralugo pitsånguatdlag-
simavoK. tåssa sujugdlermik K’a-
Kortume errugkat Kasserujugtui-
nångortarsimagaluaramik aki-
kitsuararssuarmigdlo tunineKar-
tardlutik. måssékutdle K’aKOrtu-
me errugkat åmit 1000-it merKue
ilangnikuput (sanimut såtitersi-
måput) kiagpatdlåmik panerser-
neKarnertik pissutigalugo.
sdrdlo lod nr. 133-imit 137-imut
åmalo 274-imit 275-imut. tåukulo
åmit 170 krunimit 90 krunit tikit-
dlugit akeKarput. uvfale åmit ila-
it 350 krunenardlutik (natsit a-
mé), 300 kruneKardlutik, 290 kru-
neKardlutik ilaitdlo mingneru-
ssardlutik.
åmit ilarpagssue erromingne-
Kångitsut ilåtigut errorsimassu-
nit akigigsårtineruvdlugit pisiari-
neKarput. tamåna pivdlugo pi-
ssariaKångilaK åmit nunavtinit
pissut tamarmik K’aKOrtume
puiarneKartarnigssåt, ingmikor-
titerneKartarnigssåt erromingne-
Kartarnigssåtdlo. pissutigalugo
måna påsinarmat åmit ulorigkat
pisiariumaneKångitsut, amersi-
ssut nangmingneK iluarissartik
atordlugo Kitulisaititsissarmata.
måssåkume K'aKortume fabri-
kip kigsautigå amiutise tamaisa
suliarisavdlugit, åmalume nålag-
kersuissuvta ilåinit tamåna isu-
maginenårpoK. tamåna akuerinå-
sagaluaruvtigo kingorna neriung-
naviångilase tapisinigssavsing-
nik.
åmit nunavtine portorneKar-
nermingne merKue sanimut såti-
tersimassut K’aKortumut åmi-
tagssångordlugit nagsiuneKarå-
ngamik 10 procentlnait åmigtar-
put, 90 procenté åmingneK ajor-
put.
akinik misigssuivdluaråine tåu-
ko åmit 1000-it merKue ajortitat
200.000 kr. tikitdlugo nåkartdru-
tåuput. taimatutdlo agdlagtut (å-
tånguit) amé 1977-78-ime suliari-
nerdlungneKarnertik pemutiga-
lugo nåkartoruteKarput.
åssiglngitsorpagssuit taigorne-
Karsinaugaluarput. taineKartug-
ssatdle anginerit ilagåt åmit a-
ngatdlåneKarnermingne aningau-
ssartuteKarnerujugssuat. åmit
imarpigssuaK ardlaleriaKalugo
ikårtarpåt. taimåitumik amernik
misigssuissalernera tungavigalu-
go sujunersorusugpavse amiutise
Norgeme C.G. Reiber & Co. -p er-
rorsissarfiane amiutise errorti-
taruvsigit kommunalbestyrelser-
se isumaKatigalugo ajungineru-
saoK.
tåunalo ukiarme 1978-ime pu-
laordlugo OKaloi<atigigavtigo er-
rorsinigssaminut tuniusimavdlui-
narpOK.
taimailivdlune amiutivse atau-
siåinartumik imarpigssuaK ikår-
talisavåt, ilivsinut akikinerOKisu-
mik. tauvalo Ålborgime KGH-ip
amilerissuisa pikorigsut amiutise
isumangnaitsumik ingmikortiter-
tåsavait, erromingneKartugssat-
dlo errorKitagssångordlugit ing-
mikortitertåsavdlugit. sumume
iluaKutåusangmat K’aKOrtume
amerpagssuit inigssaKaratik ta-
marssuarmik errortitariaKångi-
kaluitdlunit errorneKarpata ilivsi-
lo tapisiagssaraluavsinik migdli-
sauterujugssuardluse? imalunit
kingorna tapisitigase?
KujanaraluaKaoK tunissagssia-
vut nunavtine suliarineKartarpa-
ta. tåssame tamåne suliarineKar-
tåsagunik suliarineKartardlit, ki-
siéne ewortumik ajungitsumik
tunissagssiortordlo iluanårutig-
ssainik tunivdlugo. kisiånile er-
KortungilaK K’aKOrtume sulivfig-
ssaKartitsinigssaK pinardlugo
imalunit fabrikime iluanårutenar-
nigssaK pinardlugo ilivse ani-
ngaussarsiagssase ånaiguvsigit.
tåssalo uvanga Upernaviup pigi-
ssåne amernik misigssuissartu-
nga Upernavingme kommunal-
bestyrelsilo isumaKatigigsimavu-
gut åmit Norgeme errortarpata
pitsaunerutitdlugo.
piniartut ilungersordlunga i<i-
nuvigåvse igdloKarfingne nuna-
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumivitarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat onautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissouarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
narsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisamauslnar-
sfnaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Karfingnilo amernik tunissag-
ssiorfiussune kommunalbestyrel-
sise isumaKatigalugit amiutise
akikinerussumik ingerdlatiniarsi-
git pitsaunerussumigdlo errortit-
dlugit tapisissutigissalerKing-
nigssåt kigsautigiguvsiuk. aussa-
ro igdloKarfingnut avdlanut a-
ngalaorumårpunga OKaloKati-
gingnigtåsavdlunga åmalo åmit
misigssordlugit.
niuvertoruseK
Jørgen Nielsen,
TasiussaK, Upernavik.
Fredning
I henhold til § 10, jfr. § 14 i fredningslov for Grønland af 22.
maj 1974 bekendtgøres det herved, at Thule kommunalbesty-
relse har rejst sag om fredning i overensstemmelse med føl-
gende:
Udkast
til
bekendtgørelse om fredning af Melvillebugten.
§ 1.
Melvillebugten fredes som naturreservat.
§ 2.
Det fredede område omfatter hav, øer, kystland og nunatak-
ker mellem Tugtulipaluk (Kap Lewis) på 75° 34’ nordlig bred-
de, 58° 23’ vestlig længde og Kap Melville (Navdlortup Nua)
på 76° 03’ nordlig bredde og 64° 005’ vestlig længde. Grænsen
mod øst og nord udgøres af 1500 m højdekurven på indlands-
isen begyndende henholdsvis ret nordøst og ret nord for de
nævnte punkter. Grænsen mod syd udgøres af en linie mellem
Kap Lewis og sydligste punkt på iSabine Øer (Satut). Græn-
sen mod vest udgøres af en linie fra vestpynten af Sabine
Øer til vestpynten af Thom 0 (Qapiarfigssalik) videre til
vestpynten af Bryan 0 (Apusavik) og videre til Kap Melville.
Den her beskrevne grænse benævnes 1 det følgende: Fred-
ningsgrænse I.
§ 3.
Stic. 1. I naturreservatet er al fangst, jagt, ægsamling og
færdsel samt overflyvning i lav højde (under 500 m) forbudt.
Stk. 2. Thule og Upernavik kommuner kan give lokale fange-
re tilladelse til at fortsætte deres traditionelle fangst i nær-
mere bestemte grænseområder af reservatet. Sådanne tilla-
delser (fangernes navne og boplads) meddeles kommunerne
indbyrdes samt rigsombudsmanden. Hernævnte bestemmelse
gælder for en seksårig periode, hvorefter en eventuel fort-
sættelse eller ændring tages op til drøftelse mellem kommu-
nerne Thule og Upernavik.
Stk. 3. Det således for fangere tilladte fangstområde er belig-
gende mellem fredningsgrænse I og fredningsgrænse II.
Stk. 4. Fredningsgrænse II udgøres af en linie, der i syd be-
gynder, hvor reservatets grænse skærer 59° vestlig længde og
går herfra nordvestpå til sydvestkysten af Store Welhaven 0
(Nugssup K’ekertarssua), videre mod nordvest til sydspidsen
af Kløft 0 (på 61° v. L. og 76° n. Br.), herfra mod vest til
sydspidsen af Leven 0, videre vestpå til østsiden af Store
Skene 0, og herfra i lige linie langs østsiden af Sundt 0 til
1500 m højdekurven på indlandsisen.
Stk. 5. Inden for fredningsgrænse II er fredningen total for
alle, som anført i stk. I. Det er dog tilladt at forfølge anskudte
isbjørne inden for fredningsgrænse II, såfremt anskydningen
beviseligt er sket uden for denne grænse.
Stk. 6. Overskridelse af fredningsgrænse II under forfølgelse
af anskudte isbjørne skal omgående meldes til politiet og
kommunalbestyrelsen i ankomstkommunen.
§ 4.
Stk. 1. Traditionelle slæderejser mellem Upernavik og Thule
kommuner skal foregå uden for fredningsgrænse II. Der må
herunder drives nødvendig sælfangst.
Stk. 2. Slæderejser af sports- og turistkarakter over Melville-
bugten må kun foretages med Grønlandsministeriets tilladel-
se. På sådanne rejser må ikke drives jagt, og man skal om
muligt holde sig uden for fredningsgrænse I. En overskridelse
heraf skal straks meldes til politiet i ankomstkommunen, der
optager rapport.
§ 5.
Al sejlads i Melvillebugten, der ikke falder ind under § 3,
stk. 2, skal foregå uden for fredningsgrænse I, og der må ikke
gøres landgang i det fredede område.
§ 6.
Stk. 1. Ministeren for Grønland kan give tilladelse til viden-
skabelige ekspeditioner i reservatet. Der må herunder ikke
■foretages jagt, fangst af dyr og fugle til andet formål end au-
toriseret mærkning, indsamling af æg og miljøbeskadigelser
af varig karakter. Alt materiel, der føres ind i området, skal
føres ud igen ved ekspeditionens ophør.
Stk. 2. Enhver tilladelse og de dertil knyttede betingelser
vedrørende ophold i reservatet skal forelægges kommunal-
bestyrelserne i Thule og Upernavik til udtalelse.
§ 7.
Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre bøde samt
konfiskation af fangsbytte, fangstredskaber og befordrings-
midler.
I medfør af § 14 i fornævnte lov må der herefter ikke fore-
tages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre fredningens
gennemførelse. Fristen for fremsættelse af protester og er-
statningskrav fastsættes til 3 måneder fra offentliggørelsen.
Sagens dokumenter ligger til gennemsyn på rigsombudet i
Grønland. Nærmere oplysninger vil ligeledes kunne indhentes
hos kommunalbestyrelserne i Thule og Upernavik kommuner.
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Godthåb, den 6. juni 1979.
T. Hede Pedersen.
ATUAGAGDLIUTINE
annoncelfgit
23