Atuagagdliutit - 26.07.1979, Síða 8

AG
Nugssuarme Nuuk kommunerne nutåliat.
Riget fattes penge
Ansvaret for boligområdet er sik-
kert ikke det, staten er mest ked
af at slippe, selvom det skal un-
derstreges, at det fortsat er sta-
ten, som skal finansiere langt den
største del af fremtidens bygge-
udgifter. Det skal også siges, at
den alvorlige boligmangel jo ikke
skyldes uvidenhed eller uvilje fra
de statslige myndigheders side,
men det kontante problem at
skaffe bevillingerne. Riget fattes
bevillingerne. Riget fattes penge,
og de midler, der er stillet i udsigt
til boligbyggeri i de første bloktil-
skud, kan ikke hindre, at bolig-
mangelen støt vil stige.
Det ministerielle arbejdsud-
valgs skitse til en ny boligordning
er i princippet godkendt af Grøn-
landsrådet (på rådets sidste mø-
de, før det blev nedlagt) og af det
gamle landsråd samt — i hvert
fald for nogle af forslagenes ved-
kommende — af det nye landssty-
re da det var i København i for-
sommeren.
Nyordningens hovedpunkter
1. Huslejen skal fastsættes ef-
ter brugsværdien og ikke efter
byggeomkostningerne. Det vil be-
tyde huslejeudligning forstået på
den måde, at ældre, billige lejlig-
heder bliver dyrere at bebo.
2. Boligtilskudsordningen for-
bedres, idet der også ydes tilskud
til det første barn.
3. Huslejen fastsættes og re-
guleres således, at det kan betale
sig for lejerne at formindske
drifts- og vedligeholdelsesudgif-
terne.
4. Statens samlede tilskud til
boligbyggeri ændres ikke.
5. Huslejen skal stå i et mere
rimeligt forhold til den gennem-
snitlige husstandsindkomst.
6. Den indvendige vedligehol-
delse overtages af lejerne.
7. Udsendte og hjemmehøren-
de skal ligestilles m.h.t. husleje
og andre boligvilkår.
8. Man vil overveje, om bolig-
støtten skal reguleres efter hus-
standsindtægten.
Det generelle indtryk af for-
handlingerne på kommunernes
landsmøde er, at kommunerne ik-
ke har så meget at indvende mod
konkrete punkter i nyordningen.
Men man kræver at blive taget
med på råd, før ordningen får sin
endelige udformning, og kommu-
nerne er yderst betænkelige ved
de økonomiske konsekvenser,
som nyordningen rummer.
Og ret naturligt er det jo såre
naturlige indvendinger, der i sig
selv begrunder den tænkepause,
som kommunerne nu har bedt om.
-h.
Hvorfor bremser
kommunerne den
nye boligordning?
De kræver den demokratiske ret til medindflydelse på
ordningen respekteret, og de frygter ordningens øko-
nomiske følger for kommunekasserne
De grønlandske kommuner har
lagt sig på tværs af den køreplan,
som grønlandsministeriet har ud-
arbejdet for en ny boligordning i
Grønland, hvorefter ansvaret for
boligområdet flyttes fra staten til
kommunerne. Dette er jo helt i o-
verensstemmelse med hjemme-
styrets ideer. Hvorfor gør kom-
munerne så vrøvl og søger at
bremse ministeriets planer?
Kommunerne er ikke utilfredse
med, at de skal have ansvaret for
boligområdet. Tværtimod mener
kommunalbestyrelserne, at der
kan blive en mere fornuftig admi-
nistration og en bedre planlæg-
ning af fremtidigt boligbyggeri
ud af en sådan omlægning.
De to anstødssten
Det, Kommunernes Landsfor-
ening så enigt og kraftigt har
vendt sig imod, er statens frem-
gangsmåde, og her er der to ho-
vedpunkter:
1. Nyordningen er blevet til i et
arbejdsudvalg under grønlands-
ministeriet. Kommunerne har ik-
ke været inddraget i drøftelserne,
selvom de skal lægge ryg til ord-
ningen.
2. Staten overflytter boligområ-
det til kommunerne på et tids-
punkt, hvor grønlandsministeriet
selv meddeler, at boligmangelen
er stærkt stigende. Det tages der
imidlertid ikke højde for i de årli-
ge bevillinger, som staten har stil-
let i udsigt, når kommunerne skal
overtage ansvaret for boligsitua-
tionen. Hvis bevillingerne holdes
på den størrelsesorden, som sta-
ten har bestemt, så vil bolignøden
stige støt og meget foruroligende
i de nærmeste år
Kommunerne ikke med på råd
Det er disse faktorer, der har gi-
vet kommunerne fornemmelsen
af, at staten med sin nyordning
bare kaster hele redeligheden af
boligmangel, kapitalmangel og
store administrationsbyrder i ho-
vedet på kommunerne, idet man
— næsten demonstrativt — har
undladt at rådføre sig med de
kommunale myndigheder.
Et møde i boligstøtteudvalget
Et enkelt eksempel herpå er et
møde i Boligstøtteudvalget i Nu-
uk, hvor nyordningen blev drøf-
tet. Her fremkom sekretariats-
chefen for Kommunernes Lands-
forening med en meget kraftig
indsigelse på kommunernes veg-
ne. — Kommunerne kan simpelt-
hen ikke klare nyordningens store
administrative og økonomiske
konsekvenser, sagde han bl.a.
Men i det officielle referat af mø-
det i boligstøtteudvalget — sendt
til grønlandsministeriet — blev
denne kommentar fra kommuner-
ne ikke nævnt med eet ord. Det
fremgik blot af referatet, at bolig-
støtteudvalget havde fundet ny-
ordningen helt i orden.
Måske var det den sag, et par
delegerede havde i tankerne, da
de på mødet i Kommunernes
Landsforening bemærkede, at
man næsten kunne få på fornem-
melsen, at grønlandsministeriet
var ude på at »vildlede kommu-
nerne og landstinget«?
På denne baggrund er det fuldt
forståeligt, at kommunerne nu
forlanger at få indflydelse på den
nye boligordning, før de er parate
til at tage ansvaret for den
En anspændt boligsituation
Boligsituationen i Grønland er i
en miserabel forfatning umiddel-
bart før overdragelsen til de grøn-
landske kommuner. Grønlandsmi-
nisteriet skjuler ikke de faktiske
forhold, der består i, at der 1.
april i fjor var en kø på 3100 bolig-
søgende, eller ialt ca. 500 flere end
året tidligere. Af disse ansøgere
står knap 1800 familier helt uden
selvstændig bolig. Det er også en
stigning i boligmangelen på 500 i
forhold til året før.
Albin 25 sælges
Grundet køb af anden båd sælges vores Albin 25. Båden er be-
liggende i Holsteinsborg og har følgende specifikationer:
Længde 25 fod, dybdegang 80 cm, motor 22 hk Albin diesel
med reversgear, 4-5 køjepladser i to kahytter, marinetoilet,
pantry komplet med kogeapparater og en del kogegrej, Eber-
spåcher oliefyr, sumlog, ferskvandstank (90 ltr.), gasolietank
(80 ltr.), komplet fortøjningsudstyr (ankre, fenders, tovværk
osv.) samt vinterpresenning, transportstativ og, hvis køberen
ønsker det, 10 fod slæbejolle.
Pris kr. 82.000.
Telefon nr. 1 41 16
VIKAR m/k
Meeqqat Illuat søger til omgående tiltrædelse m/k vikar for
Barnemedhjælper. Du må være indstillet på skiftende ar-
bejdstider og deltagelse i vore lejrture samt hvad der findes
af forefaldende arbejde på institutionen. Løn efter SIK ufag-
lært overenskomst.
For den rette medarbejder er det et spændende og afvekslen-
de arbejde.
Henvendelse om nærmere oplysninger på tlf. 2 22 33
8