Atuagagdliutit - 26.07.1979, Side 10

AG
. :
m
DET GRØNLANDSKE
OT TT7 a1TTTT?QT?T cif ab
ULJLDAiV 1 iDoE/LdiVAJD
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL l Færin-
gehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) til
grønlandske byer, der har havnetankaniæg for forsyning med
kysttanksskib.
kalåtdlit (iliamik
pigingneKatigigfiat
oliogssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
M S IRLA LUPE (tidJ. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit igdlo-
KarflnukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit imigagssanik perKu-
mausivilingnut.
Røde Kors Børnehjem,
Egedesminde,
tilbyder ledige stillinger
Tiltrædelse den 1. september 79 eller efter aftale.
1. stedfortræder lønr. 17.
Til Ungdoms afd. 1. afdelingsleder lønr. 14 og 1. Barnemed-
hjælper.
Vi er en institution, der er normeret til 36 børn og unge i alde-
ren fra 3 til 18 år fordelt i to afdelinger, der arbejder uafhæn-
gigt af hinanden, med det daglige pædagogiske arbejde. Ung-
domsafd. bebos af 12 unge i alderen fra ca. 14 til 18 år. Frem-
tidsplanerne for de to afd. er 2 levegrupper i ungdomsafd. og 3
familiegrupper i hovedbygningen, hvor de yngste børn bor.
Da vi er en institution, der i det næste års tid skal gennemgå
en såvel pædagogisk som bygningsmæssig omstrukturering,
lægges der vægt på, at evt. ansøgere er i besiddelse af person-
ligt initiativ og afklaring til samfundsproblematikken, ligele-
des vil grønlandsksproget ansøgere blive foretrukket.
Der anvises bolig over kommunens boligkontor og betaling
herfor sker iflg. gældende regler.
Ansættelse og aflønning for pædagoger, sker i henhold til af-
talen mellem M.f.G. og D.S.L., for barnemedhjælpere i hen-
hold til overenskomsten mellem M.f.G. og S.I.K.
Til ikke hjemmehørende ydes der fri oprejse og flytning, efter
2 års ansættelse fri hjemrejse. Ligeledes ydes der efter 12
mdr. ansættelse fri ferierejse til Danmark.
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse m.m. stiles til Tilsynsrådet for Røde Kors
Børnehjem, og sendes til Børnehjemmet, Høfdevej 19, Post-
box 12, 3950 Egedesminde.
Ansøgningsfristen udløber 14 dage efter denne annonces ind-
rykning.
Også mangel på »lokale«
lærere i canadiske skoler
Igloolik ligger på en ø ved Baffin
Island. Der bor omkring 750 men-
nesker, hovedsagelig fangere i by-
en. Af de 750 er der 200-300 børn,
og over 200 går i byens skole.
Derfor er skolen også byens aller-
største bygning med sine syv
klasseværelser, bibliotek og gym-
nastiksal.
Børnene begynder skolegan-
gen, når de er seks år. Inden sko-
legangens begyndelse er der mu-
lighed for at anbringe sit barn i
børnehave. Børnehaven er tilslut-
tet skolen. Men undervisningen
begynder først rigtigt med 1.
klasse. Dér begynder man at lære
tallene og alfabetet. Alfabetet er
atuarfik piniarnerdlo. atuartox KerKanTgpox.
Skolen eller fangstlivet. Eleven sidder i midten.
den canadiske syllabiske system,
hvor stavelser som f.eks. i,u,a; si,
su, sa; ngi, ngu, nga osv. skrives
med speciel tegnsætning.
Fra 1. til 3. klasse føres under-
visningssproget udelukkende på
modersmålet inuktitut, dvs. på
eskimoisk. Børnene lærer kun den
gamle form for skrift, syllabariet,
selvom canadiske eskimoer har
fået udviklet et skriftsprog med
romanske typer. Indbyggerne i
Igloolik har stemt om hvilke af de
to skal bruges i skolen. En af
grundene til valget af det gamle
system var, at folk ikke ønskede,
at skriften skulle fortrænges. Og
fordi de fleste, især de gamle ikke
kunne tyde de romanske typer.
Mangel på lærere
Den engelske undervisning be-
gynder fra 3. klasse. Der skal bør-
nene lære helt nye bogstaver. Un-
dervisningen foregår derefter på
engelsk og eskimoisk, indtil sko-
len slutter, dvs. 9. klasse. Man må
konstatere, at de fleste af fagene
foregår på engelsk. Grunden er ik-
ke helt ukendt her i landet. Der er
nemlig stor mangel på dobbelt-
sprogede lærere. Der er kun tre
uddannede eskimoiske lærere i he-
le skolen. Der er fem uuddannede
assistenter, der hjælper lærerne i
de mindste klasser.
Mangel på skolebøger
Der er stor mangel på eskimoiske
skolebøger. Det er mere ærligt at
sige, at der ikke findes eskimoiske
skolebøger. Derfor blev rektoren,
Jack Waye, meget forundret over
nogle grønlandske børnebøger,
som Karl Siegstad fra Egedes-
minde kommune havde med som
gave til skolen. »Helt Professio-
nelt« sagde han beundrende.
Waye nævnte endvidere, at der
er stor mangel på eskimoiske bør-
ne- og skolebøger i Canada. Der er
ikke én bog med syllabiske tegn.
Derfor laver lærerne selv deres
skolebøger eller — hæfter sam-
men med eleverne. De bliver en-
ten brugt i hele skolen eller i klas-
sen, hvor de er lavet. Til gengæld
mangler man ikke engelske skole-
bøger. Og den engelske dominans
bliver ikke opvejet, sålænge der
er mangel på eskimoiske skolebø-
ger og især dobbeltsprogede lære-
re.
Skolen er stor, rummelig, moder-
ne og flot. Der er placeret i byens
centrum. Til skolen hører »the
gym«, den store gymnastiksal.
Den optager ca. en tredjedel af he-
le skolen. Her er der muligheder
for basketball, vollyball, badmin-
ton og mange andre sportsgrene.
Under vores besøg overværede vi
en gymnastiktime. Der var gang i
»hesten«. Børnene var ivrige i at
springe over den. Pigerne konkur-
rerede med drengene og omvendt.
Ikke én havde gymnastiktøj på.
Alle havde deres almindelige
hverdagstøj på.
Mangel på vand gjorde, at der
ikke var mulighed for bad efter
gymnastiktimen. Byen Igloolik er
nemlig beliggende på en flad ø,
hvor der hverken er elve eller kil-
devand. Man er nødt til at grave
sig ned til grundvandet. Inden vi
rejste fra byen, var man i gang
med at grave efter grundvand ved
landingspladsen.
Derfor blev børnene nødt til at
beholde deres hverdagstøj til
gymnastiktimen. Og derfor så vi
ikke et baderum eller omklæd-
ningsrum på vores sight-seeing i
skolen.
De fleste børn har ingen mulig-
heder for at tage bad i deres hjem.
Følgen er, at de er snavsede, både
på kroppen og i tøjet. Kun i få hu-
se er der badeværelser, og i de hu-
se bor arbejdere, lærere og eng-
lændere.
Skolens betydning
Større børn må ofte ud på fangst-
ture sammen med familien. Der-
for er det ikke hver dag, man
kommer i skole, for jagten er vig-
tigere. Jagten dyrkes ikke for for-
nøjelsens skyld, men for at skaffe
»det daglige kød«, som er den vig-
tigste ernæring. Det må nødven-
digvis hentes ved jagt. Og det må
den vordende fanger lære. Derfor
bliver den ellers så vigtige skole
ikke altid passet. Det ved foræld-
rene, men de kan dårligt ændre
forholdene. Og de fleste forældre
ønsker netop, at deres børn bliver
fangere. Det er ikke kun forældre-
sujunigssame imaxa ilfniartitsissungor-
tugssax?
Måske bliver hun lærer i fremtiden?
ne, for børnene ønsker det nemlig
selv, selvom det giver en usikker
fremtid.
Tilgangen til de højere lærean-
stalter er derfor meget lav blandt
eskimoer i Igloolik. Børnene øn-
sker jo ikke at forlade by og hjem.
Resultatet er, at de fleste familier
er fangerfamilier, mens en meget
lille del af befolkningen ernærer
sig ved arbejde. Men så er de til
gengæld bedre stillet. De har bed-
re huse, de har råd til ting af bed-
re kvalitet, såsom sne-skootere,
radioer osv. og de har en bedre
løn.
Man må konstatere, at skole-
væsenet har haft en mindre be-
tydning i Canada end i Grønland,
men at indflydelsen er stigende.
(Denne konstatering gælder kun
for Iglooliks vedkommende, og
kun på grundlag af det, jag har
set og hørt.
rik.
10