Atuagagdliutit - 26.07.1979, Side 12

AG
På tærskelen til
vandkraft i Grønland
En beskrivelse af mulighederne og de hidtidige un-
dersøgelser
Af Peter Bach
Dette er den første af 3 artikler
om vandkraft i Grønland. Artik-
len vil omhandle de tekniske mu-
ligheder for at lave vandkraftan-
læg i Grønland og kort orientere
om de hidtidige undersøgelser. De
følgende artikler vil beskæftige
sig med afsætningsmulighederne,
de økonomiske forhold samt de
samfundsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for artiklerne er,
at der hidtil har været orienteret
meget lidt om de muligheder og
de problemer, som de forskellige
typer af vandkraftanlæg giver.
MULIGHEDERNE FOR VAND
KRAFT I GRØNLAND
I princippet er der kun to forud-
sætninger, der skal være opfyld-
te, for at det er teknisk muligt at
etablere et vandkraftanlæg: der
skal være tilstrækkeligt med
vand til rådighed, og det skal væ-
re muligt at opnå en vis faldhøjde.
Man skal ikke kende meget til de
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bejer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussaunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlémut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
topografiske og klimatiske for-
hold i Grønland for at være klar
over, at disse 2 forudsætninger
kan opfyldes mange steder. Selv
om man i mange år har været klar
over, at der var gode muligheder
for at etablere vandkraftanlæg i
Grønland, er det først i de senere
år, at man virkelig er begyndt at
undersøge disse muligheder nær-
mere. Baggrunden for den stigen-
de interesse skal søges dels i de
kraftigt stigende energipriser,
som fulgte i kølvandet af den så-
kaldte oliekrise, og dels i den sti-
gende interesse for at udnytte de
grønlandske råstoffer. Denne
udefra kommende interesse har
medført, at man i dag, så vidt jeg
kan bedømme, fra såvel de grøn-
landske politikeres som den grøn-
landske befolknings side har ret
store forventninger til vandkraf-
ten.
En indledende kortlægning i
1975 af de potentielle muligheder
viste, at der var meget gode mu-
ligheder for at lave store vand-
kraftanlæg i Vestgrønland. Kon-
kret lokaliserede man 16 anlæg,
som alle ville kunne producere
mere end 100 GWh/år. Tilsam-
men vil disse anlæg skønsmæs-
sigt kunne producere ca. 10
TWh/år (1 TWh = 1000 GWh =
109 kWh). Dette svarer til ca. 100
gange det nuværende elforbrug i
Grønland, og til sammenligning
kan det også nævnes, at det sva-
rer nogen-
lunde til halvdelen af elforbruget i
Danmark. Alle disse anlæg ligger
telefoninik atortOKartunut nalunaerut 1/8-mit Nuup telefoneKarfiane telefoninik atortOKartunut normut ingmfkut sulissuneKarnermut tungassut ukua 0019 0022 3ma 0055 atortineKalisåput nalunaerssusiat atånTtut nåpertordlugit. 0019-mut 3ma 0022-mut sianernerit akitsutitaKångitdlat. 0055-mut sianerneK akeKarpoK månåkut minutimut 2,55 migssåne
kukussunut normunik telefoninik ator- telegramit nalunae-
agdlagfik påsiniaivfik tulingnut agdlagfik telefoniutigalugit KUt8K
Nuk 0019 0019 0019 0022 0055
ManitsoK 0019 0019 0019 0022 0055
KangerdlugssuaK 0019 0019 0019 0022 0055
Sisimiut 14255 0019 14255 0022 0055
Påmiut 17255 0019 17255 0022 0055
K'eKertarssuatsiait 0019 0019 0019 0022 0055
Arsuk 0019 0019 0019 0022 0055
Kalåtdlit-nunåne nalunaerasuartauteKarfik, Nuuk
Meddelelse til telefonabonnenterne
Pr. 1 /8 indføres særtjenestenumrene 0019 — 0022 og 0055 for abonnenter under telefoncentralerne i Godthåb teledistrikt i henhold til nedenstående skema. Opkald til 0019 og 0022 vil være afgiftsfri. Opkald til 0055 takseres til takst 2, for tiden svarende til kr. 2,55 pr. minut.
Fejl- Nummer- Abonnent- Indtelef. Fr.
kontor oplysning kontor teleg. klokken
Godthåb 0019 0019 0019 0022 0055
Sukkertoppen 0019 0019 0019 0022 0055
Søndre Strømfjord 0019 0019 0019 0022 0055
Holsteinsborg 14255 0019 14255 0022 0055
Frederikshåb 17255 0019 17255 0022 0055
Fiskenæsset 0019 0019 0019 0022 0055
Arsuk 0019 0019 0019 0022 0055
Grønlands Televæsen, Godthåb
langt fra de grønlandske byer
(100 km eller mere), medens flere
af dem
ligger i nærheden af nogle af de lo-
kaliserede mineraler (jern, zink,
uran).
Der er, udover disse meget sto-
re anlæg, mulighed for at anlæg-
ge en hel række mindre anlæg.
Der er ikke blevet foretaget en sy-
stematisk kortlægning af disse
anlæg. Grønlands Tekniske Orga-
nisation (GTO) har dog — i en in-
tern rapport fra 1976 — beskrevet
4 anlæg, som ligger i nærheden af
nogle af de større byer. For kort
tid siden — som omtalt her i bla-
det — har Grønlands Geologiske
Undersøgelse (GGU) lavet en
kortlægning af hydrologiske bas-
siner i Vestgrønland. Denne un-
dersøgelse viser, at der er mange
potentielle muligheder for at lave
små vandkraftanlæg i nærheden
af byer og bygder. For at udtale
sig om de virkelige muligheder
kræves der dog mere detaljerede
undersøgelser.
Det kan i denne forbindelse
nævnes, at man i Norge og Sve-
rige for tiden arbejder med at eta-
blere en række små vandkraftan-
læg.
HVAD BESTÅR ET VANDKRAFT-
ANLÆG AF?
Et vandkraftanlæg består af 3 ho-
vedelementer: en kraftstation, et
tilløbsarrangement og et reser-
voir. Ved alle de hidtidige skitse-
rede projekter i Grønland har
man brugt højtliggende søer som
reservoirer. Formålet med et re-
servoir er at opsamle de store
vandmængder fra om sommeren
til brug i den øvrige del af året.
Når man benytter naturlige søer
som reservoirer, kan man i de fle-
ste tilfælde nøjes med en for-
holdsvis lille dæmning, og i nogle
tilfælde kan dæmningen endda
helt undværes. Tilløbsarrange-
mentet er i alle de hidtil skitse-
rede projekter udformet som en
tunnel, men denne kan også i nog-
le tilfælde udføres af stålrør kom-
bineret med en åben kanal. Kraft-
stationen, som skal ligge så lavt
som muligt for at udnytte den ful-
de faldhøjde, indeholder turbiner
og generatorer m.v.
De vandmængder, der udnyt-
tes, stammer fra nedbør over det
område, hvorfra vandet strøm-
mer ned til reservoiret (søen) og
derudover i nogle tilfælde fra af-
smeltning fra indlandsisen. Ved
de store anlæg, som for manges
vedkommende ligger ret langt in-
de i landet, udgør tilstrømningen
Peter Bach er civilingeniør og ansat ved
Institut for Samfundsfag på Danmarks
Tekniske Højskole, hvor han arbejder på
et forskningsprojekt om teknologi og
samfundsforhold i Grønland. Han arbej-
der bl. a. med de miljø- og samfunds-
mæssige konsekvenser af mineral- og
vandkraftprojekterne.
fra indlandsisen helt op til 90 % af
den samlede vandmængde.
I modsætning tn hvad man
umiddelbart skulle tro, er det selv
i et arktisk klima muligt at udnyt-
te vandkraftanlæggene hele året
rundt. Dette skyldes, at isen på
søerne højst bliver et par meter
tykt, og man kan derfor tappe
vand hele året, når blot indtaget
placeres tilstrækkeligt dybt.
DE HIDTIDIGE UNDER
SØGELSER
I statsligt regi startede vand-
kraftundersøgelserne i 1974 med
indledende kort-studier og teore-
tiske overvejelser. Feltarbejdet
startede i 1975, hvor man etable-
rede de første simple målestatio-
ner. De statslige undersøgelser
varetages af GTO og GGU. Der-
udover foretaget Kryolitselska-
bet Øresund selv undersøgelser i
nærheden af jernmalmforekom-
sten ved Isukasia.
Der er i perioden 1975-78 ud-
ført indledende forundersøgelser
ved 8 af de store anlæg og ved 3 af
de nævnte byanlæg. I de sidste år
har undersøgelserne specielt væ-
ret koncentreret om 4 store anlæg
(som ligger i nærheden af de kend-
te jern-, uran- og kromforekom-
ster eller som — for den sidstes
vedkommende — tænkes udnyt-
tet til en aluminiumsproduktion)
og om byanlægget nord for Hol-
steinsborg.
De beløb, der er blevet anvendt
til disse undersøgelser, har været
konstant stigende. I 1978 blev
der brugt ca. 6 mili. kr.
Afslutningsvis skal det næv-
nes, at det ved store vandkraftan-
læg — for at opnå et tilstrække-
ligt sikkert projekterings- og in-
vesteringsgrundlag — er nødven-
digt at lave forundersøgelser i ca.
10 år, inden man kan starte med
at bygge.
Peter Bach.
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste
Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer -
orgler - forstærkere • violiner - blæseinstrumenter og alle
andre musikinstrumenter samt noder.
Kort sagt ALT I MUSIK
Vi ekspederer hurtigt og momsfrit. Telegramadr.: CHRISMUSIC
12