Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 26.07.1979, Síða 14

Atuagagdliutit - 26.07.1979, Síða 14
AC. Spiritus og vold er yndede emner i de danske aviser - Vi må nok indrømme, at de emner, som vi præsenterer læser- ne for, har noget med medarbej- dernes personlige interesser at gøre. Hvis der på redaktionen er én, der ved meget om pruh-heste, så bliver der skrevet mere am ridesport. Ligesådan med grøn- landsstoffet. Lars Toft Rasmussen, studerende på Danmarks Jour- nalisthøjskole, har udarbejdet en rapport over danske dagblades dækning af grønlandsstoffet Grønlænderne er fordrukne og voldelige og kan ikke finde ud af noget selv. Det indtryk må de fleste i Danmark få, hvis de tror på deres daglige avis. Et blad som B.T. har for eksempel i foråret beskæftiget sig næsten lige så me- get med spiritusproblemer, krimi- nalitet og ulykker i Grønland som med hjemmestyret. Og mange af de danske provinsaviser priorite- rer sådanne emner næsten lige så højt. Det fremgår af en rapport, som netop er blevet udarbejdet på Danmarks Journalisthøjskole i Arhus. Som led i en opgave er de danske dagblades dækning af grønlandsstoffet blevet undersøgt nærmere. Syv danske aviser (Po- litiken, Berlingske Tidende, In- formation, Ekstra Bladet, B.T., Vestkysten og Holbæk Amts Ven- streblad) er blevet analyseret i perioden fra 1. januar til 10. maj i år, således at ialt 800 aviser er blevet gennemgået. Desuden er alle 49 dagblade blevet spurgt om hvordan de dækker grønlandsstoffet. Det vi- ser sig, at de kan inddeles i to grupper, som på mange områder adskiller sig fra hinanden: nem- lig i de, der har en medarbejder med en vis baggrund til at skrive om Grønland og de, som ikke har en sådan. SPRIT, VOLD OG ULYKKER Der er for eksempel forskel på, hvilke emner der falder i smag på redaktionerne af hver af de to typer aviser. Spiritusproblemer, vold og ulykker hører til blandt de mest populære i kategorien uden en grønlandsmedarbejder. Denne gruppe består af 35 blade, hvoraf langt de fleste er mindre provinsaviser. „Vestkysten" er en af dem. Over en trediedel (35 procent) af de artikler, der ikke handler om hjemmestyre i denne avis, drejer sig om det grønlandske samfunds skyggesider. B.T. er en af de landsaviser uden en grønlands- medarbejder, og her er forkær- ligheden for disse emner endnu større: næsten halvdelen (44 pro- cent) handler om dem. Når en avis ikke har en grøn- landsmedarbejder, er alternativet at benytte sig af telegramstof fra Ritzaus Bureau (RB). Her har medarbejderne bemærket, hvilke kategorier af stof, der falder i „kundernes" - de danske dagbla- des - smag: - Hvis man vil lave noget, der virkelig „sælger", så skal man skrive om noget, der bekræfter redaktionssekretærernes fordom- me. De går i al korthed ud på, at grønlænderne drikker, har køns- sygdomme og ikke kan klare sig selv. Derfor gik for eksempel om- Oversygeplejerske - Konstitueret afdelingssygeplejerske Sundhedsvæsenet Følgende tjenestemandsstillinger under sundhedsvæsenet i Grønland er ledig til besættelse. Oversygeplejerske med foreløbig placering i Holsteinsborg med tiltrædelse efter nærmere aftale. Konstitueret afdelingssygeplejerske med placering ved læ- geklinikken i Godthåb i perioden 1. oktober 1979—1. juli 1980. Stillingen som oversygeplejerske er klassificeret i den grøn- landske lønramme 21, og stillingen som afdelingssygeplejer- ske er klassificeret i den grønlandske lønramme 17. Til ikke- hjemmehørende tjenestemænd og tjenestemandslignende an- satte ydes grønlandsbonus. Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan und- tagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning svarende til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes, bedes dette anført i ansøgningen. Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbe- vis stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Sund- hedsbestyrelsen, Box 76, 3900 Godthåb. Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan eventuelt fremsendes telegrafisk. Ansøgningsfristen udløber den 20. august 1979. Atorfiit qulaani pineqartut pillugit erseqqinnerusumik paasi- niaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiqinninnik- kut. Rigsombudet i Grønland talen af spiritusrationeringen som varmt brød i de danske aviser. Men da den sidste opgørelse over kønssygdommene viste, at de er i aftagende, blev det dårlig nok om- talt nogen steder. Var det gået den anden vej, skulle det nok have fundet vej til avisernes spalter, siger Christian Mouritzen. - Han var RB’s korrespondent i Grøn- land i tre måneder i foråret. ET ÆG I NAKKEN De 14 danske aviser, der har en grønlandsmedarbejder, lægger ikke så megen vægt på at for- tælle om de negative sider af den grønlandske medalje. - Ved at skrive om mord, vold- tægt og spiritusproblemer be- kræfter man blot nogle forældede fordomme hos læserne, siger Po- litikens Erik Staffeldt for eksem- pel. Information lader af principi- elle grunde helt sådanne emner ligge: - Det er slet ikke dagligda- gen i Grønland, siger bladets grønlandsmedarbejder Philip Lauritzen. Han mener, at de ned- værdigende myter om grønlæn- derne har et politisk formål: Den holdning, som de afføder i Dan- mark, er et helt nødvendigt grundlag for den politik, som er blevet ført overfor Grønland. Rapporten fra Journalisthøj- skolen nævner i sin konklusion to eksempler på den danske presses skæve og fordomsfulde omtale af begivenheder i Grønland. Det ene er Anker Jørgensens besøg i Grønland. Her efterlod dagblade- nes reportager det indtryk i læ- sernes erindring, at statsministe- ren fik et æg i nakken - og ikke meget andet. De politiske resul- tater hæftede man sig ikke så meget ved. Det andet er omtalen af Aussi- vik samme år. Her fik myten om grønlændernes uduelighed ny næ- ring. Det, som læserne især be- mærkede, var, at der vistnok var mangel på mad i Qutdligssat - at grønlænderne altså ikke kan klare planlægningen af sådan et arran- gement. MOSKUSOKSER CONTRA POLITIK Der er også andre forskelle i de to grupper af dagblades måde at prioritere grønlandsstoffet på. - Hvor der ikke er en grønlands- medarbejder på redaktionen, er der således stor interesse for ar- tikler med et eksotisk eller ku- riøst præg - om kajakker og ko- nebåde, om moskusoksens udbre- delse i Nordøstgrønland, om grøn- landske juletraditioner og sådan noget. Til gengæld står der ikke mange linjer reel oplysning om politik i Grønland. Hvad partierne står for bliver i mange tilfælde kun for- klaret med enkelte ord. Atåssut kaldes i reglen for „moderat" eller „samhørighedsbevægelsen", uden at det uddybes nærmere. Siumut betegnes som „socialistisk" eller „moderat venstreorienteret", mens Inuit Ataqatigiit får hæftet be- tegnelsen „løsrivelsesbevægelsen" på sig. Fer størstedelen af de danske avislæsere gælder det altså, at de må bygge så godt som hele deres baggrundsviden om grønlandsk politik på sådanne korte udtryk. De fleste af landsaviserne gør meget mere ud af det. Men der er forskel på, hvem der får mest om- tale. Af den spalteplads, som bru- ges til konkret oplysning om par- tiernes synspunkter og til direkte citater af deres politikere, får Siu- mut, Sulissartut Partiat og Inuit Ataqatigiit hele 92 procent af pladsen i Information. I Berlingske Tidende er situati- onen den omvendte. Her er Atå- ssut det parti, der oftest kommer til orde. PRUH-HESTE OG GRØNLAND Læserne af dagbladene med en fast medarbejder til at skrive om Grønland får altså mindre at vide om ulykker, spiritusmisbrug og vold og mere at vide om po- litik. Disse læsere får i det hele taget mere at vide om Grønland. For som redaktionschef Mogens Ah- renkiel på Horsens Folkeblad for- klarer: En undtagelse fra denne regel er kun visse af de landsdækkende aviser. Her sætter man som regel en medarbejder på folketingsre- daktionen til at skrive om Grøn- land. Men ellers er den altså ofte lidt af en tilfældighed, når et blad har en fast linje i dets dækning af Grønland. Den almindeligste bag- grund for en eventuel grønlands- medarbejder er et ophold deroppe, hvilket har skabt en naturlig in- teresse. I næsten alle tilfældene ligger besøget dog over 10 år til- bage, hvilket er en lang tid for et område, hvor udviklingen går så hurtigt som på Grønland. GRØNLAND LIGGER SA LANGT VÆK Ritzaus Bureau har i de seneste år prioriteret stof om Grønland op og har fået en fast korrespondent i Nuuk (Godthåb). Særlig „fast" er stillingen dog ikke. Den er nemlig besat med en journalist-prakti- kant, som Skiftes ud hver tredie måned. Denne er dagbladenes eneste faste medarbejder i Grøn- land. Selv om Ritzau altså gør stadig mere ud af Grønland, kniber det lidt med interessen blandt bure- auets kunder. - Grønland ligger for langt væk, mener man på mange redaktioner. Sådan ræsonnerer man øjen- synligt på for eksempel Holbæk Amts Venstreblad. Folk på Hol- bæk-egnen ville gøre klogere i at holde et udenlandsk blad som Wa- shington Post, hvis de vil vide no- get mere om hjemmestyre. Deres lokale dagblad bragte kun ca. halvt så meget tekst om emnet som den kendte amerikanske avis. Efter folkeafstemningen i janu- ar flottede Holbæk-avisen sig dog ved på forsiden at bringe en arti- kel med en syvspaltet overskrift i to linjer: „Dannebrog stryges på Grønland fra 1. maj efter klart ja til hjemmestyre". Det var sådan set rigtigt nok. - Men Dannebrog blev nu da hejst igen den anden maj. Lars Toft Rasmussen. BT-me sulekataussup Kalåtdlit-nunåne angalanermine kingugdlerme nalunaerusiainit tigulågkat. agdlauserissame BT tainekarsimavoK avisit Kalåtdlit-nunåt pivdlugo påsisimassaKardluartunik ilångutagssiortoKångitsut ilåtut. Et skønsomt udpluk af BT's seneste reportagetur i Grønland. BT nævnes i artiklen som et af de blade, der ikke har en sagkyndig grønlandsmedarbejder. 14

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.