Atuagagdliutit - 26.07.1979, Síða 14

AC.
Spiritus og vold er yndede
emner i de danske aviser
- Vi må nok indrømme, at de
emner, som vi præsenterer læser-
ne for, har noget med medarbej-
dernes personlige interesser at
gøre. Hvis der på redaktionen er
én, der ved meget om pruh-heste,
så bliver der skrevet mere am
ridesport. Ligesådan med grøn-
landsstoffet.
Lars Toft Rasmussen, studerende på Danmarks Jour-
nalisthøjskole, har udarbejdet en rapport over danske
dagblades dækning af grønlandsstoffet
Grønlænderne er fordrukne og
voldelige og kan ikke finde ud af
noget selv. Det indtryk må de
fleste i Danmark få, hvis de tror
på deres daglige avis. Et blad som
B.T. har for eksempel i foråret
beskæftiget sig næsten lige så me-
get med spiritusproblemer, krimi-
nalitet og ulykker i Grønland som
med hjemmestyret. Og mange af
de danske provinsaviser priorite-
rer sådanne emner næsten lige
så højt.
Det fremgår af en rapport, som
netop er blevet udarbejdet på
Danmarks Journalisthøjskole i
Arhus. Som led i en opgave er
de danske dagblades dækning af
grønlandsstoffet blevet undersøgt
nærmere. Syv danske aviser (Po-
litiken, Berlingske Tidende, In-
formation, Ekstra Bladet, B.T.,
Vestkysten og Holbæk Amts Ven-
streblad) er blevet analyseret i
perioden fra 1. januar til 10. maj
i år, således at ialt 800 aviser er
blevet gennemgået.
Desuden er alle 49 dagblade
blevet spurgt om hvordan de
dækker grønlandsstoffet. Det vi-
ser sig, at de kan inddeles i to
grupper, som på mange områder
adskiller sig fra hinanden: nem-
lig i de, der har en medarbejder
med en vis baggrund til at skrive
om Grønland og de, som ikke har
en sådan.
SPRIT, VOLD OG ULYKKER
Der er for eksempel forskel på,
hvilke emner der falder i smag
på redaktionerne af hver af de to
typer aviser. Spiritusproblemer,
vold og ulykker hører til blandt
de mest populære i kategorien
uden en grønlandsmedarbejder.
Denne gruppe består af 35 blade,
hvoraf langt de fleste er mindre
provinsaviser.
„Vestkysten" er en af dem. Over
en trediedel (35 procent) af de
artikler, der ikke handler om
hjemmestyre i denne avis, drejer
sig om det grønlandske samfunds
skyggesider. B.T. er en af de
landsaviser uden en grønlands-
medarbejder, og her er forkær-
ligheden for disse emner endnu
større: næsten halvdelen (44 pro-
cent) handler om dem.
Når en avis ikke har en grøn-
landsmedarbejder, er alternativet
at benytte sig af telegramstof fra
Ritzaus Bureau (RB). Her har
medarbejderne bemærket, hvilke
kategorier af stof, der falder i
„kundernes" - de danske dagbla-
des - smag:
- Hvis man vil lave noget, der
virkelig „sælger", så skal man
skrive om noget, der bekræfter
redaktionssekretærernes fordom-
me. De går i al korthed ud på, at
grønlænderne drikker, har køns-
sygdomme og ikke kan klare sig
selv. Derfor gik for eksempel om-
Oversygeplejerske -
Konstitueret
afdelingssygeplejerske
Sundhedsvæsenet
Følgende tjenestemandsstillinger under sundhedsvæsenet i
Grønland er ledig til besættelse.
Oversygeplejerske med foreløbig placering i Holsteinsborg
med tiltrædelse efter nærmere aftale.
Konstitueret afdelingssygeplejerske med placering ved læ-
geklinikken i Godthåb i perioden 1. oktober 1979—1. juli
1980.
Stillingen som oversygeplejerske er klassificeret i den grøn-
landske lønramme 21, og stillingen som afdelingssygeplejer-
ske er klassificeret i den grønlandske lønramme 17. Til ikke-
hjemmehørende tjenestemænd og tjenestemandslignende an-
satte ydes grønlandsbonus.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan und-
tagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning svarende
til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse ikke
ønskes, bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbe-
vis stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Sund-
hedsbestyrelsen, Box 76, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 20. august 1979.
Atorfiit qulaani pineqartut pillugit erseqqinnerusumik paasi-
niaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiqinninnik-
kut.
Rigsombudet i Grønland
talen af spiritusrationeringen som
varmt brød i de danske aviser.
Men da den sidste opgørelse over
kønssygdommene viste, at de er i
aftagende, blev det dårlig nok om-
talt nogen steder. Var det gået
den anden vej, skulle det nok have
fundet vej til avisernes spalter,
siger Christian Mouritzen. - Han
var RB’s korrespondent i Grøn-
land i tre måneder i foråret.
ET ÆG I NAKKEN
De 14 danske aviser, der har en
grønlandsmedarbejder, lægger
ikke så megen vægt på at for-
tælle om de negative sider af den
grønlandske medalje.
- Ved at skrive om mord, vold-
tægt og spiritusproblemer be-
kræfter man blot nogle forældede
fordomme hos læserne, siger Po-
litikens Erik Staffeldt for eksem-
pel.
Information lader af principi-
elle grunde helt sådanne emner
ligge: - Det er slet ikke dagligda-
gen i Grønland, siger bladets
grønlandsmedarbejder Philip
Lauritzen. Han mener, at de ned-
værdigende myter om grønlæn-
derne har et politisk formål: Den
holdning, som de afføder i Dan-
mark, er et helt nødvendigt
grundlag for den politik, som er
blevet ført overfor Grønland.
Rapporten fra Journalisthøj-
skolen nævner i sin konklusion to
eksempler på den danske presses
skæve og fordomsfulde omtale af
begivenheder i Grønland. Det ene
er Anker Jørgensens besøg i
Grønland. Her efterlod dagblade-
nes reportager det indtryk i læ-
sernes erindring, at statsministe-
ren fik et æg i nakken - og ikke
meget andet. De politiske resul-
tater hæftede man sig ikke så
meget ved.
Det andet er omtalen af Aussi-
vik samme år. Her fik myten om
grønlændernes uduelighed ny næ-
ring. Det, som læserne især be-
mærkede, var, at der vistnok var
mangel på mad i Qutdligssat - at
grønlænderne altså ikke kan klare
planlægningen af sådan et arran-
gement.
MOSKUSOKSER CONTRA
POLITIK
Der er også andre forskelle i de
to grupper af dagblades måde at
prioritere grønlandsstoffet på. -
Hvor der ikke er en grønlands-
medarbejder på redaktionen, er
der således stor interesse for ar-
tikler med et eksotisk eller ku-
riøst præg - om kajakker og ko-
nebåde, om moskusoksens udbre-
delse i Nordøstgrønland, om grøn-
landske juletraditioner og sådan
noget.
Til gengæld står der ikke mange
linjer reel oplysning om politik i
Grønland. Hvad partierne står for
bliver i mange tilfælde kun for-
klaret med enkelte ord. Atåssut
kaldes i reglen for „moderat" eller
„samhørighedsbevægelsen", uden
at det uddybes nærmere. Siumut
betegnes som „socialistisk" eller
„moderat venstreorienteret", mens
Inuit Ataqatigiit får hæftet be-
tegnelsen „løsrivelsesbevægelsen"
på sig.
Fer størstedelen af de danske
avislæsere gælder det altså, at de
må bygge så godt som hele deres
baggrundsviden om grønlandsk
politik på sådanne korte udtryk.
De fleste af landsaviserne gør
meget mere ud af det. Men der er
forskel på, hvem der får mest om-
tale. Af den spalteplads, som bru-
ges til konkret oplysning om par-
tiernes synspunkter og til direkte
citater af deres politikere, får Siu-
mut, Sulissartut Partiat og Inuit
Ataqatigiit hele 92 procent af
pladsen i Information.
I Berlingske Tidende er situati-
onen den omvendte. Her er Atå-
ssut det parti, der oftest kommer
til orde.
PRUH-HESTE OG GRØNLAND
Læserne af dagbladene med en
fast medarbejder til at skrive om
Grønland får altså mindre at vide
om ulykker, spiritusmisbrug og
vold og mere at vide om po-
litik.
Disse læsere får i det hele taget
mere at vide om Grønland. For
som redaktionschef Mogens Ah-
renkiel på Horsens Folkeblad for-
klarer:
En undtagelse fra denne regel
er kun visse af de landsdækkende
aviser. Her sætter man som regel
en medarbejder på folketingsre-
daktionen til at skrive om Grøn-
land.
Men ellers er den altså ofte lidt
af en tilfældighed, når et blad har
en fast linje i dets dækning af
Grønland. Den almindeligste bag-
grund for en eventuel grønlands-
medarbejder er et ophold deroppe,
hvilket har skabt en naturlig in-
teresse. I næsten alle tilfældene
ligger besøget dog over 10 år til-
bage, hvilket er en lang tid for et
område, hvor udviklingen går så
hurtigt som på Grønland.
GRØNLAND LIGGER SA LANGT
VÆK
Ritzaus Bureau har i de seneste år
prioriteret stof om Grønland op og
har fået en fast korrespondent i
Nuuk (Godthåb). Særlig „fast" er
stillingen dog ikke. Den er nemlig
besat med en journalist-prakti-
kant, som Skiftes ud hver tredie
måned. Denne er dagbladenes
eneste faste medarbejder i Grøn-
land.
Selv om Ritzau altså gør stadig
mere ud af Grønland, kniber det
lidt med interessen blandt bure-
auets kunder. - Grønland ligger
for langt væk, mener man på
mange redaktioner.
Sådan ræsonnerer man øjen-
synligt på for eksempel Holbæk
Amts Venstreblad. Folk på Hol-
bæk-egnen ville gøre klogere i at
holde et udenlandsk blad som Wa-
shington Post, hvis de vil vide no-
get mere om hjemmestyre. Deres
lokale dagblad bragte kun ca.
halvt så meget tekst om emnet
som den kendte amerikanske
avis.
Efter folkeafstemningen i janu-
ar flottede Holbæk-avisen sig dog
ved på forsiden at bringe en arti-
kel med en syvspaltet overskrift i
to linjer: „Dannebrog stryges på
Grønland fra 1. maj efter klart ja
til hjemmestyre".
Det var sådan set rigtigt nok. -
Men Dannebrog blev nu da hejst
igen den anden maj.
Lars Toft Rasmussen.
BT-me sulekataussup Kalåtdlit-nunåne angalanermine kingugdlerme nalunaerusiainit tigulågkat. agdlauserissame
BT tainekarsimavoK avisit Kalåtdlit-nunåt pivdlugo påsisimassaKardluartunik ilångutagssiortoKångitsut ilåtut.
Et skønsomt udpluk af BT's seneste reportagetur i Grønland. BT nævnes i artiklen som et af de blade, der ikke
har en sagkyndig grønlandsmedarbejder.
14