Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 26.07.1979, Qupperneq 24

Atuagagdliutit - 26.07.1979, Qupperneq 24
AG Kredsretterne fik først hjemmestyre Grønlands Landsret har netop af- sluttet det treårlige møde med kredsdommere fra hele Grønland. I mødet deltog som gæster med- lemmer af det grønlandske lovud- valg, der består af en række frem- trædende danske jurister. Mødet blev afholdt på højsko- len i Sisimiut (Holsteinsborg). Kredsdommer Frederik Møller bød velkommen til byen, og lands- dommer Erik Schack indledte med at understrege landsrettens og kredsretternes alvorlige man- gel på personale. Systemet med deltidsansatte kredsdommere vil kun kunne klare det voksende an- tal sager, hvis de centrale og kom- munale myndigheder stiller flere midler til rådighed for retterne i form af arbejdstid og personale- bevillinger, sagde han. PAPIRLØSE ÆGTESKABER På mødet gennemgik formanden for lovudvalget Jørgen Trolle ju- ridiske spørgsmål omkring papir- løse samlivsforhold. Både i Grøn- land og Danmark lever i dag man- ge par sammen uden vielsesat- test. Det rejser typisk en række problemer for kvinden, der i til- fælde af samleverens død risike- rer, at andre arver det meste af ejendelene. Og for manden vil det typisk være et problem, hvis par- terne går fra hinanden i levende live, at han ikke umiddelbart kan få forældremyndigheden over no- gen af børnene. GRØNLANDSK HJEMMESTYRE STARTEDE MED KREDSRETTERNE Professor Agnete Weis Bentzon, der har fulgt retsplejens udvik- ling i Grønland siden 1948, rede- gjorde for hovedresultater af den store undersøgelse af retternes udvikling gennem de forløbne 25 år. Bogen, der er i to bind, udkom- mer den 15. september i år med titlen: Ret og Reformer. Den vi- ser, at kredsretterne er et af de få områder i det grønlandske sam- fund, hvor grønlænderne selv gennem hele perioden har haft en afgørende indflydelse på styrin- gen af udviklingen. Det er ikke for meget sagt, at hjemmestyret startede med retterne. Fire femte- dele af den samlede funktionstid for retterne har været med grøn- landsk retsledelse. Det har bety- det, at befolkningen med tillid og tryghed har kunnet acceptere ret- ternes afgørelser. Kredsdomme- rens personkendskab og hans sproglige baggrund har sikret en retfærdig afgørelse. LÆGDOMMERE SIKRER GRØN- LANDSK RETSOPFATTELSE På ulovgivne områder har de grønlandske lægdommere truffet afgørelser på grundlag af grøn- landsk retsopfattelse. Her ville en udsendt jurist være henvist til at støtte sig til dansk retsopfattelse, og på disse områder kan der være en betydelig forskel. På de lov- dækkede områder er det i den ud- flydende og fortolkede virksom- Ved kredsdommermødet i Sisi- miut (Holsteinsborg) i dagene 3.- 15. juli deltog kredsdommere fra Nanortalik, Qaqortoq (Juliane- håb), Nuuk (Godthåb), Manitsoq (Sukkertoppen), Qasigiånguit (Christianshåb), Qeqertarssuaq (Godhavn), Ausiait (Egedesmin- de), Umanaq og Scoresbysund, men der manglede deltagere fra Thule, Upernavik, Påmiut (Frede- rikshåb), Ilulfssat (Jakobshavn) og Angmagssalik. Det er Grønlands Landsret, der står som arrangør af mødet, der sidst har fundet sted for tre år si- den. Man diskuterede bl. a. ret- tens fremtid, og herom siger FOTO og SMALFILM De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! De sparer fra 20—50 pct. på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas- ses arbejde i sort/hvid eller farve -r- vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelses- materiale! Chr. Richardt Vs FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres . . eksperter i hurtig og sikker forsendelse! hed, at lægdommerne med den lo- kale forankring øser af andre kil- der end udsendte jurister ville ha- ve til rådighed. FORÆLDRES ANSVAR Synet i Grønland på forældres an- svar for deres børns skadegøren- de handlinger er ikke sammenfal- dende med dansk opfattelse. Alle kredsdommerne understregede derfor, at man skal være forsigtig med på dette område at overføre dansk rets regler til Grønland. FADERSKABSSAGER I faderskabssager gik man deri- landsdommer Erik Schack til AG: — Det er selvsagt af meget stor betydning, at alle kredsdommere mødes hvert andet eller tredie år. Det er næsten den eneste vejled- ning og orientering, kredsdom- merne har mulighed for at få sam- let, og den eneste mulighed for at få drøftet forskellige principielle sager med os og med hinanden. Men det viser sig gang på gang, at det kan være meget svært for kredsdommerne at få fri fra deres arbejde til sådanne møder. Det er som om der er en manglende for- ståelse og interesse, både blandt politikerne og befolkningen, for kredsdommernes arbejde. Det samme gælder bisiddere og doms- mændenes arbejde. Men det er jo et borgerligt ombud, som kræver en stor arbejdsindsats. Rack mig'Sony Hi-Fi pladespiller PS-313 FA. Direkte drevet, fuldautomatisk med magne-disc-scrvosystem. Frontbetjent med stroboskop-lys for hastigheds- regulering. Forstærker TA-313. Hi-Fi stereo. 2X25 watt ved 8 ohm (DIN). Alle funktioner kan mixes med mikrofon. Tilslutning for 2 sæt hojttalere. Klikind- delt volumenkontrol. T\iner ST-313 L. Hi-Fi stereo. Bolgeomrader: FM. stereo mono. MB. LB. KB. Program sensor system med AM-muting for automatisk skift mel- lem langbølge og FM under tuning. 2 VU metre. Kassettedeck TG-U2. Frontbetjening. Dolby-B stojreduktionssystem. Servostyret motor. Band- typevælgere for 3 bandtyper. Fuldaut. stop ved bandudlob. 2 store VU-metre. Rack SU-2. Smart og sort. kr............................ 6.180,- SONY Nota-Bene Bos 105 Toli. 2 18 22 . Godthlt mod ind for at indføre de danske regler, hvorefter retten dømmer til faderskab eller til frifindelse. Reglerne om bidragspligt bør af- skaffes og begrundelsen er, at der efter naturen jo kun er een fader, og at sager, hvor der er flere fa- derskabsmuligheder er blevet sjældnere på grund af brug af spi- ral og anden prævention. Ved mødets afslutning fremhæ- vede kredsdommer Hans Johan- sen fra Umanaq betydningen af, at de grønlandske lægdommere gennem kredsdommermøderne får mulighed for i fællesskab at præge udviklingen. VANSKELIGT AT HVERVE KREDSDOMMERE — Og den manglende interesse er nok også grunden til, at det er så vanskeligt at hverve nye kreds- dommere, bisiddere og doms- mænd. Fortsætter det på samme måde kan man blive nødsaget til at erstatte de grønlandske læg- dommere med danske jurister, som måske vil forsøge at få det grønlandske retsvæsen til at har- monere mere med det danske. Det vil være et stort tilbageskridt for den grønlandske retspleje. Rets- væsenet i Grønland har jo netop været det første, der har været hjemmestyret. Det er lavet udfra grønlandsk tradition og grøn- landsk tænkemåde, siger Erik Schack. UDSULTET ØKONOMISK — Retsvæsenet bliver også udsul- tet rent økonomisk. Retterne kla- rer sig med et budget på omkring seks millioner kroner om året. Hver by har en fastansat sekre- tær og kredsdommerne bliver af- lønnet med et fast, månedligt ho- norar, beregnet efter byens ind- byggertal. Der betales så et hono- rar for hvert møde i retten. Men det stigende antal sager kræver mere tid og flere penge. — Hvad kræves der af en kredsdommer? — Det skal være agtede bor- gere, helst dobbeltsprogede, der har et godt kendskab til forhol- dene på stedet. Det er landsdom- meren, der udpeger en ny kreds- dommer efter indstilling af den tidligere kredsdommer, og en pe- riode er på fire år. Der er en del, der fortsætter i flere perioder. En- kelte af kredsdommerne er re- krutteret af kredsrettens eget personale. Det betyder, at retten reelt mister en medarbejder til det daglige arbejde. FÅ ANKESAGER — Hvilke sager behandler kreds- retterne? — Kriminalsager, skiftesager, færdselssager, faderskabssager og andre civile sager. Og langt de fleste sager bliver afgjort i kreds- retterne. Her er der mellem 4.000 og 5.000 sager om året, og det er kun ca. 10 procent heraf, der bli- ver anket til landsretten. Det vi- ser, at de implicerede er tilfredse med kredsretternes afgørelser. — Hvad kan man gøre for at få politikerne og befolkningen til at interessere sig lidt mere for rets- væsenet? — Her kunne pressen nok hjæl- pe til ved at oplyse lidt mere om, hvad der egentlig foregår i retten i al almindelighed, og ikke kun be- skæftige sig med de sensationelle sager som f. eks. drab, slutter Erik Schack. mh lei en bil nu derhjemme så står den parat til Dem når D„e. kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto) jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO Manglende forståelse for rettens arbejde - Det er vanskeligt at skaffe kredsdommere, og hvis det fortsætter kan konsekvensen blive, at lægdommerne må erstattes af danske jurister, siger landsdommer Erik Schack 24 J

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.