Atuagagdliutit - 13.09.1979, Síða 12

AG
Glæde koster ingenting
— Siger sangeren Rasmus Lyberth bl. a. til
AG. Og det bliver sikkert titlen på hans nye
plade, som han har fundet inspiration til un-
der en rejse i Sydgrønland.
At han ser godt ud, kan man ikke
komme uden om. At han også har
en meget stærk udstråling og var-
me, levende øjne er man ikke i
tvivl om, når man sidder overfor
ham. Og at hans stemme er føl-
som og kraftig ved alle, der ken-
der ham fra plader og radio.
Det er Rasmus Lyberth, 28 år,
sanger, skuespiller, poet m.m.,
som netop er kommet hjem fra sin
første tourné i Grønland. Sam-
men med komikeren og entertai-
neren Kristian Egede, har han i
knap en måned besøgt tolv byer
og bygder fra Nuuk (Godthåb) til
Augpilagtoq i det allersydligste
Grønland. Så nu har sydgrønlæn-
derne også set ham. Til AG for-
tæller Rasmus Lyberth bl. a.
Første tourné
i Grønland
— Jeg var lidt bange for at synge
for mit eget folk, for at komme ud
og møde folk i bygderne og se,
hvordan de modtog mig. Jeg har
jo mest sunget i Danmark for et
helt andet publikum. Mange ste-
kilisautitårniarnermut
aningaussatmigssa«
pigingneKataulernigssamik
soKutigingnigkuvit — piging-
neKataunermut aningaussal?-
nerit atause« 5.000 kr-lik.
amerdlanerussunik påsissu-
tigssaKarusugkuvit agdlagfi-
gitigut.
kilisautinut
aningaussalTssarfik
Box 338.3900 Nuuk . Tlf. 2 14 42
TRAWLER
Investering
er du interesseret i at blive
anpartshaver
ANPARTER å kr. 5.000,-
Såfremt du ønsker yderligere
oplysninger, så skriv til os:
Investering i Trawler
Box 338.3900 Godthåb
Tlf. 2 14 42
der her kender folk mig kun fra
plader.
Men det var en meget, meget
stor oplevelse, og vi fik en dejlig
modtagelse alle steder. Vi havde
alle tiders samarbejde, Kristian
Egede og jeg. Vi supplerede hin-
anden godt, en tilpas blanding af
alvor og humor. Næsten alle be-
boerne kom til vores forestillin-
ger, som blev holdt rundt om-
kring i forsamlingshusene. Nogle
steder lukkede de fabrikken,
mens vi optrådte, og så åbnede de
igen bagefter. For folkene i de
mindre byer og bygder er jo ikke
forvænt med, at der kommer
kunstnere ud til dem. Nogle så på
mig som en slags idol. De skulle
røre ved mig, og de var glade for
at se mig i virkeligheden. Ellers
kendte de kun min stemme. Men
samtidig betragtede de mig også
som én, de på en eller anden måde
kendte og betroede mig mange
ting, som en ven.
Bygdemusik
— Jeg fandt også ud af, at der er
stor forskel på de forskellige byg-
der. Det er som om hver bygd har
sin egen sjæl. Den fred og ro, der
er i bygderne, de mennesker og
det de selv har bygget op med
egne hænder, det inspirerer mig
meget. Min næste plade bliver
med bygdemusik. For tiden arbej-
der jeg meget, faktisk mest, med
musikken. Jeg har masser af mu-
sik i mig, jeg drømmer om musik.
Jeg tænker på at lave pladen sam-
men med Sebastian, det har vi
snakket om. Han skal være pro-
ducer, og jeg skal synge og spille.
— Jeg har tænkt mig, at pla-
dens titel skal være »Glæden ko-
ster ingenting« — for det er jo rig-
tigt, ikke? Jeg har aldrig tjent
penge på min musik. En gang
imellem kunne jeg godt tænke
mig at have masser af penge, så
jeg kunne have det behageligt og
så jeg ikke behøvede at tænke på,
problem
ROMNEY
HALLEN

H. J. HANSEN
A KTIESELSKAB
RING:
(09)118383
HAVNEGADE 110 • 5000 ODENSE C
nunaKarfit nipilerssugkamut nutåmut isumagssarsisip3nga. (åssilfssoK: LILI.
Bygderne har inspireret mig til ny musik. (Foto: LIL).
hvor jeg skulle få til maden næste
dag. Men når døren til det forjæt-
tede land er lige ved at åbne sig,
bremser jeg altid mig selv. Jeg vil
blive ved med at være mig selv,
jeg har lyst til så mange ting. Og
jeg har også set, hvordan det er
gået nogle af mine sangvenner i
Danmark! Min næste plade bliver
anderledes, fordi jeg laver tingene
her i landet, hvor jeg kan mærke
folks tanker. Mange af de andre
sange har jeg lavet ude, og de
handler meget om længslen efter
mit land.
Dramatik kan bruges
til meget
— Du er også færdig med din ud-
dannelse som skuespiller på Tu-
kaq-teatret. Vil du lave teater
her?
— Nej, det tror jeg ikke. Vi fire
skuespillere, der blev færdige, bor
nu forskellige steder i Grønland,
og vi ser ikke hinanden. Jeg kan
ikke lave noget alene, men den ud-
dannelse kan bruges til mange
ting. Jeg har lært at bruge min
krop og udtrykke mig på mange
forskellige måder. Det kan bruges
i andre sammenhænge. Jeg har
her i sommer undervist unge men-
nesker på Knud Rasmussens Høj-
skole i Sisimiut (Holsteinsborg) i
dramatik, i gamle grønlandske
sagn. Og det kan jeg godt, jeg
kan godt undervise. De fleste
mennesker har et talent, det gæl-
der bare om at få det frem. Jeg
har også selv udviklet mig meget,
og jeg kan nå meget længere. Jeg
kunne godt tænke mig at blive
uddannet som operasanger. Det
har jeg stemme til, men jeg ved
bare ikke, hvad jeg skal bruge det
til, siger Rasmus Lyberth og gi-
ver os en prøve på, hvor dyb hans
stemme kan være.
Rasmus Lyberth har i år søgt
ind på den grafiske højskole iNu-
uk. Han vil også gerne lære at ud-
trykke sig godt med hænderne. —
Men jeg ved ikke, om det bliver i
år eller til næste år, siger han.
— Når man ser dig synge, kan
man ikke undgå at lægge mærke
til dine karakteristiske kæbebe-
vægelser. Hvorfor gør du det?
Selvlært
— Vi har jo ingen musikskole her,
og jeg har lært mig selv at synge.
Og når jeg ikke kan få tonerne
frem på den måde, jeg gerne vil,
gennem struben, må jeg finde
frem til andre bevægelser for at få
den rigtige lyd frem — det er der-
for. Jeg har lært at synge i mit
hus, i mit eget paradis, hvor jeg
får en fantastisk støtte af min ko-
ne og mine børn. Det betyder alt
for mig, og min kone er meget tål-
modig. For at min stemme skal
blive rigtig god til den næste pla-
de, vil jeg hverken ryge eller drik-
ke det næste år.
Hvad er sangens år?
— Det der med Sangens år forstår
jeg ikke rigtigt. Hvad mon det er,
man vil med det? siger Rasmus
Lyberth. — Der burde da vises et
eller andet initiativ fra dem, der
har bestemt det. Noget som kun-
ne give noget til alle de, der ikke
er så heldige at gå på en højere
uddannelse, hvor man får musik-
undervisning. I skolerne, f. eks.
Og hvis jeg var kulturminister,
ville jeg lave en sammenslutning
for sangere og musikere i Grøn-
land. Den skulle bl. a. sørge for, at
man, ligesom danske kunstnere,
fik penge, når deres musik bliver
brugt i Grønlands Radio. Som det
er nu får vi ingenting. Det er også
derfor, jeg har stoppet brugen af
mine plader i radioen her.
— Du var ikke med til Aussi-
vik?
— Nej, men jeg synes det er en
god idé, selv om den kun er for en
lille del af befolkningen. Jeg gav
da også en gratis koncert til for-
del for Aussivik 79, men jeg blev
ikke inviteret til at komme derop,
og jeg havde ikke råd til selv at
betale den dyre rejse.
— Vil du blive i Grønland?
— Ja, jeg er flyttet tilbage for
at blive. Jeg vil også gerne til Øst-
kysten og til Nordgrønland. Men
det må vente. Det er så meget an-
derledes end Sydgrønland. Og
indtrykkene fra den tur skal først
lige sætte sig, slutter Rasmus Ly-
berth.
mh
12