Atuagagdliutit - 13.09.1979, Page 16

I atuartartut agd/aga/t. læserne skriver
Mere p j ank
Jeg skal besvare den del af Lars-
Erik Rybros indlæg (AG nr. 32)
der vedrører mit indlæg om ny-
norsk. Til det øvrige bemærker
jeg bare at en dansker i Grønland
godt kan interessere sig for den
moderne grønlandske kultur uden
at prale af det og uden at det be-
tyder at han/hun vil være grøn-
lænder. Det burde en borger i
Grønland kunne forstå.
Det er jo en kendsgerning at
Danmark har været kolonimagt
for både Grønland, Island, Fær-
øerne og Norge, og at dansk og
Danmark ikke er ubetinget velset
nogen af stederne. Grønlænderne
kunne sikkert lære meget af deres
nordatlantiske naboer (og om-
vendt), og kontakten ville givet-
vis blive livligere, hvis man gjor-
de lidt for at komme hinanden
sprogligt imøde. Afstanden mel-
lem yderpunkterne dansk og is-
landsk er større end afstanden
mellem dansk og svensk, javist,
men til gengæld findes der et vel-
defineret mellemsprog imellem
dansk og islandsk, nemlig det
norske landsmål.
Skandinaver taler sammen på
»skandinavisk«, og det vil for
danskernes vedkommende i sær
sige at de taler tydeligere end de
plejer og at de undgår de mange
specielle danske ord af plattysk
oprindelse. Der undervises ikke i
»skandinavisk« i den danske sko-
le, der undervises en smule i
svensk og norsk, og så lader man
de unge selv finde ud af resten —
med stærkt vekslende held. Jeg
har da engang måttet tale engelsk
til en svensker.
I den grønlandske skole kunne
jeg som sagt tænke mig at man
erstattede tysktimerne med timer
i norsk landsmål = nynorsk =
»nordatlantisk«. For elever, der
kan dansk vil nynorsk være lette-
re end tysk, så de vil kunne lære
meget mere af det på samme tid.
Og det vil være nyttigere for dem.
Hvorfor skal den grønlandske
skole også have nøjagtig samme
fagfordeling som den danske? Det
gale i udviklingen heroppe er vel
netop at man har villet kopiere
Danmark for meget. Naturligvis
skal grønlænderne »selv« bestem-
me, men andre har da lov at stille
forslag — vel at mærke hvis de
kan gøre det på en sober måde!
Gad vidst forresten hvad Rybro
mener at »danskerne« i Grønland
har fået stemmeret for.
Jeg ved ikke hvordan man hur-
Jeg er fortørnet over hans svar,
da han sidder i en stor stilling,
og jeg kan kun betragte hans
svar som en bagatellisering af
forholdene. Hans svar indehol-
der også urigtigheder. Jeg har
ellers andre og vigtigere ting
at tage mig af end at svare
Thue Christiansen, men da det
er blevet nødvendigt, vil jeg
svare følgende:
1. Jeg nævnte ikke Thue Chri-
stiansens person med et ord i
mit indlæg, men jeg skrev: -
„Vores landsstyremand for kul-
turelle anliggender. Det drejede
sig ikke om navne, men om stil-
linger.
2. Det er meget skuffende, at
min hukommelse har svigtet så
meget. Thue Christiansen sag-
de jo, at han ikke var blevet
spurgt om radio-udsendelserne.
Men jeg mener bestemt at have
hørt, at han blev spurgt af en af
journalisterne, hvilken mening
han havde om udsendelsernes
forkortelse i sommerperioden. -
Og han svarede, at han ikke på
nuværende tidspunkt ville ud-
tale sig, før han havde holdt
møde med forretningsudvalget.
3. Thue Christiansen skriver, at
jeg beklagede hans „manglende
direktiver". Jeg ledte efter or-
det direktiver i mit indlæg,
men jeg fandt ikke dette ud-
tryk. Jeg skrev: - „har vores
landsstyremand for kulturelle
anliggender ikke en selvstæn-
dig mening?". Jeg tænkte ikke
på hans kommende beslutning.
Jeg var kun interesseret i hans
mening. Jeg mener, at når han
har en så indflydelsesrig stil-
ling, kan han også have en selv-
stændig mening, selv om man
ikke har holdt møde i forret-
ningsudvalget. En sådan udta-
lelse var da mulig, da landssty-
tigt fremskaffer danske eller
grønlandske lærere der kan un-
dervise i nynorsk, og på det
punkt kunne man kritisere min
ide — eller henvise den til aften-
skole og selvstudium. Når jeg
fremsætter sådan en »tåbelig« og
»pjanket« ide er det også nok så
meget for at trække nogle per-
spektiver op, for at pege på en an-
den horisont end den kendte
snævre danske.
Henrik Aage sen
remanden senere sagde sin me-
ning om timelærernes forhold.
Hvorfor vil du så ikke gøre det
samme om radioudsendelserne.
Du blev ikke bedt om at tage en
beslutning, derfor har det ikke
været nødvendigt at udtale dig
sådan „undgår diktatorisk be-
handling".
4. Du skrev: „Radiomedarbej-
dernes ferieplan blev behandlet
og godkendt af den daværende
rradiostyrelse, hvor Otto Sand-
green selv sad," og „ved gen-
nemgang af referatet fra radio-
styrelsens møde i marts måned
sidste år, hvor ferieplanen drøf-
tedes, kan jeg kun finde en en-
kelt bemærkning fra Otto
Sandgreen, som har accepteret
løsningen i juli måned".
Men ....
Det rigtige hændelsesforløb
er sådan:
Planen om forkortede udsen-
delser i sommerperioden i
Grønlands Radio blev fremlagt
for programudvalget den 5.
marts 1979 i forbindelse med
programudvalgets ordinære
møde. Og, som jeg skrev i mit
indlæg i Grønlandsposten, ac-
cepterede flertallet af udvalgets
medlemmer det fremlagte for-
slag, selv om flertallet af ud-
valgets medlemmer langt fra
var glade for forslaget. Jeg selv
var blandt dem, der ikke accep-
terede forslaget (hvis jeg ikke
var alene). I mødereferatet
står der: „Otto Sandgreen blev
overrasket og beklagede sig
over forslaget og ønskede ellers,
at forkortelse af udsendelserne
burde undgås". Videre står der
i mødereferatet: „Men han vil
være enig i, at planen fremlæg-
ges som forslag i radiostyrel-
sen".
Jeg kan komme med oplys-
I
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
ninger, som ikke står i mødere-
feratet, men som er sandfærdi-
ge. Efter mødet i programud-
valget bemærkede radiofoni-
chefen, at forslaget i sin nuvæ-
rende udformning blot kunne
fremlægges som et forslag i ra-
diostyrelsen.
Radiostyrelsen påbegyndte
sin møderække den 15. og 16.
marts, og som formand for pro-
gramudvalget var det min pligt
at redegøre for forslagets be-
handling i programudvalget. -
Jeg nævnede her min modstand
overfor forslaget, og i radiosty-
relsens mødereferat kan det ses,
med hvilken modstand forsla-
get blev modtaget af medlem-
merne. Da man stærkt gik ind
for bevarelse af radioavisens
middagsudsendelse, sagde ra-
diofonichefen, at der var mulig-
hed for en forkortet udsendel-
se af middagsradioavisen. -
Først derefter var Otto Sand-
green glad for beslutningen. -
Altså. Jeg blev glad over, at der
kommer en radioavis i middags-
pausen. Hvad ellers?
Hvis du ikke har læst pro-
gramudvalgets mødereferater,
så giv ikke mig skylden herfor.
Og hvis der skulle være pas-
sager i mødereferaterne, som er
utydelige, så giv heller ikke
mig skylden for det. Men jeg
mener, at hvis man læser refe-
raterne godt, så kan de ikke
misforstås. Hvis jeg bliver be-
skyldt på et sagligt og rigtigt
grundlag, vil jeg omgående ac-
ceptere beskyldningerne. Der-
for har jeg meget svært ved at
forstå, at du skriver: „Derfor
er det ikke pænt, at Otto Sand-
green vil kaste skylden over på
andre uskyldige. Otto, det er
dig, som skal beklage din uhel-
dige afgørelse i stedet for at
vaske dine hænder".
Jeg forstår ikke den udtalel-
se.
Jeg vil ikke løbe fra ansvaret,
og heller ikke kaste skylden
over på uskyldige.
Jeg vil ikke have læserne til
at tro, at det, der er sket, er
partiet Siumut’s skyld. Under
radiostyrelsens møder bliver
den slags betragtninger aldrig
nævnt. Og vi savner Moses Ol-
sen, når han er fraværende, han
plejer at komme med inspire-
rende ideer.
Mine tanker vedrørende Siu-
mut (og andre partier) vil jeg
offentliggøre senere.
Jeg mener, at det ville være
nyttigt, hvis landsstyremanden
for kulturelle anliggender, som
skik er, laver en høring med jo-
urnalisterne om disse emner. -
Ikke for at han skal tage nogle
beslutninger, men for at høre,
hvilke ideer og meninger, han
har. Det ville være interessant
at høre for os alle sammen.
Otto Sandgreen.
Stedfortræder
i 14. lønramme
Til K’anortOK kommunes ungdomspension søges for snarlig
tiltrædelse en assistent med social-pædagogisk uddannelse,
der skal kunne fungere som stedfortræder for forstanderen
under dennes fravær.
Den kommunale ungdomspension er normeret til 14 unge i al-
deren 15—25 år. Ved institutionen er ansat 1 forstander, 1
køkkenleder og 3 kivfat.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og Danske socialpædagogers
Landsforbund med en løn svarende til den grønlandske tjene-
stemandslovs lønramme 14.
Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og udtalelser sti-
les til:
Bestyrelsen for Den kommunale
Ungdomspension
K’aKOrtOK kommune,
Kommunekontoret, sekr. A.v.d. Tempel. 3920 Julianehåb
Ansøgningsfristen udløber 30. september 1979.
DFR søger
Medarbejder til interne
revisionsopgaver
Til et af Nuuk’s pengeinstitutter søger vi en
medarbejder, der kan påtage sig forskellige
kontrolopgaver i forbindelse med den daglige
bogføring.
Stillingen omfatter ca. 20 timer ugentligt fra
8-12. V
Kendskab til bogføring er en forudsætning.
Bankuddannelse er en fordel, men ingen betin-
gelse.
Henvendelse kan ske til statsautoriseret revi-
sor Svend-Erik Danielsen.
de forenede
revisionsfirmaer
Box 20 . 3900 Godthåb . Telf, 215 11
statsautoriserede revisorer
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
en let
>
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imersox
et kvalitetsprodukt tra Carlsberg
Jeg er dybt
skufet
16