Atuagagdliutit - 28.02.1980, Blaðsíða 22

AG
Torskepirater
Hvor der er torsk
er der vesttyskere
Det vesttyske torskefiskeri er gigantisk og velorgani-
seret, fastslår trawler-kaptajn hos KGH, der taler ud
om sine oplevelser med vesttyske fabriksskibe på
torskebankerne gennem et par år
KGH-p kilisautå »Erik Egede«, KGH-p kilisautai avdlat peKatigalugit tyskit kitdltt kilisautåinik nunavta erKåne igkangnerssuarne auli-
sartunik erKaimiorKartarsimåput.
med andre KGH-trawlere, har fisket side om side med mange vesttyske fabriksskibe
At det ulovlige vesttyske torske-
fiskeri ved Grønland er både gi-
gantisk og meget velorganiseret,
det kan besætningerne på KGHs
trawlere bekræfte.
— Ingen ved så meget om det
vesttyske fiskeri som os på traw-
lerne, siger Martin Sivertsen,
kaptajn på »Erik Egede«, til AG.
— Vi er de eneste i Grønland, der
har arbejdet side om side med
vesttyskerne på bankerne.
Her har Martin Sivertsen selv
set op til 20-30 store vesttyske
fabriksskibe ad gangen fiske
torsk, og han har oplevet, hvor-
dan de har aflyttet hans indberet-
ninger til KGH, samt hvordan de
er flygtet, hver gang et inspekti-
onsfartøj er dukket op i horison-
ten.
AG: — De tre vesttyske trawle-
re, som fiskeriinspektionen har
grebet i ulovligt fiskeri, er ikke
enkeltstående tilfælde?
— Nej, det vesttyske torskefi-
skeri er langt mere omfattende,
siger Martin Sivertsen, der ikke
lægger skjul på, at det er en lettel-
se for ham, at det ulovlige fiskeri
nu er blevet dokumenteret. Han
og de andre trawler-kaptajner hos
KGH har i lang tid indberettet de
vesttyske trawlere til KGH, der
har rapporteret videre til Grøn-
lands Kommando.
På torskebankerne
Martin Sivertsen har fra vinteren
1978-79 til nu set vesttyske fab-
rikstrawlere både på »Bananban-
ken« mellem Maniitsoq (Sukker-
toppen) og Nuuk og på »Fyllas-
banken« ved Kangerluarsoruseq
(Færingehavn).
— I de første måneder af 1979
var torskefiskeriet meget stort,
og der var i hvert fald 17 tyske
fabriksskibe på »Bananbanken«.
I marts aftog det, og vesttysker-
ne forsvandt. De sagde ganske
vist, de fangede rødfisk, men vi fi-
skede side om side, og der var kun
torsk.
— Om efteråre var der også en
stor flok på måske op til 30 skibe
KGH-trawleren »Erik Egede«, der sammen
på de grønlandske torskebanker.
på »Fyllasbanken«, fortsætter
Martin Sivertsen. — Jeg kan i
hvert fald stå inde for, at der var
18-20 stykker. Det var der også
mellem jul og nytår, og i år har
jeg i januar jeg set mindst 18-20
vesttyskere på »Bananbanken«.
Her har torskefiskeriet svinget en
del på det sidste, og da der seijere
ikke var flere torsk, var der heller
ikke flere tyskere.
AG: — Du har selv set dem?
— Ja, og jeg har hver gang rap-
porteret til KGH.
Flygter fra bankerne
Martin Sivertsen siger videre, at
der flere gange er kommet inspek-
tionsfartøjer efter at han eller
KGHs andre trawler-kaptajner
har indrapporteret ulovligt vest-
tyske torskefiskeri.
— Men der har været meget
vanskelige arbejdsvilkår for in-
spektionen. Vi har jo kunnet høre
på radioen, at de aflyttede os, når
vi rapporterede.
AG: — Hvordan har du kunnet
det?
— Vi rapporterer på en særlig
KGH-kanal, og når vi har rappor-
teret, har vi kunnet høre tyskerne
indbyrdes diskutere vores indbe-
retninger — også selvom vi har
talt færøsk.
AG: — Forlader tyskerne så
bankerne?
— Nej, de fisker videre indtil de
kan se et inspektionsfartøj. Så
spredes de i alle retninger ud til
kanten af bankerne, hvor de så
smider deres trawl. Her er der
rødfisk, så når inspektonen når
frem, er der rødfisk i trawlene.
AG: — Har du tit set det?
— Mange gange.
AG: — Men der har været
torsk i lasten?
— Ja, men det er meget store
KGH underviser
fiskeriinspektionen
Direktør Jens Fynbo, KGH, oply-
ser til AG, at mandskabet på de
danske inspektionsskibe i den se-
nere tid har fået en grundig in-
struktion af KGH-folk i at skelne
mellem de forskellige fiskearter,
også når de er filletteret.
— Er det en vanskelig sag?
— Det er vel noget i retning af
at kunne skelne mellem egebræn-
de og bøgebrænde, men når man
har lært det, er det ikke svært.
Fynbo mener dog ikke, at den side
af sagen har haft betydning i den
aktuelle episode.
-h
skibe med mange lastrum. Det
har givetvis været meget svært
for en fremmed at undersøge den.
Fisker kun torsk
Flere gange har der været så man-
ge vesttyske trawlere på banker-
ne, at der ikke har været plads
imellem dem til KGHs trawlere.
— Flokken kan være så stor, at
vi må trække os tilbage, siger
Martin Sivertsen.
AG: — Hvordan kan du med si-
kerhed vide, at vesttyskerne fi-
sker torsk?
— Jeg er ikke i tvivl. Hvor der
er torsk er der tyskere, og når der
ikke er flere torsk, så forsvinder
tyskerne.
AG: — Kan der ikke også være
f. eks. rødfisk eller havkat?
— Når vi fisker side om side
med dem på 80-90 favne vand, så
ved vi præcist, hvilken fisk der er.
Der er ikke plads til andet end vi
vi også fanger, og det har kun væ-
ret torsk med enkelte rødfisk, der
er så små, at de ikke kan bruges.
AG: — Følger vesttyskerne ef-
ter KGHs trawlere for at finde
torskene?
— Nogle gange. Andre gange
ved vi, når vi ser tyskerne, at så
er der torsk.
Dygtige og velorganiserede
Martin Sivertsen, der har fisket
ved Grønland siden 1948 og væ-
ret kaptajn på flere KGH-
trawlere, lægger ikke skjul på, at
vesttyskerne er både dygtige og
velorganiserede.
— Vesttyskerne har altid været
meget dygtige fiskere, og deres
skibe er fantastisk effektive,
langt mere end de danske og grøn-
landske.
AG: — Hvordan?
— De er meget store, næsten al-
le sammen som »Heidelberg« og
»Geeste«, det vil sige med en last
til 800 ton. De er særligt forstær-
kede til sejlads i is, og deres ma-
skiner er langt kraftigere end an-
dre skibe.
AG: — Kan du sige noget om,
hvor meget vesttyskerne har fi-
sket af torsk ialt?
— Det tør jeg ikke, men det er
meget, meget store mængder.
Man kan sammenligne med »Erik
Egede«. Vi kan have 200 ton rå-
fisk, og det kan vi fange på fire
dage, hvis fiskeriet er godt. Så må
vi gå i havn for at losse. Vestty-
skerne kan blive ved med at fiske,
og der fiske omkring 2400 ton
torsk for at fylde en last på 800
ton med filet.
Hospital og værksted
Som et yderligere eksempel på
det velorganiserede vesttyske
fabriksfiskeri kan nævnes, at de
også har et hospitalsskib med i fi-
skerflåden ved Grønland.
— Jeg ved ikke om det er herop-
pe lige nu, men det var her i janu-
ar, siger Martin Sivertsen. — Der
er læge og en mindre operations-
stue ombord. Desuden fungerer
det også som reparationsskib.
Her kan fabriksskibene få lavet
forskellige reparationer, således
at de ikke behøver gå på værft
heroppe eller returnere, slutter
Martin Sivertsen.
-Up
Kontrollen i havene
tages op i EF
Medlem af Europa-parlamentet,
Finn Lynge, Siumut: — Med bag-
grund i den aktuelle sag vil jeg i
EF-parlamentets landbrugs- og
fiskeriudvalg rejse spørgsmålet
om kontrollen med indhandlingen
af fiskeprodukter i medlemslande-
nes havnebyer, siger Finn Lynge.
Han tilføjer, at når ulovligt fi-
skeri kan florere, så beror det ef-
ter hans opfattelse ikke mindst på
helt utilstrækkelig kontrol i de
havne, hvor fisken landes.
— Hvis det viser sig, at kont-
rollen i EF-havnene er utilstræk-
kelig, så vil jeg forsøge at få EF-
parlamentets landbrugs- og fiske-
riudvalgs støtte til en henstilling
til EF-kommissionen om snarest
at indføre effektive kontrolforan-
staltninger, slutter Finn Lynge.
EF-kommissionen
underrettet
Udenrigsminister Kjeld Olesen
ønskede i sidste uge ikke at kom-
mentere sagen, men udenrigsråd
S. G. Mellbin oplyser til AG, at
det danske udenrigsministerium
har besluttet at underrette EF-
kommissionen om affæren. Ude-
nrigsministeriets redegørelse vil
formentlig afgå til Bruxelles i
denne uge. Den udformes som en
gennemgang af sagsforløbet, og
til slut meddeles, at det danske
udenrigsministerium senere vil
følge sagen op over for EF-
kommissionen.
Hellbin siger, at der er mulig-
hed for forskellige foranstaltnin-
ger over for Vesttyskland i den
aktuelle sag, men ministeriets un-
dersøgelsen er ikke afsluttet, og
der er ikke truffet beslutning om,
hvad der videre skal ske.
-h
Kalaallit-nunaata nalunaa-
rasuartaaserisoqarfia
ilinniartussarsiorpoq
Kalaallit-Nunaanni nalunaarasuartaateqarfiup telefonikkut
telexikkullu atassuteqarneq ingerlatarivaa, taamatullu umi-
arsuarnik timmisartunillu atassuteqarneq isumannaallisaa-
nerlu tigummisaralugit. Nalunaarasuartaateqarfiuttaaq, si-
larsuarmi silasiortartunut ilaanini pissutigalugu, silassamik
nalunaarutit inuiaqatigiinnut pingaaruteqartut suliarisar-
pai.
Nalunaarasuartaaserivimmi, naalagaaffiup iluani atorfeqa-
rusukkuit, ilinniartunngorussuppit?
16-it 22-illu akornanni ukioqarpit? Aammalu soraarummeer-
nikuit imaluunniit ukioq manna soraarummiissavit ukunani
taaneqartuni: grønlandsk, dansk aamma engelsk, imaluun-
niit realeksameneqarpit tassungaluunniit assingusumik so-
raarummeersimavit?
Taava ilinniartunngornissamut qinnuteqaat uunga nassiu-
guk: Teleskolen, Box 162, 3920 Qaqortoq.
Ilinniarnissaq Qaqortumi aallartissaaq Augustusip aallar-
qaataani 1980, ukiullu ilinniarfiusut pingasut ingerlanerini
Qaqortumi Nuummilu inissinneqartassaatit. Ineqarnissat
nammineq isumagisinnaanngikkukku ineqarnissat nerisa-
qarnissallu isumagisinnaavaa. Ilinniarnerit inerpat misiliu-
taasumik telemedhjælperitut ukiut marluk sulissaatit. taak-
ku ukiut marluk qaangiuppata teleassistentitut lønramme
9-mi 11-imiluunniit atorfinitsinneqassaatit, kingornalu ator-
finnut annerusunut qaffassinaalissaatit.
Ilinniarnermi aningaasarsiat januarip aallarqaataani:
ukioq siulleq.............. 1935 kr. qaammammut
ukiup aappaa............... 2365 kr. qaammammut
ukiut pingajuat............ 2580 kr. qaammammut
Telehjælperitut akissaatit januarip aallarqaataani:
ukioq siulleq.............. 4338 kr. qaammammut
ukiup aappaa............... 4422 kr. qaammammut
Ineqarnermut nerisaqarnermullu akiusut maannakkut a-
tuuttu imaapput:
ukioq ilinniarfiusoq siulleq..... 27 kr. ullormut
ukiup ilinniarfiusup aappa....... 33 kr. ullormut
ukiut ilinniarfiussut pingajuat.. 36 kr. ullormut
amerlanerusunik paasissutissanik perusukkuit uunga saaffi-
ginnissaatit
TELESKOLEN
Box 162, 3920 Qaqortoq. Tlf. 3 81 59
18