Atuagagdliutit - 17.04.1980, Side 12

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
Landstingets
væsentligste
beslutninger
Med denne oversigtsartikel slutter AGs dækning af
det grønlandske landstings forårssamling
1980-imut Kalåtdlit-nunane igdIugssaKarni'kut ajornartorsiutit ilisarnautåuput. kalåtdlit inatsissartue upernåK måna atautsimTner-
mingne igdloKarnermut tungassunik OKatdliseKarput, tungaviussumigdlo isumaKatigTssutigåt igdlut angnertungåtsiartumik amerdli-
si'neKarnigssåt, tamatumale KanoK årKfvigineKarnigssånut ersserKigsunik tikuagaKaratik. tamåkuninga pigssarsinigssaK neriOtigine-
KarpoK novemberip Kerxane igdloKarnermut tungassut pivdlugit atautsimérssuarnigssame. åsse tåssa Nanortalingme inigssiarssuit
Kulertussunik initagdlit. (åss.: Max Martner).
1980 står i boligproblemernes tegn i Grønland. Landstinget havde i forårssamlingen en boligdebat, hvor man i princippet tilslutter sig
en væsentlig forøgelse af boligmassen, men uden at pege på konkrete løsningsmuligheder. Dem håber man at få på boligkonferen-
cenimidten af november. Billedet er fra etagehuskvarteret i Nanortalik. (Foto: Max Martner).
AG har dækket forårets lands-
tingssamling i betydeligt større
omfang, end det normalt er mu-
ligt. Det skyldes en speciel bevil-
ling fra landsstyret med henblik
på at udvide det egentlige referat-
stof fra landstingets forhandlin-
ger.
Vi afslutter med denne artikel
vores omtale af forårssamlingen
ved, i meget kortfattet form, at
bringe en oversigt over landstin-
gets væsentligste beslutninger.
Kontaktudvalg oprettet
Landstinget har tilsluttet sig, at
der oprettes et kontaktudvalg til
samvirke mellem danske og grøn-
landske politikere. Udvalget be-
står af det danske folketings præ-
sidium på fem medlemmer samt
de to grønlandske folketingsmed-
lemmer. Landstinget har for Siu-
mut udpeget som medlemmer Jo-
nathan Motzfeldt, Bendt Frede-
riksen, Sofus Joelsen, Fr. Ros-
bach, og fra Atåssut Lars Chem-
nitz, Konrad Steenholdt og Peter
Ostermann, ialt syv medlemmer
udpeget af landstinget, som ikke
udnyttede muligheden for at ud-
pege ialt 8 medlemmer. Fra grøn-
landsk side ønskede man, at der
skulle være et lige antal medlem-
mer fra Danmark og Grønland.
Kontaktudvalget holder for-
mentlig sit første møde i Grøn-
land den 27. og 28. august.
Ja til aftalenævn
Landstinget har givet sin tilslut-
ning til forslag om lov om et of-
fentligt aftalenævn. Det får an-
svar for fremtidige overens-
komstforhandlinger for Grønland
for en række personalegrupper. I
nævnet skal sidde repræsentan-
ter for Grønlands Hjemmestyre,
de grønlandske kommuners
landsforening og grønlandsmini-
steriet. Landstinget vedtog et
ændringsforslag, hvorefter næv-
nets formand skal udpeges af de
tre nævnte myndigheder. Det op-
rindelige forslag lød på, at stats-
ministeren skulle udpege forman-
den. Forslaget skal nu forelægges
for Folketinget til endelig vedta-
gelse.
Landsplanlægning til
hjemmestyret
Landstinget har tiltrådt forslag
til bemyndigelseslov, der overfø-
rer landsplanlægning, m.v. til
hjemmestyret. Landstinget har
dog foreslået en skærpelse af be-
myndigelseslovens afsnit om are-
aler, der tjener forsvarsmæssige
formål. Landstinget ønsker her de
grønlandske myndigheder taget
med på råd, hvis nye arealer i
Grønland skulle inddrages til mi-
litære formål. Nu skal Folketin-
get tage stilling til bemyndigel-
sesloven.
I tilknytning til samme lov gen-
nemførte landstinget 1. og 2. be-
handling af forslaget til en lands-
tingsforordning om arealanven-
delse, lands- og byplanlægning
samt bebyggelse. 3. behandlingen
sker til efteråret.
Ja til energisparekampagne
Et forslag fra grønlandsministeri-
et om at gennemføre en ny energi-
sparekampagne i Grønland blev
positivt modtaget i landstinget.
Forslaget skal nærmere behand-
les i et udvalg, som til efteråret
fremlægger endeligt forslag om
kampagnens form for landstin-
get.
Indtægtsregulering
bortfalder
Landstingets vigtigste beslutnin-
ger på det sociale område var:
Et forslag om landstingsfor-
ordning om børnetilskud og ud-
dannelsesstøtte fik principiel til-
slutning ved 1. behandlingen. 2.
og 3. behandlingen blev udsat til
efteråret. Der er principiel tilslut-
ning fra både Siumut og Atåssut
om, at indtægtsreguleringen af de
nævnte ydelser skal bortfalde.
Kommunernes Landsforening har
meddelt, at kommunerne vil være
med til at betale de ekstraudgif-
ter, som bortfaldet af det eksiste-
rende indtægtsregulering medfø-
rer.
Boligsituationen
Landstingets boligdebat munde-
de ikke ud i konkrete beslutnin-
ger. Landstinget går enigt ind
for, at boligbyggeriet øges, even-
tuelt på grundlag af andre bolig-
støtteregler end dem, der gælder
nu. Landsstyremedlem for sociale
anliggender udtrykte — uimod-
sagt — ønsket om, at boligområ-
det inden for overskuelig tid over-
føres til hjemmestyret. Han gav
udtryk for, at boligproblemerne
samordnes med den kommende
socialreform. Spørgsmålet blev
iøvrigt henvist til en boligkonfe-
rence i efteråret 1980.
Et grønlandsk flag
Landstinget har i princippet sagt
ja til, at Grønland skal have sit
eget flag. Der er nedsat et flag-
udvalg bestående af Jonathan
Motzfeldt, Hendrik Nielsen, Pa-
via Nielsen, Lars Chemnitz og
Niels Carlo Heilmann. Udvalget
skal supplere sig med to heraldisk
sagkyndige (folk, der har kend-
skab til regler for udformning af
bl.a. flag). Udvalget skal sammen
med eksperterne gennemgå de
mange forslag, der allerede er ind-
sendt til et grønlandsk flag. Ud-
valget skal udvælge ti forslag.
Disse forslag fremlægges for
landstinget, formentlig til efter-
året. Derefter udpeger landstin-
get to flag, og der tilrettelægges
vejledende folkeafstemning om de
to flag. Efter afstemningen har
landstinget den endelige afgørel-
se.
Tand-situationen
skal forbedres
Landstinget tog rapporten fra
sundhedsvæsenet om tandsituati-
onens alvorlige stilling til efter-
retning og pålagde landsstyre-
medlemmet for sociale anliggen-
der at søge gennemført de foran-
staltninger, der er økonomisk
grundlag for. Der skal også gen-
nemføres oplysningsarbejde i
samråd med landsstyreområdet
for kultur og undervisning.
Ja til arbejdstilladelser
På arbejdsmarkedsområdet har
landstinget vedtaget landstings-
lov om opholds- og arbejdstilla-
delse. Forslaget blev behandlet i
efteråret 1979 (1. og 2. behand-
ling), derefter har det været drøf-
tet i en embedsmandsgruppe, og
herefter er det vedtaget ved 3. be-
handling i forårssamlingen. Lo-
ven sigter mod at kontrollere til-
gangen af arbejdskraft udefra
med henblik på i størst muligt
omfang at skaffe beskæftigelse til
folk bosat i Grønland. Der mang-
ler nu aftale med EF om loven, før
landstinget vedtager dens ikraft-
træden, formentlig sker det til ef-
terårssamlingen.
Strengere bemandingsregler
Landstinget har vedtaget en be-
kendtgørelse, der i et vist omfang
skærper bemandingsreglerne for
større skibe i grønlandske farvan-
de. Tidspunktet for lovens
ikrafttræden bestemmes senere.
Stop for indhandling
Landstinget har behandlet for-
slag om, at »personer, der ikke er-
nærer sig udelukkende af fiskeri,
ikke skal indhandle i perioder med
rigeligt torskefiskeri«. Erhvervs-
direktoratet har nu, på baggrund
af debatten i landstinget, udar-
bejdet »Forslag til regler for be-
grænsningen af indhandling af
torsk«. Forslaget skal nu drøftes i
en række instanser (KGH,
KNAPP, m.v.), før det kan føres
ud i virkeligheden.
Afgift for fremmede fiskere
Landstinget tiltrådte i princippet
forslag om, at udenlandske fiske-
re med tilladelse til at fiske i grøn-
landske farvande, skal betale af-
gift. Forslaget er nu sendt til nær-
mere vurdering i grønlandsmini-
steriet og udenrigsministeriet.
Museerne til hjemmestyret
På kultur- og undervisningsområ-
det vedtog landstinget, at der ar-
bejdes videre med planerne om, at
hjemmestyret overtager ansvaret
for museumsvæsenet i Grønland
fra 1. januar 1981. Overtagelsen
er afhængig af størrelsen af sta-
tens bloktilskud. Der kan ventes
forslag til efterårssamlingen om
landstingsforordning ud fra føl-
gende grundprincipper: 1) Lands-
museet fortsætter som central-
museum, der bl.a. har til opgave
at rådgive lokalmuseerne.
2) Hjemmestyret kan yde tilskud
til godkendte museer. 3) Der ned-
sættes et rådgivende og admini-
strerende museumsråd på fem
medlemmer og 4) Museumsvæse-
net skal medvirke ved fredning af
jordfaste fortidsminder, bygnin-
ger, m.v.
Højskolerne til hjemmestyret
Landstinget vedtog på samme
måde, at højskolerne i Grønland
overgår til hjemmestyret fra 1. ja-
nuar 1981 under forudsætning af,
at der kan opnås et tilfredsstillen-
de bloktilskud. Hvis det er tilfæl-
det, fremlægges til efteråret for-
slag om landstingsforordning om
folkehøjskoler ud fra følgende
grundprincipper: 1) Højskolerne
skal som hidtil være selvejende
institutioner, der primært skal til'
byde voksne elever almendannen-
de undervisning. 2) Oprettelse af
nye eller udvidelse af eksisterende
højskoler kan kun ske med hjem-
mestyrets godkendelse. 3) Tilsyn
med højskolerne varetages af
kultur- og undervisningsdirekto-
ratet. 4) Hjemmestyret yder øko-
nomisk tilskud til højskolerne og
5) Der skabes mulighed for, at
hjemkommunen skal kunne dæk-
ke en del af den enkelte elevs egen
betaling.
Folkeoplysningsrådet
er nedsat
Landstinget udpegede på forårs-
samlingen et Folkeoplysningsråd
med følgende medlemmer: Lands-
tingsmedlem Sofus Joelsen, Qaa-
naaq, landstingsmedlem Jakob
Sivertsen, Kuummiut, fisker Eli-
as Jakobsen, Paamiut, vognmand
Pele Jensen, Ilulissat, fåreavler
Eskild Jeremiassen, Igaliku Ku-
jalleq, pastor Magnus Larsen,
Aasiaat, lærer Lise Lennert,
Nuuk, pædagog Karen Lyberth.
Nuuk, regnskabschef Hansepåj-
uk Gabrielsen, Nuuk og informa-
tionskonsulent Kristian Poulsen,
Nuuk. De to førstnævnte er land-
stingets repræsentanter i rådet,
mens resten er indstillet af lands-
dækkende organisationer.
Folkeoplysningsrådet har til
opgave at rådgive kultur- og un-
dervisningsdirektionen i dennes
folkeoplysnings- og informations-
virksomhed.
Timelærernes vilkår
forbedres
Landstinget har vedtaget følgen-
de handlingsprogram til forbed-
ring af timelærernes forhold:
— at timelærere med 5 års an-
ciennitet og derover opnår ancien-
nitetsmæssig lønfremgang på ca.
lCLpct.
— at timelærere med mere end
ti års anciennitet aflønnes på linie
med visse andre lærergrupper.
— mulighederne for en pension
for timelærere med mindst 20 års
anciennitet søges gennemført.
— at timelærere ikke kan tje-
nestemandsansættes, men opnå
ansættelsesvilkår med større sik-
kerhed, herunder regler om opsi-
gelsesvarsler, m.v.
Det er tilsigtet, at ændringerne
sker pr. 1. april 1981, når forlæn-
gelsesloven om overenskomster
udløber. -h.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
12