Atuagagdliutit - 12.02.1981, Blaðsíða 18

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
nagtoralåjutiga — »Py Ile«
nagtoralingnut påsissutigssånguit ilait.
Atuagagdliutine nr. 28/1980-ime
sarKumersume Frank Willep nag-
toralingmik agdlautigisså åssilisi-
massailo kussananissut takuga-
luardlugit tingmian tåuna kussa-
nartorssuaK pivdlugo Imaita mi-
sigssugarineranut påsissutaulår-
sinaussunik agdlagaKarniarpu-
nga.
1920-ikut nålerneråne nagtora-
låmik sule Kiviuinaussumik pisisi-
magujunga 5 kruniligkavnik. tåu-
na ukiup atautsip migssåne pigå-
ra, avdlatutdie ajornartumik to-
KuInartariaKarsimavdlugo K’a-
Kortup umiarssualiviane Kåina-
mik kingussårtumik Kularnångit-
sumik pinguarumatunerssuarmik
pioKåtårtarsimangmat. kingu-
. ssårtitsissup piorugtortoK nuer-
minik nauligsimavå. pinguaruma-
torujugssdvoK, sordlo åssersdti-
galugo nuånarissarpå inuit Kåtsi-
arfigalugit pioriardlugit kukig-
ssuarminik nasaertardlugit, nasa-
erdlugitdlo Kardlorujåtigalune
nuånåKaluneKutdlartertarpoK. å-
malo sisorautinik sisorardlutik iv-
nåkut autdlarsarsimårtut maler-
AG-ime nr. 5-me januårip 29-åne
1981 sarKumersume Kupernerme
12-me åssillssap atdliup atåne o-
Kausertat påsinerdluinermik ila-
Karput.
»Diskop kangerdliumanerssua-
ne Atåssume ilaussortanut EF
pivdlugo påsissagssarsiortitsini-
artoK« tåssåungilaK Bikubenime
atorfilik Jørgen Hertling Atåssu-
tivdle peKatigigfé 1981-ip aut-
dlartinerane Diskop kangerdliu-
manerssuane igdlonarfit ardlåne
EF-imut tungassunik kursuser-
titsiniardlutik piarérsartut ukiaK
novemberime Narssame kursu-
sertitsineK Nanortaliup, K’aKor-
tup Narssavdio kommdnine Atå-
ssutip peKatigigfisa ingerdlåsi-
ssusavdlugit naleKartingilå. pi-
nguarumatunerssua emugaussut
soruname nuånarlngivigtarpåt,
tåssame ajortumik pissonariatår-
sinauvoK, inuitdlo nagtoralåmik
toKutsemussissut ardlagdlit såg-
figissarpånga.
soKutiginautå
taimatut pissonartarnerane so-
Kutiginartut ilagåt amerdlaner-
pårtåtigut Kardlorfigalugo Kar-
marsinaussaravko taimalo kukig-
ssuarminik tigusimassaminik u-
vavnut tuniussitisinaugavko.
nagtoralåK tåssaugaluarpoK
ingminordlulnaK isumagissoK,
sordlume Piet Heinip taigdliåne
KitsunguaK avdlanit pigineKå-
ngitsoK inugtaminitdlo pigili-
vingneKarsinaunane ingminut nå-
lagarissoK. ingmivtinut ataraivu-
gut åma akornavtine ingmivtinut
pissusilersorfigissarnerput tama-
tigut akuneKuteKartuåinarpoK,
sårdlo iluarerKUsårtitdlugo misi-
gissaKarfigingilara. kisiåne na-
lunångitdluinarpoK igdlersorniar-
tarånga, tåssa igdluvnut iseriar-
massåt nåpertukånerdlugo. Nar-
ssame kursuserneK uvdlut sisa-
maunatik mardlflput. kursusertit-
sissut EF-ip agdlagfenarfiane
Danmarkime atorfilik atauseK å-
malo UdenrigsministereKarfing-
me atorfilik atauseK aulisarner-
mut tungassunut ingmlkut ilisi-
massaKartoK aggemusimavait å-
malo uvanga OKalugiartugssatut
KaerKUvdlunga.
kursusertitsinerit tåuko Biku-
benip sussagssaringilai.
taimale onardlunga ima nangi-
kumavara: nuånårutigeKåra EF
pivdlugo påsissanarnera inuit i-
låinit atorfigssaKartineKarsi-
mangmat.
agdlagtoK: K. Brandt.
tortoKalerångat kalerrissarpoK, i-
serniartordlo aitsåt isertarpon
nagtoralåK ilisimatinenarångat
pinerdliniarane iserniartoK. av-
dlarpagssuarnik OKalugtuaKarfi-
gisinaugaluarpara, kisiåne måna
naggatårutigilara uvanga isuma-
ga maligdlugo soKutiginartoru-
jugssuaK:
sulenatiga ilåtigut igdloKatigi-
simassara silativtine ungalugkat
iluåne kukukujuteKarpoK. ksku-
tigungitsoK nagtoralåK kukukdt
kukukdarKatdlo akornånut ar-
KarsårtarpoK ilagilerdlugitdlo,
peKatigigaluardlugitdlo atausl-
narmigdlunit tamåkua ardlånik i-
kutsiniarneK ajorpoK.
nagtoralåjutiga »nujuartaK«
tåuna namagilara. tamatuma ki-
ngorna avdlamik tingisinaunga-
jalersumik pisårsimavunga. ilika-
gatuå tåssa: umåne ilungardlugo
uvavnik umigingningneK, tamå-
nalo KanoK iliorneKarsinåungi-
laK.
nagtoralik pissaKarsimavdlune
imåkut sulugssuarminik naluser-
dlune nunap tungånukåussissoK
tupigigaluaKalugo åipåtigut tu-
påtdlautigingilara, tåssame ug-
pik taimatordluinangajak miter-
mik pissaKarsimavdlune nunamu-
kartOK issigingnårsimagavko. ug-
pik tåuna sulungminik imap Kå-
tungåne tingminiarnerussutut ili-
orpoK. kisalo isumaliorsimagalu-
arpunga ugpik tingmlssanik i-
marmiunik piniartutut pissusiler-
sorsinåungisåinartoK, takusi-
mångikaluaruvkulo ugperisinau-
naviångikaluarpara.
Frank Willep åssilisimasså
nagtoralik iluagtisimåsassutut
takordlorpara, kisiåne nagtorag-
dlit ardlahgssuit taimatut iliorni-
artut ajunårtarsimagunarput, pi-
ngårtumik artugkamingnik pissa-
Karångamik. Kalåtdlit nunåne u-
kiune 26-ne najugaKarsimanivne
tusarsimavåka nagtoragdlit mar-
dluk puissinik tigusigaluardlutik
artorssardlutik ajunårsimassut. i-
manauna kukigssuarmingnik ti-
gussatik iperarsinaujungnaerta-
rait, tåssa tigumiartik sule OKi-
måissuseKartitdlugo kukigssue
ingmingneK parnaertutut pissusi-
lersortardlutik, tamånalo sivisor-
ssuarmik tingmivdlutik tigumia-
Karsinauneranut navsuiautauv-
dluarsinauvoK. soruname tamåna
ilimagissåinauvoK, ilumorsimåså-
paitsugkamut
neirKiussaK
agdlagtoK: Jørgen Hertling
ngigpatdlo kia tauva navsuiåusi-
nauvånga taimåingineranik, tå-
ssame nagtoragdlit ingmingnut
artugkersorångamik avdlat ar-
Kåussauvdlutik ipisinaussarma-
ta. nalunaerutigineKartune mar-
dlungne puissip aatigåne nagto-
ragdlit saunikuinik peKarsima-
VOK.
inait
tamåkua ilisimassorsstingikalu-
arpåka, kisiåne Kalåtdlit nunåne
najugaKartitdlunga ardlalingnik
ilisimassaKalersimavunga. oaau-
tiglnarsinauvaralo inigssaming-
nik Kinerdlernermingne iluarner-
siulårneK ajorsimangmata. Kiner-
dlernermingnile pingårtitarsima-
gunarpåt ivnap sagdliarnartåne
tikikuminaitsume iniliornigssar-
tik — issikiviginårdlugo. K’aKor-
tup kangerdluanitume Kanåsune
Kavdlunåtsiait igdlukorssuat Kå-
Kap nåkånikorssuånltoK. taimane
nagtoralingnik tåssane ineKarto-
KarpoK, sulilo måna tikitdlugo å-
ssiutigåra mardlungnik måneaar-
toK. K’ornup Keaertarssuane ig-
dlukume åma (imaaa åma Kavdlu-
nåtsiait igdlukuat nalunaerneKar-
simångitsoK) nagtoragdlip inånik
navssårpunga nungajugtame pu-
kitsume sigssamut ungasingitsu-
me. taimatut inigssamik navssår-
neK KaKutigorunarpoK, kisiåne
tåssa peKarpoK.
atauseK tikitsiarumassara tå-
ssa nagtoragdlit kalåtdlit siaruar-
simåssusiat. tåssa Ilulissanitit-
dlunga kissartunik nagtoraling-
nera uivssumissutaungmat. ki-
Atuagagdliutit kigsautigåt atuartartut
agdlagarissait amerdlasflt sapfitit aku-
nere tam aisa sarKumiutarumavdlugit.
taimåitumik idnutigårput naitsukut-
dlangnik agdlagtarKuvdlugit. il&ngu-
tagssiat oxautsit 200 sivncrsimagpati-
git amerdlanertigut fincigssuissoKar-
fiup naiiisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut, kisiå-
nile ingmikut pissutigssaicarsimagpat
atermut taorsiutdlugo ingmikut ilisar-
naustnarsinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk flnga: Atuagagdliutit, post-
box 39, 3900 Godthåb.
ssartuka Kitermiunguanltut nag-
toralingneramik. avangnånime
nagtoraleKartarnera akugtusima-
gunarpoK, tåssame tåvamnivne
tingmissumik takussaKarnivnik
erKaimassaKångilanga.
teriangnianut kissartut pivdlu-
got OKautigeriardlara tamåkua
Kalåtdlit nunåne nagtoragdlit a-
merdlåssusiånut ajoKUtauvdlui-
narsimangmata, neriåtigåralo
månåkut inerterKutaulersimåsa-
ssut.
umas sut
inungoraraut
AfrikångoK umassut inugilisavai.
agdlagtoK: Pavia Lyberth, MamtsoK.
taima KuleKutserpara piåralunga,
radiukut autdlakåtitane atorne-
KartartoK OKauseK iluarsissaria-
KalersoK malugineKarKuvdlugo,
sordlo una: »nagtoraliussarssui-
ngoK ukiut 30-t inusinåuput«. å-
ma måko: »kigutiligssåp inune-
ra«, ilame eKaluit, ipernat, ilame
åma pupit inåneKarnerartaler-
pait. OKariarnerit kukuvdluinar-
tut.
imame OKåsagaluarput: umasi-
nåuput. imalunit umasinauvoK.
åssersåtigalugo ima OKarneK a-
jorpugut: aulisagkanik inåtitsi-
vik, imale OKartardluta aulisag-
kanik åmatitsivik.
åmassunik inuneKartitsissar-
tuse OKalugtåtisavavse uvanga
Danmarkime navguaitsorssuaK i-
nutitsivigssuarme takunikåvara.
ilå taima OKarneK ajorpugut, ima-
le OKartardluta umassusivigssu-
arme, taimåitumik inuk åmassut-
dlo ingmikorput.
naggatågut AG-ime agdlautigi-
ssat ilåt OKautsinik kukunersiui-
ssugssanik atorfinigtitsinigssaK
radiome tapersersortariaKarpar-
put.
Internationalt Handicapår
FN har vedtaget at sætte focus
på fysisk og psykisk handicappe-
de menneskers problemer i 1981.
Temaet for året er DELTAGEL-
SE OG LIGEBERETTIGELSE,
og formålet er at bidrage til, at
handicappede i fuldt omfang kan
deltage i samfundslivet og opnå.
samme vilkår som andre sam-
fundsborgere.
I den forbindelse er det for så
vidt heldigt, at arbejdet i Social-
reformkommissionen er blevet
forsinket i forhold til den oprinde-
ligt fastsatte tidsramme. Der
bliver nu mere tid til det omfat-
tende arbejde i kommissionen, i
underudvalgene m.v., — og ikke
mindst bliver der tid til for grup-
per i befolkningen og for enkelt-
personer at få Socialreformkom-
missionen i tale, bl. a. gennem
brevkassemuligheden, som ifølge
reformkommissionens formand
indtil nu ikke har kastet meget af
sig.
Opfordringen til befolkningen
om selv at komme med forslag til
en nyvurdering og forbedring af
vilkårene for f. eks. fysisk og psy-
kisk handicappede er en ny ting,
og det tager tid at forstå mulighe-
derne i denne opfordring. Mange
kan nok have vanskeligt ved at få
taget skridtet fra tanke til hand-
ling: at give udtryk for og delag-
tiggøre hinanden om de spørgs-
mål/nødråb/erfaringer/tanker og
ideer, som vi hver for sig og sam-
men går rundt med.
Med det formål at opfordre til
en debat om bl. a., hvordan vi i
Grønland bedst kan leve op til det
internationale handicapårs for-
mål, offentliggøres hermed neden-
stående to forslag, fremsendt til
Socialreformkommissionen i ef-
teråret 1980.
Forslag I:
Vedrørende behovet for en
familiekonsulenttjeneste i Grøn-
land.
Af grunde, som ikke her vil
blive nærmere belyst, er der i dis-
se år et betydeligt behov for på
forsvarlig vis at kunne plejean-
bringe børn og unge for kortere el-
ler længere tid, — alt afhængig af
de vanskeligheder i barnets miljø,
som gør en anbringelse udenfor
hjemmet nødvendig.
På baggrund af flere års erfa-
ringer med plejeanbringelse af
børn og på baggrund af samtaler
med plejeforældre, for hvem det
er lykkedes at have et barn i pleje,
men også plejeforældre, der har
måttet give op overfor den opga-
ve, de har påtaget sig, skal jeg re-
degøre for nogle af årsagerne til,
hvorfor en plejeanbringelse ofte
ikke lykkes i det lange løb, samt
anvise veje at gå til en konstruk-
tiv ændring af disse forhold.
I alle tilfælde får kommende
plejeforældre en redegørelse for
den udvikling og de begivenheder,
der har ført frem til plejeanbrin-
gelsen. Denne viden er i starten
med til at »forklare« og skabe for-
ståelse for en ofte uhensigtsmæs-
sig adfærd hos plejebarnet. I de
fleste tilfælde aftager denne ad-
færd; og forholdene omkring bar-
net normaliseres. Men ikke sjæl-
dent sker der tilbagefald efter
nogle måneder, efter et halvt eller
trekvart år, og da oplever famili-
en ofte, at de ikke har flere res-
sourcer, at de ike forstår, at bar-
net stadig kan opføre sig sådan,
og/eller der sker ofte det, at pleje-
forældre oplever, at det må være
dem, der ikke slår til til den opga-
ve, de har påtaget sig. De vender
problemet imod sig selv og giver
op.
Det er mit indtryk, at der er to
forhold, man bør sætte fokus på i
forbindelse med de alt for mange
mislykkede plejeanbringelser:
dels i visse tilfælde et for lemfæl-
digt forarbejde forud for anbrin-
gelsen, men især manglende op-
søgende/rådgivende familievej-
ledning fortløbende under anbrin-
gelsen.
Hvis en sådan blev etableret,
så ville plejeforældre og plejebarn
opleve, at man interesserer sig
for, hvordan det går, og at de bli-
ver bakket op på kvalificeret vis.
Der vil være lejlighed til at tage
tvivlsspørgsmål op til drøftelse,
og ikke mindre: man vil ikke være
i tvivl om, hvor man kan henven-
de sig, når problemerne begynder
at vokse en over hovedet.
En familiekonsulentordning vil
desuden kunne komme en anden
kategori af forældre til gode, nem-
lig forældre til handicappede
børn. For denne forældregruppes
vedkommende er der et udtalt be-
hov for rådgivning/vejled-
ning/støtte samt oplysning om,
hvilke rettigheder de har, også
rettigheder af økonomisk art.
Med kendskab til hvad en insti-
tutionsplads koster, forekommer
det helt urimeligt, at forældre,
der ønsker og menneskeligt mag-
ter at beholde et handicappet
barn i hjemmet så længe som mu-
ligt, ikke bakkes op økonomisk,
men i stedet ofte indgår i rækken
af »billige samfundsøkonomiske
løsninger«.
Det at have et handicappet
18