Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 15.04.1981, Side 8

Atuagagdliutit - 15.04.1981, Side 8
AG En enkelt sommer blev til et halvt liv i Ausiait Samtale med Herluf Andersen. Ausiait pisoKartåt nutarterivfigineKarsimavoK igdlutorKat inimigalugit. Den gamle bydel i Ausiait er udbygget i harmoni med det oprindelige miljø. Det skulle have været en enkelt sommer, men det blev et halvt liv. Da Herluf Andersen som ung tømrer med uro i blodet første gang — efter at have lidt alle sø- sygens kvaler fra Kronborg til Egedesminde skærgård — satte sine fødder på det grønlandske fjeld var det tanken, at det kun skulle være for denne ene sæson. Lige siden har Grønland været en meget væsentlig del af Herluf An- dersens tilværelse. Her fandt han den pige, som har siden har delt glæder og sorger med. Her vokse- de hans børn op. Og når han idag alvorligt overvejer at sætte kur- sen mod syd er det uden større glæde. Årsagen er sygdom — ryg- gen — som kræver stadig behand- ling. Men stadig sidder Herluf An- dersen i sit dejlige hus på Fjeldvej i Ausiait. Fra vinduerne er der ud- sigt over havnen med værft, fa- brik og kajanlæg. I stuerne er der en enestående samling af minder fra den del — snart halvdelen — af Herluf Andersens 54-årige liv, der bærer overskriften Grønland. Her sidder han, den urolige un- ge sjæl, den tidligere teglværks- bisse, der blev bofast i det land, der skulle have været et kortva- rigt eventyr. Tømreren, der blev vognmand, fotograf — har bl.a. lært sin kone Kristine op — køre- lærer, frisør, butiksindehaver og meget mere. Han blev en institu- tion i byen og var først med det meste, da byens udvikling rigtig tog fart. — Meget var anderledes den- gang, fortæller han. Byen var mindre, og dens indbyggere stod hinanden nærmere. Måske var man også selv anderledes den- gang. Men der var et fællesskab og et sammenhold, som vi ikke kender idag. Jeg tror, at Egedesminde blev for stor for hurtigt. Væksten gav problemer, som ikke blev mindre af, at der er meget lidt egentlig produktion i byen. Da jeg kom hertil, måtte vi ar- bejde, om det så var 18 timer i døgnet, for at klare dagen og vej- en. Og vi gjorde det med glæde. I dag kræver alle jo fem dages uge og arbejdstid fra 8 til 16. Jeg sy- nes det er forkert, men det er sik- kert mig, der er gammeldags. Det er også som om misundel- sens orm har fået næring i de se- nere år. Man tåler ikke, at der er nogen, der har noget andet eller mere, end én selv. Og det er trist at opleve. På samme måde er forholdet mellem grønlændere og danskere skærpet i de senere år. Samfundet er i det hele taget blevet lidt hår- dere, hvilket jo nok hænger sam- men med den politiske udvikling, hvor vi har fået et par partier, der ser skævt til danskerne. Jeg me- ner, at man skal være så reali- stisk, at man i Grønland erken- der, at et land med kun 40.000 egentlige indbyggere, ikke kan bære at blive en selvstændig nati- on. Det er min private mening. Når det er sagt må det tilføjes, at jeg med stor glæde ser tilbage på de år, jeg har haft her. År, fyldt med aktivitet og spændende oplevelser. Glæden ved at starte noget nyt. Samværet med andre — grønlændere og danskere — på tværs af alle skel. Hundespandet og slæden, turene på isen. Flænse- mikkerne, hvor man bare smed, hvad man havde i hænderne for at komme ned og se på. Festen, når første skib efter en lang vinters isolation kom frem. Og fejltagelserne. Herluf Andersen fortæller om investeringen i en rigtig køresko- lebil med ekstra pedaler og alt det, der kræves i Danmark. Og så kan enhver der har kørekort og bil bare nedsætte sig som kørelærer i Grønland. Salget af en model af en konebåd, der viste sig uerstat- telig. Men der er også de gode hande- ler. Kontakten med folk fra frem- mede lande. Gennem mærkelige kanaler havde de fået kontakt med Herluf Andersen, som den- gang var leveringsdygtig i grøn- landske husflidsarbejder. Og nu gennem tågebankerne, der ruller ind fra Davis Strædet, udsigten til en tilværelse mere el- ler mindre på aftægt. Det bli’r ikke nemt siger han. Og man tror ham. Det meste af familien vil blive tilbage. Forbin- delsen til et halvt liv. ho. Officielt Under 27. marts 1981 er der i Aktieselskabs-registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber, optaget følgen- de nye selskab: »SISIMIUT FISK ApS« hvis hjem- sted er Holsteinsborg kommune, Grøn- land, postadresse Box 19, Holsteins- borg, Grønland. Selskabets vedtægter er af 9. december 1980. Formålet er at drive fangst, fiskeri, handel, produkti- on og rederivirksomhed samt anden dermed i forbindelse stående virksom- hed. Indskudskapitalen er 30.000 kr., fuldt indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr. eller multipla heraf. Hvert an- partsbeløb på 500 kr. giver 1 stemme. Der gælder indskrænkninger i anpar- ternes omsættelighed, jfr. vedtægter- nes § 7. Bekendtgørelse til anpartsha- verne sker ved anbefalet brev, tele- gram eller telex. Stiftere er: Helmuth Sievertsen, Ebbe Hansen, Thorkild Klarskov Larsen, Birgit Merete Lom- holt Larsen, alle af Box 19, Holsteins- borg, Grønland. Bestyrelse: Nævnte Helmuth Sievertsen, Ebbe Hansen, Thorkild Klarskov Larsen, Birgit Me- rete Lomholt Larsen. Direktion: Nævnte Helmuth Sievertsen. Selska- bet tegnes af to medlemmer af besty- relsen i forening eller af en direktør alene. Selskabets revisor: De Forenede Revisionsfirmaer, Godthåb Afdeling, Box 20, Godthåb, Grønland. Selska- bets regnskabsår er kalenderåret. Før- ste regnskabsperiode: 9. december 1980-31. december 1980. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb den 3. april 1981 natsiup amia: 425 krunit migssane eskimo pels, tlf. 3 10 01 le! en bil nu derhjemme så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos Pitzner-Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele fefien — det går legende let hos Pitzner Auto! jeg vil gerne omgående og uden forbindende have (ilsendt Deres prisliste for autoudlejning! PITZNER mm auto INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO BEKÆMPER VANDALISME * FORØGER SIKKERHEDEN * SIKRE TRYGHED HVIS HAN KAN KNUSE DERES LEXAN® VINDUE, VIL VI ERSTATTE DET Ingen sten, ingen forhammer kan knuse en LEXAN rude. LEXAN er svaret på skolers, industriers, butikkers, sportshallers og bankers glasproblemer - hvor prisen for vandalisme er høj, og hvor tryghed og sikker- hed er primære faktorer. Vi garanterer LEXAN plader mod brækage. Hvis en LEXAN rude knuses inden for 3 år efter isætning, erstatter vi den knu- ste plade. PC C Cl PCCQ DK 8722 HEDENSTED TLF. (05) 891477 8

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.